Den store fortælling

Nordriget bliver regeret af kong Akab og hans onde dronning Jezebel, der forfølger og dræber alle, der tjener Gud. Profeten Elias får besked på at opsøge Akab og tage kampen op mod guden Ba’al ved at profetere om, at Gud vil standse al regn og lade landet ligge hen i tørke. Men det er kun begyndelsen på et stort opgør med Ba’aldyrkelsen, hvor Elias bliver frontfigur som Guds sendebud alene over for 450 Ba’al-præster og 400 Ashera-præster. 

Hvordan skal Elias kunne overbevise folket om, at de skal tilbede Gud i himlen frem for afguden Ba’al? Vil folket overhovedet lytte? Beretningerne om Elias er fortællingen om en modig profet, der med livet som indsats stoler fuldt og fast på Gud i en meget svær tid for at få israelitterne til at vende tilbage til den Gud, der har givet dem alt, hvad de har.

Emner: Nordriget, afgudsdyrkelse, opgør, trofasthed, angst, mismod
Personer: Elias, Akab, Jezebel, Elisa
Tidslinje: Ca. 50 år inde i Nordrigets historie

www.denstorefortælling.nu 

Tilrettelæggelse og produktion: Robert Sand, Andreas Müller, Torben Rasmussen
Musik: Daniel Husballe

Skabere og gæster

Vært
Andreas Müller
Filosof og musiker
Vært
Robert Sand
Teolog og software test ingeniør
Vært
Torben Rasmussen
Underviser og friluftsmand

Hvad er Den store fortælling?

Hvor skal man begynde, hvis man ikke kender fortællingerne i Bibelen?
Vi er tre venner, der savnede en introduktion til, hvad Bibelen går ud på, hvis man ikke kender historierne på forhånd. Derfor har vi lavet en podcast, der prøver at finde den røde tråd i fortællingerne. Det handler om Gud og mennesker, det gode og det onde, og om Guds plan for en bedre verden. Vi håber, at vores lyttere vil med på rejsen gennem Bibelen og få en forståelse for, hvad det er, den gamle bog har på hjerte.