Gud siger, han vil bo inde i israelitternes lejr. Hvad sker der, når Gud flytter ind, når det er hos almindelige, ufuldkomne mennesker, der vil dø, hvis de ser Gud ansigt til ansigt?
I dagens afsnit dykker vi ned i de instrukser Gud giver sit folk, og hvordan en hellig Gud kan være sammen med almindelige mennesker. Israelitterne har kun kendt de egyptiske guder, og nu vil Gud vise hele folket, hvilken slags Gud han er, og hvordan man som menneske kan forholde sig til ham. Det viser han gennem et telt midt i lejren.
Emner: Det hellige telt, kisten med aftalen, ofringer, Guds hellighed eller Guds nærhed.
Personer: Gud og folket.
Tidslinje: Det første år efter israelitterne er kommet ud af Egypten.
Tilrettelæggelse og produktion: Robert Sand, Andreas Müller, Torben Rasmussen
Musik: Daniel Husballe
What is Den store fortælling?
Hvor skal man begynde, hvis man ikke kender fortællingerne i Bibelen?
Vi er tre venner, der savnede en introduktion til, hvad Bibelen går ud på, hvis man ikke kender historierne på forhånd. Derfor har vi lavet en podcast, der prøver at finde den røde tråd i fortællingerne. Det handler om Gud og mennesker, det gode og det onde, og om Guds plan for en bedre verden. Vi håber, at vores lyttere vil med på rejsen gennem Bibelen og få en forståelse for, hvad det er, den gamle bog har på hjerte.