Subscribe
Share
Share
Embed
Naturfagsdidaktiske nuancer er din ugentlige podcast om naturfagsdidaktikkens fascinerende verden. Vi udforsker bredden og dybden af naturfaglig undervisning i grundskolen, med et kritisk og nysgerrigt blik. Hver episode tager fat på specifikke emner eller temaer, hvor vi diskuterer pædagogik, didaktik, og naturformidling med lærere, undervisere og forskere. Vi tilbyder praktiske tips, refleksioner og inspiration til at styrke din undervisningspraksis. Målet er at inspirere lærerne til nye didaktiske overvejelser i undervisningen, og bidrage til diskussionen om, hvad god undervisning er. Vær med når vi sammen udforsker, hvad undervisningen kan bidrage til for børn og unge.
Podcasten udgives af Naturcenter Amager Strand og CFU/KP
Du lytter til podcasten Naturfagsdidaktiske nuancer. Podcasten, hvor vi dykker ned I Naturfagsdidaktikens fascinerende verden hver uge sammen med nye spændende gæster. Vi vil gerne give dig, der underviser I naturfag I grundskolen, tips, tricks og inspiration, der kan styrke din undervisning. Dinne værter er, Anette Vestergaard Nielsen og Thomas Ziegler Larsen. Velkommen til!
Thomas:Vi ved, at der er rigtig mange, der underviser om Grønland. Når man kommer op omkring mellemtrinnet er Grønland et tema, som kan gå igen I undervisningen. Derfor skal det handle om Grønland I dag. Når det skal handle om Grønland, så kommer vi ikke udenom, at natur og kultur også møder hinanden I undervisningen. Som vi også tidligere har talt om I en af de tidligere episoder så kan man godt komme til at adskille os mennesker fra det, der foregår ude I naturen.
Thomas:Måske kan man ikke helt skille det ad. Det kan være, vi kommer ind på det. Men til at snakke om, hvordan du kan undervise om Grønland I din undervisning så har vi besøg af og nu skal jeg passe på Halla Erlendsdóttir fra Det grønlandske Hus I København. Og Halla, vil du ikke starte med lige kort at præsentere dig selv, og hvad du arbejder med?
Halla:Ja, jeg hedder Halla. Det var meget flot sagt. Og jeg arbejder I det grønlandske Hus og er ansvarlig for skolestjenesten og har været der I seks år og gjort mig en del erfaringer på området I hvert fald I forhold til eksterne læringsmiljøer. Jeg fokuserer mest på dagens Grønland, som vi vælger at kalde det. For at give et indblik I, hvad Grønland er for en størrelse I dag.
Anette:Og nu kan man jo godt høre, at du ikke er hundred procent dansk eller på dit sprog.
Thomas:Det kommer an på hvad?
Anette:Bare navnet ikke. Har klar? Halla.
Anette:Men du er ikke grønlænder. Nej. Du er fra Island. Hvordan er det, Island og Danmark hænger sammen? Ikke I dag.
Anette:Men vi snakkede om rigsfællesskabet. Men det er Island ikke med I. Nej. For vi har jo lige haft besøg af den islandske præsident, så de er lidt for sig. Men Grønland med rigsfællesskabet, hvad er rigsfællesskabet egentlig for en størrelse, hvis man skal sige det til børn?
Halla:Rigsfællesskabet er tre lande. Det er Danmark, Færøerne og Grønland. Der bor treoghalvtreds tusind mennesker I Grønland.
Anette:Svaret det ikke til Roskilde? Er der ikke et par halvtreds tusind kroner.
Halla:Så imellem Vejle og Roskilde størrelse. Okay. Så lidt større end det ene og lidt mindre end det andet. Og så har man syvogfyrre tusind mennesker på Færøerne. Rigsfællesskabet som en enhed gør, at Kongeriget Danmark er tolv det største land I verden og på kortet.
Halla:Størrelsesmæssigt ryger ned på hundred og tyve. Eller hovedet I hundred syv og tyve. Plads, hvis man tænker kun Danmark. Så der er noget med indbyggeretal, men også størrelse, hvis det er det, vi skal ind på.
Thomas:Og
Anette:vi kan godt sige, at det ikke er Jylland, der fylder I det her. Det er Grønland, der fylder. Det er det store land. Det er derfor, vi fylder meget arealmæssigt. Og vi skal snakke om Grønland I dag, for som Thomas siger: Vi elsker at undervise I det især på mellemtrinnet.
Anette:Så hvordan underviser man egentlig I Grønland? Du har taget nogle ting med, og jeg er jo ved at få dine ting lavet til kasser, som man kan låne fra CFU. Så hvordan underviser vi I og om Grønland?
Halla:Det er nemlig det, der kan nå at blive lidt komplekst. Jeg tror, vi snakkede om det på et tidligere tidspunkt, at man kan ikke snakke om det hele. Det bliver altid en lille del af helheden. Og ligesom I dag med at sige, vi skal snakke om sælskin så uden at sige, at der ikke bare er sælskin over det hele og det er ikke det, det handler om ligesom det er et naturmateriale, der ligesom er gennemgående og tror, jeg har en betydning for de fleste hvis man snakker Grønland set. Når jeg underviser, så kan jeg ikke det hele.
Halla:Men hvis du har noget fælles tredje som noget materiel taktilt, du har så kan man bygge rigtig meget omkring det. Og så forhåbentligt få en forståelse for, hvad Grønland er for en størrelse.
Anette:Ja, fordi da jeg kom hjem, efter jeg besøgte dig inde I Det grønlandske Hus jeg købte perler på vej hjem. Jeg var helt skudt I alle de der perler. De var fantastiske. Og så har jeg set alle de der grønlandske olympiske lege eller aktitisk lege. Så tænkte jeg: Ej, det skal vi også lave en kasse om.
Anette:Men vi holder lige I dag fast I sæler og sælskin. Hvis du meget kort skal ridse op I, hvilken betydning har det for ikke alle grønlændere, men nogle grønlændere, at sæerne er en del af deres kultur. Hvad sker der, fra man fanger en sæl, til jeg står med en sælskindslove?
Halla:Der sker en del. Ja, det starter jo med at. Fanen tager ud på fangst. Fangeren sæl og mentorerne og enten bliver det transporteret med det samme, men også frosset ned og sendt på garveri I Sydbrlandet, hvor det bliver bearbejdet, så det ikke går til. Og så er der nogle dygtige designere og sygesker, som producerer sådan en fin handske.
Halla:Og så
Anette:kommer han til Danmark, ned I vores kasser og ud til eleverne.
Halla:Så vi
Anette:kan håbe på, at der er nogen, der sidder med præcis den her handske. De her sæler er der forskel på. Vi kan se nogle sæler I Danmark. Er det de samme sæler, som findes omkring Grønland?
Halla:Der findes seks sæler I Grønland, og to af dem bliver fanget. Og så fordi gråsalen er ret udbredt I Danmark. Men det er den ikke I Grønland. Men der er nogle beretninger om, at gråsalen er blevet set I Grønland, så man har beretninger om det. Men der er ikke noget med, at man har tal på bestande hvis man skal sige det på den måde.
Halla:Så er det Grønlandssalen, der er den største bestande.
Anette:Og det er den, man fanger og ser de fleste sælskind fra?
Halla:Ja, grønlandssæl og ringsæl, som bliver fanget. Og så har man også f. Eks. Hvaler, som de fleste kender.
Thomas:Det, synes jeg, er sjovt. Når vi snakker om sæler, så ser vi det: Der er grønlandssælen, og der er ringsælen. For hvis nu man ikke ved noget om sæler, så tænker man, at en sæl er en sæl Nu står vi herude på Amager Strand og der skylder også nogle gange døde sæler op nogle gange bliver der også fundet sælunger her
Halla:og
Thomas:det er som regel spættet sæl. Dem har I slet ikke med I jeres grønlandskasse. Det er ikke relevant at have I det undervisningsforløb
Halla:Der er ikke lige så mange, at de er spættet, så de er ikke med. Og Hvalrosorserne er der heller ikke så mange. Dem
Thomas:passer man godt på. Men det er en anden naturtype som man så kan undervise I Når man underviser om Grønland. Hvis man underviser om Øresund.
Halla:Ja, det kan man godt se.
Anette:Hvor stor er sådan en grønlandskssæl? Jeg skal bare lige have den
Halla:Mon ikke den er lige så lang, som jeg er høj, hvis den er ikke komma syv?
Thomas:Jeg er bare nødt til at sige, fordi nu er Mikkel, hun står med sælskinsluffer og prøver at vise mig armene ud til siden hvor stor sæl er.
Anette:Jeg tænker da bare, at en sæl er jo ikke oppe I højden.
Halla:Hvis man har Grønlandsalen, som er lidt under en to meter og så har du den anden ringtale, som er mindre og så har du den spytte, som er ret sød som er måske dem, der er flest billeder af. Og så har du klapmyse, som er kendetegnet det. Det vil jeg anbefale alle at Google, fordi den har en boble, den kan puste ud af næsen for at vise, at den er større og sådan noget at være flot. Den er endnu større. Og så har du remmesalen, som også er ret stor.
Halla:Og så har du hvalsalen, som er enorm. Så der er du også på flere meter. Der kan du ligesom sammenligne med en isbjørn. Kunne man sige. Nogenlunde.
Anette:De sælskin, som kommer til at ligge I kassen, og som du også har taget med ind her I dag, hvad er det for en sæl?
Halla:Det er Grønlands sal og
Thomas:ringsæl.
Anette:Du har taget to forskellige med. Den ene er farvet, og den anden er spættet lidt mere natur agtig. Hvad er egentlig grund til, at man farver sådan et skind? Jeg synes, det er en super flot farve, og jeg set den også I andre farver: Hvorfor skal man farve sådan et skind?
Halla:Det ser mega flot ud. Ikke kun derfor, men også fordi når du har det her galleri I Sydgrønland så bådt tager du en masse skind fra over tredive indhentningssteder rundt omkring I landet. Og så kigger du på skindet, og så siger man, at man kategoriserer dem fra kategori A som er uden fejl, måske max to fejl og så er der BCD og så helt TA og så kasseret alt efter, hvor mange fejl der er på. Og så har du måske et skinne, som er et kald hvor du har en del fejl på men du kan se, at der er rimelig mange ar på så det vil gå ned I kasseret men hvis det bliver indfarvet, så skjuler det en masse ar og fejl som er ligesom efter et liv, som salen har haft som gør, at et skinne, der risikerer at blive kasser kan komme I salg.
Anette:Og jeg kunne også se Ja. At der bliver lavet mange små ting. En butterfly eller et hårspænde, som man bruger ligesom. Og de sidste rester af sådan en produktion de kommer faktisk I nogle poser. Ja.
Anette:Prøv at fortæl, hvad det er for nogle?
Halla:Ja, det er det der rste poser, man kan gøre fra Grand Green. Men det bliver jeg købt rigtig meget af for at lave sådan nogle små nu kommer vi ind I vintersæson eller snart ind I julesæson. Det må man ikke sige det før efter Halloween. Men at lave ud på fx pynt til juletræet eller en nøglering. Så det er sådan nogle fine gaver, man ville kunne lave.
Anette:Så man kan sige, at fra salen bliver fanget, så er det skindet, der går videre til en produktion, og tilkødet bliver vel brugt lokalt. Så bliver alt skindet brugt på en eller anden måde.
Halla:Der er helt sikkert noget, der bliver kasseret af en eller anden grund. Det kan man ikke undgå. Man minimerer, så der bliver gjort alt for at så meget af os et skind bliver brugt. Der er ligesom de her a-skin. Det er sådan noget til dig skal til store ting.
Halla:Eller til sådan et fint skind, der skal ligge på en flot stol eller I bunden af en barnevogn. Det brugte jeg med. Men det er gode isoleringsevne, og det kan også bruges til det. Men de mindre ting kan blive til gode. Alle sådan en patak-puder, som er meget flotte.
Halla:Og de mindste ting er de her helt små dimser.
Anette:Og hvis vi skal tage det ind I en undervisningsammenhæng, hvilken betydning har det egentlig, at vi kan røre ved det? Du kaldte det et fælles tredje, eller vi har en genstand imellem os. Hvordan kan det åbne op for en læring?
Halla:Det, jeg har erfaret, er, at når man får det taktile med den her sanselige det er ligesom I de her eksterne læringsmiljøer. Når man møder noget nyt, møder noget sans og så når du får det I hænderne det gør noget ved samtalen. Hvordan skal jeg sige det på en anden måde? Måske kan noget, som virker fjernt som går tre tusind kilometer væk eller noget irelevant, fordi man ikke ved noget om det så kan lige pludselig blive meget konkret og nært og måske lidt mere håndgribeligt forståeligt igennem en fysisk ting som så I det her tilfælde er sælskindet.
Thomas:Jeg bliver også nødt til lige at røre ved den her luft Jeg tænker, at der er hele det hjem altså netop siger man, at man får tingene I hænderne Lige pludselig står jeg og har en sanselig oplevelse med den grønlandske natur Det er jo svært ellers at have en sanselig oplevelse med den grønlandske natur ind I fjerde klasse det bliver I hvert fald en dyr ekskursion og der tænker jeg, at der kan det alligevel noget det her med at se det her er noget, som jeg ikke kan opleve ellers hvis ikke man på en eller anden måde får de her genstande Det er vel også en måde at skabe en eller anden relation til den grønlandske natur ved at man får nogle genstande I hænderne
Halla:Ja og det bliver meget konkret ligesom I stedet for at det føles det må man kunne holde varmen. Ligesom det giver da god mening og sådan noget. Og så hvis det er I løbet af sommermånederne, når man mener, det sidder sådan lidt: Måske er det lidt underligt, for det er der tredive grader udenfor. Men hvis ligesom nu er det lidt køligt, det kunne faktisk være lidt rart cykle med dem her.
Anette:Man kan også relatere til nogle af de andre ting, fordi der er en bold med. Og hvad er det mere? Der er en lille sælbamse. Ja. Der er også lavet ting andet end bare at vente, som børnene skal kigge på.
Halla:Ja, ligesom det kan være alt muligt. Der er sådan en sælbamse, der er med. Og der er sådan en mobiltaske I pink. Men også de her futter. En hjemmesko, man kan få på.
Halla:Også bare skind både naturfarvet og indfarvet for at se forskellen på, hvad det ligesom var, det gør ved et skind, og det får en eller anden pangfarve eller et eller andet. Ja, det kan noget.
Anette:Og så har du også prøvet at finde nogle gamle ting på ligesom at se, de luffer var I hvert fald min tid ud. Men på et tidspunkt, så bliver de også slidte. Ja. Det er jeg også med I kassen. Hvad betyder det, at man ser på både design men også holdbarhed I forhold til nogle genstande?
Halla:For at kunne beskrive det her helt konkrete materiale som salskinne så for at give den her kulturelle alder den her betydning om bagved en blanding af det gør jeg også I undervisningen I skoletjenesten der blander jeg både sjove moderne ting mega smart nyt og helt vildt flot et eller andet som designmæssigt og så blande det med håndværk, som måske er hjemmelavet eller som er fyrre år gammelt som har en anden stil for at vise dig, at det har også en historisk ligesom det er ikke noget, der bare er opstået nu men at det har en anden hvile. Det får en anden farve, fordi det er blevet ældre. Det bliver sådan lidt mere Det er forskellen. Du bliver lidt mere gulligt. Jeg ved godt.
Halla:Hvis du kigger på Great Greenlands virkelig flotte designgenstande og tænkt I ligesom den her bold. Den er virkelig flot og fed at lege med. Og det er bamsen også. Den er virkelig nuttede og virkelig sød og kan tale ind I mange børns hverdagsliv deres forforståelse for et dyr, et legetøj eller et eller andet. Men så har du måske nogle af de ældre genstande som jeg både udsendemæssigt men du kan også se variationen I det her håndværk.
Halla:Så for eksempel på Så kan man se, at der er også selvski cost med afhåret. Der er ikke nogen hår på det, og der kan man lave broderier af det. Det er en gammel tradition, som stadigvæk bliver brugt I dag blandt andet på Nationalbanken Og kamkkerne skoen, man har på. Så der er et historisk også kulturel tæppe og informationer I at have de forskellige slags materialer med.
Anette:Nu sagde du skolet før og det er jo fordi, du møder børn tit. Og det foregår inde på det grønlandske hus. Og nu ved jeg godt, at hvis man bor I Jylland på Fyn, så kommer man måske ikke lige forbi det grønlandske hus. Men dem har du også sørget for. Du har udviklet noget undervisningsmateriale.
Anette:Er det blevet meget omfangsrigt? Og så siger jeg til: Har du en lektionsplan? Hvad er det, du har lavet?
Halla:Jeg har arbejdet I skolettenelsen I mit Det Goldlandske Hus I seks år nu. Og der er en enorm interesse for det her. Jeg vil gerne arbejde med Grønland på en eller anden måde for grundskolerne, også gymnasierne og alle mulige andre men ja, rigtig meget. Så kom ind I skoletjenesten! Det er en meget lille skolet, geografisk placeret inde I indre København som også begrænser en del af vores folkeskolelærer I at kunne komme I gang fordi der er den her: Hvordan skal jeg komme I gang?
Halla:Hvordan gør jeg det håndgribeligt? Og så begyndte vi at lave nogle forløb I skoletjenesten og så udover det at kunne nå ud til flere så er at lave online tilgængelige undervisningsmaterialer med lektionsplaner og lærervejledninger og det hele gratis tilgængeligt for vores hjemmeside så man kan bruge det, der er. Og så til de her online undervisningsmateriale er der også tilknyttet skoletjenesteforløb I det grønlandske Hus. Og der kunne jeg se, at interessen for at koble de materialer man kan bruge på skolerne med skoletjenesten Interessen for det var enorm. Og ja, som sagt, jeg har ikke særlig store lokaler og så er der sådan en kapacitet-begrænsning og så kunne jeg også se, at geografisk kunne jeg ikke nå I et helt andet sted I landet og jeg heller ikke vidste, hvordan de skulle komme I gang.
Halla:Og så lidt ikke kunne komme I nærheden af, når vi snakker om sælskin, at have noget sælskin I hænderne. Så tænkte jeg, hvordan kunne man gøre det? Og så er det der, vi er begyndt at snakke sammen mig og dig.
Anette:Og lave nogle kasser. Men man kan sige, hvis man ikke har kasserne og den begrænsning, du siger, du har inde I dit lokale midt I København,
Halla:det er
Anette:jo også den, man oplever som lærer. Så de undervisningsforløb, du har lavet, de kan vel også laves uden, at jeg har sælskind. Ja, og så hvordan har du bygget dem op?
Halla:De er bygget tværfagligt op og med forskellige slags aktiviteter. Både med at man kan se på billeder, men også at man kan få inspiration. Blandt andet nu har vi snakket om det her 'viidat', som Thomas har I hænderne. At man kan blive inspireret af det design, man kan lave men hvis man ikke kan få fat I sælskin så kan man bruge noget korsstingings-agtigt for at komme I gang med at lave de her mønstre. Og så kommer der også via de her kasser som man så også kan bruge uden selve kassen, hvis man ikke har mulighed for den mulighed for, hvordan kan man bestille f.
Halla:Eks. De her restkasser og få dem sendt de er ikke så vanvittige dyre.
Thomas:Jeg synes, det er jo et godt råd. Hvis man kan få fat I en billig restkasse med små stumpershæleselse så er der en direkte adgang til at få noget materiale I hænderne og få de her genstande, som vi snakkede om tidligere
Anette:Jeg
Thomas:ved også, at Anette har det med at rende rundt og klunse sådan noget hvis hun kommer Så kan hun godt klunse sådan nogle hvor I også sagde tidligere, at der er nogle ting som faktisk holder enormt lang tid
Halla:siden af
Thomas:de her ting, der er lavet I sælskind så man kan måske også godt klunse sig til noget selskin så man kan få det med ind I sin undervisning. Så man stadig få de her genstande med. Men du har også alt det materiale, som man kan finde online. Det kunne jeg meget godt ganske kort komme omkring det. Hvordan man kan få adgang til Grønland?
Halla:Ja, det er en undervisningsplatform med plug and play. Det er en undervisning platform som er designet til den danske grundskole. Og så er der nu lige nu er der seks emnebaseret undervisningsforløb og så gradueret alt efter trin I skole Og så inklusiv en lektion, som er en introduktion hvis man skal starte helt fra bund I forhold til, hvad Grønland er for en størrelse. På det her site, som hedder dagens Grønland er der tilknyttet mulighed for at tilkøbe det, der er gratis. Tilvælge.
Halla:Lærerkurser eller lærerstuderende kurser. Eller man kan også bare ringe til mig og sige: Hey, jeg skal I gang. Hvordan skal jeg gøre det? Jeg har kun tre lektioner. Jeg kan se, at dit materiale er syv eller otte.
Halla:Hvad skal jeg vælge? Hvordan skal jeg gøre det? Jeg har en et. Klasse, og de har ikke knækket læse-koden hvordan gør vi det så? Hvordan bruger vi så det her?
Halla:Så kan jeg vejlede I, hvordan man konkretisere: Allan gå den anden vej.
Thomas:Hvis det ikke lige gik op for en, så fik man en gave for ærinde her lige ind I sine ører At man faktisk kan tage fat I 'Retler' I forhold til at få hjælp til hvis man gerne vil undervise I Grønland.
Anette:Og man kan bare ringe.
Halla:Og hvis jeg underviser, tager jeg den ikke. Fordi hvis jeg er samlet med børnene, så
Thomas:Så kan man ringe eller måske skrive til dig og faktisk få hjælp til at undervise I Grønland Nu fik jeg den her Aviat I hånden og jeg tænker, at der er jo også noget spændende og det bliver vi nødt til lige om lige også det er nok ikke noget, vi kan nå at afslutte I dag men så må vi snakke videre om det en anden dag. Jeg synes, der er noget spændende, når man kan koble sin naturoplevelse lige pludselig til et andet fag. Nu kobler vi det til håndværker og design. Er det også noget, som er tænkt ind I nogle af undervisningen, som I har udviklet I det grønlandske Hus?
Halla:Ja, jeg synes, når jeg arbejder med et emne så synes jeg, det er svært at tænke med mange på et andet og sige 'monofagligt'. Altså tænker fagfagligt. Så spreder det sig ud. Man kan ikke tænke jeg tænker ikke, man kan tale om sælen I Grønland uden at tænke om sælskinnet og hvilken betydning det har haft for befolkningen I Grønland I flere årtusinder. Det har så en anden betydning I dag men at der er jo et historisk tæppe inde over et liv, som har været og en kultur, der har været længe.
Halla:Så det hele er forbundet. Og avidad er i Det er jo ja det er også bare så stærkt. Det er ligesom så fint, og hvis du kigger på de sting, der er: Tænk at kunne det.
Halla:Jeg synes bare, det er Det er utrolig flot.
Thomas:Det hele er meget fascinerende.
Halla:Og jeg bare som sagt. Jeg vil låne lidt.
Anette:Jeg sidder bare og tænker på den der nål, der skal bruges, hvor mange blod, der kommer, fordi den må være skarp, når den skal igennem et stykke sælskind. Det er jo så også nogle af de mønstre, som man kan lave I perler. Men du har sagt, at det har et historisk islæt, det er selvfølgelig om natur og teknologi, det er til håndværker og design. Og så er jeg faktisk står I bare og siger 'Avi dart' og alle de her. Der er faktisk også en udtale bog, er der også på sitet, så man kan lære at sige nogle ord på grønlandsk.
Halla:Ja. Så har vi virkelig trukket på mine kollegaer I Det grønlandske Hus. Der har vi fået indtalt en hel masse ord, som hvis man sidder med et eksempel-alskin-forløbet og tænker: Okay, hvordan nu taler jeg det der? Vi snakker om et sted I Grønland. Og råt drop.
Halla:Hvordan nu taler jeg det? Så kommer jeg ind på udtale, vi bliver tilbudt og klik, og så kommer jeg lige lidt.
Anette:Og der er rigtig mange ord, og det er sjovt at sige. Det er virkelig sjovt at sige. Så man kan godt forestille sig, at børn I tre. Fire. Klasse.
Anette:Skal kunne fem ord. Inden forløbet er om, skal man kunne sige fem ord på grønlandsk. Det er bare nogle sjove ord, som ingen forstår.
Thomas:Måske kan du faktisk lære at forstå dem?
Anette:Nogle af dem, ja. Spørgsmålet er, om man kan huske, hvad det var, de betød, for så skal det være en del af det, man går og siger. Så der er færdigt forløb, og der er en udtalebog. Og så er der også noget til mig som lærer, der skal starte fuldstændig forfra med Grønland. Der er nogle artikler.
Halla:Ja, der er så det, vi kalder for biblioteket. Det er ligesom et bibliotek af fagartikler, som man kan vælge at bruge. Jeg tror, det er hundred og tredive artikler, som bare er der som sådan nogle PDF-filer. Hvis man vil gå I dybden med et eller andet emne eller hvis du har en udskolsklasse, der virkelig er klar til at gå videre og så kan man gå derind og finde et eller andet, der vil passe til den her gruppe som sådan en ekstra ting hvis man skal I gang med en opgave eller hvis man kan se, at der er en særlig interesse for lige det her som vi ikke gik I dybden med I selve undervisningsforløbet men så er der måske en artikel der. Og så for at sige det her med det geografiske forhold så ikke alle kan komme I skoletjenesten men selvfølgelig kommer man ringe men så er der også en inspirationsped.
Halla:Så hvis man sidder et andet sted I landet eller kunne godt tænke sig at arbejde med Grønland I en eller anden forstand så er der sådan en fil hvor man kan se, at der findes nogle steder, der arbejder med Grønland eller der findes nogle materialer her og der som man lige kan kigge på, hvis man sidder et andet sted. Nå ja, der er også etgrønhus I Aarhus, og de har også nogle forløb på Fyn.
Anette:Og da jeg så det, tænkte jeg bare: Det her burde laves til Færøerne, Island og Norge og til Ej, måske ikke lige Sverige. Men jeg synes bare, at det her er en guldgrube af samling af viden, ikke bare om Grønland, men også hvordan man kan undervise I Grønland. Så har vi også ganske kort snakket om: Hvad med udskoling? Der har vi noget, der hedder bæredygtig produktion som et af de Fælles Faglige fokusområder, som du også er begyndt at arbejde på. Fordi bæredygtig produktion Jeg kan godt sige, at noget er bæredygtigt, men alligevel er der noget, som skurer ikke så meget I forhold til advokater og grise, der er alligevel noget, der skure os I forhold til produktion af pels eller af sæler, eller hvordan vi vælger at sætte det.
Anette:Det kan de rode med I udskolingen på et eller andet tidspunkt, hvis der er nogle unger, der sidder og siger: Det er det vigtigste for mig. Det er at vide, hvad det egentlig er, der sker.
Thomas:Og så kan det være, at du skal komme igen, når du er dykket ind I, hvordan man kan arbejde med det her udskolingen. For så kan det være, vi skal snakke sammen igen om det. Skal vi sige tak for I dag? Og tak fordi I ville med. Og husk at abonnere Husk at skrive en anmeldelse.
Thomas:Husk alt det der. Tak til dig, der lyttede med på dagens episode. Er du nysgerrig på mere, kan du nede I show-Lås finde de relevante referencer, vi har talt om I dag. Podcastcasten er produceret af Naturcenter Amager Strand. Og dine værter var Anette Vestergaard Nielsen fra CFU og mig,