Mikro Science Festival

Lyt med, når vi sammen med Stine Mariegaard fra UCL, folder science-begrebet ud og fortæller om hvordan og hvorfor vi skal arbejde med naturforbundethed gennem science-pædagogik.
Læs artiklen Pædagogiske science-forholdemåder
Læs mere op projektet - Naturlig science i dagtilbud 

Produktion og tilrettelæggelse: Naturcenter Amager Strand
Vært: Thomas Ziegler Larsen
Klip: Laura Thurø og Kamilla Asring
Musik: Jens Frost

What is Mikro Science Festival?

Velkommen til en spændende og lærerig podcast-serie skabt i forbindelse med Mikro Science Festival 2024. I denne serie på tre afsnit dykker vi ned i en verden af træer og science-pædagogik med fokus på, hvordan træer kan inspirere til aktiviteter for børn og pædagoger.

Afsnit 1: Hvad gør et træ til et træ, og hvordan fungerer træer?
I det første afsnit får vi besøg af Emma Aller og Niels Christian Sanden fra Plantejagten. Sammen går vi på opdagelse i træernes verden og lærer, hvad der egentlig gør et træ til et træ. Vi ser på træers opbygning, deres vækst og funktion, og hvordan de spiller en afgørende rolle i økosystemet. Dette afsnit kombinerer naturvidenskabelig viden med praktiske eksempler og observationer, der kan bruges i pædagogisk arbejde.

Afsnit 2: Hvad er science-pædagogik, og hvilken rolle spiller træer i aktivitetsplanlægning?
Her dykker vi ned i begrebet science-pædagogik sammen med Stine Mariegaard fra UCL og ser på, hvordan man kan arbejde med naturforbundethed gennem science-pædagogik og undersøgelser af træer. Vi diskuterer, hvad det vil sige at arbejde med science-pædagogik i dagtilbud, og hvordan forbindelsen til træer kan bruges til at vække børns nysgerrighed.

Afsnit 3: Aktiviteter for dagtilbud med træer
I dette afsnit udforsker vi sammen med Jens Frost og Louise Andreasen fra Naturcenter Amager Strand en række kreative og spændende aktiviteter, som dagtilbud kan lave med træer. Fra sjove eksperimenter til udendørs lege og naturprojekter giver vi konkrete idéer og inspiration til, hvordan træer kan bruges som en spændende ressource i pædagogiske aktiviteter.

Lyt med og få inspiration til din Mikro Science Festival samt ny viden om, hvordan træer og science-pædagogik kan bruges i din hverdag og i arbejdet med børn.