Velfærdsprofeten

Du har nok hørt om Borup Skole i Køge Kommune. En skole, der siden begyndelsen af 2024 har taget mange overskrifter i forskellige medier: Anmeldelser om krænkende adfærd blandt eleverne, involvering af politi og ministeriet, samt adskillige artikler og indslag med udtalelser fra vrede og bekymrede forældre. Kort efter sagen i Borup fulgte endnu en sag i Agedrup nær Odense.

Fælles for de to sager er, at medierne i deres omfattende dækning af sagerne brugte begreber som voldtægt, krænker, gerningsmand og offer. Der er ikke langt fra terminologien om ’de gode mod de onde’ til at reaktionsmønstret bliver sanktioner og bortvisning.  Men er det nu også den rette løsning at ty til? Bortvisning og sanktioner risikerer nemlig ofte at forværre problemstillingerne og skabe nye samfundsmæssige problemstillinger, siger flere eksperter.

De her sager er gode eksempler på det, der kaldes vilde problemer. Defineret som store, komplekse og ofte sammensatte problemer, der ikke kan løses med enkle og kendte løsninger: ”Hvis vi skal løfte folkesundheden, have flere hænder ud på arbejdsmarkedet, hjælpe de socialt udsatte, imødegå børn og unges mistrivsel eller på den store klinge fikse klimakrisen, så kræver det noget helt andet af os”, udtaler Sigge Winther som er stifter af INVI (Institut for vilde problemer). Og her er vi i Danmark altså langtfra imponerende i vores problemløsning. Endnu i hvert fald.


Men hvis ikke sanktioner, hvad skal ledelserne så gøre?


Måske kan en del af svaret findes i Brøndby Kommune.  Her har projektet Ledelse på tværs gennem en årrække systematisk medvirket til at etablere et samarbejde mellem ledere fra Social- og Sundhedsforvaltningen samt Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen med henblik på at styrke den kommunale ungeindsats (KUI) på tværs af sektorer, strukturer og fagligheder, så flere udsatte unge, kommer i uddannelse eller beskæftigelse.

Hvad har projektet i Brøndby til fælles med Borup Skole i Køge, tænker du måske?

For at skabe gode bæredygtige løsninger er genstandsfeltet i begge tilfælde ledelse og ledernes samarbejde omkring udvikling og kvalificering af en koordineret indsats.

Betyder det, at vilde problemer kan løses gennem ledelse og ledernes samarbejde på tværs? Og i så fald: Hvorfor er det ofte så vanskeligt at etablere? Hvilke strukturelle og faglige barrierer skal nedbrydes? Og hvordan håndteres samfundsmæssige krav og forventninger om effekt – særligt i sager med politisk bevågenhed?

Det undersøger værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius i denne episode af Velfærdsprofeten.

Til at svare på spørgsmålene har velfærdsprofeterne inviteret to eksperter fra området Ledelse ved Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole i studiet: chefkonsulent Ole Thestrup, der fungerede som konstitueret skoleleder på Borup Skole, da Køge Kommune igangsatte en ekstern advokatundersøgelse af sagerne – samt lektor og ph.d. Rikke Horup, som med en særlig aktionsforskningsvinkel har fulgt projektet Ledelse på tværs i Brøndby Kommune fra start.

What is Velfærdsprofeten?

Københavns Professionshøjskole vil bidrage til at udvikle svar og viden, som de kommende år vil præge vores velfærdssamfund.
I Velfærdsprofeten undersøger værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius aktuelle problemstillinger, den gode praksis og de nyeste løsninger på velfærdsområdet.
Det sker som oftest i samtaler med forskere og fagprofessionelle, der brænder for at gøre en forskel gennem deres fag og profession.
Velfærdsprofeten er med andre ord til dig, der ønsker inspiration og input til faglig udvikling på eget fagområde – og til dig, som simpelthen bare er interesseret i velfærd i alle afskygninger.
Du kan høre Velfærdsprofeten, hvor du normalt finder dine podcast og få nyeste opdateringer på Facebook, Instagram og Twitter.