Velfærdsprofeten

Lige nu taler mange om forholdene for børnene i de syriske flygtningelejre, men for skolelærer Maren Elise Skjerlie Gilling var det ikke nok at tale – hun måtte handle. Derfor grundlagde hun hjælpeorganisationen ”5 skoler”, der bygger og driver skoler for syriske børn, der er bosat i flygtningelejre ved den syriske grænse. Børn, der ellers ikke ville få en skolegang. Det er svært at forestille sig betydningen af hele generationer, der står uden skolegang. Betydningen for deres og deres lokalsamfunds fremtid - og i den grad også for deres nutid.
På fredag kan du høre Maren Elise fortælle, hvordan hun fandt mod og kræfter til at omsætte sine kompetencer som skolelærer til at gøre en forskel udenlands.
Vær opmærksom på, at interviewet foregår på engelsk.

What is Velfærdsprofeten?

Københavns Professionshøjskole vil bidrage til at udvikle svar og viden, som de kommende år vil præge vores velfærdssamfund.
I Velfærdsprofeten undersøger værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius aktuelle problemstillinger, den gode praksis og de nyeste løsninger på velfærdsområdet.
Det sker som oftest i samtaler med forskere og fagprofessionelle, der brænder for at gøre en forskel gennem deres fag og profession.
Velfærdsprofeten er med andre ord til dig, der ønsker inspiration og input til faglig udvikling på eget fagområde – og til dig, som simpelthen bare er interesseret i velfærd i alle afskygninger.
Du kan høre Velfærdsprofeten, hvor du normalt finder dine podcast og få nyeste opdateringer på Facebook, Instagram og Twitter.