Det har været et helt særligt forår. Siden statsministerens tale den 11. marts, hvor hun meddelte, at alle offentligt ansatte i ”ikke-kritiske-funktioner” blev sendt hjem for at arbejde har Danmark været i en slags undtagelsestilstand, hvor velfærdsprofessionelle har skulle finde helt nye måder til at løse deres arbejdsopgaver. Nu er Danmark så småt ved at lukke op igen, og vi er ved at tilbage til en ny hverdag. Men hvad er det for en hverdag, vi vender tilbage til?
Hvad har vi lært, og hvilke udfordringer står foran som vi stadig mangler løsning på?
For at besvare det spørgsmål har vi inviteret formændene for de fem største fagforeninger, som Københavns Professionshøjskole uddanner til.
Det er blevet til fem spændende samtaler om velfærd, sundhed og faglighed.
Idag taler vi med formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo.
Københavns Professionshøjskole vil bidrage til at udvikle svar og viden, som de kommende år vil præge vores velfærdssamfund.
I Velfærdsprofeten undersøger værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius aktuelle problemstillinger, den gode praksis og de nyeste løsninger på velfærdsområdet.
Det sker som oftest i samtaler med forskere og fagprofessionelle, der brænder for at gøre en forskel gennem deres fag og profession.
Velfærdsprofeten er med andre ord til dig, der ønsker inspiration og input til faglig udvikling på eget fagområde – og til dig, som simpelthen bare er interesseret i velfærd i alle afskygninger.
Du kan høre Velfærdsprofeten, hvor du normalt finder dine podcast og få nyeste opdateringer på Facebook, Instagram og Twitter.