Velfærdsprofeten

Den sociale investeringsfond er etableret som en del af aftalen om satspuljen for 2018 og er udmøntet i Lov om Den sociale Investeringsfond, som blev vedtaget i december 2018.
Men kan det betale sig at investere i socialt arbejde?
Mirka Mozer, der er direktør for Indvandrer Kvindecentret og Send Flere Krydderier har skrevet og debatteret om netop dette spørgsmål.
Hun argumenterer for, at vi som samfund bør følge udviklingen tæt, og holde fast i at hvis vi vil gentænke vores velfærdsindsatser, er det utilstrækkeligt udelukkende at tale om investeringer fra en klassisk markedsorienteret investeringsforståelse.
Mirka Mozer er dagens gæst i ”Tror du på velfærdsstaten?”

What is Velfærdsprofeten?

Københavns Professionshøjskole vil bidrage til at udvikle svar og viden, som de kommende år vil præge vores velfærdssamfund.
I Velfærdsprofeten undersøger værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius aktuelle problemstillinger, den gode praksis og de nyeste løsninger på velfærdsområdet.
Det sker som oftest i samtaler med forskere og fagprofessionelle, der brænder for at gøre en forskel gennem deres fag og profession.
Velfærdsprofeten er med andre ord til dig, der ønsker inspiration og input til faglig udvikling på eget fagområde – og til dig, som simpelthen bare er interesseret i velfærd i alle afskygninger.
Du kan høre Velfærdsprofeten, hvor du normalt finder dine podcast og få nyeste opdateringer på Facebook, Instagram og Twitter.