Få en mere effektiv jobsøgning. I dette afsnit kommer vi ind på, hvordan du søger alt fra de stillingsopslag, du finder på de store jobportaler, til de jobåbninger, der opstår mere spontant på kaffemøder.
Du lærer også at lægge en jobsøgningsstrategi, når karriererådgiver Berit Anders deler ud af sine erfaring fra mange år i beskæftigelsesbranchen.
Afsnittet er anden del af guiden til dig, der netop er blevet færdig på universitetet og skal søge dit første job som nyuddannet.
Creators & Guests
What is Voksenjob – fra studieliv til arbejdsliv?
Voksenjob er din ven, når du skal ud i livet som nyuddannet. En hel ny tilværelse venter efter mange års studie, hvor meget ændrer sig. Podcasten fra Magistrenes A-kasse guider dig gennem emner som livsglæde, økonomi, jobsøgning, flytning og venskaber.
Værter: Karriererådgiver Berit Andersen og journalist Nikolaj Aarestrup Hviid
Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[00:01 - 00:08] Bliver du fjern i blikket og ører i hovedet ved tanken om at skulle søge job? For hvordan griber man det egentlig an? Ja, så er du havnet det helt rigtige sted.
[00:08 - 00:21] Du lytter nemlig til Voksenjob, som er en podcast fra Magisternes A-kasse om at gå fra studieliv til arbejdsliv. Og det her er den anden del af den store jobsøgningsguide, hvor vi gennemgår alle faser af jobsøgningen.
[00:21 - 00:22] Så velkommen til.
[00:37 - 00:48] Mit navn er Nikolaj, og med denne gang er jeg selvfølgelig også min kollega, karriererådgiver Berit Andersen og Ida, som bliver færdiguddannet her til sommer og altså står midt i at skulle søge job.
[00:48 - 01:01] Og hvis de to navne ikke rigtig siger dig noget, så er det nok fordi, du ikke har hørt det første afsnit af den her jobsøgningsguide, og så vil jeg da anbefale at begynde med det. Du finder afsnittet ved at søge på Voksenjob, der hvor du plejer at høre podcast.
[01:01 - 01:09] Og så er det nok fordi, du ikke har hørt det første afsnit af den her jobsøgningsguide, Og sidst der sluttede vi med, at man skulle researche på jobtitler og på arbejdsområder og på brancher.
[01:10 - 01:15] Og så kan jeg se her, at du som det næste har skrevet, Berit, at så skal man kigge på ansøgning.
Berit, karriererådgiver Magistrenes A-kasse
[01:15 - 01:23] Ja, altså ansøgning er jo en stor mundfuld. Det dækker jo over ret mange ting. Der er jo i hvert fald to typer ansøgninger sådan helt til at starte med.
[01:23 - 01:33] Der er den opslåede stilling, og det vil jo sige dem, som er slået op i forskellige portaler eller på deres egen hjemmeside eller hvor det nu ikke kan være. Det vil jo naturligvis også være LinkedIn.
[01:34 - 01:45] Der er det meget konkret, hvad arbejdsgiver beder om som udgangspunkt i hvert fald. Og så er der jo den mere uformelt kontakt, det vi her kalder den uopfordrede ansøgning,
[01:45 - 01:56] hvor man primært kontakter sit netværk eller andre for at høre, om der kunne være nogle muligheder for job inden for den pågældende organisation.
Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[01:57 - 02:05] Ida, du nævnte i det første afsnit, at du allerede har søgt en håndfuld job. Har det været sådan en helt traditionel opslået job, hvor du har sendt en ansøgning, eller hvordan har du gjort?
Ida
[02:05 - 02:15] Det har været meget den traditionelle metode, hvor jeg har fundet nogle opslag på, jeg tror jeg har fundet noget på LinkedIn og på noget direkte på hjemmesiden, eller organisationens hjemmeside.
Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[02:15 - 02:19] Så lad os tage den derfra. Når man nu finder et opslag, hvad gør man så?
Berit, karriererådgiver Magistrenes A-kasse
[02:19 - 02:29] Så læser man det mange gange. Og når jeg læser et opslag igen som karriererådgiver og sidder med et medlem og læser det,
[02:29 - 02:41] så har jeg for enden da kigget CV'et rigtig godt efter. Og så læser man opslaget, og ved hver sætning, han har sagt hver linje,
[02:41 - 02:49] du kan drage nogle paralleller med din egen erfaring og uddannelse. Det noterer man og skriver også konkrete eksempler.
[02:49 - 02:59] Så det vil sige, det er faktisk en tekstanalyse, vi er ude i. Og jo mere det tager form, jo mere bliver det så til den her ansøgning, som man kan bygge op i.
[02:59 - 03:06] Så man kan bygge op efter, hvad er det, der motiverer først og fremmest, og så konkrete eksempler, der refererer til det, de beder om.
Ida
[03:06 - 03:07] Hvor lang skal en ansøgning være?
Berit, karriererådgiver Magistrenes A-kasse
[03:07 - 03:17] Jeg vil typisk sige, at den skal være en side. Og alt efter, hvordan stillingsopslaget, hvor meget de skriver, det kan også godt indikere.
[03:17 - 03:29] Nu siger jeg en side, det er jo ikke noget religiøst, det er jo ikke sådan, at man bliver diskvalificeret, hvis det er mere end en side. Men det, der er vigtigt, det er igen at lige have fokus på, hvad det er, de beder,
[03:29 - 03:40] og nogle gange, så oplever jeg, at noget af det, der kan være sværest som højt uddannet jobsøger, det er, som jeg plejer at sige, kill your darlings, altså det her med, det er ikke alt, der skal med.
[03:41 - 03:46] Det er fokus på, hvad der er relevant for opslaget og for arbejdsgiveren.
Ida
[03:46 - 03:59] Jeg skulle til at spørge, fordi ud fra mit køn og min alder, så kan jeg godt have lyst til ikke at blive alt for personlig. Det er ikke, fordi jeg ønsker at sløre, hvem jeg er, men jeg tænker, at man godt kan have nogle,
Berit, karriererådgiver Magistrenes A-kasse
[03:59 - 03:59] at man godt kan have nogle, at man godt kan have nogle, at man godt kan have nogle,
Ida
[03:59 - 04:07] altså som arbejdsgiver have nogle fordomme, eller have lyst til at vælge nogen, der er ældre end mig, eller har et andet køn, så hvor meget skal man komme ind på sig selv?
Berit, karriererådgiver Magistrenes A-kasse
[04:07 - 04:19] Du har ret i også, at det er ikke det væsentlige for arbejdsgiveren. Så det her med at starte med, hej, mit navn er Birgit, jeg er så og så gammel, det giver jo ikke mening, fordi det er ikke det vigtigste for arbejdsgiveren.
[04:20 - 04:32] Så det er godt at give lidt af sig selv, men det behøver ikke at være konkret på den måde. Og i dag er det jo faktisk også, jeg ved blandt andet over Aalborg Universitet, med et forsøg, hvor man indtil den nævner om køn, alder.
[04:32 - 04:37] Så jeg tror også, vi vil se mere og mere af det. Det vil også sige, at det er mere legalt, ikke at lægge vægt på det.
Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[04:38 - 04:47] Så jeg var en gang ude og fik et godt råd af en, jeg er journalist og arbejder i mediebranchen, og der var en redaktør, der sagde sådan, prøv at høre, jeg er sådan set ret ligeglad med,
[04:47 - 05:00] hvad du har af uddannelse og den slags, fordi hvis du ikke kan det, som du skal kunne her, så skal jeg nok kunne lære dig det. Jeg vil vide, har jeg lyst til, når jeg har siddet i 12 timer på Vagben Ej, at gå ud og drikke øl med dig bagefter? Eller er jeg simpelthen træt af at se på dig?
[05:00 - 05:06] Så lidt personligt skal man vel også være, fordi det kan han jo kun finde ud af, hvis han ved lidt om, hvem er det egentlig, der sidder ved siden af ham.
Berit, karriererådgiver Magistrenes A-kasse
[05:06 - 05:19] Ja, det kan man jo godt sige. Altså man kan jo også samtidig sige, at arbejdsgiver, de er lige så forskellige, som vi er flest. Så nogen har selvfølgelig vægt på det. Så lige for at tage den, så refererede jeg sidst til Sten Kramer,
[05:20 - 05:31] som er journalist og også arbejder inden for jobsøgningskunst, kan man kalde det. Og han opererer med det her begreb, der hedder den professionelle personlighed. Hvor han egentlig siger, at han har oplevet utrolig mange ansøgninger,
[05:31 - 05:40] som minder rigtig meget om hinanden. Så hvordan skiller man sig så ud? Og det er jo rigtig nok, som du siger, Nicolaj, at man skal også give lidt af sig selv.
[05:40 - 05:51] Det behøver ikke at være personligt personligt, men det er selvfølgelig vigtigt, at det siger noget. Og det er også noget af det, man kan huske, hvad du er optaget af. Og nu nævnte du jo før i sidste afsnit, at du har faktisk optaget det her med,
[05:51 - 05:59] at der var et rigtig godt arbejdsmiljø. Og det kan jo være noget af det, man kan komme med eksempler på, hvordan du egentlig vil. Hvad du selv vil byde ind der.
Ida
[05:59 - 06:02] Ja, det kan jo godt blive ret personligt i hvert fald.
Berit, karriererådgiver Magistrenes A-kasse
[06:02 - 06:08] Ja, det kan det. Men det er samtidig i en professionel kontekst. Så de ved lidt om, hvad er det egentlig for en kollega, som vi får ind at gøre.
Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[06:09 - 06:19] Jeg hører jo også lidt fra jer karriererådgiver. Og en af de ting, jeg også hører nogle gange, det er lidt det her med, at der er forskel på det akademiske bog, man skriver, når du nævner at skrive opgave, og så det, man skal bruge, når man skriver ansøgning.
Berit, karriererådgiver Magistrenes A-kasse
[06:20 - 06:33] Det er fuldstændig rigtigt. Og det her med, som jeg siger, at blive lidt afakademiseret. Altså, man faktisk bliver overrasket over, hvor meget nemmere det er,
[06:33 - 06:43] hvis man sidder på den anden side af skrivebordet. Det har jeg jo også gjort som HR-konsulent og rekrutteret. Hvor, jeg vil ikke sige, det skal være talesprog, men det skal være meget anderledes.
[06:43 - 06:55] Og det er jo fordi, når vi er på universitetet, så vil vi rigtig gerne validere ting. Og det bliver nogle tunge sætningskonstruktioner. Det skal der ikke være her. Og det må også gerne være meget konkret, meget direkte.
[06:55 - 07:07] Det skal være meget direkte sprog. Og også gerne opdele de bullets, og ikke nogle lange sætninger, heller ikke nogle lange afsnit. Ja, og vi husker faktisk også i billeder.
[07:07 - 07:17] Så derfor er det interessant eller vigtigt at have nogle konkrete eksempler. Så vi rent, hvis du beskriver en situation, det kunne være på vinbaren, som du fortalte om sidst, du arbejder. Ja.
[07:18 - 07:29] Hvis du har nogle eksempler på, hvordan du tænker forretningsorienteret eksempelvis, og konkretiserer det, jamen, så kan jeg jo nærmest visuelt se for mig,
[07:29 - 07:41] hvordan du kan bruge det over i en anden sammenhæng. Ja. Og det er sådan noget, vi husker. Jeg husker også, for mange år siden, der havde jeg en rekruttering, hvor en af kandidaterne skrev, at han havde en ølblok.
[07:42 - 07:53] Altså nu havde jobbet jo intet med ølblok at gøre. Men jeg husker det så mange år efter, fordi jeg kunne visualisere det lidt. Så der skal altså være noget, kan man sige, i ansøgningen,
[07:53 - 08:00] der gør, at vi stopper op, og vi husker. Og det gør virkelig, at der bare kommer en lang, lang akademisk smør.
Ida
[08:00 - 08:11] Men jeg tror også, der er sådan en eller anden fordom, eller ikke en fordom, at man har et billede af, når man går til jobsamtale, så har man jakkesæt på, og man skal ind og sidde på et fint kontor. Men mange af de her organisationer, de praktiserer jo sådan nogle kaffemøder på,
[08:12 - 08:17] altså 15 minutter, der virker relativt uformelle. Så det er måske en diskurs, man skal have vendt.
Berit, karriererådgiver Magistrenes A-kasse
[08:17 - 08:29] Ja, fordi de har jo, lidt som du sagde, Nicolai, de har jo lyst til at opleve dig så naturligt, som man overhovedet kan, når der er noget på spil, for at se, hvad er det for en kollega, vi sidder og drikker kaffe med,
[08:29 - 08:32] og hvem er du som person, udover din faglighed?
Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[08:38 - 08:48] Og nu sagde du kaffemøder. Det bringer os lidt over til det næste, nemlig, fordi nu har vi snakket om de formelle ansøgninger, dem, hvor der har været et opslag, og man så henvender sig på. Der er jo også uformel ansøgning.
Berit, karriererådgiver Magistrenes A-kasse
[08:49 - 08:59] Det er en helt anden genre. Og jeg har hørt selvfølgelig også, Ida, at du sagde, at du er gået i gang med de, skal vi kalde dem de mere traditionelle, i hvert fald de opslåede stillinger. Og det er jo helt normalt at starte med det,
[09:00 - 09:10] fordi det er måske det nemmeste at gå til, og det mest oplagte. Men i virkeligheden, så er det altså en rigtig god idé, nærmest med det samme, at gå i gang med de mere uformelle kontakter.
[09:10 - 09:21] Også er det en helt åbenlyst grund, at der er lavet undersøgelser, der viser, at i hvert fald 60 procent, og her er konservativt, af jobskiftere ejer uformelt.
[09:21 - 09:33] Og selv større organisationer gør det også, fordi så er de fri for at slå det op. Så jo mere man kan komme på banen inden for det, lige præcis den branche, det område, du gerne vil, og rette henvendelse til dem uformelt,
[09:33 - 09:46] jo større er sandsynligheden. Man kan sige i sammenligning med, at du spiller på en fodboldbane, og hvis du kun bruger de opslåede, jamen så spiller du kun på 50 procent af marken. Så du udvider den altså ret betragteligt,
[09:46 - 09:49] ved også at ændre af det uformelle og de uopfordrede.
Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[09:49 - 09:54] Og så kan det være, Ida, du sidder og tænker, okay, og hvordan gør jeg så lige det? Det gør jeg i hvert fald. Ja.
Berit, karriererådgiver Magistrenes A-kasse
[09:55 - 10:05] Jeg havde engang en kandidat, som var blevet afsked for sit job, og som virkelig skulle have et job igen med det samme, fordi hun sad i en skide dyr lejlighed på Frederiksberg.
[10:06 - 10:18] Og hun havde faktisk det motto, at uanset, hvor hun befandt sig heller, om det var ude at lukke hunden, eller det var nede i Netto at handle, så var hun nysgerrig på, hvor folk de arbejdede henne, og om der var nogle muligheder der.
[10:18 - 10:30] Det er jo ikke sådan, at man behøver have det mindset hele tiden, men alligevel vil jeg godt advokere lidt for, at man tager det med sig, det mindset, altså når du er i nogle sammenhænge. Det behøver ikke at være et formelt netværk, men så spørg, hvad laver folk?
[10:31 - 10:34] Altså, det er egentlig bare for at stå fast. Der er mulighed overalt.
Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[10:34 - 10:39] Nu har vi været igennem den traditionelle ansøgning, vi har været igennem den uopfordrede. Findes der andre former?
Berit, karriererådgiver Magistrenes A-kasse
[10:39 - 10:52] Ja, altså den traditionelle ansøgning, synes jeg, jeg hører sådan lidt mere og mere er på vej ud, i hvert fald hos nogen. Og vi hørte jo også vores HR-chef her for nylig i en podcast tale om, at den kigger de ikke så meget på mere.
[10:54 - 11:04] Det er jo videoansøgninger. Og det kunne også være relevant at gå i gang med det, og det kan man jo også smide op på LinkedIn, for eksempel. Så det er da også noget,
[11:04 - 11:07] jeg tænker kunne være interessant at gå i gang med for dig, Ida.
Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[11:12 - 11:16] Og det bringer os hen til det næste. Man skal lave en strategi.
Berit, karriererådgiver Magistrenes A-kasse
[11:16 - 11:28] Ja, og det lyder jo egentlig ret opvirsigt, at man skal lave en strategi, men når jeg har fokus på det her, så er det jo egentlig, at vi nogle gange oplever, at man ikke er så bevidst om at lave den her strategi. Så det bliver sådan mere,
[11:29 - 11:40] jeg ser, hvad der er at søge, jeg har opslået stillinger, og så kommer jeg ind i en rytme med at søge det. Og det kan jo egentlig også være meget godt. Men i hvert fald, så kan man sige, hvis ikke det virker,
[11:40 - 11:51] så skal der ændres på strategien. Så hvorfor ikke have flere ting i spil til at starte med? Og når jeg mener det, så mener jeg jo sådan ret konkret, som jeg også har slået på før.
[11:51 - 11:59] Altså både integrere den opslåede, jobsøgning og også det uformelle til at starte med. Det skal i hvert fald være den overordnede strategi.
Ida
[12:00 - 12:02] Kan frivilligt arbejde være gavnligt i en jobsøgning?
Berit, karriererådgiver Magistrenes A-kasse
[12:02 - 12:14] Ja, det kan det i hvert fald. Du kan jo sidde med, nu havde jeg faktisk et andet medlem her i går, som havde fået frivilligt arbejde inden for Røde Kors, hvor hun skulle ansætte nogle medarbejdere,
[12:15 - 12:26] og hun ville rigtig gerne arbejde inden for HR. Så man kan sige, der var det jo en en til en. Hun skulle sidde og lave samtaler og rekruttere dem. Så på den måde, så kan der sagtens gemme sig nogle helt relevante opgaver i frivilligt arbejde.
[12:26 - 12:31] Det kan jo også være ret motiverende. Så det er absolut en rigtig god ting.
Ida
[12:31 - 12:33] Er det også noget, man må, når man er på dagpenge?
Berit, karriererådgiver Magistrenes A-kasse
[12:33 - 12:45] Ja, det er godt, du spørger nemlig. Jamen, det må man for det meste. Men der er nogle regler, og der er en blanket. Så tag fat i os der. Og så er der selvfølgelig også praktikken. Praktikken kan jo helt klart også noget.
[12:45 - 12:57] Det kan være, at man har en nysgerrighed ind i forskellige arbejdsområder. Jamen, så kan man snuse lidt til, om det kunne være noget, at forfølge. Og det giver noget netværk. Og det giver også en konkret indsigt i,
[12:57 - 13:06] hvad er det for nogle opgaver, der laves der. De arbejder med, så man kan nemmere skrive sig ind i jobbet, faktisk efterfølgende. Og det kunne jo også give et job.
Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[13:06 - 13:11] Og når du siger praktik, Berit, så er det jo ikke praktikken under uddannelse, du tænker på her?
Berit, karriererådgiver Magistrenes A-kasse
[13:11 - 13:21] Nej, det skulle jeg lige præcisere. Nej, det er virksomhedspraktik, som er en mulighed for alle dagpengemodtagere fra den første ledighedsdag faktisk.
[13:23 - 13:25] Og det er fire uger hver enkelt sted.
Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[13:29 - 13:41] Ja, så hvis vi lige sådan skal opsummere. Altså, det handler om at kende din kompetence, lave et Brutus CV, få en lille indprofil, hvis man ikke allerede har en. Det har du jo. Og så researche på jobtitler,
[13:42 - 13:53] arbejdsområder og brancher. Og så er det ellers, at man skal bruge de råd, som man har fået i det her afsnit, til at lave ansøgningen og lægge sig en strategi, vel egentlig et eller andet sted også, for at holde motivationen.
Berit, karriererådgiver Magistrenes A-kasse
[13:53 - 14:05] Ja, det er faktisk rigtig vigtigt, det du siger der, Nicolai. Det er nemlig, at det her med at søge, man kan sige, reaktionsmæssigt. Det vil sige, du reagerer på et opslag,
[14:05 - 14:17] men du får måske ikke rigtig noget respons. Det jeg godt kunne tænke mig her, det er også lige, hvis der er nogle virksomheder, der lytter med her, så vær lige ordentlig og kom med en respons. Fordi det er noget, vi desværre hører ofte. Så det her med
[14:17 - 14:27] at hele tiden sidde og skrive og sende ansøgninger ud, uden at få noget respons, det er jo et ret hårdt sted at være, kan være i hvert fald. Det kan også være demotiverende.
[14:29 - 14:41] Så det her med det samme, at inddrage den her uopfordrede netværkskontakt, det bliver bare sjovere. Jeg talte med et medlem for nylig her, som netop havde fået mere kontakt, uformel kontakt, og hun sagde,
[14:42 - 14:53] det er meget sjovere. Jeg føler, jeg bruger mig selv meget mere. Og nu kan jeg også se, at rent faktisk, når vi taler sammen, så kan jeg jo bidrage med noget. Så det er så vigtigt at få den her med, som, det kan godt tage lidt på selvtilliden,
[14:54 - 15:01] ikke at få svar på de opslåede. Så det er en super fin idé, at starte med også det uformelle.
Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[15:02 - 15:13] Og når man nu sidder derude, og synes, at det kniver lidt med motivationen, efter ansøgning nummer 20, så kan man jo lytte til nogle af de andre afsnit af Voksen Job, hvor vi blandt andet har snakket med det her med, hvordan man takler det, når der kommer sådan et,
[15:13 - 15:24] endnu et standardafslag i indbakken. Ida, jeg håber, det kommer til at gå rigtig godt, med dit special, og din jobsøgning, ligesom jeg gør for alle andre. Og så håber jeg, at du har fået lidt med, fra vores samtale her.
Ida
[15:24 - 15:25] Det har jeg i hvert fald.
Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[15:25 - 15:27] Jeg glæder mig til at høre med, hvordan det går for dig.
Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[15:29 - 15:41] Tak til dig også, Birgit. Det var, hvad vi nåede, i den her omgang af Voksen Job, den store jobsøgningsguide. Der kommer jo selvfølgelig, mange flere detaljer, på mange af de emner, vi har snakket om her, løbende i de afsnit, der kommer af Voksen Job. Ligesom, som jeg også lige fik nævnt,
[15:42 - 15:49] der allerede ligger flere afsnit, allerede der, hvor du plejer at høre podcast. Så gå ind og lyt, og så lyttes vi ellers ved.