Borgernær Sygepleje er højt på dagsordenen inden for Sundhedssektoren. Sundhedsvæsenet er presset som følge af flere ældre og flere kroniske patienter. De plejekrævende borgere kan ikke rummes i sygehusvæsenet alene.
Derfor flyttes stadig flere behandlingsopgaver, der tidligere blev udført på hospitalet, til borgernes egne hjem eller kommunalt drevne sundhedshuse. Det stiller krav til både sundhedspersonale, patienter og pårørende.
I dag taler vi med Lone Schou, ph.D. og docent i Sygeplejerskeuddannelsens forskningsafdeling på Københavns Professionshøjskole samt Marianne Eilsø Munksgaard, der er ansat som konsulent i den sundhedsfaglige efter- og videreuddannelse. De vil fortælle om de muligheder og udfordringer i forbindelse med udviklingen af det nære sundhedsvæsen.
Københavns Professionshøjskole vil bidrage til at udvikle svar og viden, som de kommende år vil præge vores velfærdssamfund.
I Velfærdsprofeten undersøger værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius aktuelle problemstillinger, den gode praksis og de nyeste løsninger på velfærdsområdet.
Det sker som oftest i samtaler med forskere og fagprofessionelle, der brænder for at gøre en forskel gennem deres fag og profession.
Velfærdsprofeten er med andre ord til dig, der ønsker inspiration og input til faglig udvikling på eget fagområde – og til dig, som simpelthen bare er interesseret i velfærd i alle afskygninger.
Du kan høre Velfærdsprofeten, hvor du normalt finder dine podcast og få nyeste opdateringer på Facebook, Instagram og Twitter.