Skriv en bog

Her i 12. episode af Skriv en bog er min gæst Regitze S. Fuglsang, som skriver og udgiver engelske romaner i en på dansk grund ny genre.

Hun fortæller bl.a. om:
  • hvordan hun opdagede den nye genre – efter at have skrevet sin første bog i den 
  • new adult romance, som endnu ikke er etableret i Danmark, men er en ny og populær genre i USA 
  • hvordan new adult-genren adskiller sig fra hhv. ungdoms- og voksenlitteratur 
  • klichéer, som hjælper læseren til at identificere genren
  • at udgive engelske bøger i Danmark
  • det bedste og det sværeste ved at være selvudgiver
  • hvordan Regitze sælger sine bøger online og offline i Danmark og i udlandet
Den rigtige måde at skrive på
Der florerer forskellige(!) forestillinger om, at der er én rigtig måde at skrive en bog på. Regitze oplevede, at hun blev forvirret af ”den rigtige måde” – for den passer ikke til hendes måde at skrive bøger på.

Fx fungerer det godt for Regitze først at skrive løs og lade sine karakterer fortælle deres historier uantastet – og efterfølgende redigere ift. plotstruktur, karakterudvikling mv.

En pionér i Danmark
Regitze er altså ikke bare genremæssigt nyskabende, men tager sig også friheden til at skrive, som det passer hende. Og det lønner sig – i hvert fald kvitterer de fleste anmeldere med 4 ud af 5 stjerner til Regitzes bøger.

Har du også lyst til at skabe noget nyt – eller er nysgerrig på, hvordan Regitze fandt vej i ukendt land?

Så lyt med her.



What is Skriv en bog?

I podcasten interviewer jeg forfattere og andre inden for bogbranchen, så du får viden om og inspiration til, hvordan du går fra idé til færdig, udgivet bog.

Podcasten vil motivere dig til at skrive den bog, du længe har haft inden i dig, men aldrig er kommet i gang med før nu – eller måske til at skrive din næste bog, hvis du allerede har udgivet én eller flere.

De forfattere, jeg interviewer, fortæller blandt andet om:

• hvordan de kom i gang med at skrive bøger
• hvordan de griber skriveprocessen an
• hvordan de redigerer og får bogen helt i mål
• hvordan de udgiver gennem forlag eller selvudgivelse
• hvordan de markedsfører deres bøger
• hvad det at være forfatter betyder for deres arbejdsliv og forretning

Jeg interviewer også redaktører, forlæggere m.fl., som fortæller om fx:

• bogmarkedet i dag og i nær fremtid, trends og tendenser
• nichebøger – et marked i vækst
• forskellige formater som fx e-bog, lydbog og fysisk bog og mulige samspil
• lancering og markedsføring af bøger
• hvad der erfaringsmæssigt fører til en bog-succes

Du lærer, hvordan du skriver en bog, der også kan være til gavn for din virksomhed. Det kan både være, hvordan bogen i sig selv bliver en god forretning, og hvordan den kan spille sammen med og styrke det, du i øvrigt gør i.

Bogbranchens eksperter deler ud af deres ekspertise inden for bogskrivning, bogudgivelse, markedsføring og virksomhedsvækst, og du får den viden, du har brug for for at få succes med din bog.

Mange forfattere vælger i dag helt eller delvist at selvudgive deres bøger. I podcasten deler de deres erfaringer med at få bøger ud i verden uden at skulle kæmpe med at få dem accepteret af et forlag – med de fordele og begrænsninger det medfører. Der har aldrig været bedre muligheder for at få dine bøger direkte ud til dine læsere, end der er i dag, og der er mange måder at gøre det på.

Podcasten udforsker alt relateret til at få din bog skrevet, udgivet og gjort til en god forretning. Lær af eksperterne inden for branchen – og bliv inspireret til selv at skrive din bog, når du hører de levende beretninger om vejen til et succesfuldt forfatterskab.

Hvis du har en drøm om at skrive og udkomme med en bog, så tilmeld dig Kom i gang med at skrive din bog.

Så vil jeg gennem de næste 6 dage guide dig til at komme i gang med at skrive på din fagbog med nogle tips og tricks, jeg selv bruger.
Tilmelding her:
https://www.renehjetting.dk/komigang/