Vejen til Vækst


Hvad sker der med en forretning, når den vokser markant uden at organisationen bliver større? Og hvorfor er kunstig intelligens sværere at rulle ud i en virksomhed end et ERP-system, selvom alle allerede bruger det derhjemme?



Frederik Linderberg taler med Mette Louise Kaagaard, der frem til i år stod i spidsen for Microsoft Danmark og Island gennem hele AI-gennembruddet. Hun er selv den første til at nuancere tallet: væksten var en kombination af kunstig intelligens, en forretning der voksede i sig selv, og en centralisering hvor ressourcer blev trukket op i koncernen. Hun er i dag bestyrelsesmedlem i Rambøll og har tidligere været adm. direktør i Schultz, Executive Vice President i KMD og Managing Partner i Deloitte Danmark.

Vi taler om hvad det vil sige at være customer zero på AI i sin egen organisation, om den modige beslutning i Schultz hvor de investerede næsten fem års overskud på at blive en it-virksomhed, om hvorfor hun har sagt op én gang og er blevet sagt op én gang på grund af værdier, og om hvad der sker med et uddannelsessystem hvor opgaverne kan løses på tre minutter.

Kapitler
0:00 Intro
1:27 En helt almindelig mandag efter Microsoft
5:02 Bestyrelse eller en operationel runde mere
8:56 Fordobling af forretningen uden at blive flere
11:02 Faren hos IBM og morens digitale klinik
17:21 Den modige beslutning: Schultz mod KMD
20:02 Da værdierne blev presset
21:56 Tillid er ikke venskab
27:01 At bygge noget man ikke har kompetencerne til
42:20 Derfor er AI sværere at rulle ud end et ERP-system
49:41 AI i skolen og kryds og tværs-testen
63:36 Lightning round

Vejen til Vækst er ZRM's podcast om professionel og personlig vækst. Ny episode hver anden tirsdag.

Skabere og gæster

Vært
Frederik Linderberg
Frederik Linderberg er co-founder og partner i ZRM og rådgiver virksomheder om digitalisering og forretningsudvikling. Han arbejder i krydsfeltet mellem teknologi, struktur og mennesker med fokus på, hvordan virksomheder optimerer deres processer.

Hvad er Vejen til Vækst?

Vækst er blevet et modeord. Men bag tallene og strategierne findes virkelige mennesker, der kæmper med ledelse, tvivl og ambitioner.

I Vejen til Vækst undersøger Frederik Linderberg fra ZRM, hvad der i praksis driver udvikling, når teknologi, kultur og forretning mødes.
Han inviterer ledere, iværksættere og eksperter ind til samtaler om de valg, der former deres virksomheder, og de erfaringer, der gør dem klogere undervejs.

Podcasten er et sted for refleksion og indsigt, hvor erfaringer bliver vigtigere end floskler, og hvor teknologi altid ses i samspil med mennesker.

Vejen til Vækst er skabt af ZRM, fordi de bedste løsninger ikke starter med kode, men med forståelse.

Læs mere på https://zrm.dk/podcast/

Følg os på de sociale medier:
LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/z-r-m/
Instagram: https://www.instagram.com/zrmdk/
TikTok: https://www.tiktok.com/@zrmconsulting
YouTube: https://www.youtube.com/@zrmaps