Drømmevillaen

Vi danskere er glade for at have god plads og højt til loftet i vores boliger, men hvis vi skal tænke på klima, ressourcer og energiforbrug, skal vi i fremtiden skære ned på antallet af kvadratmeter per person. Men måske er der også helt andre og gode grunde til at nedskalere? Det mener arkitekt og professor Anders Brix, som er gæst i denne episode af podcasten. Her fortæller han om fordelene ved at bo på mindre plads – både i forhold til pengepungen, men først og fremmest i forhold til at skabe spændende arkitektur, som indvirker positivt på både rumlig æstetik og menneskelige faktorer.

What is Drømmevillaen?

Hop med i podcasten Drømmevillaen hvor vi søger inspiration fra alle aktører i nybyggermarkedet. Vi taler med andre nybyggere - hører om up's and down's og deres bedste anbefalinger. Vi inviterer producenterne ind - for at blive inspireret til nye og bedre løsninger. Og så taler vi naturligvis også med håndværkerne - det er jo dem, der får det hele til at ske.

Mit navn er Morten Dalum - sammen med min hustru skal vi igang med at bygge vores Drømmevilla. Podcasten her bruger vi til at lære af andre, så vores drømme kan blive opfyldt.