Subscribe
Share
Share
Embed
Naturfagsdidaktiske nuancer er din ugentlige podcast om naturfagsdidaktikkens fascinerende verden. Vi udforsker bredden og dybden af naturfaglig undervisning i grundskolen, med et kritisk og nysgerrigt blik. Hver episode tager fat på specifikke emner eller temaer, hvor vi diskuterer pædagogik, didaktik, og naturformidling med lærere, undervisere og forskere. Vi tilbyder praktiske tips, refleksioner og inspiration til at styrke din undervisningspraksis. Målet er at inspirere lærerne til nye didaktiske overvejelser i undervisningen, og bidrage til diskussionen om, hvad god undervisning er. Vær med når vi sammen udforsker, hvad undervisningen kan bidrage til for børn og unge.
Podcasten udgives af Naturcenter Amager Strand og CFU/KP
Nå, jeg er så spændt på fordi vi har ikke prøvet det her før hvor vi så bliver taget hen denne her gang om det bliver det samme
Thomas:I alle de motorer Vi
Jesper:tager vel det hele om, ikke? Vi
Thomas:Sådan er det, når man pludselig ikke optager. Det står jeg
Jesper:også bedre I forhold til mikrofonen end en gang. Det er
Thomas:naturfagsdidaktiske nuancer, vi lytter til og baggrunden for hele denne her episode er fagfornyelsen og de nye faggrupper, som vi skal tale om. Til at tale om det har vi besøg af Jesper Pedersen fra Heibergskolen og din værter er som sædvanlige: Anette
Anette:Vestergaard Nielsen fra St.
Thomas:Jeg skulle se at sige Anette ved kasserne. Det må jeg ikke sige.
Anette:Og
Thomas:Thomas Ziegler Larsen fra Naturcenter Amager Strand. Det skal handle om fagplanerne. Til at tale om det, der kan vi forsøge dig Jesper Pedersen på Highpskolen. Du er naturfagvejleder og på Highpskolen, og vil du ikke bare ganske kort præsentere dig selv?
Jesper:Jo, det vil jeg meget gerne. Jeg hedder som sagt Jesper. Det er Frankrig. Jeg underviser I udskolingen på Hyperbergskolen I alle tre naturfag og matematik. Og så er jeg som sagt naturvasvejlederne, og står for at prøve at lave den røde tråd fra indskoling til udskoling og afgangsprøver I vores naturfag.
Anette:Og den røde tråd det er det nemmeste at sige I hele verden, og vi forstår allesammen, hvad du mener, at de gab, der nogle gange er efter tredje og efter sjette, de er ikke eksisterende, og alle lærere ved, hvad alle laver, og forløbene ligger fuldstændig fast. Eller hvad? Hvordan kommer man derhen?
Jesper:Ja, det er det. Man kan sige, at måske skal I sætte Hebaskolen en lille smule. Vi er en lille skole vi er kontorsporet. Vi har en lærergruppe, som har været der meget længe. Det er vi glade for.
Jesper:Det er fordi, man har det godt. Men det betyder også, at vi har haft mange lange snakke på lærerværelserne gennem årene. Så man kan sige, at vi kender hinanden rigtig godt. Det har også været med til at skabe den her røde tråd. Jeg ved, hvad mine kolleger I indskoling I ventrikelsystemet har lavet.
Jesper:Jeg kan referere til det simpelthen. De her berømte pædagogiske koblinger. Kan jeg referere til? Jeg har en klar fornemmelse af, hvad mine elever kan og har lavet, når jeg møder dem. Det skal måske siges, at vi skifter ved fem.
Jesper:Klasse, så I seks. Klasse får man en udskolingslærer. Det er den måde, vi har valgt det på. Så vi varetager det, der lige nu er slutmolende for OriT. Der
Anette:er jo mange steder, man ikke har natur- og teknologillære I indskolingen. Så de dansklærer eller billedkunstlære, som varetager undervisningen er deres kompetencer fuldstændig optimale I forhold til at undervise?
Jesper:Vi har en ret god kompetenceløft egentlig og I essensen af, at vi har været der meget længe, langt de fleste af mine kolleger så har de også alle sammen fået en stor erfaring gennem årene. Så kan man sige, at vi støtter os hinanden rigtig meget. Vi arbejder meget tæt sammen I vores team-sikkerhed så store. Og så er der jo så også den her vejleder funktion, som jeg har hvor man altid kan komme til mig og få støtte til det I form af materialer eller tolære eller hvad det nu måtte være til at understøtte det forløb, man har lyst til at lave.
Anette:Kan du give et eksempel på en rød tråd? Som jeg måske kan se, hvis jeg besøgte jeres skole. Altså I indskolingen sker der det her, og I mellemtrin sker der det og I udskoling, der ender det ud med et eller andet andet. Har du et eksempel på det?
Jesper:Jeg kan I hvert fald lige forstå, at det her er tale om æggedoblet som er en hypberg klassiker, som ligger omkring fire. Fem. Klasse Hvor for dem, der ikke måtte kende den undersøgelse, vi har kaldt den så går det ud på, at man dropper et æg ud af et vindue og så skal man se, om jeg ikke går I stykker. Og det gør det jo, medmindre man hjælper det lidt. Så det er så hele den undersøgende øvelse I det er: Hvad skal der til for, at ikke går I stykker?
Jesper:Er det en faldskærm? Er det nogle materialer? Er det Når jeg så står I slut, mellemtrin eller udskolinging, så ved jeg, at jeg kan referere tilbage til den undersøgelse. Når jeg skal til at tale om tyngdekraften eller noget tilsvarende New lår. Så kan jeg referere tilbage: Hvordan var det nu, det var med det der æg?
Jesper:Det giver sådan en god ramme for at italesætte noget med eleverne. Det svarer lidt egentlig, jeg må sige. Det svarer I virkeligheden lidt til, at jeg ved også, hvad der sker I indskolingen på piberskolen så jeg ved, at hvis jeg skal have ro, så er det tre klappe. Den sidder så internalseret I dem, så var de Pavlov hunde.
Anette:Og det gør jo faktisk, at I kan eksperimentere med nye undervisning.
Jesper:Det kan vi også.
Anette:For eksempel hvis vi snakker om teknologiforståelse, som er et eller andet sted noget nyt, og vi måske skal presse lidt også ind I naturteknologi og naturfagene.
Jesper:Nu har vi ikke åbnet det med målene endnu. Men ja, det ser ud som om, at det er I hvert fald lidt at melde det indtil videre. Teknologifaget skal ind I alle fag I virkeligheden. Og ja, vi er begyndt at se på det igen med det her tætte samarbejde. Skal jeg lige hurtigt komme med et eksempel?
Jesper:Så er vi ved at afprøve en undersøgelse for Engineering for the Future som handler om at bruge svampe som indpakning Til det har vi en plan om, at man så skal ind pakke modeller 3D-printet af nogle genstande. Hun lægger det op til det. Det er IKEA, der faktisk har opfundet konceptet. Så det ligger på en måde op til, at det skal være møbler for eksempel IKEA er også et godt eksempel. Det er noget eleverne kan forholde sig De kender de der store kasser fra IKEA, der kommer.
Jesper:Men hvad nu, hvis man kunne tage den kasse og smide den ude I haven? Og så rådner den bare væk?
Anette:Eller jeg tænker også på de der store flamingo klodser, ikke?
Jesper:Præcis. For det
Anette:er jo ikke ligesom det. Det er
Jesper:den del af det, ja, som det reelt drejer sig om. For at holde et billede fra eleverne igen er noget, de kan se sig I. De ser jo alt det der affald, der skal ned sorteres.
Anette:Så derfor ville det være en god hvis man skal arbejde med myillium som emballage I udskolingen så skal man vel også kende til svampe og myillium på mellemtrinnet?
Jesper:Det er jo det. Så vi har nogle faste skovdage I indskolingen I mellemtrinnet hvor eleverne er ude og der ser de blandt andet på svampevækst. Så det er italesat der også. Og når vi så når udskoling, så begynder jeg at snakke om nedbryder. Så sætter jeg måske nogle andre ord på igen.
Jesper:De kender det nok, men måske formmativt har de måske ikke hørt begrebet nedbryder, så sætter vi et fagbegreb på. Det er også den udvikling vi meget er hvornår skal vi gøre hvad? De læser jo for eksempel af naturlige årsager ikke så meget I indskoling. Men der taler vi meget om, hvordan man italesætter, og hvordan man er tydelig I sin undervisning. Så begynder der at være noget tekst, når man kommer til mellemtrinnet og så til udskolingen bliver det, af mange forskellige årsager, mere teksttung I forhold til at få fagbegreb ind Men også I forhold til at få kompetencebegreb ind.
Jesper:Så vi begynder at tale om: Hvad tror du, der sker, når du smider æg ud af vinduet? Bliver jo så til. Hvad er din hypotese om, hvad der sker, når du smider æg ud af vinduet? Så der er den udvikling.
Anette:Så I har en fast kompetence progression, som faktisk kører kontinuerligt I en iterativ proces. Er der noget, du gerne vil have ændret I kompetencen? Noget, du synes, der mangler? Eller noget, som vi ikke har fokus på? Nu siger du her, at I taler og sætter fokus på nogle ord I indskolingen, og så bliver der mere og mere skriftagtig sprog, når man kommer længere op.
Anette:Men det er der jo rigtig mange, der ikke sætter fokus på. Når nu de skriftlige prøver og eksaminer også bliver taget ud, så kunne man jo helt tage de væk.
Jesper:Ja, det
Anette:er jo I hvert fald det, der ser ud til,
Jesper:at der sker lige nu. Og man må sige, at erfaringen er jo, at når vi snakker en prøve, så ligger man vægt på noget andet for der er jo ting nok, man gerne vil undervise I. Det vi har gjort, er at vi, da prøven den endelige prøve, jo er mundtlig praktisk Så har vi valgt at have en mindre del af skriftlet. Der bliver læst noget. Der er meget litteratur, der er rigtig meget kildekritik på sådan en litteratur.
Jesper:Men afleveringerne generelt set er videoafinger. Sådan at vi bedre kan bedømme Milliens myndighed og det er også den de skal op I. Men læseelementet ligger altså mere I det andet Men rapportskrivning nej, det har vi heller ikke valgt at have fokus på. Og det kan man sige, at det er interessant I forhold til, hvad de unge mennesker møder senere som selvfølgelig før jer lidt ud for vores ramme I dag Men I forhold til ungdomsuddannelser og andet, hvor naturfag pludselig går hen og bliver et meget skriftligt fag også udover selvfølgelig det undersøgende.
Anette:Så selvom det står I kompetencer omkring kommunikation, at de også skal skrive det, så det, at man tager det væk fra eksamen eller prøven det gør faktisk, at der er mindre fokus på det.
Jesper:Det ville være min klare forventning. Det er jo det, man har set I hvert fald alle de andre gange, hvor man har fjernet en prøve. Så bliver der mere fokus på noget andet. Det behøver ikke være negativt. Det skal man bare være klar over, at det er den udvikling, der
Anette:er. Men
Thomas:nu er prøverne måske ikke det vigtigste?
Anette:Nej. Nej, men de er jo alligevel styrende for undervisningen, ikke? Og så har man jo talt om, at der også skal være en prøve eller et stop efter seks. Klasse.
Thomas:Hvad nu hvis det styrende for undervisningen? Det er ikke prøverne, men om eleverne er glade for at være I skole og gerne bare vil blive der og slet ikke kan få nok og siger: Øv er der nu frikvarteret igen.
Anette:Det ville være fantastisk!
Jesper:Hvis jeg må sige noget der så ville det være min drøm jo, at man at man skrev tydeligt ind I målene, at der var et krav om undersøgelse. Simpelthen et krav om, hvor mange timer man skulle have mulighed for at lave undersøgelser med eleverne. Altså praktisk arbejde! Simpelthen! Det undersøgende arbejde ude I felten.
Jesper:Det er der jo reelt set ikke. Der står, hvad det skal være og sådan noget. Det er rigtig fint, og der står nogle pæne ord om det Men reelt set, hvor meget tid man egentlig skal og reelt set hvor undersøgende det skal være det står ikke defineret. Problemet med det er hvis vi skal tale ind I den her ikke-reform er, at som det ser ud lige nu så falder timetallet på indtag med på en overgangene og det er jo lidt spøjs, når hovedvægten ved denne her reform var, at tingene skulle være praksisfaglige. Så må man vel vil jeg I hvert fald påstå, at NT er en af de mest praksisfaglige fag, vi har.
Jesper:Ser man på udskolingen, så beholder man de I forvejen meget få timer, der er til naturfag siger Naturface læren selvfølgelig! Altså to I fysik, en I geografi på alle tre udskolsår og så hhv. To til en lektion biologi. Der må man bare sige: Det er svært at være undersøgende med så lille et team I taget. Det ville være min drøm, hvis man gerne vil gøre udskolingen og mellemtrinnet og indskoling mere praksisfaglig.
Thomas:Nu kommer vi med helt konkrete anbefalinger til de nye fagplaner. -atundersøgelse det skal simpelthen være en skal-ting.
Jesper:Det er det, for hvis vi går ned af den, så er det det med, at der skal være stor mindre det ved vi. Ti procent må der være tilbage. Det er jo det, de har skrevet. Men hvad er det så, der skal være? For mig at se, så er det, der er det bærende fra indskoling til udskoling.
Jesper:Det der er hele vejen. Det er kompetencerne.
Thomas:Ja. Det
Jesper:må være det, der så bliver vægten.
Anette:Så om det er et æg, de kaster ud eller om det er en sko. Det er sådan set ligegyldigt?
Jesper:Fuldstændig. Det handler om, at de er undersøgende.
Anette:Og der kan man vel tage og bruge alle de der fra Naturvidenskab ABC temaer og være dem, der er gennemgående som den røde tråd.
Jesper:Meget enig. Det vil klart være en mulighed, ikke? Og det passer ind I den skole, man nu har og den virkelighed, man har. Jeg arbejder på en københavner skole. Vi kan være lidt presset på natur nogle gange.
Jesper:I hvert fald alt for en engelsk naturbegreb er. Så hvis man skal se noget irritationstegn vild natur så tager det lidt tid. Så skal man f. Eks. Herud, hvor jeg er I dag.
Jesper:Hvilket er dejligt. Og det er dog stadig en lidt styret natur, vil jeg sige. Man skal lidt
Thomas:lyst for. Det er en lidt anlagt stang park.
Jesper:Ja, det må man sige. Vi skal lidt ud I havet før det begynder at blive. Men det stiller nogle krav til strukturerneingen på skolen. Og igen med et meget lille timetal osv. Og nogle af de andre fag får jo også færre timer så er det bare noget praktisk.
Jesper:Det er man nødt til at forholde os til.
Anette:Kan man forestille sig, at nu siger du, at vi er presset på timefaget eller på timetallet. Og hvis vi tæller de naturfagene sammen, så har vi jo fem lektioner ugentligt. Skal I mene mere, så har vi seks, så har vi en hel dag. Hvis vi er heldige, ikke? Ja.
Anette:Det er vel en stor pulje timer. Det er en stor politi, som man kan arbejde I, hvis man tager dem som kun fag. Altså som et science fag. Det er svært at sige naturfag, for så snakker man kun natur. Vi bliver nødt til at have noget teknologi.
Anette:Og lige sådan, hvis man går I indskoling I mellemtrin, hvis man ikke ser natur og teknologi som de femogfyrre minutter, men man ser, at her skal man arbejde undersøgende både med matematik, men måske også med farver og billedkunst. Altså hvis man ser de der praktiske ting, de skal gøre som en anden pulje timer. Kan du forestille dig det?
Jesper:Det kunne jeg sagtens, og det mener jeg også er den rigtige vej at gå. På Highbergskolen. Vi har fx I syv.-otte. Otte. Har vi et fast samarbejde med Øresund Miljøcentret, hedder de hvor vi arbejder sammen med dem I Nordhavnen hvor der er dag, hvor man er I selve Nordhavnen og kigger på muslinger på nogle linjer, vi har hængt ud for mange år siden I forbindelse med, at man anlagde Nordhavnen som badestrand.
Jesper:Så vil vi simpelthen kunne følge, hvordan biotop er vokset frem igen I Nordhavnen. Den anden af de to dage, der er man på skolen og arbejder sammen med vores nogle af vores humanistiske og billedkunstslager og laver decideret billeder af fisk og andet dyreliv. Vi kan jo se bagefter og jeg kan ikke huske, om I har en hjemmeside, hvor vi kan smide nogle af billederne nok. De er blevet meget, meget flotte nemlig så folk kan se, hvordan det samarbejde kan være. Ja, du
Thomas:må meget gerne sende et par billeder til os så spørger vi for at lægge dem sammen med.
Jesper:Og det er bare et godt eksempel på, hvordan nogle af de kreative, og de humanistiske og de naturfaglige fag kan arbejde sammen I en skøn forening.
Thomas:Jeg kunne godt tænke mig at gå lidt dybere ind I det der måske også kendetegner jeres undervisning. Du nævner jo hele tiden nogle af de her meget praktiske tilgange eller meget undersøgende tilgange til undervisningen. Og er det rigtigt forstået, at det I virkeligheden er kendetegnet for den måde I også laver naturfagundervisning, at det I høj grad er undervisning som er praktisk?
Jesper:Vi forsøger I hvert fald igen med de begrænsninger, der måtte være. Altså vi forsøger faktisk også at ligge vi prøver at ligge at lægge timerne op af hinanden, så der er mulighed for at flexe I timerne alt efter hvad emnet er af andet. Forsøger også at basere det på en undersøgende tilgang. Men det er for eksempel, har jeg nu geografi I ni. Og det er lektion, der ligger alene.
Jesper:Ja Det er, at man når knap og åbne hvilken platform man nu bruger eller hvilken bog man måtte have og så er lekktionen faktisk forbi igen.
Thomas:Og så er det virkelig svært at skulle være reel at undersøge det.
Jesper:Så er det meget svært at være reel undersøgende det. Vi sparer det sammen med at sige løsningsmodellen til, når vi laver fællesfaglige forløb. Og det er så der, hvor vi går ind og laver undersøgelser I de naturfag, der har et måtte spare. Sådan at de også får den undersøgende kompetence med igen der. For det er jo det.
Jesper:De bliver målt på den der undersøgende kompetencer I alle tre fag og det er svært, hvis man ikke har undersøgt så meget.
Thomas:Hvornår, når du sådan kigger bredt på jeres undervisning det er måske mest inde og det hele taget fordi du også har mulighed for at være med I delvis I nogle af dine kollegers undervisning. Hvornår er det så, du oplever, at det her det er noget undervisning det her det rykker det her det rykker noget ved eleverne det er her hvor de får lys I øjnene og hvor måske også du selv og dine kolleger får lys I øjnene?
Jesper:Det er jo klart det er undersøgende arbejde. Det der, det er sjovt. Og også samarbejdet med eksterne aktører. Ja, for eksempel. Det vil jeg gerne sige.
Jesper:Men også, hvad kan det være? Københavns OCR har vi også samarbejdet med I en årrække, hvor vi arbejdede med rigtige menneskeknogler. Nu kan man ikke se mig at lave citationsteg eller det andet, fordi vi er på et lydmedie. Men hvor jeg havde en oplevelse med elever, der havde forskellige indlæringsvanskeligheder men som kommer tilbage til fysiklokalet og så ser på vores klassiske fysiklokale skelet som alle jo har og nu kan kønsk klassificere det. Uden problemer.
Jesper:Hvordan var det nu, det var? Det var noget med den der chat hage, hvis man stadig bruger det udtryk. Hov, der var noget med hofterne og hov, der var noget med et halebænk. Så nogle elever, som ellers nogle gange kan have det svært I klasserummet kunne lige pludselig grundklassificere et skridt. Der sker bare et eller andet, når man har stået med en ægte kranie I hånden.
Jesper:Det er den der pædagogiske boble.
Thomas:Alle burde lige have et ægte kranie.
Jesper:Den glemmer de nok aldrig, som de også sagde.
Thomas:Som der
Jesper:var en, der konverterede, at det man så på film med, at man spillede fodbold med kranie og sådan noget det gjorde man nok ikke. Det er lidt tungere, end man regner med. Det er afsløret.
Anette:Og er det her, jeg skal sige: Kranja kan man låne mig? Det kan man faktisk.
Thomas:Man kan låne en kasse med kranie fra det
Anette:kan man.
Thomas:Det er altid godt at få fat I Anette med kasserne. Jeg kunne
Anette:godt tænke mig, at vi lige vender tilbage til fordi Nu havde du en Q& ni. Klasse geografi eller I hvert fald huske en klasse geografi. I geografi har man det her. Du har natur-giografi, og du har kultur-giografi. Lad samfundslærer tage sig af den.
Anette:Vil det være en styrkelse af faget, at man siger, at der er nogle ting, vi skærer væk? Altså, jeg har det samme biologi, hvor menneskekroppen og blodets kredsløb, det skal vi presse ind på et tidspunkt, fordi det er der ikke lige I forhold til klima og miljø og alle de der FFB fokusområder, som nogle gange bevæger sig der om? Vil det være en fordel, at man simpelthen skærer noget væk fra fagene, at de ikke er den mere?
Jesper:Det er jo en lang diskussion, ik'? Men hvis du spørger mig direkte. Nej! Det handler om, hvordan man forstår en søsselskabet. En undersøgelse kan også være kultur biografografisk.
Jesper:Så er den måske mere baseret på en litter analyse eller på nogle statistiske arbejde eller andet. Men hov hvis vi arbejder med statistikker, så har vi også gang I vores modeller kompetencer samtidig med, at vi undersøger noget. Så det vil da ikke mene. Men det er igen, hvilken forståelse man har. Min oplevelse er, at der I hvert fald til at starte med både hos os og hos mange andre kollegaer, jeg har mødt som censor eller andet har været sådan en en diskussion om, hvad der egentlig lå I de forskellige kompetencer.
Jesper:Blandt andet I undersøgelsesskompetencer. Jeg tror, der var mange, der havde en forståelse af, at en undersøgelse jo egentlig var et forsøg og Vi skal have en vejledning.
Thomas:Hvis vi ikke skal skære det væk, hvad er det så, vi skal skære væk?
Anette:Det
Jesper:er jo det! Spørgsmålet om der er noget, der skal skæres væk. Det vil vi vel ikke som sådan interesseret I, men om det skal stå decideret som hvordan det så kommer til at stå det er jo den sjove snak. Altså jeg min tanke er hvis jeg skal sige mit eget til det det er, at der kommer til at stå rigtig meget I læseplanen I stedet for. Det er jo den måde, man kan snige det ind, hvis man nu skal være helt ærlig.
Jesper:Der kan man jo godt skrive en lang beskrivelse af, hvad man tænker. Hvis vi nu forestiller os, at det er mit billede af, hvad der kommer til at være. Det er, at vi har nogle kompetencer, der kommer til at være gennemgående og så er der måske nogle titler på nogle områder. De er der jo faktisk allerede. Så fjerner vi bare allerede mod.
Jesper:Så forender vi alle målene, men så har vi en overskrift. Du skal arbejde inden for det her.
Thomas:Og så kunne man
Jesper:gå over I læseplanen, og så kunne man se en masse gode eksempler på, hvad det kunne være.
Thomas:Og nu begynder vi at bevæge os derhen, hvor vi også skal havne I det her afsnit. Fordi det skal jo handle om fagplanerne. Det skal handle om, at de skal leves om skal gøres til gøres bedre gøres mere anvendelige. Fordi det er måske også lidt det, som der er. Det er at det er et eller andet, som ligger og svæver herude og så siger du, at man har interniseret det.
Thomas:Men det er måske heller ikke alle, der er interaliserede og så hænger den stadig derude.
Jesper:Det er I hvert fald, hvis man ser det som en tjekliste, og er meget nervøs for, at man ikke når alle rettetegnen så kan det godt blive sådan. Der ser det faktisk positivt, at man fjerner udtræksprøven I naturfagene. Det gør, at man ikke bliver helt så bundet til de mål, der var fordi man her igen er min holdning man kommer aldrig helt I mål med, at de skriftlige udtræsprøver skulle være kompetencebaserede. Der var stadigvæk tydelige tegn og spore I de gamle mål og også de nuværende mål, der egentlig var. Det er så fordelen ved, at man fjerner den.
Jesper:Så er det ikke så bundet på den enkelte ting, men man kan nærmere gå ind og se okay, hvad er det bedste eksempel på det her? Hvad er det mest eksemplariske, jeg kan komme med af et forløb, der kunne dække det her område?
Thomas:Men hvis vi så dykker ind I fagplan. Anette vil du sige noget?
Anette:Jamen, det er fordi jeg tænker på, at hvis vi lavede en hypberskoleordning-koncept oprigtigt oprigtigt ud over hele Danmark. Så vil man være tryg som lærer, fordi jeg vidste nogenlunde, at æggekast kommer I fire. Fem. Klasse. At der kommer noget om svampe I tredje, og der kommer faktisk også noget sjette.
Anette:Der vil være en progression og en illusion af de ting, vi går og gør. Og så tænker jeg på, at det er faktisk det, englænderne gør. Der ved man I tredje klasse og med efteråret, der har de den her undersøgelse, der skal arbejdes med. Jeg går jo ikke ind for faste koncepter. Jeg er jo Annaist.
Anette:Men ville det ikke være en fordel for de lærere, som ikke rigtig ved, hvor de har sig selv I hele det her?
Jesper:Du tænker Corikulum, ikke? Ja, det er jo en god gammel diskussion. Og det
Anette:er jo ikke nedsalgetkkikulum?
Thomas:Nej, nej.
Jesper:Men For min egen igen: Et curikulum den måde at tænke på er rigtig god I forhold til prøver. Det må man sige! Det er den mest fair måde at føre prøver på så er du sikker på, at vi mål på det samme. Det må man jo hvis vi lige tager den bare kort det må man jo sige, at når vi fjerner så mange af målene, så vil eleverne komme med noget meget forskelligt når jeg kommer ud som sensor og en sensor kommer ud til mig. Det er meget vigtigt, at man holder et formøde og taler om, at det altså er kompetencerne, vi kigger på og ikke de andre ting for det kan jo være på mange forskellige måder, man har gået til det emne endnu mere end før.
Jesper:Men I forhold til det andet det er jo det der med den undervisningfrihed. Som jeg ser det er det med, at vi ved, hvad vi gerne vil igennem. Vi har jo lavet et curikulum på Hyperbergskolen mere eller mindre. Det kræver, er, at man har tid til at holde nogle gode møder. At man har tid til at lave det behøver ikke at være hvert år men at man f.
Jesper:Eks. I arbejdsdagen, der før, arbejdsdagen før eleverne kommer at der måske I hvert andet år bliver sat en dag af. Hvor vi sætter os ned og snakker om hvad laver vi?
Thomas:Man set, det synes jeg også. Det er der, hvor jeg måske synes, der kan være noget spændende I det. At man som lærerkollega ligesom bliver enige om: Hvad er det for en retning, vi skal som skole? Er det en diskussion, man har på skole? Men hvis vi laver et etcorulum for alle skolerne så tænker jeg så tager vi alt autonomi og alt frihed og nok også alt glæde ud af det her underviser.
Thomas:Hvis det hele bare er planlagt udefra eller fra et ministeres side eller fra nogen, der er meget kloge. Så kan man jo ligeså godt bare ansætte en flok baseret aber.
Anette:Sagde du virkelig det dejligt. Jeg kommer også til at tænke på, at der er jo nogle politikere, der nogle gange går ind og siger: Nu skal vi have noget SSF, eller nu skal vi have noget om Niels Bohr, fordi det er Niels Bohr. Vi bliver jo også poinet den der, at nu kommer FN's verdensmål ind og skal have en fyldig plads.
Thomas:Ja, og hvad sker der, når man tager sådan noget der og siger, at nu skal det her have en rigtig fyldig plads? Så oplever man en masse elever, hvor FN's verdensmål står mod halsen.
Anette:Jeg ordet nogle lærere, der går lidt I panik, ikke? Ja. Hvad er det, de mener, når sult skal på skemaet? Hvad tænker du, Jesper når vi bliver bombarderet med alle de her nye ting, som vi lige skal presse ind I forhold til tyngdekraften?
Jesper:Det kommer jo an på, hvad rammen af det er. Der ligger to penge I den, som jeg ser det. Den ene er det med hele diskussionen om hvor meget kan folkeskolen bære? Hvor mange ting skal vi lave? Nogen vil påstå, at vi nærmest har en opdragfunktion Hvis vi så kommer ind på den faglige del af det rent.
Jesper:Men jeg synes, at den udvikling nu har alligevel været længe nok I systemet til, at man har set nogle skift. Og man kan jo godt se, at det ikke er første gang, de kigger på de her planer. Og det er heller ikke sidste gang. Måske laver vi elever til en tid. Det har jo altid været folkeskolens rolle.
Jesper:Vi har altid produceret borgere til den tid, der er. Og det kan egentlig ikke se noget galt I. Så hvis det er den udvikling, der er lige nu så laver vi mål til det. Og så ændrer vi dem igen om ti år. Det gør vi under alle omstændigheder alligevel, fordi folkeskolen er så politiseret, som den er.
Jesper:Lad os prøve at se det sådan noget positivt at så skriver vi målene om, når der er brug for det.
Thomas:Men det kan jo også godt være, at målene bare skal være så kort beskrevet og et mål det er at danne eleverne til den tid, som de lever I.
Jesper:Helt sikkert. Så behøver
Thomas:vi ikke at leve dem om.
Jesper:Så vil jeg love være det med så er vi meget afhængige af den enkelte undervisers syn på hvad der er nødvendigt lige nu. Selvfølgelig skal det være noget med at tingene også skal passe til den situation, som en skole er I. Hvem har man mulighed for at samarbejde med? Hvad for nogle samarbejdspartnere har en skole for eksempel mulighed for? Det skal man selvfølgelig kunne udnytte.
Jesper:Man skal kunne bruge sit lokalmiljø og det kan selvfølgelig præge, hvad for en slags undervisning man laver. Samtidig vil jeg mene, at der er nogle overordnede ting. Lige nu kunne man for eksempel tale om vandmiljø. Det fylder allerede I vores mål, men måske er det endnu mere vigtigt at vi I hvert fald I de næste nu drømmer jeg lidt at det kun er 10-tyve år, det er nødvendigt at vores elever ved noget om det. Det kunne man
Anette:jo håbe på. Men det kommer I hvert fald
Jesper:til at fylde I deres demokratiske virkelighed de næste 10-tyve år. Der åbner jeg lige med lige også noget der. Det er nogle demokratiske medborgere, vi skal lave. Så har mig altid for øje, at nogle af de unge mennesker, jeg sender afsted de kommer ikke til at få mere naturfag. De får det, jeg leverer til dem.
Jesper:Altså vi har leveret til dem. Hibergskolen har givet dem med. De skal stadig være borgere. De har lige så meget stemmeret, som jeg har.
Thomas:Det synes jeg er en vigtig pointe, at at det og det er jo også en del af formålet for hele folkeskolen, at man skal gøre klar til at tage del I demokrati. Ikke huske præcis, hvordan det er formuleret, men det er sådan, at man skal gøre klar til det.
Jesper:Det er det.
Anette:Thomas og jeg står bare på spring til at hjælpe dig og dine lærere. Eller dem du hjælper. Dem du vejleder. Og nu kommer der noget ind om vandmiljø, siger du, Det er, der er der
Jesper:ellers. Skal
Anette:jeg have en kasse med vand? Hvad har du brug for? Hvad har I brug for fra eksterne partnere? Nu siger du en af jeres eksterne partnere også oppe I Nordhavn, hvor I laver muslinger, og I har også lavet noget med nogle knogler. Hvad har I egentlig brug for fra det eksterne miljø, der bakker op om undervisningen?
Jesper:Aftitetiteten. Det er altid den. Det der med igen, at man står på museet med nogle arkæologer, som står og taler om det her, der kan vise det ægte. Læere er ikke ægte. Gider af at sige det, men vi vil altid være en lærer.
Jesper:Det er den oplevelse, som eleverne har. Men når du er ude og besøge nogle, de er ægte, hvad de ender og eleverne helt forstår hvilken funktion de egentlig har men det er bare noget andet. Det er ikke dem, man møder I hverdagen. De har kun den her formidlerrolle, som de nu står I. Så den autencitet vil være igen for min regning men det er det, vi egentlig har brug for.
Jesper:Så vil det tit blive hængt op på os. Der kan være nogle det kan være ting I forbindelse med materialer. Hvis vi snakker vand, fx så er der den klassiske udfordring med at komme ud I vandet Og har man måleudstyr til det? Og har du redningsvest og en båd og alt for, hvor langt vi skal ud? Er det nu vandmiljø, vi taler om?
Jesper:Har du måleudstyr til at måle på O2 I vandet f. Eks. Så vi kan måle det der iltsvind. Det er vi så heldigt, at vi har. Det er ikke alle skoler har det.
Jesper:Det var det, jeg taler om med situationer. Noget af det natur, jeg faktisk har på Hyperskolen, det er søerne I København. De går fra I den ene ende til at være fyldt med liv og store gider. Og I den anden ende netop Østerbroinden der er den prægede iltsvind hvert år.
Thomas:Det er den døde ende af søgt.
Jesper:Det må man sige. Det har jeg brugt I mange år, som et godt fint undervisningsforløb til det, at man kan hente vand dernede og lave nogle målinger på det. Men det er jo ikke alle, der har den mulighed. Nu tog vi lige bare lige for at tage udgangspunkt I det med, så man kan låne udstyr skolerne er presset økonomisk at man kan låne videnspersoner det kan man også tit for at gennemføre nogle forløb, som man måske ikke selv er ekspert I.
Anette:Som f. Eks. En landmand, der spreder gylle?
Jesper:Så f. Eks. En landmand, der spreder gylle, som man kunne komme ud og se Eller en svampeproduktion ude I Valby som I øvrigt ligger Valby de ligger I Brøndby deres containere, hvor de laver machine til det undersøgelse vi går kort ind på. Eller noget tilsvarende. Altså vertikalt landbrug.
Jesper:Eller hvad man nu kan se? Eller skolehaverne I København eller taglandbruget I København for at holde det med det. Altså de muligheder man nu har for at tale om, hvis det er bæredygtig produktion f. Eks. Vi taler om.
Thomas:Tiden flyver afsted.
Jesper:Det gør den. Må jeg bare ikke
Anette:sige ting? Ja, det skal bare være meget kort. Det er fordi, jeg har set de der containere og de svampe. Hvis man overhovedet bare får muligheden for det på en eller anden måde om det så er til en festlig anledning, så skal man gøre det. Det er fantastisk.
Anette:Og sådan en helt bestemt duft er noget mærkeligt, udefinerbar. Værsgo, Thomas.
Thomas:Tak for den anbefaling, så var jeg ude og kigge på svampe. Det er bare lige for at lave sådan en afrunding her til sidst. Nu er du naturfagvejleder og hjælper og støtter dine kolleger på en hel skole fra nul. Til afgangsprøven I forhold til naturfag. Og nu, når der så skal laves nye fagplaner hvad skal der så til for at lave den her gode overgang fra fag til at det lige pludselig bliver flere fag I udskolingen?
Thomas:Fordi det er jo nogle forskellige, der sidder og laver de fagplaner. Hvad er det, du drømmer om lige der? Hvis man skal kunne lave den røde tråd, som du I virkeligheden indledte med at tale om?
Jesper:Jamen, så for det første som måske ikke er helt implicit, men så alligevel nogle gange, at man arbejder tæt sammen. At man holder sig for øje I netop den her røde tråd. At det er et fag, der fører til et andet fag. Jeg er nødt til at sige, at man også husker, at det fag også fører videre til nogle ungdomsuddannelser og I et voksenliv med naturfag. Så man hele tiden tænker den her igennem.
Jesper:Hvad der skal være her, som fører til det? Det fører mig tilbage til noget, jeg sagde tidligere. Nemlig, at det er derfor for mig at se. Må det være naturligt, at vi I de nye mål lægger vægt på kompetencerne? Så er det dem, der er front hele tiden det er bare det også I de gamle men vi stadig går have faste her, for det må jo være den røde tråd.
Jesper:At der så ikke er den samme fokus på kompetencer på ungdomsuddannelserne være det med det være og vil men de er stadig internaliserede I ungdomsuddannelserne ligger jo stadigvæk. Det er jo ikke sådan, at undersøgelsesskompeten forsvinder eller modellerings-kompeten måske dem vil jeg måske faktisk nærmest større. Så det ville egentlig være, at det er mit håb og min drøm, at det så er der, man lægger vægten. Og så er der kommer en læseplan, hvor man har en masse gode eksempler. Måske snart skulle vi kalde det de eksemplartiske eksempler ja ja, dobbelt det osv.
Jesper:Men det var ikke desto mindre, at I er med på, hvad jeg tænker over eller tænker med det. Sådan at nye kolleger og I øvrigt det er jo også den her jeg form, der er jo frafaldet kravet om kompetencesækning I indskoling så der vil også komme nogle kolleger, som ikke har NT på linje, at de også kan føle sig hjemme I et fag.
Thomas:Tusind tak Jesper! Det synes jeg var en rigtig god opsamling på denne her episode. Og tusind tak til alle jer der lyttede med, og vi håber selvfølgelig, at I også deler jeres ønsker til de nye fagplaner. Tak til dig, der lyttede med på dagens episode. Kan du nysgerrig på mere, kan du nyde I showrooms finde de relevante referencer, vi har talt om I dag.
Thomas:Podcastcasten er produceret af Natursat Amager Strand. Og din vært var Annette Vestergaard Nielsen fra CFU, og mig Thomas Michael Larsen. Vi lyttede med!