Det er dine tanker, der giver dig dine følelser. Ikke mennesker, oplevelser eller andre ydre faktorer, men dine egne tanker skaber dine følelser. Det er i hvert fald sådan Mette Louise Holland beskriver menneskets sind i bogen Dit Selvhelbredende Sind. Hun fortæller, hvordan vores sind er skabt selvhelbredende, så uanset hvor dystre tanker og følelser vi kan have, bliver vi glade igen på et tidspunkt, fordi vores sind hjælper os. Bogen er udgangspunktet for dagens afsnit af Datter, hvor Pernille, Rebekka, Julie og vores nye vært Nikoline snakker om denne bog, både hvad vi kan lære af den, og hvor vi er skeptiske overfor de pointer, bogen præsenterer.
What is Datter?
Hvad betyder det for os, som unge kvinder, at vi er set, kendt og elsket af Gud? I denne podcast taler vi om, hvad det betyder ind i vores liv. Vi ønsker at dele liv og tro med hinanden, som døtre af Gud, og sammen lære Jesus bedre at kende. Vi håber I vil lytte med på podcasten, "Datter".
Podcasten er lavet i samarbejde med Tilliv.dk og Norea mediemission.