Den store fortælling

»Hvor er du, Adam,« siger Gud i begyndelsen af Bibelens fortælling. 
Hvorfor leder Gud efter Adam? Og hvorfor gemmer Adam sig egentlig? 
Hvad er det for en Gud vi møder i Bibelen? 
 
Adam og Eva gemmer sig for Gud. De ved, de har dummet sig, og de er bange. Gud møder dem i haven og kalder på dem. Det er nu en helt ny situation, som helt ændrer den plan, Gud havde.
 
Emner: Oprør, det gode og det onde, Gud leder efter mennesker, skabt i Guds billede
Personer: Slangen, Adam og Eva, Kain og Abel
Tidslinje: I den store fortælling er vi i Edens have da det hele begyndte. I Bibelen er det 1. Mosebog kapitel 1-4.

Hvad gjorde mest indtryk på os?
Der er noget spændende i tanken om, at Gud skaber mennesket i sit billede. Mennesker indeholder mange facetter og et stort potentiale, som afspejler, hvordan Gud er. - Torben
De første fortællinger i Bibelen siger stadig meget om, hvorfor der er ondskab i verden endnu. - Andreas
Guds grundlæggende kærlighed til mennesker væltes ikke på trods af oprøret. - Robert

www.denstorefortælling.nu 
 
Tilrettelæggelse og produktion: Robert Sand, Andreas Müller, Torben Rasmussen
Musik: Daniel Husballe

Creators & Guests

Host
Andreas Müller
Filosof og musiker
Host
Robert Sand
Teolog og software test ingeniør
Host
Torben Rasmussen
Underviser og friluftsmand

What is Den store fortælling?

Hvor skal man begynde, hvis man ikke kender fortællingerne i Bibelen?
Vi er tre venner, der savnede en introduktion til, hvad Bibelen går ud på, hvis man ikke kender historierne på forhånd. Derfor har vi lavet en podcast, der prøver at finde den røde tråd i fortællingerne. Det handler om Gud og mennesker, det gode og det onde, og om Guds plan for en bedre verden. Vi håber, at vores lyttere vil med på rejsen gennem Bibelen og få en forståelse for, hvad det er, den gamle bog har på hjerte.