Velfærdsprofeten

I dagens afsnit taler vi om velfærdsstatens rolle og opgave på kulturområdet.
Vi hører ofte, at velfærdsstaten er under pres – har vi råd til at finansiere finkultur – har vi råd til at lade være?
I 2019 udgør den økonomiske rammeaftale mellem Det Kongelige Teater og Kulturministeriet 492 millioner kroner.
Det Kongelige Teater er beskåret 17% af den årlige offentlige bevilling de seneste 10 år.
Er det en rimelig prioritering af statens midler – bør den kulturelle scene skæres yderlige eller er økonomisk støtte til kulturbærende institutioner en grundpille i velfærdsstaten?
I dag taler vi med Kasper Holten, teaterchef for Det Kongelige Teater for at høre, hvordan han forstår velfærdsstatens rolle på kulturområdet.

What is Velfærdsprofeten?

Københavns Professionshøjskole vil bidrage til at udvikle svar og viden, som de kommende år vil præge vores velfærdssamfund.
I Velfærdsprofeten undersøger værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius aktuelle problemstillinger, den gode praksis og de nyeste løsninger på velfærdsområdet.
Det sker som oftest i samtaler med forskere og fagprofessionelle, der brænder for at gøre en forskel gennem deres fag og profession.
Velfærdsprofeten er med andre ord til dig, der ønsker inspiration og input til faglig udvikling på eget fagområde – og til dig, som simpelthen bare er interesseret i velfærd i alle afskygninger.
Du kan høre Velfærdsprofeten, hvor du normalt finder dine podcast og få nyeste opdateringer på Facebook, Instagram og Twitter.