Klangkammeret

Er det et slør? Er det et sejl? Er det hele i virkeligheden bare sådan lidt sløret? Claude Debussys lille klaverstykke "Voiles" fra 1910 er både gådefuldt og smukt. Lyt med - og få historien om, hvor det kom fra, og hvad det (måske) skal forestille.

Show Notes

Lige præcis en episode af Klangkammeret. Det var så længe, jeg kunne holde mund om et af mine absolutte favoritværker fra den klassiske verden, nemlig Claude Debussys "Voiles", så anden episode af podcasten er helliget denne smukke sag.

Når jeg tidligere har holdt oplæg om værket ude i den fysiske verden (kan I huske den?), så kom jeg for skade at have impressionistiske malerier med på PowerPoint, som jeg brugte som en del af fremlæggelsen, fordi sammenhængen mellem Debussys komposition og billedsproget hos Monet, Renoir og co. giver så god mening i mit hoved. Det har uvægerlig vist sig, at jeg endte med at presse en fortolkning og en forståelsesramme ned over hovedet på rigtig mange af deltagerne ved at gøre det, i stedet for at lade dem tage musikken til sig på deres egen måde.

Podcastmediet giver mig heldigvis ikke den slags muligheder - og i virkeligheden skulle jeg bare have taget hintet fra komponisten selv og bidt mærke i, at han placerede titlen på "Voiles" efter noderne. I anførselstegn. Inde i en parentes. Der står den nemlig allermindst i vejen for musikoplevelsen...

Nørde-noter
Som jeg nævner i podcasten er "Voiles" også intromusik til de her podcasts. Her bruger jeg de første toner fra en "Voiles"-indspilning med Arturo Benedetti Michelangeli (Deutsche Grammophon, 2009), der spillede med et hårdt, præcist anslag. Perfekt til podcast-introer takket være det kraftfulde udtryk - men til selve podcasten har jeg anvendt Pascal Rogés lidt langsommere fortolkning (Onyx Classics, 2005). Begge indspilninger er flotte, men der er en doven, poetisk blødhed i Rogés version, som passer godt til mine ideer om, hvad Debussy havde på hjerte med "Voiles", og som i det hele taget giver mere mening for mig i det lange løb.

Øvrig musik:
Surakarta Sekaten Gamelan: Srepegan (Gamelan from Central Java, ARC, 2014)
Outro: Claude Debussy - Preludes. livre I: La danse de Puck 

Vi høres ved! /Mik

What is Klangkammeret?

En podcast med et afslappet og nysgerrigt forhold til klassisk musik. Måske endda en podcast, som du ikke engang behøver at gå op i klassisk musik for at synes om...