Den store fortælling

Daniel er en ung jøde, der møder Babylons konge Nebukadnesar. Kongen har haft nogle drømme, der gør ham urolig, og han spørger i sit hof, hvem der kan tyde dem for ham. Daniel er sikker på, at der er en Gud i himlen, der har sendt kongen drømmene - og det bliver begyndelsen på Nebukadnesars møde med den levende Gud.

Daniel og hans venner er sammen med de andre jøder taget til fange i Babylon. Her skal de finde ud af, om Gud stadig er med dem - og om Gud stadig har en plan. Hvad kan Gud gøre, når de ikke længere er i Jerusalem, men i et fremmed land?

Emner: Drømme, tillid, Guds planer, eksilet.
Personer: Daniel, Nebukadnesar, Hananja, Mishael, Azarja.
Tidslinje: Daniel og hans venner er nogle af de jøder, der er taget til fange i Babylon fra Jerusalem.

www.denstorefortælling.nu 

Tilrettelæggelse og produktion: Robert Sand, Andreas Müller, Torben Rasmussen
Musik: Daniel Husballe 

Skabere og gæster

Vært
Andreas Müller
Filosof og musiker
Vært
Robert Sand
Teolog og software test ingeniør
Vært
Torben Rasmussen
Underviser og friluftsmand

Hvad er Den store fortælling?

Hvor skal man begynde, hvis man ikke kender fortællingerne i Bibelen?
Vi er tre venner, der savnede en introduktion til, hvad Bibelen går ud på, hvis man ikke kender historierne på forhånd. Derfor har vi lavet en podcast, der prøver at finde den røde tråd i fortællingerne. Det handler om Gud og mennesker, det gode og det onde, og om Guds plan for en bedre verden. Vi håber, at vores lyttere vil med på rejsen gennem Bibelen og få en forståelse for, hvad det er, den gamle bog har på hjerte.