Velfærdsprofeten

Den stigende globalisering og øgede migration kan både ses som en udfordring, og som en løsning på de demografiske og økonomiske problemer, som velfærdstaten og velfærdssamfundet skal håndtere.
Under alle omstændigheder udfordrer udviklingen den universelle velfærdsstats princip om lige adgang til velfærdsydelser for landets borgere.
Med globaliseringen er det ikke længere helt så entydigt, hvem der er omfattet af de offentlige velfærdsydelser, og om alle borgere skal have lige adgang?
Et eksempel på eksisterende differentierede velfærdsydelser, der allerede er opstået som følge af globalisering og migration er den såkaldte ”integrationsydelse”.
I dag taler vi med Mads Egeskov Sørensen, der er interim generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp om, hvordan han forstår velfærdsstatens rolle anno 2020.

What is Velfærdsprofeten?

Københavns Professionshøjskole vil bidrage til at udvikle svar og viden, som de kommende år vil præge vores velfærdssamfund.
I Velfærdsprofeten undersøger værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius aktuelle problemstillinger, den gode praksis og de nyeste løsninger på velfærdsområdet.
Det sker som oftest i samtaler med forskere og fagprofessionelle, der brænder for at gøre en forskel gennem deres fag og profession.
Velfærdsprofeten er med andre ord til dig, der ønsker inspiration og input til faglig udvikling på eget fagområde – og til dig, som simpelthen bare er interesseret i velfærd i alle afskygninger.
Du kan høre Velfærdsprofeten, hvor du normalt finder dine podcast og få nyeste opdateringer på Facebook, Instagram og Twitter.