På omveje med

På omveje med Ole Hansen

I dette afsnit af På omveje med... tager Michael på tur med Ole Hansen, der er byrådsmedlem for Moderaterne i Holbæk Kommune. Turen går rundt i Tølløse – byen, hvor Oles politiske karriere startede i 1998, og hvor han har haft både sin arbejdsplads og sit politiske virke.

Ole fortæller, hvordan hans engagement i politik voksede ud af en oprigtig interesse for samfundets udvikling, og hvordan han som mekaniker og værkstedsindehaver begyndte at deltage i byrådsmøder, før han overhovedet meldte sig ind i et parti. Senere blev han valgt ind for Socialdemokratiet, og han har i dag 20 års erfaring fra kommunalpolitik – dog med enkelte afbræk undervejs, som han reflekterer ærligt over.

Samtalen runder både hans skifte til Moderaterne, hans engagement i udviklingen af Tølløse – herunder paddelbaner og Kulturhuset Nr. 1 – og ikke mindst hans syn på lokalpolitik som noget, der skal bygge på fællesskab, pragmatisme og handling.

Vært: Michael
Gæst: Ole Hansen 

What is På omveje med?

Michael Bruus Mikkelsen tager lokale politikere med fra Holbæk området med på en gåtur og optager den naturlige samtale der opstår mellem to mennesker, så man kan danne sig et mere personligt indtryk af de lokale politikere.