Subscribe
Share
Share
Embed
Naturfagsdidaktiske nuancer er din ugentlige podcast om naturfagsdidaktikkens fascinerende verden. Vi udforsker bredden og dybden af naturfaglig undervisning i grundskolen, med et kritisk og nysgerrigt blik. Hver episode tager fat på specifikke emner eller temaer, hvor vi diskuterer pædagogik, didaktik, og naturformidling med lærere, undervisere og forskere. Vi tilbyder praktiske tips, refleksioner og inspiration til at styrke din undervisningspraksis. Målet er at inspirere lærerne til nye didaktiske overvejelser i undervisningen, og bidrage til diskussionen om, hvad god undervisning er. Vær med når vi sammen udforsker, hvad undervisningen kan bidrage til for børn og unge.
Podcasten udgives af Naturcenter Amager Strand og CFU/KP
Episoden, du skal til at lytte til, er optaget på Lærfest 2026 I Bellacentret. God fornøjelse.
Speaker 2:Så er vi klar til dagens allersidste bidrag her på Silencescenen. Hvis I skal lytte med, så skal I tage de her ørebefunder på nu. Sådan der. Så kan man høre. Og det man kan få
Speaker 3:glæde af
Speaker 2:at høre, det er folkene bag Naturfagsdidaktiske nuancer. Og det er altså en podcast, der hedder det. Og det er de gode folk, som producerer podcasten, som sidder her bagved. Jeg tænker I præsenterer jer selv mere. I skulle have været på først om en halv times tid, men vi har ændret lidt I programmet, fordi der har været et afbud.
Speaker 2:Men nu vil jeg give ordet til jer, og jeg vil sige skal det optaget og udgivet som podcast. Ja, det gør det. Vi kører simpelthen live, så jubelskrig og så videre er velkommen, tænker jeg. Men ellers så giver I den bare gas.
Speaker 3:Alt kommer med.
Speaker 2:God fornøjelse.
Speaker 4:Det er faktisk sjovt, det siger det, Thomas, fordi alt kommer med, og det er altid dig, der plejer at starte. Nu siger jeg så I dag, at jeg vil gerne starte, fordi det er dig, det kommer til at handle om. Og så siger du, nej, du vil gerne starte.
Speaker 3:Gerne starte. Det er altid mig, der siger, velkommen til. Du lytter til Naturfagsdidaktiske nuancer. Og så vil jeg sige, at I dag er der kun vært, fordi jeg får lov til at give den videre til dig. Og så havde jeg tænkt mig, at jeg skulle give dig et eller andet, som du kunne slå mig over fingrene med, når jeg alligevel kom til at være den, der stiller spørgsmål.
Speaker 4:Jeg har masser. Jeg kan sparke dig over knæet. Grunden
Speaker 3:til, at vi går videre til dig, det er, fordi for en gangs skyld kan det få lov til at handle om mig.
Speaker 4:Og det er kun fordi, at du har lovet, at når jeg får skrevet min bog, så kommer det til at handle om mig.
Speaker 3:Lige præcis. Jeg laver vi sådan kort afsnit.
Speaker 4:Ja, og det er jo så fantastisk med dig og mig, Thomas, at når du laver din bog, og jeg så senere laver min bog, er det faktisk ikke noget med hinanden at gøre. Og de er de, som har lyttet på os tit og ofte, de vil de vil allerede vide det. Er naturmand og ud og sand I militære, og jeg er måske mere elektroniknørden, så den kommer til at handle om noget andet.
Speaker 3:Ja, det er et stykke godt, du selv lige.
Speaker 4:Jeg synes, det er en god fordeling. Altså, jeg har det fint med den.
Speaker 3:Men skal jeg så ikke bare overlade den til dig?
Speaker 4:Jo, tak skal du have. Fordi du har stået I denne her bog sammen med Carsten og 2 gange Katrine, og den hedder Manifest, og allerede det ord kan jo godt være lidt angst provokerende.
Speaker 3:Det er bare fordi, det er nogen, der mener noget. Og det kan man jo få lov til, hvis man skriver et med en fest, så man gerne mene noget.
Speaker 4:Og så er der sådan nogle som mig, som går ind og kritiserer det, I mener, eller komme med en diskussion, eller I det her tilfælde bare en kærlig samtale om et værdifest for et andet naturfag.
Speaker 3:Ja. Det har vi skrevet.
Speaker 4:Ikke for at grave noget ned med det samme, men for mig er det her jo ikke et andet. Det er jo bare den måde, vi gerne vil have det på, og som det også sker på nogle gange nogle steder. Men du kommer med det her med de fest også med nogle kritikpunkter på, hvordan undervisningen foregår nogle gange ude I skolen. Det skal vi ikke snakke så meget om. Vi skal snakke om, hvordan synes du, den skal være?
Speaker 4:Og lad os starte med bagerst I bogen faktisk, hvor der er nogle forslag til eller nogle eksempler på, hvordan den undervisning, som du synes, Naturfagsdidaktiske.
Speaker 3:Så kan du slå mig over fingrene bagefter. Men jeg bliver nødt til at afbryde, at Det er jo ikke bare det samme. Der er jo også noget, der er anderledes. Der er jo nogle ting, vi gerne vil ikke have.
Speaker 4:Ikke for mig.
Speaker 3:I her er der nogle ting, som vi gerne ikke vil have, som I dag er der I Naturfagsdidakaget, som er det, vi skriver.
Speaker 4:Men det giver dig fuldstændig ret I. Tak. Godt. Når jeg.
Speaker 3:Lad mig lige sige.
Speaker 4:Når nu at vi kommer fra samme baggrund på på denne her skole på Nørrebro, hvor mange af de ting, der står I denne her bog, faktisk rent faktisk er det, vi gør. Vi gjorde. Ja, så synes jeg ikke, at det er det det er så revolutionende.
Speaker 3:Kom med det spørgsmål, så. Du må gerne.
Speaker 4:Allerførst du begynder med at fortælle mig, hvorfor du synes, hvordan den gode naturfagsundervisning begynder at slå et slottagten an. Og så kan vi bagefter lige få frem I, hvad det der teknologi ikke skal være der mere, som du siger ikke skal være der. Hvordan skal den gode naturfagsundervisning begynde?
Speaker 3:Hvordan skal den begynde? Den kan jo begynde på utrolig mange måder, men jeg tror, at noget af det, som vi har sagt I denne her bog, det er, vi jo faktisk har lavet nogle dogmer for et andet naturfag, man jo I hvert fald kan tage udgangspunkt I, hvor vi har sagt, at et andet naturfag altid skal tage udgangspunkt I elevernes egne observationer og egen sansning og egne oplevelser, at det skal foregå uden for det normale klasselokale, at det skal være åben for det spontane og uforudsete, at man skal bruge primære materialer og det anniveau, og det skal give plads til elevernes egen systematik, og så skal det give mulighed for, at eleverne selv skaber fortolke. Og det er sådan nogle dogmer, vi har sat for, hvad et andet naturfag I hvert fald altid skal. Det kan man sige, det kan jo det kan jo være svært, men man skal I hvert fald altid ville det.
Speaker 4:Og så er det, jeg siger, hvis man hvis man kigger sådan lidt på en eller et andet, så tager de også udgangspunkt I det, du siger her. Den fede undervisning bygger på elevens erfaringer og elevens oplevelser, fordi ellers skal vi ikke bygge noget andet.
Speaker 3:Det er også derfor, vi siger, det er ikke fordi, der sådan som sådan er noget sådan helt nyt og vild og kontroversielt I det her. Der er jo sådan set mange af de her ting, vi skriver om, som man har talt om de sidste 100 år eller mere. Så på på den måde ser det jo ikke fordi, at alting er helt mødt, og sådan er det jo nogle gange, at så kan man jo godt også kigge langt tilbage, hvis man gerne vil noget nyt. Men noget af det, som vi har skrevet om, er, at naturfaget og naturteknologi I høj grad er blevet forklaringsfag. Og når vi siger, det er et forklaringsfag, så er det fordi, at der er ligesom 2 ting, der skal ske I naturteknologi.
Speaker 3:Grunden til, at vi overhovedet skal lave undervisning, det er fordi, enten så er der en lærer, der skal stå og forklare, hvordan verden hænger sammen, Eller også skal vi lave noget undervisning, sådan så eleverne selv kan forklare tingene bagefter. Og måske skal vi bare lige skyde den der forklaring lidt til hjørne og sige, at er forklaringen ikke det vigtigste I undervisningen. Og der Nu nævner du Daviinaskeglene, og der siger vi, at der er I hvert fald nogle ting, som måske kan blive lidt forceret, fordi man meget hurtigt når hen til forklaringen I det her forklaringsfag. Så vi vil gerne blive længere tid I I oplevelsen og længere tid I, at det er eleverne, der selv undersøger den natur, som de sælger en bil af.
Speaker 4:Og nu er det jo sådan, at skolerne har faktisk rig mulighed for at give naturfagene og naturen al den tid, det overhovedet har brug for. Vi er jo ikke Vi skal jo ikke have 45 minutter styretiet, og vi skal jo ikke have et skema. Det kan vi jo godt komme udenom. Men er det tiden, der gør, at vi ikke tager den tid, der skal bruges på at introducere et tema, et emne, et område? Altså den der få oplevelsen sat op?
Speaker 3:Måske Jeg tror, der er masser af ting, jeg tænker ikke kun, det handler om tid. Betyder selvfølgelig også noget, og selvfølgelig betyder rammer og vilkår altid noget, hvis man lidt jatialistiske I forhold til sætte fag, så betyder det helt klart noget. Men det jo ikke kun tiden. Det handler også om, om det er 45 minutter eller 90 minutter. Jeg tror også, det handler om, hvad det er, man tænker, man skal nå I naturfag.
Speaker 3:Og der tror jeg I hvert fald, at det er tid til os at vælge fra og sige, vi kan ikke nå alt, og måske er det heller ikke vigtigt, vi når alt. Måske er der et problem I, at vi I virkeligheden har sat tempoet op og tænker, at naturfaget skal rumme alt inden for naturvidenskaben og alt inden for teologisk udvikling, og det skal vi kunne nå på 6 år, inden man kommer til udskolingsnaturfagen. Der skal man kunne nå alt inden for naturvidenskaben og den teknologiske udvikling. Og det kan man ikke, fordi den teknologiske udvikling går stærkt, og det går stærkt I naturvidenskaben. Så hvis man skal nå alt, så bliver det bare sådan stor acceleration, hvor vi skal nå det hele.
Speaker 3:Det kan ikke lade sig gøre. Så bliver man nødt til at vælge fra. Det er heller ikke sådan, at vores kolleger fra andre fag tænker, at hver gang der kommer noget nyt, så propper vi også ind I faget. Det er ikke sådan, at I dansk, at nu er der kommet en ny ungdomsmag, så propper vi den ind ved siden af alle de andre. Så må der noget ud I den anden ende.
Speaker 3:Og det tror jeg jo ikke nogle gange, vi er svære ved I naturfag og pille noget fra.
Speaker 4:Eller som som jeg mødte forleden dag, en historieunderviser. Dem må man sige, historien bliver jo længere og længere efterhånden, som vi kom længere frem. Og han havde simpelthen sagt, jamen, vi kører kold krig I en tredjedel af det her skoleår. Og det er alligevel meget, hvis hvis vi sådan tager et et tema som stranden ude hos dig og siger, det kører vi simpelthen I en tredjedel af året. Kan man overhovedet?
Speaker 4:Hvordan kan man gøre det? Hvor skal jeg så starte henne? Jeg har al den tid I hele verden, og jeg må nøjes med kun at have to-tre.
Speaker 3:Men det er også der, hvor man så begynder at få fat I nogle detaljer og faktisk få et forhold til den natur, som man er en del af. Det er, hvis man har de her gentagne møder med naturen. Det kan være stranden, det kan også være som Morten Bertelsen, som vi havde besøg af I en tidligere episode, som sagde, jamen, vi går hver uge. Så går vi en tur, den samme tur hver gang, og så er det noget nyt, vi får øje på hver gang, og noget nyt, vi får lyst til. Men det ved vi ikke helt, hvad det er, vi får lyst til.
Speaker 3:Det tænker jeg, det er en ret fed måde, elektrikerne griber an på og faktisk komme ud og se, hvad det er, man kan finde.
Speaker 4:Er det det, du tænker er et forhold til naturen og en naturforbundhed, når vi møder den samme natur på forskellige årstider?
Speaker 3:Man kan sige, jeg mener I hvert fald, at det kræver nogle gentagne møder. Det er svært at have en relation til nogen, som man kun har mødt I 45 minutter. Som regel skal der lidt mere til at opbygge en relation. Sådan er det jo også som regel med mennesker. Det er sjældent, det lykkes at opbygge en relation til andre mennesker på 45 minutter, og så tænker man, at man har sådan et livslangt relation til det.
Speaker 4:Så du tænker, det gælder ikke kun om at komme ud, men det gælder også om at komme ud gentagne gange det samme sted?
Speaker 3:Det kan være det samme sted, men I hvert fald at give plads til en fordybelse, og det kræver tid.
Speaker 4:Og du nævner her, hvordan børnene de går ud, og så ser de en fugl. Vi behøver ikke at bestemme, hvad det er for en fugl. Men anden gang vi kommer ud, så ser vi måske flere af de her fugle, og vi begynder så kategorisere eller sammenligne, eller hvornår begynder man egentlig at sætte dem ind I en faglig sammenhæng?
Speaker 3:Man kan sige, noget af det, som vi som vi skriver om her, det er at sige, at man er nødt til at tage udgangspunkt I de umiddelbare, de umiddelbare oplevelser og de helt umiddelbare observationer af den natur, som man tager ud og kigger på. Og det, der følger efter en observation, er det, vi har kaldt de umiddelbare beskrivelser. Vi gør virkelig meget ud af at sige, at det er de her umiddelbare beskrivelser, fordi det er vigtigt det her med faktisk at sige, at der skal være mulighed for, at eleverne selv er med til at udvikle og skabe et sprog for det, de ser skabe et sprog for det, vi oplever. Og så vil vi gerne have den her umiddelbare systematik, fordi deres systemer giver også mening, og så kan man ligesom bygge videre på det. Så har vi så taget det her tippepunktsbegreb, det vil jeg kalde undervisning tippepunkt, et begreb, som jeg synes er ret fedt, fordi og jeg tror, alle kender det, når man underviser, at sådan nogle gange så får man skabt denne her stemning, hvor der er nogle elever, der hunger efter mere viden.
Speaker 3:Nu er det ikke nok med det sprog, jeg selv har skabt. Nu det ikke nok med det, jeg selv kan se. Nu vil jeg faktisk gerne have nogle svar. Nu har jeg brug for, at der er en I det her rum, der er klogere end mig. Det kræver selvfølgelig en lærer at igangsætte rammer for undersøgelser og for samtaler om de ting, man undersøger.
Speaker 3:Men det kræver faktisk også, at man venter på, at der er nogen, der selv hunler efter ny viden.
Speaker 4:Men det er fordi, du siger, at vi skal ud og opleve, vi skal ud og mærke og sanse. Tror også jeg ved ikke, om du brugte det unge, du I hvert fald skrevet det.
Speaker 3:Det har jeg skrevet meget ud.
Speaker 4:Ja, at vi skal sanse, vi skal opleve. Og samtidig siger du også, vi skal observere. Er der forskel på at opleve og observere I din optik?
Speaker 3:Der er en anden fordybelse I observation. Oplevelsen kan man godt opleve meget, men I det her med at observere og sige, at nu kigger jeg faktisk på noget bestemt. Det er også på en eller anden måde at skabe et fokus på noget. Og det kræver jo en lærer også at skabe det fokus. For at beslutte, hvad det egentlig vi skal give plads til her.
Speaker 4:Og så siger du et tipepon, det kommer, når der er en elev, der ikke har fået nok I sin egen hverdagssprog flere. Men der er vel også nogle elever, der ikke undrer sig, der ikke er nysgerrige, som ikke får nok, men som bare følger med. Eller hvad. Og jeg tænker også, at den der nysgerrighed, som vi måske møder hos mine børnebørn omkring 4 års alderen, Den forsvinder vel også efterhånden. Så når vi møder en elev I 4.
Speaker 4:Klasse, som ikke undrer sig ved at gå ved stranden, hvad hvad hvad skal vi gøre der?
Speaker 3:Jeg tror, der er jo noget af det her med, og det er jo derfor, man kan ikke bare sige, at vi lukker eleverne ud af døren, og hvis de bare er udenfor, så lærer de nok noget om den natur, og så får de nok et forhold til den. Det kræver, at der er nogen, der tager dem med og siger: Nu går vi ud og kigger efter, at det er nogen, der peger. Det er enormt interessant at være med pegning I undervisningen og sige, at der er faktisk noget her, som du skal kigge på. Der er noget her, som er interessant. Når jeg peger, så er der jo en afsender som mig selv, og der er også dig, modtager for min pejning, og det har et eller andet, vi peger på.
Speaker 3:Og der skal være en lærer, der peger.
Speaker 4:Jeg tror, vi havde Juliessensoren inde på et tidspunkt, der sagde det her med, at når hun går ud med med sine elever, så er der et mål. Der er et eller andet, hun gerne vil, men hun er også åben for, at der sker noget andet. Og det sker der som regel. Og så skal man kunne tage fat I det. Der sker altid noget andet.
Speaker 4:Gør der det?
Speaker 3:Ja, det sker altid noget andet. Men det kræver, at man er åben for, at der også måske er noget andet. Man kan jo godt sige, at når der sker noget andet, når eleverne får øje på noget andet, eller at der er noget andet, der præsenterer sig for os, at så kan man godt se det som en forstyrrelse, men man kan også se det som en mulighed. Og der gør det meget ud af at skrive, at man bliver nødt til at se de her ting som muligheder og ikke som forstyrrelse I undervisningen.
Speaker 4:Og så stiller jeg det der irriterende spørgsmål. Jeg går ud. Jeg er alene på kirkegården, som det er.
Speaker 3:Hvor er irriterende?
Speaker 4:Ja. Men jeg går ud. Jeg har 28 elever med. Okay, 24. Så har jeg ikke så mange.
Speaker 4:Jeg har 24 elever med.
Speaker 3:Og
Speaker 4:jeg har en om, hvad det desværre er. Gennemkorriografier.
Speaker 3:Ja, vi har
Speaker 4:ultra-forarbejdet forløb. Ved, hvad der skal ske. Men jeg lytter til dig og har læst bogen, så er jeg også åben for år for nyt. Og bare på denne her lille tur, så kommer der 7, 8, 9. Der er også en fugl, og det der 3, og hvad hedder denne her flod?
Speaker 4:Og allerede nu er sådan wow, hvor skal jeg gå hen? Er der nogen grænse for, hvad vi skal tage ind af det, som eleverne oplever? Eller skal jeg bare nøjes med at lytte til det, som I forvejen passer til min gennemkoreograferede plan? Er det, du mener med de der gennemkoreograferede?
Speaker 3:Synes, nogle gange, så kan det godt være sådan en om, vi kan lave et fuldstændig færdige forløb, hvor alt er lagt fuldstændig på lige linje, og hvis vi underviser på denne her måde, så ved vi præcis, hvad eleverne har lært, når man så er færdige med den 45 minutter.
Speaker 4:Og så kan de få en test.
Speaker 3:Og så kan de få en test, og de kan sætte kryds I de rigtige felter, og så så ved vi, at nu har jeg de lært om den lokale biodiversitet. Og det er
Speaker 4:Hvis de ikke har lært, det er deres egen skyld.
Speaker 3:Ja, men det er jo sådan et Det er sådan Altså jeg tænker, det er Det har også været eller anden falske om sådan et kvalitet I undervisningen, at man ligesom kan kan køre tingene sådan fuldstændig lineært og og sige, at hvis jeg underviser på den her måde, så har de alle sammen lært det her. Det det kan man ikke. Og så kan man sige, at når du har planlagt dig, du skal på kirkegården, du har lagt en plan for alt det, du skal Man skal på en eller anden måde lade sig forstyrre, men selvfølgelig er der også en eller anden grænse for, hvad det er, man skal lade sig forstyrre af. Er klart, for du har også du har også valgt, hvad det er, du gerne vil ud og opleve. Så selvfølgelig skal det ikke gå fuldstændig off og I 1000 retninger, og der er jo også ting, man må parkere til et andet tidspunkt.
Speaker 3:Men jeg oplever I hvert fald I den undervisning, vi laver hos os, at forstyrrelsen er I virkeligheden få. At det er forstyrrende og helt uden for kontekst. Langt de fleste forstyrrelser, der kommer, er faktisk inden for det, vi taler om. Altså om det så er vi ude og kigge på tanken I havet, eller om vi ude og undersøge vejret på på stranden, så kan det godt være, at der er nogle små forstyrrelser, noget, som vi ikke havde forudset. Men men det ligger som regel ret tæt op af det, vi gerne vil.
Speaker 3:Og så og så kan man jo I tingene sådan være sådan lidt mere organiske og og lade være med at have sådan en jige om, at elever er maskiner.
Speaker 4:Og jeg kan jo fuldstændig give dig ret.
Speaker 3:Selvom du er glad for maskiner, det ved jeg.
Speaker 4:Det er ikke. Det er ikke på samme måde, men skal jeg ikke maskiner. Og jeg kan jo give dig fuldstændig ret I det, du siger. Og sådan er jeg også. Jeg er jo ren energisist, også når jeg underviser Og lad os se, hvad der sker.
Speaker 4:Og bogen er der kun, fordi der er nogen, der har købt den. Og jeg har også lavet lærervejledninger på over 100 sider, som skulle følges med en minutplan.
Speaker 3:Og det kan jeg sige, det er noget folk elsker at læse.
Speaker 4:Nej, men det er jo kva nogle af de mange projekter, man laver, og den ansættelse man har, hvor man bliver bedt om at lave en lærervejledning, skrive en lærervejledning eller gøre et eller andet. Så der er nogen, der gerne vil have de her lærervejledninger og en minutplan gennem koreograferede ultraarbejdet undervisningsforløb. Og så er der andre, sådan nogle som dig og mig. Hvad er det for nogle kompetencer, en lærer skal have for at kunne lægge alle de lærerforløb væk og så bare være I det og tage, hvad der kommer derfra, hvor det kommer? Altså, man skal jo have en kæmpe viden om naturen for at kunne gribe nogle af de her ting, og samtidig få det til at passe ind I en eller anden didaktisk pædagogisk vinkel, som man har I forhold til de mål, man gerne vil hen.
Speaker 3:Jeg ved ikke om, at man skal have en kæmpestor viden om naturen. Jeg synes, der er noget interessant, det her med også at være I lære sammen med eleverne og lære ting sammen og undersøg ting sammen. Det I virkeligheden, så tror jeg også, det kan være en hjælp til en selv, at man ikke tænker, at undervisningen er noget, hvor jeg skal stille mig og forklare, hvordan hele verden hænger sammen. Men undervisningen også kan være, at vi går på opdagelse og undersøger verdenssamander.
Speaker 4:Men bliver det ikke let forløst? Bliver det ikke sådan lidt, lad os se, hvordan vejret er og lad os lære ud fra det? Bliver det ikke lidt for slapt?
Speaker 3:Så dumme er du jo heller ikke, at jeg godt.
Speaker 4:Det kan jeg godt forestille mig. Så kan min søster jo gå ind og undervise. Kan hun det?
Speaker 3:Jeg I virkeligheden, så vigtigste, at det er jo faktisk at kunne undervise. Det er jo ikke det er jo ikke, fordi du skal vide alt for at kunne undervise. Jeg tror langt hen ad vejen, så skal du bare have vide marginalt mere end de elever, du underviser.
Speaker 4:Men hvad skal jeg så kunne? Hvis det ikke er det at vide noget om faget, altså de fagfaglige emner, hvad er det så nogle kompetencer, jeg skal kunne, når lærerstuderende på Københavns Trotionshøjskolen skal blive de gode lærere? Hvordan skal jeg få dem til at være de lærere, der kan lægge planen væk og være.
Speaker 3:Jeg ikke, skal lægge din plan fuldstændig væk. I virkeligheden er det ikke fordi, at jeg tænker, at vi skal have noget, som som er uplanlagt, men du skal være altså, man er nødt til at have nogle rammer og en plan for at kunne bryde nogle rammer og bryde en plan. Jeg taler virkelig ikke for, at vi bare skal sige, at vi går bare ud og ser, hvad der sker. Du bliver nødt til at have en plan, og så skal du være klar til at bryde den plan.
Speaker 4:Er det en bestemt slags mennesker? Jeg prøver bare at få tegnet et portræt af den lærer, som vi gerne vil have. Jeg var engang ansat et sted, hvor vi skulle lave os nogle lærerpersonaer, og der var sådan en Bent ved bedst. Og forskellige lærere, hvad de kunne og deres kompetencer. Jeg leder bare efter den lærer, som skal leve op til det her manifest I det nye naturfag.
Speaker 4:Hvad er det for nogle kompetencer? Hvad er det for nogle egenskaber? Hvem er de mennesker? Fordi jeg kan se masser af natur- og teknologilærer, der bare siger Giv mig nu for pokker bare det her forløb, så jeg ved
Speaker 3:Jeg kommer ikke til at give dig et forløb. Det kommer jeg sådan
Speaker 4:ikke til.
Speaker 3:Kan du
Speaker 4:ikke fortælle mig, hvem jeg skal sætte, når jeg skal ansætte en ny lærer, der kan det her? Nej. Jeg spørger dig, fordi jeg selv har ledt efter svaret. Jeg tænkte bare, hvis du har tænkt over svaret, hvad det er for nogle mennesker?
Speaker 3:Jeg kan ikke fortælle dig sådan præcis, at er denne her lærer, du skal ansætte. Men jeg synes, der er noget interessant I det her med, at det er undervisning, vi laver. Og og hvis af det, som jeg skriver den her bog, er Kathrine Blom, som er en af de andre, der har været med til at skrive den her bog, så har vi talt meget om det her med, at når man ændrer trykfordelingen I ordet undervisning, så det er undervisning, så handler faktisk om at ville vise noget og vise verden og vise den natur, som vi er en del af for eleverne. Så det skal være en, der faktisk har lyst til også at vise verden til eleverne. Så jeg kommer ikke med sådan en persona.
Speaker 3:Det synes jeg også jeg har det svært med de her kasser nok.
Speaker 4:Fordi du ikke selv passer ind I en app, måske?
Speaker 3:Jeg kan ikke være din anarkistasse.
Speaker 4:I skriver også, at I skal bruge primære materialer. Det forstår jeg godt. Er sand fra stranden. Og så skal det være analog. Hvad er det?
Speaker 4:Er det et blyant papir eller hvad er det?
Speaker 3:Man skal være man skal være virkelig bevidst om, at lige snart du tager teknologier ind, og det er alle slags, så påvirker det din undervisning. Det er noget af det, vi beskriver dig selv. Når du tager dit borger scope frem, så du kan kigge med et kamera ned I et musehul og tænke, det her, det er fantastisk, så ja, så giver det mulighed for at kigge ned I det her musehul. Men det påvirker jo også din undervisning, at du tager de her teknologier ind. Og det skal man jo være bevidst om.
Speaker 3:Og jeg synes jo, at nogle af alle de her digitale teknologier er også noget af det, der kan fjerne noget af alt det spændende og mystiske ved naturen og ved at undersøge det. Jeg tænker også, at der skal være plads til noget fantasi. Nu skal jeg bare sige, Annette, og det er bare fordi, at jeg jeg kender dig, og lige pludselig så er tiden gået. Men du vil altid gerne lige have mulighed for at stille et sidste spørgsmål, inden tiden er gået?
Speaker 4:Der er masser af tid. Der er masser af tid.
Speaker 3:Det er over, siger de et minuts.
Speaker 4:Ja ja. Altså, de er forløn til klokken 4. Nej, det er fordi, at når jeg har jeg er kodet ud, jeg er oplevet, at jeg er sansede, og nu begynder jeg at undre mig, jeg bliver nysgerrig på noget, og nu sætter jeg så min undersøgelser I gang, og der får jeg fat I et kamera eller en blyant eller en skovl. Men det er jo bare, hvad kan man sige, teknologier, som jeg bruger som redskaber for at blive klogere. Men du har jo besluttet dig for, at teknologi, konceptet begrebet, skal helt ud af det her naturfag.
Speaker 4:Det der,
Speaker 3:jeg besluttede. Kan det fag beslutte, jeg kan sige, jeg synes.
Speaker 4:Det synes du. Jeg
Speaker 3:synes I virkeligheden, er det sådan en mærkelig hybrid, vi har lavet her, med at nævne natur- og teknologifag.
Speaker 4:Hvorfor
Speaker 3:det? Har de 2 ting noget med hinanden at gøre? Der er også masser af fællestræk på musik og dansk. Vi har ikke gjort det til fag. Der er masser af fællestræk mellem samfundsfaghistorie og vi har ikke gjort det til fag.
Speaker 3:Hvorfor har vi lavet et natur- og teknologifag? Af det, som der er, er selvfølgelig, at den her teknologiske udvikling, det er vokset ud af naturvidenskaben. Men det er jo sådan set både naturvidenskaben og teologien, som jeg gerne vil skubbe til side I det her naturfag for at sige, at det skal være naturen, der er udgangspunktet. Det vil sige, skal være det, der er, og ikke det, vi skaber, som som skal være udgangspunktet for undervisningen. Og der tænker jeg, at giver det rigtig god mening at sige, at det her arbejde med at forstå teknologier, det hører måske slet ikke til der.
Speaker 3:Nu skal I høre det til et helt andet sted. Jeg vil nok sige, jeg synes, at teknologiforståelse hører til I sit helt eget fag. Det har fået sit eget valgfag. Men jeg synes, det hører til lige så mange af de andre fag, som vil høre til I Naturfagsdidak. Derfor synes jeg, det er trods alt at have et natur-teknologi.
Speaker 3:Jeg synes, det giver mening at have et naturfag, når man går I første og til sjælklasse. Og så kan vi altid snakke det, vi kalder det tidlige naturfag her. Så må vi altid snakke om, om der skal være et set naturfag også, eller om der stadig skal være 3 forskellige fag. Det er en anden diskussion. Og hvis man så siger, at den her teknologiforståelse, hvis ikke det kan få sit eget fag fra første- og sjette klasse, hvor så det bliver nødt til at have et eller andet sted.
Speaker 3:Der er det sådan, at nogle af de ting, vi har med teknologiforståelse, nogle af de udfordringer, der er med teknologiforståelse I dag, det handler jo rigtig meget om sprog. Det handler om store sprogmodeller, det handler om manipulation og sådan medier I det hele taget. Nu er det bare en tanke, men måske skulle vi bare smide det her teknologiforståelse over
Speaker 4:Men det er der, hvor når du siger teknologiforståelse på den måde, så er det jo på ingen måder en del af det, jeg tænker på.
Speaker 3:Du tænker måske mere sådan noget teknologihistorie. Hør det slet ikke over til historie? Nej,
Speaker 4:for mig handler det om elektronik konstruktioner. Det er det handler om for mig. Det er jo ikke eksisterende.
Speaker 3:Jeg synes godt, der kunne give rigtig god mening at have teknologifag for sig selv.
Speaker 4:Men synes du, vi skal have flere fag? Det skal vi I forhold til det, du siger.
Speaker 3:Ja, det synes jeg.
Speaker 4:Vi skal flere fag.
Speaker 3:Ikke flere og flere, men jeg synes måske, den her opdeling synes jeg faktisk giver rigtig god mening at lave. Er sådan set ikke imod at have en fagopdelt undervisning, fordi at det er også opdelingen, der gør, at der er nogle rammer, man kan bryde. Ikke hvis ikke der er. Hvis det hele bare er skole og ikke er delt op, så er det også svært at bryde rammerne.
Speaker 4:Jeg vil lige udfordre dig på en ting, for du sagde lige før, det er også naturvidenskaben, du vil have væk.
Speaker 3:Ja tak.
Speaker 4:Ja tak. Eller fordi nu tager vi lige historien igen. Jeg er ude på stranden. Jeg mærker, jeg føler, jeg sanser. Jeg bliver undret mig.
Speaker 4:Alle de her ting. På et tidspunkt vil jeg gerne vide mere. Og så begynder jeg at grave det her hul for at finde ud af, hvor langt skal jeg grave ned for at komme ned til noget vand. Jeg ved ikke, om det er noget, den gør. Nu siger vi det.
Speaker 4:Det er jo en undersøgelse, og det er en naturvidenskabelig undersøgelse. Jeg får noget ny viden, Så det er vel det første skridt I naturvidenskaben.
Speaker 3:Måske skal vi sige, jamen det det første skridt. Men måske skal vi sige tror også grunden til, at vi skal tage naturvidenskaben og lige skulle uddanne den til hjørne I I det tidlige naturfag Naturvidenskab er jo ikke noget, som jeg som sådan er mod. Jo system er de bedste måder at og opleve verden på. Hvis vi starter I faget sådan helt abstraheret top og siger: Det er her, vi starter I indskolingen, så springer vi nogle ned over, og så tager vi ikke erfaring alvorligt. Og jeg tror, at denne erfaring og den her umiddelbar undersøgelse er sindssygt vigtigt for, at du senere kan begynde at forstå naturvidenskaben.
Speaker 3:Og så synes jeg nogle gange, at så har vi også en ret mekanisk tilgang og en ret snæver tilgang til, hvad det er, der er naturvidenskab, hvor hvor det bliver netop en naturvidenskabelig ved metode, man skal arbejde hypottisk detektivt, at det bliver den måde, vi forstår naturvidenskab. Men naturhistorie er jo også videnskab, og det er også en beskrivende videnskab, og den har jo ikke fået lov til at fylde særlig meget I Naturfags diagramak.
Speaker 4:Nej, men jeg blev ikke glad, men da vi fik nogle metoder ind I naturfagene, så kom der ligesom en ramme, vi kunne tale ned I. Nej, det vil jeg ikke. Men jeg synes tidligere, indtil vi fik undersøgelsesmetode fra metodela på Frederiks-pønaren, så havde vi et læsefag. Så hvis vi skulle have fingrene I noget, så kom de her undersøgelser. Og der er det, du siger bare, at undersøgelserne skal springe ud af en undring, som vi har med sanserne ude I.
Speaker 4:Da jeg læste den, så tænkte jeg, kunne det ikke lige så godt være et hvilket som helst andet fag? Altså for eksempel teknologifaget, som jeg ser teknologifaget, altså med konstruktioner og mekanik og elektronik. Hvis jeg satte det ind, var det jo faktisk fuldstændig på samme måde at hente nogle nogle sanser, nogle oplevelser I virkeligheden.
Speaker 3:Du har tænkt dig at tage en kuglepen og bare strege natur ud og skrive teknologi hele vejen igennem?
Speaker 4:Ja, det var noget I den retning. Eller musik eller dansk for den sags skyld. Jeg har lige set en bog hernede.
Speaker 3:Og jeg tænker, at er jo rigtig meget af det her, som bare er sådan fed En ganske almindelig lærerfaglighed.
Speaker 4:Jeg har lige set en bog nede på hylden hernede. Vi er jo på Lærfest lige nu, og det var en bog, hvor første gang jeg så den, så kasserede jeg den lidt, fordi jeg synes, der var det var det var ingenting. Der var ikke nok naturfag I den for mig. Indtil jeg kom op på sidste side, og så tændte jeg for min mobiltelefon, og så hørte jeg musikken, der passede til bogen, og så fik jeg gåse ud, fordi så blev det en oplevelse for mig. En sanselig oplevelse.
Speaker 4:Og jeg var sådan lidt lidt på røven over den bog. Jeg har den stadigvæk hos mig, og den er fantastisk. Jeg låner den ikke ud. Men gå I hjælp med, om så det her firma, som står bag bogen, har lavet en vejledning, hvor børnene skal lære om rimord, altså et ord, der rimer. Og lige der så tænkte jeg, der er tabt I mig, fordi så blev det nemlig en gennemkoreograferet ultraforarbejdet undervisning, og så dræber det alt.
Speaker 4:Så det er vel også I dansk, at vi
Speaker 3:skal passe. Jeg tænker, der er masser af det her, som er ganske almindelig på undersiden.
Speaker 4:Hvad er dit håb for med den her bog? Hvad håber du?
Speaker 3:Som sådan en sidste ting her, når falderebet, så vil jeg jo gerne have et naturfag, et tidligt naturfag, som som ikke har den her teknologi, men men også et naturfag, som hvor det ligesom er beskrevet, hvordan vi skal ud og selv undersøge og selv opleve. Og at jeg tror, den sidste rådøk til fagplanerne kom, der stod der, at formålet var naturvidenskabelig og teknologiske Ernæring, og det kunne være, at man skulle starte med at sige, at det skal ikke være det, der er formålet. Men formålet skal være, at man skal fare, at man selv er en del af naturen. Så starter vi I hvert fald et helt andet sted.
Speaker 4:Og vi starter afunst med andre læremidler end bogen. Ja. 1000 tak, Thomas. Det har været hyggeligt at snakke med dig. På en anden måde, end vi plejer.
Speaker 3:Det en helt anden måde, end vi
Speaker 4:plejer.
Speaker 3:Tak, fordi du ville have mig med.
Speaker 4:Det blev jeg jo nødt til. Det er en fed bog, du har lavet, Thomas. Jeg ønsker den alt godt. 1000 tak for det.
Speaker 1:Hvis du gerne vil tale mere om et andet naturfag, måske have fingrene I bogen eller bare tale med nogle af os, der har skrevet den, eller andre, som også synes, det er interessant, så er der jo bigbank konference om præcis en uge I Odense. Og I den forbindelse har vi lavet en take-over på Friluftsrådets stand på messen, hvor det bliver muligt at få fingrene I bogen og møde og skrevet den og til en løs og uformel snak om, hvad vi ønsker os af et andet naturfag. Vi ses på bigbing.