Vi møder en kvinde på frierfødder, der opsøger sin udkårne om natten og overrasker ham ved at lægge sig ind til ham. Han bliver slået over, hvor trofast hun er.
Hvorfor lægger Ruth sig ind til Boaz om natten? Og hvorfor har Boaz set en stor værdi i den her udenlandske kvinde?
Det er lidt pudsigt, at det er en udenlandsk fremmed kvinde, der vender lykken for israelitterne i historien. Indvandreren Ruth gør sig på trods af sin udenlandske oprindelse positivt bemærket blandt de lokale i Betlehem. Hun har frivilligt valgt at blive hos sin bitre svigermor Noomi, der har mistet både sin mand og sine børn. Hvordan ser vi tro på Gud gennem hendes - og Boaz' - valg i hverdagslivet?
Emner: Valg, skæbner, udlændinge, svigermødre, arv, hvordan lykken kan vende.
Personer: Ruth, Noomi, Boaz.
Tidslinje: Ruths bog foregår i dommertiden, et par generationer før Kong David.
www.denstorefortælling.nu
Tilrettelæggelse og produktion: Robert Sand, Andreas Müller, Torben Rasmussen
Musik: Daniel Husballe
Creators & Guests
Host
Andreas Müller
Filosof og musiker
Host
Robert Sand
Teolog og software test ingeniør
Host
Torben Rasmussen
Underviser og friluftsmand
What is Den store fortælling?
Hvor skal man begynde, hvis man ikke kender fortællingerne i Bibelen?
Vi er tre venner, der savnede en introduktion til, hvad Bibelen går ud på, hvis man ikke kender historierne på forhånd. Derfor har vi lavet en podcast, der prøver at finde den røde tråd i fortællingerne. Det handler om Gud og mennesker, det gode og det onde, og om Guds plan for en bedre verden. Vi håber, at vores lyttere vil med på rejsen gennem Bibelen og få en forståelse for, hvad det er, den gamle bog har på hjerte.