Ti af Israels stammer river sig løs og danner deres eget rige. De vil ikke leve under Salomons søn Rehabeams undertrykkelse. Israel er nu delt i to - og i dette afsnit ser vi ned gennem kongerækken for at finde ud af, hvordan det mon går med med Israels to riger.
Hvad sker der med israelitterne, der nu er delt i to? Hvad med Guds planer om de skulle være et særligt folk? Fortællingen om Nordriget Israel og Sydriget Juda er en beretning om konger, der tilkæmper sig magt, alternative religiøse systemer - og Gud, der stadig ønsker at kalde folkets ledere tilbage.
Emner: Opdelt rige, Israel, Juda, kongerækken, alternative reliøsitet, guldkalve, fald.
Personer: Jeroboam, Rehabeam, Salomon, Jehu.
Tidslinje: Vi er i tiden efter Salomon, som Bibelen kalder kongetiden, og i dette afsnit giver vi et overblik over perioden.
Tilrettelæggelse og produktion: Robert Sand, Andreas Müller, Torben Rasmussen
Musik: Daniel Husballe
What is Den store fortælling?
Hvor skal man begynde, hvis man ikke kender fortællingerne i Bibelen?
Vi er tre venner, der savnede en introduktion til, hvad Bibelen går ud på, hvis man ikke kender historierne på forhånd. Derfor har vi lavet en podcast, der prøver at finde den røde tråd i fortællingerne. Det handler om Gud og mennesker, det gode og det onde, og om Guds plan for en bedre verden. Vi håber, at vores lyttere vil med på rejsen gennem Bibelen og få en forståelse for, hvad det er, den gamle bog har på hjerte.