Psykologisk tryghed på arbejdspladsen skaber arbejdsglæde og trivsel. Kan det være en redningskrans til vores hårdt pressede velfærdsstat? 

Psykologisk tryghed refererer til en kultur, hvor medarbejderne føler sig sikre på, at de ikke vil blive nedgjort eller ydmyget, hvis de fremsætter idéer, spørgsmål, bekymringer eller påpeger fejl.

 

Forskning viser tillige, at oplevelsen af psykologisk tryghed på arbejdspladsen har en positiv effekt på arbejdsglæde og trivsel blandt medarbejderne, som tilmed også lærer mere og er mere innovative – og dermed skaber bedre resultater.

 

Det er derfor en nærliggende tanke, at et øget fokus på at skabe arbejdspladser med psykologisk tryghed kan være en vigtig brik i en hårdt tiltrængt genopretningsplan for et voldsomt presset velfærdssystem, som mange steder er præget af en galopperende personaleomsætning og akutte rekrutteringsvanskeligheder.  

 

Men hvad betyder psykologisk tryghed egentlig i praksis?

 

Og hvad udfordrer den psykologiske tryghed blandt de velfærdsprofessionelle? 

 

Det undersøger vi i denne udgave af Velfærdsprofeten, hvor vi har fået besøg af forfatter og ledelsesforsker Karsten Mellon. 

 

Karsten Mellon – som er medforfatter og redaktør på antologien Perspektiver på psykologisk tryghed, som udkom i begyndelsen af 2023 – er især optaget af at nuancere fænomenet. Dels for at understrege at psykologisk tryghed ikke er et koncept man bare kan implementere over natten, og desuden for at indkredse nogle af de paradokser det skaber for ledere og medarbejdere at have tryghed som kulturel forudsætning.

 

Karsten Mellon fortæller blandt meget andet, hvordan arbejdet med psykologisk tryghed også afhænger af det kollegiale fællesskab – og hvorvidt vi føler os trygge nok til at forholde os kritisk til hinandens arbejde. Dermed er vejen til tryghed i nogle henseender brolagt med utryghed