Os med brystkræft - en podcast af Brystkræftforeningen

Anden episode handler om operation for brystkræft. Den primære behandling af brystkræft er operation, og de fleste får derudover behandling med medicin.

Anja Skjoldborg Hansen, formand for Brystkræftforeningen og Randi Krogsgaard, sekretariatsleder i Brystkræftforeningen har begge været ramt af brystkræft. De deler hver deres erfaringer med at blive opereret for brystkræft.

Tove Tvedskov, brystkirurg og overlæge på den brystkirurgiske afdeling på Gentofte Hospital, fortæller om, hvordan operationen foregår.

Brystkræftforeningens podcastserie ‘Os med brystkræft’ er produceret af Medicinske Tidsskrifter, med økonomisk støtte fra AstraZeneca og Daiichi Sankyo.
Virksomhederne har ikke haft indflydelse på indholdet i podcasten.

What is Os med brystkræft - en podcast af Brystkræftforeningen?

Dette er en podcastserie til patienter og pårørende.

Årligt får 4.800 danske kvinder en brystkræftdiagnose. Mange har et stort behov for information og for at høre andres erfaringer med sygdommen.

Denne podcastserie prøver at besvare nogle af de spørgsmål, der opstår, når man får diagnosen. Det sker ved, at de to værter deler personlige erfaringer og taler med eksperter.

Værter:
Anja Skjoldborg Hansen, formand for Brystkræftforeningen
Randi Krogsgaard, sekretariatsleder i Brystkræftforeningen

Podcastserien ‘Os med brystkræft’ er produceret af Brystkræftforeningen. Episoderne er produceret med støtte fra enkelte virksomheder.
Virksomhederne har ikke haft indflydelse på seriens indhold.