1
00:00:03,618 --> 00:00:05,098
Velkommen til Sidlys Sofa.

2
00:00:05,739 --> 00:00:07,638
En podcast om at være menneske.

3
00:00:08,678 --> 00:00:12,478
Jeg hedder Nikoline Sidley, og hvor er jeg
glad for, at du har fundet vejen hertil.

4
00:00:14,339 --> 00:00:15,638
Jeg ved jo ikke, hvor du er lige nu.

5
00:00:16,158 --> 00:00:19,378
Måske sidder du hjemme i sofaen
med en kop kaffe eller te.

6
00:00:20,278 --> 00:00:22,078
Måske er du på vej hjem fra arbejde.

7
00:00:22,879 --> 00:00:24,319
Måske går du en tur med hunden.

8
00:00:25,319 --> 00:00:29,440
Eller måske havde du brug for et
sted, hvor der er lidt mere ro, end

9
00:00:29,479 --> 00:00:31,019
der ellers er i resten af verden.

10
00:00:32,059 --> 00:00:34,860
Uanset hvor du er, så er
du hjertelig velkommen.

11
00:00:36,259 --> 00:00:39,719
Hvis du har lyttet til Sidley's Sofa
før, så har du sikkert opdaget, at

12
00:00:39,739 --> 00:00:41,259
der har været stille meget længe.

13
00:00:42,439 --> 00:00:44,279
Meget længere end jeg
havde forestillet mig.

14
00:00:45,540 --> 00:00:49,099
Og jeg kunne godt starte med at
undskylde, men det har jeg faktisk ikke

15
00:00:49,139 --> 00:00:51,700
lyst til, for pausen var nødvendig.

16
00:00:52,579 --> 00:00:53,519
Den blev en gave.

17
00:00:54,700 --> 00:00:57,679
Ikke mens jeg stod midt
i det, men bagefter.

18
00:00:58,960 --> 00:01:02,919
Jeg opdagede nemlig, at jeg var begyndt
at stille mig selv nogle spørgsmål.

19
00:01:03,819 --> 00:01:06,179
Ikke om podcasten, men om mig selv.

20
00:01:07,779 --> 00:01:11,019
Hvis jeg kunne skabe præcis det
sted, som jeg selv havde lyst til at

21
00:01:11,079 --> 00:01:13,700
komme, hvordan skulle det så føles?

22
00:01:15,639 --> 00:01:16,919
Hvad skulle man gå herfra med?

23
00:01:18,740 --> 00:01:21,919
Og hvad skulle være anderledes
end alle de andre steder, vi kan

24
00:01:21,999 --> 00:01:24,559
lytte, læse eller lære noget fra?

25
00:01:26,139 --> 00:01:28,019
Og svaret kom faktisk ikke med det samme.

26
00:01:29,099 --> 00:01:31,619
Jeg ville ellers ønske, at jeg
kunne fortælle, at jeg vågnede op

27
00:01:31,639 --> 00:01:37,160
en mandag morgen, trak gardinet
fra, og så stod det hele bare,

28
00:01:37,939 --> 00:01:41,619
hele planen, skrevet ud på himlen.

29
00:01:43,139 --> 00:01:45,740
Sådan foregik det desværre
ikke herhjemme den her gang.

30
00:01:46,420 --> 00:01:47,339
Ikke for mig i hvert fald.

31
00:01:49,119 --> 00:01:50,459
Det kom ganske stille.

32
00:01:51,479 --> 00:01:53,240
Lidt ligesom når man
sidder med en god ven.

33
00:01:55,519 --> 00:01:58,999
Nogle af de bedste samtaler
starter ikke med store ord.

34
00:01:59,840 --> 00:02:04,959
De starter med en kop te, med
stilhed, med et spørgsmål.

35
00:02:06,399 --> 00:02:07,339
Og så sker der noget.

36
00:02:08,759 --> 00:02:11,539
Man ser pludselig noget,
man ikke havde set før.

37
00:02:13,099 --> 00:02:19,880
Ikke fordi nogen har givet en svaret, Men
fordi nogen stillede det rigtige spørgsmål

38
00:02:22,064 --> 00:02:25,364
Det gik op for mig, at det er de
samtaler, jeg elsker allermest.

39
00:02:26,385 --> 00:02:32,164
Samtaler, hvor ingen behøver at have ret,
hvor vi godt må være nysgerrige, hvor vi

40
00:02:32,244 --> 00:02:37,804
godt må ændre mening, hvor vi godt må sige
det havde jeg faktisk aldrig tænkt over.

41
00:02:40,920 --> 00:02:43,260
Og det var der, Sidley's
Sofa blev født på ny.

42
00:02:44,280 --> 00:02:47,180
Ikke som en podcast, men som et sted.

43
00:02:47,740 --> 00:02:53,380
Et sted hvor døren altid står åben,
hvor der dufter af te, hvor der er

44
00:02:53,440 --> 00:02:59,080
levende lys og måske står der også
en tallerken med småkager på bordet.

45
00:03:00,900 --> 00:03:04,980
Hvor der er plads til grin
og stilhed og eftertanke.

46
00:03:06,021 --> 00:03:08,440
Og vigtigst af alt, hvor
der er plads til dig

47
00:03:12,132 --> 00:03:15,632
Jeg håber ikke, at du går
herfra med alle svarene i dag.

48
00:03:16,553 --> 00:03:18,532
Faktisk så håber jeg næsten det modsatte.

49
00:03:19,352 --> 00:03:22,732
Jeg håber, at du går herfra med
et spørgsmål, som vil blive hos

50
00:03:22,792 --> 00:03:25,472
dig og følge med dig lidt endnu.

51
00:03:26,512 --> 00:03:30,372
Et spørgsmål, som måske får
dig til at se dig selv eller et

52
00:03:30,413 --> 00:03:32,652
andet menneske på en ny måde.

53
00:03:33,612 --> 00:03:35,932
For jeg tror faktisk, det er
der, forandringen begynder.

54
00:03:37,312 --> 00:03:42,493
Ikke når vi finder alle svarene, men
når vi tør stille bedre spørgsmål.

55
00:03:44,092 --> 00:03:48,272
Og det leder mig faktisk naturligt hen til
det, jeg gerne vil tale med dig om i dag.

56
00:03:49,292 --> 00:03:53,912
For dagens samtale begynder med en
sætning, som har fulgt mig i mange år.

57
00:03:55,172 --> 00:03:57,272
Du er mere end din historie

58
00:04:00,004 --> 00:04:01,604
Så lad mig begynde med et spørgsmål.

59
00:04:02,704 --> 00:04:05,264
Har du nogensinde lagt mærke
til, hvordan vi mennesker

60
00:04:05,305 --> 00:04:06,744
fortæller historier om os selv?

61
00:04:08,464 --> 00:04:12,064
Måske tænker du ikke engang
over det, men prøv lige at lytte

62
00:04:12,085 --> 00:04:13,964
til dig selv de næste par dage.

63
00:04:14,984 --> 00:04:21,124
Hvor mange gange siger du Jeg er bare
sådan en der eller Jeg har aldrig været

64
00:04:21,184 --> 00:04:27,784
god til eller Det lykkes altid for
mig, eller det lykkes aldrig for mig.

65
00:04:29,724 --> 00:04:32,124
Jeg tror faktisk, at
vi gør det hele tiden.

66
00:04:33,764 --> 00:04:37,364
Jeg tror også, at de historier
kan være utrolig hjælpsomme.

67
00:04:38,524 --> 00:04:40,385
De hjælper os med at forstå vores liv.

68
00:04:41,024 --> 00:04:42,444
De hjælper os med at skabe mening.

69
00:04:44,904 --> 00:04:47,844
Og nogle gange så bliver
det også et fængsel

70
00:04:51,508 --> 00:04:54,288
Jeg spørger, fordi jeg selv
har haft en historie, som har

71
00:04:54,328 --> 00:04:55,748
fulgt mig i rigtig mange år.

72
00:04:57,148 --> 00:04:59,688
Hvis du havde mødt mig dengang,
så havde du nok aldrig gættet,

73
00:05:00,289 --> 00:05:01,788
hvor meget den styrede mig.

74
00:05:02,848 --> 00:05:05,728
Da jeg var barn, havde jeg
svært ved at lære at læse.

75
00:05:07,388 --> 00:05:10,648
Jeg er faktisk stadigvæk
ikke særlig god til at stave.

76
00:05:11,209 --> 00:05:11,789
Og ved du hvad?

77
00:05:12,848 --> 00:05:14,108
Det har jeg egentlig sluttet fred med.

78
00:05:15,248 --> 00:05:18,568
Det er også derfor, jeg er så begejstret
for de muligheder, vi har i dag.

79
00:05:19,328 --> 00:05:22,947
, Jeg bruger selv teknologien,
når den kan hjælpe mig, og

80
00:05:23,267 --> 00:05:24,528
jeg synes, det er fantastisk.

81
00:05:24,727 --> 00:05:29,567
Ellers havde du garanteret heller ikke
set opslag fra mig på sociale medier,

82
00:05:29,607 --> 00:05:34,087
hvis jeg ikke havde nogen, der lige
kunne lave en lille, stavefejlsanalyse.

83
00:05:35,747 --> 00:05:38,988
Mine forældre de gjorde virkelig
alt, hvad de kunne for at støtte mig.

84
00:05:39,847 --> 00:05:41,727
Øh, jeg gik blandt andet til lydterapi.

85
00:05:42,828 --> 00:05:45,627
Så det her det er ikke en historie
om et barn, der blev svigtet.

86
00:05:45,687 --> 00:05:46,208
Tværtimod

87
00:05:48,435 --> 00:05:50,975
Men et eller andet sted
der skete der noget.

88
00:05:51,836 --> 00:05:56,115
Jeg begyndte at fortælle mig
selv en historie, og historien

89
00:05:56,155 --> 00:05:58,195
lød Du er ikke særlig klog.

90
00:06:00,487 --> 00:06:02,387
Jeg ved faktisk ikke,
hvornår den begyndte.

91
00:06:03,567 --> 00:06:05,267
Jeg ved bare, at jeg troede på den.

92
00:06:06,587 --> 00:06:09,607
Så meget, at den begyndte at
styre de valg, som jeg traf.

93
00:06:11,107 --> 00:06:14,507
For jeg fik egentlig gode karakterer,
men jeg troede ikke rigtigt på dem.

94
00:06:15,667 --> 00:06:18,347
Det var nok nogen, som var sød ved mig.

95
00:06:18,387 --> 00:06:24,627
Eller måske fordi at jeg var et godt
menneske, for det har jeg altid troet på.

96
00:06:25,547 --> 00:06:27,947
Eller måske fordi de syntes,
det var synd for mig.

97
00:06:30,067 --> 00:06:35,428
Så jeg valgte HF, fordi jeg tænkte,
at et, en almindelig gymnasial 3

98
00:06:35,467 --> 00:06:37,227
årig uddannelse var for svær for mig.

99
00:06:38,567 --> 00:06:42,608
Og senere blev jeg pædagog, og
hvis jeg skal være helt ærlig, så

100
00:06:42,707 --> 00:06:46,787
tror jeg, at den gamle historie
den havde en finger med i spillet.

101
00:06:47,268 --> 00:06:49,227
Ikke fordi der er noget
galt med at være pædagog.

102
00:06:49,268 --> 00:06:50,227
Det er der bestemt ikke.

103
00:06:50,248 --> 00:06:54,727
Jeg elskede mit arbejde, og jeg ved,
hvor vigtigt det er, at vi er uddannede,

104
00:06:55,467 --> 00:07:00,287
og det er jo det mest dyrebare,
vi arbejder med, nemlig mennesker.

105
00:07:01,248 --> 00:07:04,607
Men et eller andet sted, så
tænkte jeg nok, at det her kan

106
00:07:04,607 --> 00:07:07,948
jeg finde ud af, fordi jeg vidste,
at jeg kunne noget med mennesker.

107
00:07:08,808 --> 00:07:09,327
Kan du følge mig?

108
00:07:11,487 --> 00:07:15,627
Det mærkelige er nemlig, at historien
ikke bare påvirkede mine tanker.

109
00:07:16,307 --> 00:07:18,747
Det påvirkede også det,
som jeg lagde mærke til.

110
00:07:20,227 --> 00:07:23,207
Og det blev meget tydeligt
en dag på seminariet, hvor

111
00:07:23,267 --> 00:07:25,487
jeg var i mit afsluttende år.

112
00:07:26,707 --> 00:07:32,067
Vi skulle aflevere vores skriftlige
opgaver med et nummer på i stedet

113
00:07:32,107 --> 00:07:38,227
for vores navn, og så fik vi
karaktererne på en liste med vores

114
00:07:38,307 --> 00:07:40,987
numre, som vi skulle gå ned og tjekke.

115
00:07:42,547 --> 00:07:47,468
Jeg havde skrevet mit nummer på
opgaven, og jeg havde fået en god

116
00:07:47,507 --> 00:07:51,027
karakter, men da jeg stod foran listen,

117
00:07:51,148 --> 00:07:58,188
Fik jeg i hovedet lavet et sekstal om til
et nital, og så kiggede jeg på et andet

118
00:07:58,228 --> 00:08:00,029
nummer end det, der egentlig var mit.

119
00:08:01,508 --> 00:08:03,288
Et nummer med en dårlig karakter.

120
00:08:05,029 --> 00:08:05,588
Og ved du hvad?

121
00:08:06,688 --> 00:08:08,029
Min første tanke den var.

122
00:08:09,248 --> 00:08:11,988
Den var ja, selvfølgelig ikke.

123
00:08:12,289 --> 00:08:13,449
Der må være sket en fejl.

124
00:08:13,568 --> 00:08:14,988
Eller det kan da ikke passe.

125
00:08:15,728 --> 00:08:18,529
Nej, bare ja, selvfølgelig.

126
00:08:20,609 --> 00:08:22,508
Og jeg ville ønske, jeg
ville kunne fortælle dig, at

127
00:08:22,568 --> 00:08:24,748
opdagede fejlen dagen efter.

128
00:08:25,508 --> 00:08:26,248
Men det gjorde jeg ikke.

129
00:08:26,748 --> 00:08:29,568
Jeg gik rundt i flere uger
og var overbevist om, at jeg

130
00:08:29,568 --> 00:08:30,888
havde fået en dårlig karakter.

131
00:08:32,488 --> 00:08:35,848
Og når jeg tænker tilbage på det i
dag, så får jeg faktisk lyst til at

132
00:08:35,908 --> 00:08:38,568
give mit yngre selv et kærligt kram.

133
00:08:39,568 --> 00:08:40,748
Og måske et par nye briller.

134
00:08:43,328 --> 00:08:48,048
Jeg opdagede fejlen, da jeg en dag gik
ind på kontoret og fik mine karakterer

135
00:08:48,088 --> 00:08:52,029
udleveret, og så opdagede jeg, at jeg
havde kigget på det forkerte nummer.

136
00:08:54,560 --> 00:08:57,340
Det er egentlig utroligt, hvad
vores hjerner kan finde på.

137
00:08:57,920 --> 00:09:02,180
Min kunne åbenbart bytte om på to
tal hurtigere, end den kunne tro på,

138
00:09:02,580 --> 00:09:03,780
at jeg havde fået en god karakter

139
00:09:06,056 --> 00:09:08,816
Jeg har tænkt meget over
den her oplevelse siden.

140
00:09:09,556 --> 00:09:12,656
For det interessante er faktisk
ikke, at jeg vendte et tal forkert.

141
00:09:13,156 --> 00:09:17,336
Det interessante var, at jeg troede
mere på historien end på virkeligheden.

142
00:09:18,716 --> 00:09:19,896
Og så blev jeg nysgerrig.

143
00:09:20,856 --> 00:09:23,257
For hvor mange steder i mit
liv gjorde jeg mon det samme?

144
00:09:24,257 --> 00:09:25,876
Og hvor mange steder gør jeg det stadig?

145
00:09:27,737 --> 00:09:32,717
Måske endnu vigtigere, hvor mange
steder gør du det? For måske

146
00:09:32,996 --> 00:09:34,356
er det ikke kun min historie.

147
00:09:35,536 --> 00:09:38,816
Måske er det noget af det
mest menneskelige, der findes.

148
00:09:42,272 --> 00:09:47,172
Noget af det jeg elsker allermest ved
mennesker, det er, at vi kan ændre os.

149
00:09:48,932 --> 00:09:52,412
Ikke for at vi skal blive nogen
andre, men fordi vi kan begynde

150
00:09:52,452 --> 00:09:54,232
at se os selv på en ny måde.

151
00:09:56,273 --> 00:09:59,933
Og det starter næsten altid
med et spørgsmål, ikke et svar.

152
00:10:00,832 --> 00:10:01,492
Et spørgsmål.

153
00:10:03,680 --> 00:10:08,081
Efter oplevelsen på seminariet begyndte
jeg stille og roligt at blive nysgerrig.

154
00:10:08,700 --> 00:10:09,780
Ikke på karakteren.

155
00:10:10,380 --> 00:10:12,981
Den var i hvert fald den
var, men på historien.

156
00:10:13,740 --> 00:10:17,119
For hvis jeg kunne tage så meget
fejl af en karakter, kunne jeg også

157
00:10:17,199 --> 00:10:19,579
tage fejl af historien om mig selv.

158
00:10:21,579 --> 00:10:23,259
Og prøv lige at mærke det spørgsmål.

159
00:10:24,360 --> 00:10:26,179
Ikke som noget du skal
svare på med det samme.

160
00:10:26,319 --> 00:10:29,879
Bare mærk det. Kunne historien tage fejl?

161
00:10:32,115 --> 00:10:36,315
For det er faktisk et helt andet spørgsmål
end hvordan kan jeg få det bedre?

162
00:10:37,036 --> 00:10:38,655
Eller hvordan bliver jeg mere selvsikker?

163
00:10:39,895 --> 00:10:43,134
For hvis historien ikke er sand,
så behøver vi måske slet ikke at

164
00:10:43,155 --> 00:10:44,815
reparere den person, vi tror vi er

165
00:10:47,646 --> 00:10:51,947
Jeg møder mange mennesker i min klinik,
og noget af det første jeg lægger

166
00:10:52,007 --> 00:10:53,826
mærke til er ikke deres problem.

167
00:10:54,826 --> 00:10:57,666
Det er den historie, de
fortæller om problemet.

168
00:10:59,922 --> 00:11:06,562
Nogle siger: "Jeg har altid været den
usikre." Andre siger: "Jeg er bare sådan

169
00:11:06,602 --> 00:11:13,882
en, der bliver stresset." Eller: "Jeg er
dårlig til relationer." Og hver eneste

170
00:11:13,962 --> 00:11:15,662
gang, så bliver jeg lidt nysgerrig.

171
00:11:16,343 --> 00:11:21,922
Ikke fordi jeg tror, de tager fejl, men
fordi jeg får lyst til at spørge: "Altid?

172
00:11:22,902 --> 00:11:23,263
Virkelig?

173
00:11:23,662 --> 00:11:29,442
Altid?" For hvis vi leder længe
nok, så findes der næsten altid et

174
00:11:29,502 --> 00:11:31,382
øjeblik, hvor historien ikke passer.

175
00:11:32,782 --> 00:11:35,162
Et øjeblik, hvor du faktisk var modig.

176
00:11:36,402 --> 00:11:38,582
Et øjeblik, hvor du faktisk sagde fra.

177
00:11:40,043 --> 00:11:41,602
Et øjeblik, hvor du lykkedes.

178
00:11:43,750 --> 00:11:47,270
Et øjeblik, hvor du var
mere rolig, end du plejede.

179
00:11:48,370 --> 00:11:53,571
Og det ene øjeblik er interessant,
for det fortæller, at historien

180
00:11:53,670 --> 00:11:55,130
ikke er hele sandheden

181
00:11:58,002 --> 00:12:01,242
Jeg tror faktisk, det er noget af det
vigtigste, vi kan gøre for os selv.

182
00:12:02,303 --> 00:12:07,462
Ikke at finde en ny historie, men at blive
nysgerrig nok til at opdage, at den gamle

183
00:12:07,522 --> 00:12:10,223
måske aldrig fortæller hele sandheden.

184
00:12:13,242 --> 00:12:17,082
For vi mennesker er meget
større end én fortælling.

185
00:12:19,326 --> 00:12:23,086
Og måske er det derfor, at dagens
sætning betyder så meget for mig.

186
00:12:24,086 --> 00:12:25,966
Du er mere end din historie.

187
00:12:27,647 --> 00:12:29,586
Ikke fordi din historie er ligegyldig.

188
00:12:30,286 --> 00:12:31,227
Den betyder noget.

189
00:12:31,526 --> 00:12:35,527
Den har formet dig, og den
fortjener at blive lyttet til.

190
00:12:37,086 --> 00:12:38,406
Men det er ikke hele dig.

191
00:12:39,046 --> 00:12:41,966
Det er et kapitel, ikke hele bogen.

192
00:12:43,881 --> 00:12:45,641
Ved du, hvad der egentlig undrer mig?

193
00:12:47,641 --> 00:12:53,441
Det er, at de historier, der påvirker os
allermest, sjældent føles som historier.

194
00:12:54,361 --> 00:12:55,641
De føles som sandheden.

195
00:12:57,101 --> 00:13:00,561
Da jeg gik rundt på seminariet og troede,
at jeg havde fået en dårlig karakter,

196
00:13:01,222 --> 00:13:05,861
gik jeg jo ikke rundt og tænkte: Sikke en
spændende historie jeg fortæller mig selv.

197
00:13:07,341 --> 00:13:09,001
Nej, jeg tænkte: Sådan er det.

198
00:13:11,333 --> 00:13:15,393
Og jeg tror faktisk, at det er derfor,
at de kan være svære at få øje på.

199
00:13:16,993 --> 00:13:19,493
Fordi de ikke føles som
noget, vi har fundet på.

200
00:13:20,333 --> 00:13:21,674
De føles som virkeligheden

201
00:13:22,401 --> 00:13:26,021
Jeg ville ønske, jeg kunne fortælle dig,
at den slags ikke sker for mig længere.

202
00:13:27,141 --> 00:13:29,861
Men det gør det bare på andre områder.

203
00:13:30,468 --> 00:13:33,588
Jeg opdager stadig historier om mig
selv, som jeg har taget for givet.

204
00:13:34,468 --> 00:13:36,728
Historier, jeg slet ikke
vidste, at jeg fortalte.

205
00:13:37,608 --> 00:13:39,928
Og hver gang så bliver
jeg lige overrasket.

206
00:13:41,468 --> 00:13:45,748
For jeg når altid at tænke Nå, jeg
troede faktisk, at det var sandheden

207
00:13:47,984 --> 00:13:49,324
Måske så genkender du det.

208
00:13:50,405 --> 00:13:53,245
Måske er der også noget, du
bare har taget for givet.

209
00:13:54,585 --> 00:13:58,525
Ikke fordi nogen nødvendigvis har
sagt det til dig, men fordi det

210
00:13:58,585 --> 00:14:01,665
gennem årene er blevet til en del
af den måde, du ser dig selv på

211
00:14:04,433 --> 00:14:06,553
Jeg plejer at tænke på
det som et par briller.

212
00:14:07,693 --> 00:14:11,733
Hvis du tager et par blå briller på,
så kommer verden til at se blå ud.

213
00:14:13,354 --> 00:14:15,394
Det betyder jo ikke,
at hele verden er blå.

214
00:14:16,234 --> 00:14:20,014
Det betyder bare, at det er
gennem de briller, du ser dem

215
00:14:22,290 --> 00:14:25,330
Jeg tror faktisk, at vores historier
fungerer lidt på samme måde.

216
00:14:26,151 --> 00:14:27,730
De farver det, vi lægger mærke til.

217
00:14:28,810 --> 00:14:29,770
Og måske endnu mere.

218
00:14:30,330 --> 00:14:32,710
De farver det, vi ikke lægger mærke til.

219
00:14:34,131 --> 00:14:38,471
For hvis jeg er overbevist om, at jeg ikke
er god nok, så lægger jeg hurtigt mærke

220
00:14:38,552 --> 00:14:40,811
til de situationer, hvor jeg tager fejl.

221
00:14:42,331 --> 00:14:46,291
Men alle de gange, hvor det faktisk
går godt, det glemmer jeg måske igen.

222
00:14:47,592 --> 00:14:51,512
Ikke fordi jeg lyver for mig selv,
men fordi de ikke passer ind i den

223
00:14:51,571 --> 00:14:52,991
historie, jeg allerede tror på.

224
00:14:55,363 --> 00:14:58,383
Og så kommer det spørgsmål,
jeg synes, der er så spændende.

225
00:14:59,343 --> 00:15:01,663
Ikke hvordan slipper jeg af med historien?

226
00:15:02,423 --> 00:15:05,624
Men hvordan opdager jeg
overhovedet, at jeg har den?

227
00:15:07,283 --> 00:15:08,963
For det tror jeg faktisk er begyndelsen.

228
00:15:10,243 --> 00:15:11,623
Ikke at skifte historien ud

229
00:15:12,839 --> 00:15:16,479
Ikke at overbevise sig selv
om det modsatte, men at

230
00:15:16,559 --> 00:15:19,280
opdage, at det er en historie.

231
00:15:20,579 --> 00:15:22,819
At opdage, at der findes en fortæller,

232
00:15:24,459 --> 00:15:27,119
Og at fortælleren ikke
er det samme som dig

233
00:15:29,407 --> 00:15:33,487
Det modsatte af en begrænsende historie
er nemlig ikke en positiv historie.

234
00:15:34,647 --> 00:15:35,567
Det er nysgerrighed.

235
00:15:37,167 --> 00:15:41,248
For i det øjeblik jeg bliver
nysgerrig, så sker der noget.

236
00:15:42,807 --> 00:15:47,168
Så behøver jeg ikke længere at vælge
imellem jeg er dum eller jeg er klog.

237
00:15:48,287 --> 00:15:54,047
Så kan jeg i stedet spørge Hvad nu hvis
ingen af delene fortæller hele sandheden?

238
00:15:55,047 --> 00:15:58,267
Og lige der, der åbner der sig en dør.

239
00:15:59,607 --> 00:16:02,287
For så bliver jeg fri til at undersøge.

240
00:16:02,947 --> 00:16:06,847
Jeg bliver fri til at opdage, og
jeg bliver fri til at ændre mig.

241
00:16:08,067 --> 00:16:13,407
Ikke fordi jeg bliver et andet menneske,
men fordi jeg måske begynder at se det

242
00:16:13,487 --> 00:16:15,427
menneske, der hele tiden har været der.

243
00:16:17,328 --> 00:16:20,767
Og det er måske det, jeg håber
allermest på, at du vil tage

244
00:16:20,828 --> 00:16:22,848
med dig her fra dagens samtale.

245
00:16:24,607 --> 00:16:30,307
Ikke at du går hjem og beslutter dig
for en ny historie, men at du går hjem

246
00:16:30,387 --> 00:16:32,527
med en lille smule mere nysgerrighed.

247
00:16:33,707 --> 00:16:39,327
For nogle gange er det første spørgsmål
langt vigtigere end det første svar.

248
00:16:40,160 --> 00:16:40,560
Ved du hvad?

249
00:16:41,140 --> 00:16:45,021
Jeg tror faktisk ikke, den vigtigste
erkendelse i mit liv var, at

250
00:16:45,220 --> 00:16:47,020
historien om mig selv ikke passede.

251
00:16:48,480 --> 00:16:50,380
Den vigtigste erkendelse var noget andet.

252
00:16:51,861 --> 00:16:53,960
Det var, at jeg ikke var historien.

253
00:16:54,440 --> 00:16:58,361
Det er en kæmpe forskel, for hvis
jeg tror, jeg er historien, så

254
00:16:58,420 --> 00:17:00,380
bliver enhver forandring en kamp.

255
00:17:01,340 --> 00:17:06,060
Men hvis historien er noget, jeg har lært,
så kan jeg også begynde at undersøge den.

256
00:17:06,780 --> 00:17:11,181
Ikke for at dømme den, ikke for at
skynde mig at skrive en ny, men for

257
00:17:11,361 --> 00:17:16,002
stille og roligt at finde ud af, om
den fortælling er hele sandheden.

258
00:17:18,002 --> 00:17:20,962
Jeg tror faktisk, det er derfor,
jeg holder så meget af spørgsmål.

259
00:17:21,942 --> 00:17:24,482
Spørgsmål åbner, svar lukker.

260
00:17:25,602 --> 00:17:30,783
Et svar kan få os til at tænke: "Sådan
er det." Et spørgsmål kan få os til at

261
00:17:30,822 --> 00:17:37,942
tænke: "Hvad nu hvis?" Og nogle gange
er det det ene spørgsmål, der er nok

262
00:17:38,022 --> 00:17:40,022
til at ændre retningen i et helt liv.

263
00:17:42,826 --> 00:17:46,166
Så hvis du kun tager én ting med
dig her fra den her samtale i dag,

264
00:17:46,886 --> 00:17:48,006
så håber jeg ikke det er et svar

265
00:17:50,646 --> 00:17:52,926
Jeg håber, det er en lille
smule mere nysgerrighed.

266
00:17:53,787 --> 00:17:56,266
For måske er det der, alting begynder

267
00:17:58,515 --> 00:18:01,535
så inden vi slutter i dag, vil jeg
gerne sende dig videre med et spørgsmål

268
00:18:03,775 --> 00:18:06,135
Ikke et spørgsmål du
behøver at svare på lige nu.

269
00:18:06,995 --> 00:18:11,316
Bare et spørgsmål du kan lade
følge dig ind i den kommende uge.

270
00:18:13,195 --> 00:18:17,856
Hvilken historie om dig selv har
du taget for givet for længe?

271
00:18:19,415 --> 00:18:23,915
Så længe, at du er holdt op med
at stille spørgsmålstegn ved den.

272
00:18:25,395 --> 00:18:28,415
Og hvis du får lyst, så læg
også mærke til noget andet.

273
00:18:29,915 --> 00:18:32,875
Er der et øjeblik, hvor
historien ikke helt passer?

274
00:18:34,776 --> 00:18:36,335
Måske er det ganske kort.

275
00:18:37,276 --> 00:18:43,136
Måske varer det kun få sekunder, men
måske er det lige præcis der, du opdager,

276
00:18:43,595 --> 00:18:45,476
at historien ikke er hele sandheden.

277
00:18:48,335 --> 00:18:52,075
Samtalen den slutter ikke her, og det
er faktisk noget af det, jeg har glædet

278
00:18:52,135 --> 00:18:53,696
mig allermest til at fortælle dig.

279
00:18:54,495 --> 00:18:59,834
- Da jeg begyndte at gennemtænke Sidley's
Sofa, gik det op for mig, at en podcast

280
00:18:59,874 --> 00:19:02,594
hver fjortende dag simpelthen ikke er nok.

281
00:19:03,915 --> 00:19:09,114
For nogle spørgsmål de fortjener
mere plads, og nogle samtaler bliver

282
00:19:09,174 --> 00:19:12,555
først rigtig interessante, når flere
mennesker deler deres perspektiver.

283
00:19:13,474 --> 00:19:16,435
Så derfor har jeg skabt
Sidleys Sofas Community.

284
00:19:17,574 --> 00:19:24,334
Et sted hvor samtalen fortsætter
imellem podcastepisoderne, hvor ugens

285
00:19:24,414 --> 00:19:29,034
spørgsmål lever videre, og hvor du
kan dele dine egne refleksioner.

286
00:19:30,855 --> 00:19:36,095
Du kan læse andres eller bare
sidde lidt i sofaen og lytte.

287
00:19:37,614 --> 00:19:41,294
Og hvis du lige nu sidder og tænker
det lyder spændende, men hvad koster

288
00:19:41,335 --> 00:19:44,515
det? Så er svaret faktisk ingenting.

289
00:19:46,034 --> 00:19:51,915
Sidleys Sofa Community er gratis, og
det har jeg valgt bevidst, For jeg

290
00:19:51,956 --> 00:19:55,555
ønsker, at nysgerrighed skal være
noget, vi alle kan være en del af.

291
00:19:56,516 --> 00:19:58,835
Ikke noget som afhænger
af, om man har råd.

292
00:20:00,655 --> 00:20:02,315
Men jeg har også lyst
til at sige noget andet.

293
00:20:03,295 --> 00:20:07,515
Et community bliver ikke levende,
fordi jeg lægger en masse opslag op.

294
00:20:08,376 --> 00:20:12,575
Et community bliver levende, fordi
mennesker har lyst til at være en del af

295
00:20:12,616 --> 00:20:19,456
det, fordi de tør at dele en tanke, stille
et spørgsmål, fortælle om en oplevelse.

296
00:20:20,015 --> 00:20:22,755
Eller måske bare skrive: Det
kan jeg virkelig genkende.

297
00:20:24,135 --> 00:20:25,495
Jeg kommer selvfølgelig til at være der.

298
00:20:26,575 --> 00:20:30,895
Jeg deler refleksioner,
små øvelser, nye spørgsmål.

299
00:20:31,996 --> 00:20:35,315
Men min drøm er faktisk, at det
bliver et sted, hvor vi også

300
00:20:35,375 --> 00:20:36,655
kan blive klogere på hinanden.

301
00:20:38,995 --> 00:20:42,975
For noget af det smukkeste jeg ved
er, når et menneskes perspektiv

302
00:20:43,316 --> 00:20:47,175
pludselig får et andet menneske ser
til at se på sit liv på en anden måde

303
00:20:50,215 --> 00:20:52,895
Jeg håber heller ikke, at
vi bliver enige om alting.

304
00:20:53,616 --> 00:20:55,115
Faktisk så håber jeg det modsatte.

305
00:20:56,156 --> 00:20:59,135
For vi behøver ikke at være
enige for at blive klogere.

306
00:21:00,555 --> 00:21:06,555
Nogle gange er de mest betydningsfulde
samtaler netop opstået, når vi møder et

307
00:21:06,615 --> 00:21:08,515
perspektiv, vi ikke selv har fået øje på.

308
00:21:10,195 --> 00:21:12,416
Og der er ingen forventning
om, at du skal skrive noget.

309
00:21:12,675 --> 00:21:15,095
Du er lige så velkommen, hvis du
bare har lyst til at læse med.

310
00:21:15,815 --> 00:21:20,035
Men min erfaring er også, at jo
mere vi tør at dele vores tanker og

311
00:21:20,096 --> 00:21:24,195
være nysgerrig på andres, jo mere
får vi selv ud af fællesskabet.

312
00:21:26,155 --> 00:21:32,135
Så uanset om du har lyst til at skrive
noget lidt eller bare kigge forbi en gang

313
00:21:32,175 --> 00:21:37,395
imellem, så står døren åben, og jeg håber,
du har lyst til at tage plads i sofaen.

314
00:21:39,971 --> 00:21:41,551
Tak fordi du lyttede med i dag.

315
00:21:42,731 --> 00:21:47,271
Hvis dagens samtale satte noget i
gang hos dig, så håber jeg, at den får

316
00:21:47,332 --> 00:21:49,051
lov til at leve lidt længere endnu.

317
00:21:50,772 --> 00:21:52,251
Vi høres ved om fjorten dage.

318
00:21:52,951 --> 00:21:58,171
Indtil da, pas godt på dig selv og
husk, du er mere end din historie