Skriv en bog

Fremtidsforsker Henrik Hovgaard er min gæst her i 1. episode af Skriv en bog. Vi snakker om bogens fremtid inden for de næste 10-20 år og kommer blandt mange ting.

Show Notes

Fremtidsforsker Henrik Hovgaard er min gæst her i 1. episode af Skriv en bog. Vi snakker om bogens fremtid inden for de næste 10-20 år og kommer blandt andet omkring:
  • de nye spilleregler for fremtidens forfattere
  • teknologiens betydning for research, skrivning og udgivelse
  • non-lineær bogskrivning
  • hvordan kunstig intelligens vil kunne gøre det grove arbejde i skriveprocessen
  • computerspils indvirkning på fremtidens bog
  • hvordan forskellige genrer (fx børnebogen og fagbogen) vil befrugte hinanden, smelte sammen og nye genrer opstå
  • hvordan samme bog vil blive udgivet i en række forskellige nicheudgaver og forskellige genrer
  • fremtidens forfatter som kurator, når bogskrivning bliver en gruppeproces
  • hvordan research og markedsføring smelter sammen
  • hvordan læserne ikke bare vil bidrage med feedback, men også blive medskabere og ligefrem medskrivere af historien
  • hvilke sociale medier du bedst kan teste hhv. skøn- og faglitteratur på
  • idéer til, hvordan du kommer i gang med at skrive
  • hvorfor du skal udkomme så hurtigt som muligt med så lidt som muligt
  • hvordan du – helt lavpraktisk – let får feedback på det, du er i gang med at skrive
  • at forelske sig i bogskrivningsprocessen frem for at gå efter at blive færdig med den
Fremtidens forfatter giver bogen sjæl                        
Fremtidens teknologi muliggør, at mange flere bliver forfattere, og at det bliver både nemmere og sjovere at skrive en bog. Den fysiske bog går formentlig aldrig af mode, men vil blive suppleret af andre formater, og måden vi vil skrive, researche og udgive på vil ændre sig. Behovet for gode forfattere vil imidlertid bestå, for forfatteren vil fortsat være den, der sikrer bogens kvalitet og giver den kant og sjæl.
 
Er du nysgerrig på fremtidens forfatterskab, og hvordan du kommer i gang med at skrive fremtidens bøger?

Hvis du har en drøm om at skrive og udkomme med en bog, så tilmeld dig Kom i gang med at skrive din bog.

Så vil jeg gennem de næste 6 dage guide dig til at komme i gang med at skrive på din fagbog med nogle tips og tricks, jeg selv bruger.

Tilmelding her:
https://www.renehjetting.dk/komigang/





What is Skriv en bog?

I podcasten interviewer jeg forfattere og andre inden for bogbranchen, så du får viden om og inspiration til, hvordan du går fra idé til færdig, udgivet bog.

Podcasten vil motivere dig til at skrive den bog, du længe har haft inden i dig, men aldrig er kommet i gang med før nu – eller måske til at skrive din næste bog, hvis du allerede har udgivet én eller flere.

De forfattere, jeg interviewer, fortæller blandt andet om:

• hvordan de kom i gang med at skrive bøger
• hvordan de griber skriveprocessen an
• hvordan de redigerer og får bogen helt i mål
• hvordan de udgiver gennem forlag eller selvudgivelse
• hvordan de markedsfører deres bøger
• hvad det at være forfatter betyder for deres arbejdsliv og forretning

Jeg interviewer også redaktører, forlæggere m.fl., som fortæller om fx:

• bogmarkedet i dag og i nær fremtid, trends og tendenser
• nichebøger – et marked i vækst
• forskellige formater som fx e-bog, lydbog og fysisk bog og mulige samspil
• lancering og markedsføring af bøger
• hvad der erfaringsmæssigt fører til en bog-succes

Du lærer, hvordan du skriver en bog, der også kan være til gavn for din virksomhed. Det kan både være, hvordan bogen i sig selv bliver en god forretning, og hvordan den kan spille sammen med og styrke det, du i øvrigt gør i.

Bogbranchens eksperter deler ud af deres ekspertise inden for bogskrivning, bogudgivelse, markedsføring og virksomhedsvækst, og du får den viden, du har brug for for at få succes med din bog.

Mange forfattere vælger i dag helt eller delvist at selvudgive deres bøger. I podcasten deler de deres erfaringer med at få bøger ud i verden uden at skulle kæmpe med at få dem accepteret af et forlag – med de fordele og begrænsninger det medfører. Der har aldrig været bedre muligheder for at få dine bøger direkte ud til dine læsere, end der er i dag, og der er mange måder at gøre det på.

Podcasten udforsker alt relateret til at få din bog skrevet, udgivet og gjort til en god forretning. Lær af eksperterne inden for branchen – og bliv inspireret til selv at skrive din bog, når du hører de levende beretninger om vejen til et succesfuldt forfatterskab.

Hvis du har en drøm om at skrive og udkomme med en bog, så tilmeld dig Kom i gang med at skrive din bog.

Så vil jeg gennem de næste 6 dage guide dig til at komme i gang med at skrive på din fagbog med nogle tips og tricks, jeg selv bruger.
Tilmelding her:
https://www.renehjetting.dk/komigang/