Velfærdsprofeten

I en digitaliseret tidsalder skaber teknologien nye muligheder for at indsamle data om elever og studerende - men hvad betyder det for relationen mellem studerende, undervisere og uddannelsesinstitution, at flere funktioner erstattes af data og teknologi? Og hvordan gør vi det rigtigt, så vi undgår at drukne i information eller at data misbruges?
Denne episode er en reportage fra konferencen 'Demokrati og teknologi i uddannelserne', som blev afholdt på Københavns Professionshøjskole. Vi taler med forskere, deltagere og oplægsholdere om digital dannelse, databaseret pædagogik og teknologiens indflydelse på roller og relationer.

What is Velfærdsprofeten?

Københavns Professionshøjskole vil bidrage til at udvikle svar og viden, som de kommende år vil præge vores velfærdssamfund.
I Velfærdsprofeten undersøger værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius aktuelle problemstillinger, den gode praksis og de nyeste løsninger på velfærdsområdet.
Det sker som oftest i samtaler med forskere og fagprofessionelle, der brænder for at gøre en forskel gennem deres fag og profession.
Velfærdsprofeten er med andre ord til dig, der ønsker inspiration og input til faglig udvikling på eget fagområde – og til dig, som simpelthen bare er interesseret i velfærd i alle afskygninger.
Du kan høre Velfærdsprofeten, hvor du normalt finder dine podcast og få nyeste opdateringer på Facebook, Instagram og Twitter.