Velfærdsprofeten

I denne podcast sætter vi fokus på naturen i mødet med borgerne. Under corona hvor alle myldrede ud i naturen og gik ture, startede en bølge af opmærksomhed på, hvad naturen egentlig kan gøre for vores trivsel, mentale og fysiske sundhed og livskvalitet. På den baggrund er der i dag en ny opmærksomhed på, hvordan naturen kan være et vigtigt element, både i vores egne arbejdsliv og i mødet med borgerne ude i praksis. Kunne man forestille sig en socialrådgiver bruge naturen som ramme om samtaler? En sygeplejerske bruge naturen i et rehabiliteringsforløb? En socialpædagogisk indsats tilrettelagt med naturen som udgangspunkt?
Men hvad er det naturen gør for os? Hvordan kan vi bruge den måde, naturen påvirker os på aktivt i vores professionelle arbejde?
Vi taler med Christel Trøstrup, forsker og ph.d. på Københavns Professionshøjskole om naturen i professionel praksis og hvad forskningen kan fortælle om naturens betydning.
Vi taler også med naturterapeut Nina Lerche ude i naturen på Amager Fælled. Nina fortæller om sin praksis med og i naturen, om langsommelighed i en hektisk hverdag, om initiativet for borgere i Købehavn ’Rute til ro’ og så kan du høre en smagsprøve af den øvelse, hun lavede med Lotte og jeg.

Rute til Ro (kk.dk)
Forside - Nina Lerche
www.friborgen.dk

What is Velfærdsprofeten?

Københavns Professionshøjskole vil bidrage til at udvikle svar og viden, som de kommende år vil præge vores velfærdssamfund.
I Velfærdsprofeten undersøger værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius aktuelle problemstillinger, den gode praksis og de nyeste løsninger på velfærdsområdet.
Det sker som oftest i samtaler med forskere og fagprofessionelle, der brænder for at gøre en forskel gennem deres fag og profession.
Velfærdsprofeten er med andre ord til dig, der ønsker inspiration og input til faglig udvikling på eget fagområde – og til dig, som simpelthen bare er interesseret i velfærd i alle afskygninger.
Du kan høre Velfærdsprofeten, hvor du normalt finder dine podcast og få nyeste opdateringer på Facebook, Instagram og Twitter.