Hvad betyder det at tro tro? Hvordan ser det ud i praksis? Og kan man ligefrem tro, uden man kan se det i konkrete handlinger. Det mener Jakob ikke, og vi følger hans hovedtanker her i hans brev til de kristne menigheder.
Johannes har også skrevet breve. Her taler han om kærlighed og det evige liv og ordet, der har været fra begyndelsen. Det er næsten en hel forklaring af hans evangelium om Jesus. Men er det så en helt anden retning end Jakobs brev?
Personer: Jakob, Peter, Johannes
Emner: Handliger, tro, praksis, ondskab, Guds plan, profetier, hvad venter Gud på, ordet
Tidslinje: I dette afsnit ser vi på de breve, der er sendt til de tidlige kristne af andre forfattere end Paulus
Henvisninger til tidligere afsnit:
www.denstorefortælling.nu
Tilrettelæggelse og produktion: Robert Sand, Andreas Müller, Torben Rasmussen
Musik: Daniel Husballe
Hvad er Den store fortælling?
Hvor skal man begynde, hvis man ikke kender fortællingerne i Bibelen?
Vi er tre venner, der savnede en introduktion til, hvad Bibelen går ud på, hvis man ikke kender historierne på forhånd. Derfor har vi lavet en podcast, der prøver at finde den røde tråd i fortællingerne. Det handler om Gud og mennesker, det gode og det onde, og om Guds plan for en bedre verden. Vi håber, at vores lyttere vil med på rejsen gennem Bibelen og få en forståelse for, hvad det er, den gamle bog har på hjerte.