Subscribe
Share
Share
Embed
Lyt til Elsebeth og Karoline nørder rung i blomsternes verden; arbejdet med blomster, fascinationen af blomster og alle de begivenheder der gøres uforglemmelige med blomster
Velkommen til Elsass og Carolines Blomsterunirs. Her taler vi om blomster, planter og alt hvad der rører sig, når vi skal arbejde med dem. Som sædvanlig skal I lytte til mig, Annette Elvisles lillesøster og Elsass, hende kender I efterhånden og Carine. Og I dag skal det handle om konkurrencer, konkurrencebinineri internationalt, nationalt hvad vil det sige at være dommer. Og I er jo begge 2 været både på den ene og på den anden side både som deltagere og dommer.
Anette:Og Karoline, du er stadigvæk på deltagere. Jeg vil ikke sige niveauet, men på deltagerpladsen. Jeg tror, vi starter med I dag. Jeg ved ikke, hvem der vil lægge ud. Jeg kan bare råbe højest.
Anette:Den mest mindeværdige konkurrenceevne, I har, hvad er det?
Karoline:Nu har jeg ikke deltaget endnu så meget endnu, men jeg har da ambitioner om at fortsætte med at deltage. Jeg tror, at det var, da jeg var til det, der hedder EU-fyrre I Slovenien. Det var en konkurrence jeg var blevet udvalgt til af Florristen Danmark, for at repræsentere Danmark I Slovenien for unge fluorister under 25 er det normalt. Og så havde der været Corona, det år hvor jeg skulle deltage I alt det. Så den var blevet sat op til 27.
Karoline:Så det var unge florerede under 27 fra forskellige lande I Europa. Det var en Det var en kæmpe oplevelse. Jeg var gravid med min datter på det tidspunkt. Jeg kastede rigtig meget op under graviditeten. Så det var bare en der var bare tryk på den konkurrence.
Karoline:Den største konkurrence, jeg nogensinde har set og været til. Jeg har været til DM engang før, og jeg tænkte: Okay, der er 3 opgaver. Var det en dag? 2 dage? Er det på 2 dage?
Karoline:Ja, det
Elsebeth:kan jeg ikke huske.
Karoline:Nej, men 3 opgaver, og her var 5 opgaver. Og alt skulle slaves. Jeg havde heldigvis verdens bedste assistent, synes jeg, med. Jeg havde Louise med, som var god til at hjælpe med at slæbe. Og også var Ja.
Karoline:Men det var en kæmpe oplevelse. Og det gik også godt. Eller at jeg blev nr. 3 og vandt et par opgaver. Og det var surrealistisk.
Karoline:Stor og stor! Det var Eurofly. Hvad skulle du lave? Jamen, vi havde fået 5 opgaver. Den ene var med temaet 'Tree Amor Friends'.
Karoline:Så 3 af vores venner, hvor vi fik et træ, vi skulle pynte på en eller anden måde. Så havde vi fået en masse bio. Det var en stor park I Slovenien. Kan du huske, hvad den
Elsebeth:hedder? Nej. Jeg kan huske navnet, men jeg kan ikke udtale det.
Karoline:Ja, okay. Det var en brutalisk Have. En stor brutalisk Have I Slovenien. Hvor vi havde fået en masse grene og materialer derfra, som man skulle bruge til at bygge træer op. Den opgave havde jeg det rigtig godt med.
Karoline:Jeg plantede lidt ekstra træer, og lavede et arbejde, der gik på tværs af de træer så der var blomster. Blomsterflora I den øverste tredjedel af Og så en buket, skulle man lave. En helt almindelig buket, hvor vi selv var ude at plukke til den I deres have. Så skulle vi lave en brudbuket. Vi skulle lave en hemmelig opgave.
Karoline:Det kommer vi måske ind på senere, hvad det er. Et flydende Nej, hvad hedder det? Det var også
Elsebeth:et arrangement, der kunne flyde på vandet.
Karoline:Ja, et flydende arrangement.
Elsebeth:Og så var der picnic?
Karoline:Ja, og så var der en picnic. Vi skulle lave blomster til en picnic. Hvad er det så indebar fortolkning? Der er mange opgaver. Helt vildt store opgaver.
Karoline:Kæmpe opgaver, synes jeg. Det var meget store ting, vi lavede, og der var run på.
Anette:Det kan være, vi vil vende tilbage til detaljer eller til det med at træffe valg og så udføre et design. Det kan vi måske vende tilbage til at gå mere I detaljen med nogle af de opgaver, du lavede I Slovenien. Hvad står mest, hvis du går tilbage I dit mindeatalog? Du har
Elsebeth:været til rigtig mange. Ja, det har jeg. For der går altid et stykke tid, inden man finder ud af, hvad det vil sige at deltage I en konkurrence. Det går der et stykke tid med. Jeg tror, jeg måske har lavet 5 arbejdere I mit liv.
Elsebeth:Som er 40 år med blomster. Jeg er måske 5 arbejdere, som har været fuldstændig hvor jeg har tænkt at det her er det bedste, jeg overhovedet kan præstere. Lidt mere end 5, måske. Men 5 arbejder. Ja, hvor jeg synes, det har været lige der, hvor ideen har været klar Og jeg har udført den, som jeg allerbedst kunne.
Anette:Prøv at nævne en af de 5.
Elsebeth:For eksempel den, vi 2 lavede Annette med en svævende krans. Den, synes jeg, var helt fantastisk. Altså, det der med at skabe noget, der svæver uden, at det gør det det, synes jeg, var helt fantastisk. Og hvad kan man sige? Modellen før den, vi lavede, har jeg lavet sammen med Carsten Benstrup en rigtig god ven og kollega fra Århus som også arbejder Gud smuk med blomster.
Elsebeth:Vi deltaget I nogle konkurrencer et par gange hvor vi var blevet inviteret til Fredericia. Hvor de har konkurrencer, hvor man inviterer måske 10 par fra hele verden der så kommer og bliver indlogeret på et hotel og så skal lave konkurrencer, som bryder byen Fredericia I de dage, det har været op til deres fejring af 'nu kommer jeg på glatis', kan jeg godt se. Men ej, jeg kan ikke huske, hvad det hedder. De har også en lands soldat, der står I Fredericia for at markere dagen hvor de har reddet Danmark. Og der lavede vi en kranse, hvor vi fandt en masse græssere ude I naturen.
Elsebeth:Ja. Den skal man jo se. Men sådan noget. Og så har jeg lavet mange lukkede opgaver, som Caroline snakkede lidt om hvor man får en mængde vare og så skal man lave en opgave ud af det. Det kan være et hjerte, en buket, et cykelhjul, eller det kan være alt muligt.
Elsebeth:Når jeg så formår at få mig placeret et sted, hvor jeg ikke kan se, hvad de andre laver så har jeg nemt ved at gøre det godt når jeg ikke bliver forstyrret af alle mulige andre indtryk, jeg får kigget på.
Anette:Det er jo det, der er, når man er til konkurrencer. Der er
Karoline:konkurrenter.
Anette:Det er, fordi de der er konkurrenter den dag, de er jo vores kollegaer dagen efter. Eller inspirationspartnere. Det er dem, vi ser op til nogle af os.
Karoline:Og mange af
Elsebeth:dem er rigtig gode venner eller bekendte. Det er jo en lille blomsterverden.
Anette:Så vi kender alle sammen hinanden rigtig godt. Og det, som I refererer til nu her, er til Slovenien og I Fredericia. Det er nogle andre mesterskaber end dem, som danskere normalt støder på. Vi tager ikke lige til Fredericia og er med I deres fejring af deres ven derovre. Men vi har også lokale og nationale mesterskaber.
Anette:Dem De er kontinuerligt. De kommer hele tiden. Det har I også begge 2 deltaget I. Elspati som dommer eller som mangeårige deltagere, hvordan er det, de er bygget op med Du er jo også formand eller bare med I bestyrelsen af Københavns? Københavnsafdelingen.
Elsebeth:Vi har en branche I Organisation Flokist Danmark. Den er bygget op på den måde, at vi har en hovedbestyrelse og så har vi en masse afdelinger rundt omkring I landet, så vi dækker hele landet. Det vil sige, at på Sjælland har man København, Nordsjælland, Sydsjælland og på Fyn og Sønderjylland, Midtjylland, Aalborg. Vi har alle afdelinger delt landet op I regioner. Der holder vi hver andet år regionsmesterskaber.
Elsebeth:Vinder du så dem, kan du kvalificere dig til danmarksmesterskabet. Vinder du danmarksmesterskabet eller bliver kvalificeret eller bliver placeret på de første 3 så bliver du taget ind I den gruppe der hedder 'i betragtning' til. Vi har et nordisk landshold, som som regel består af 4 blomsterdekorører som vi sender til Finland, Norge eller Sverige eller som vi selv afholder her I Danmark som går på tur. Vi har et Europamesterskab for voksne. Det er det ikke inden for dem over 25.
Elsebeth:Vi har et Europamesterskab under 25. Og vi har verdensmesterskaber, som også er rundt omkring I hele verden. Katarina har lige været I England. Men vi har mange mesterskaberskaber på det officielle. Vi har Florent, som er en organisation, som er EU I Europa for europæiske lande.
Elsebeth:Så har vi de nordiske lande, og vi har hele verden.
Anette:Og du er nået til Europamesterskaber dengang. Det kan jeg
Elsebeth:sige på den måde. Men jeg er blevet spurgt, om jeg vil deltage I Europamesterskaberne. Og det har jeg sagt ja til og gjort.
Anette:Det var da også I Slovenien.
Elsebeth:Det var faktisk også I Slovenien, ja. Det var det. Det. Som Karoline siger, er det en kæmpe oplevelse at komme ud og konkurrere mod 24 andre lande, som er
Karoline:Det er benhårdt. De er dygtige. Ja.
Elsebeth:Det er de. Og bare det med at forstå, hvilken konkurrence man er I det bruger man jo nærmest det første stykke tid på. Jeg kan huske,
Anette:da du var slogien til Rubbermester skæem, der fyldte vi hele bilen. Jeg tror, jeg var med. Jeg ved ikke, om jeg Jeg fulgte med min mor derned. Vi havde vores mor med. Og du har taget derned I forvejen og fyldt hele bilen.
Anette:Jeg ved ikke, om du havde en ekstra bil med. Men de andre kommer jo I tempererede lastbiler, som stod udenfor hele tiden, hvor de havde deres ting. Der fik man lige et indblik I: Nej, hvor er vi små I Danmark. Ja, det er også på den måde. Og det finder man jo også
Elsebeth:ud af, når man kommer ud I verden. Det der med at finde varerne. Nu kan man se Hanika, som blev Europmester sidst. Nu går hun fra Holland. Det ved jeg ikke, om hun har nemmere ved det.
Elsebeth:Der er rigtig mange flotte blomster I Holland. Så kender man den gartner, der laver glloose. Det vil sige, at man kan få de lange ranker, man gerne vil have. Man behøver ikke gå ud og købe det, som gartneriet har besluttet. Vi laver dem I denne her længde, og at de skal se sådan og sådan ud.
Elsebeth:Man kan få adgang til de ting, som er særlige. Husk dengang toppe skulle deltage og lave et plantearrangement I mange mennesker. Ja, toppe. Hvad med toppe? Det er en nordmand.
Elsebeth:Han er svensker. Det er et blandet affære. Men der skulle de lave plantearrangementer. Der havde jeg heller ikke behø at komme navn på.
Karoline:Nej, nej.
Elsebeth:Så skulle de lave plantearrangementer. Og der er det jo sådan, at vi I Danmark havde en gartner, som lavede SEO-gear. De der faldskærmsbblomster. Og dem skulle han bruge. Og han skulle bruge nogen, der var ja, kom afsted med dem.
Elsebeth:Hvad var de omkring de der seks-otte meter lange? Så henvender man sig til et gartneri og så siger man: Jeg vil gerne have 30 planter. Og de skal være 8 meter lange. Og det er jo ikke noget, man kan købe I lystsalg. Når man er til verdensmesterskaber, Europamesterskaber og sådan nogle ting så er man ude I sådan noget med at finde de ting, man gerne vil bruge.
Elsebeth:Altså få til dem. Finde ud af, hvad det er for nogle gartnerier, der laver dem. Besøg gartnerier. Bestil dem sådan nogle planter. De gror jo ikke på en måned.
Elsebeth:Alle sådan nogle ting er jo I spil fordi man gerne vil lave det optimale
Anette:Når du nu snakker planter, så kommer jeg til at tænke på Og jeg glemmer det aldrig, hvis der hedder R-lande.
Elsebeth:I Finland?
Anette:Nej, hvad
Elsebeth:er det I Norge?
Anette:Det er godt nok. Det var
Elsebeth:jeg jo det nordiske mesterskaber.
Anette:Det var der, jeg var med.
Elsebeth:Det var rigtigt. Der, da Karoline lige var født. Ja. Det var rigtigt. Det var I Finland.
Anette:Ja, det var rigtigt. Det var der, hvor du havde Karoline med. Hun var vanskelig på det tidspunkt, vil jeg sige. Nu skal vi jo ikke tale om hende I tredje personer. Nej, det er rigtigt.
Anette:Men hun rammes hver tredje time? Ja, hun var vanskelig, og hun var ikke særlig gammel. Men det var der, vi snakkede planter. Der havde Steine Rah taget Jeg ved ikke, hvor mange det var? Det var omkring 3 hundred.
Anette:Det var I hvert fald over hundred, måske under 1000. Og der er sådan en hjerterang, der gror på en knold. Den knold har han sat op I et net, og så hang det bare som et brodo nærmest. Som en boddug nærmest? Ja, eller som en bruser, hvor vandet bare løber ned.
Anette:Og der var alle de der ekstremt lange, flotte, fyldige ranker. Jeg glemmer aldrig. Og jeg har ønsket at lave det lige siden.
Elsebeth:Det er også fantastisk.
Anette:Men hjerterker bliver hurtigt solgt I butikken, så jeg får aldrig de der 5 kasser, der skal bruges til det. Du køber altid kun kasse ad gangen, og så sælger du dem hurtigt. Det er også en fed plante.
Elsebeth:Det er verdens bedste plante. Det er det, som konkurrencer kan. De kan gøre det der ekstreme helt fantastiske som ikke behøver at være salgsfart som ikke behøver at være funktionelt, men som kun er optimalt udtryk. Det, synes jeg, er fantastisk.
Anette:Det er det der med at få tage beslutningen og lave designet.
Karoline:Finde den rigtige teknik.
Elsebeth:Ja. Altså lidt ligesom Caroline gjorde, det første DM, hun deltog I, da du lavede den siar der. Gud-smukt. Det er fantastisk at være med til. At se og opleve.
Elsebeth:Var det en,
Anette:der vandt den disciplin? Du blev nr. 3 til DM, ikke?
Karoline:Jo, altså Ja, vi skulle lave en Tiger til Kronprinsesse til Mary inspireret af Kronprin til Mary og sådan noget. Og der lavede jeg en ved noget ståltråd, hvor der sad blomster helt sådan.
Elsebeth:Igen det der lidt svævende udtryk, hvor det lille blomsterhoved sad på så tynd en ståltråd så man nærmest ikke kunne se, at den var der. Så det var et svævende blomsterarbejde. Og det var meget, meget smukt.
Karoline:Men jo, den vandt den opgave til DM meget tæt og efterfulgt af både Vivian og Bealt, vil jeg nok se. Der var mange smukke der.
Anette:Jeg fulgte lidt med I processen, for det var dengang, vi havde vi havde butik I Rød centrum. Og de der tiger lå over det hele. Og jeg tror også, det var der, at der var en af vores elever, der også ledte. Hun lavede også noget. Det var slet ikke samme stil, som du lavede.
Anette:Men de lå jo alle steder. Jeg tror, du har lavet den 10 gange.
Karoline:Ja, vi skulle lige øve lidt. Man sidder med det der, og man har en Jeg vil gerne have, det skal være sådan her. Så snakker man måske. Jeg snakker måske med dig, mor, og du siger: Der kan man jo prøve Der er bare ikke noget, der passer, vel? Så må man prøve 20 gange.
Karoline:Og jeg bliver rigtig sur I processen. Hvis det ikke fungerer, kan man blive sur. Men til sidst så kommer der noget, man kan bruge.
Anette:Er det fordi, du har noget inde I hovedet, som du ved, at det skal være sådan her? Og rent håndværksmæssigt eksisterer designet, eller værktøjet ikke? Hvordan bliver man sur sur? Hvorfor accepterer man ikke bare den første?
Karoline:Jeg fik en klar om, at det næsten skal være sky af blomster. Man skal ikke kunne se den tekniske løsning. Altså man skal ikke kunne Det kan man jo lige meget hvad. Men man skal ikke kunne se ståltråden. Jeg vil ikke have, at der skal være nogle store grene I, der holder det.
Karoline:Eller Det skal være helt kun blomster lag på lag på lag I niveauer. Var det det, jeg gik efter på det tidspunkt. Så sidder man der og tænker: Jeg vil gerne have den tyndeste ståltråd. Så er vi så heldige, at mor El Isabelhætterne kender Mogens inde fra Thay Andersen. Hun ved, at han får en ståltråd et sted fra Sverige.
Karoline:Så vi er inde hos Mogens og høre Mogens den ståltrådråd. For når man skal bruge sin ståltråd så skal det være en ståltråd, der for det første kan bære en blomst. Være så tynd, og stadig kunne bære noget. Samtidig med, at den ikke skal få en masse knæk på. Når man har et stykke metal der.
Karoline:Hvis du rører for meget ved det, så får det nogle buk, man ikke kan få ud af. Det ødelægger jo totalt illustrationen. Illusionen for mig, ja. Det er det lige Og så prøver man på: Hvor tynd kan den være? Hvor meget kan den bære?
Karoline:Så skal man lave et stativ, det skal sidde på. Man kan ikke sætte metal ovenpå metal. Hvordan gør man så med det? Jeg har den færdige version om, hvordan det skal sidde ud I hovedet. Så får det fuldført med en teknik, eller ved brug af materialer.
Karoline:Så er der der, hvor man finder på trælim og hvad skal man gøre. Hvad er I fan? Kan man få det her til at sidde fast? Der var jeg ude I, at det her stolthed, det skal være så tynd så tynd, så jeg fandt noget glimmergarn nede fra garnbutikken som sådan lidt plastikgarn. Så kunne det virke helt tyndt udenpå.
Karoline:Også for at det gav lidt shine til selve tjaren uden at være for dominerende. Det må godt være en neutral farve, så det ikke stak for meget ud. Det blev sølv. Så kunne man sætte den stolte tråd på helt fint. Lige en vatpind med lidt trælim, så det sidder fast.
Karoline:Der er virkelig meget nørderi ind I stativet. Sådan så, når det var til selve konkurrencen der skulle jeg bare koncentrere mig om at sætte alle de her blomster på, som jeg gerne ville have dem. Og det er der, hvor man finder ud af, at man altid er tidsoptimist for der Jeg tror, vi havde halvanden time til at lave den, jah.
Elsebeth:Jeg var assistent på opgaven. Ikke tilfredsstillende, men assistent? Ja.
Karoline:Jeg havde el-spænde med som assistent til DM, fordi hun er jo rigtig god. Det må man bare sige. Og så tænkte jeg: der kan med assistent Når man går til en konkurrence, så kan man nogle gange få lov til at have assistent med. Og det er rigtig dejligt for den, der er deltager, fordi når du skal lave et eller andet og sige: Okay, jeg vil gerne have den her ståltråd rundt om det her reagensskade på den her måde. Hvis du skulle sidde og gøre alt det selv, så ville du ikke kunne nå at lave blomsterne, fordi du har jo typisk kun 2 timer til en konkurrence.
Karoline:Så man når dobbelt så hurtig, når man har en assistent. Hvis man kan formå at kommunikere om: Det er det her. Jeg vil gerne have 20 af den ståltråd på den her måde. Og der havde jeg Elælt med som assistent. Og det er jo godt nok, men altså hun er jo når man er blevet af 50, så er det åbenbart svært at se det.
Elsebeth:Og ikke byde hver nåletræerråde.
Anette:Ja, det
Elsebeth:kan ikke byde valgt efterfølgende.
Anette:Var det noget med synet? Det var det apparat, man kunne putte op på næsen. Det var
Elsebeth:meget blødt, det der. Stolsrådet var meget tynd, og den skulle sidde præcis på blomsterhovedet som var meget småt. Det var ikke det værste. Jeg måtte acceptere, at Karoline arbejdede en del hurtigere end mig, hvad jeg ikke havde forventet. Jeg er den, der er
Karoline:Ja, du er den kærar.
Elsebeth:Men det fandt jeg så hurtigt ud af. Og ydermere havde jeg aldrig rigtig været assistent. På et tidspunkt begyndte jeg at undre mig over, hvorfor der var så rodet på den stand. Hvad fanden tog de spande med vand, der skulle tømmes? Ja.
Elsebeth:Indtil jeg tænkte: Det er mig!
Anette:For det er jo først bare start råd efter nogen, der kunne hjælpe.
Elsebeth:Der var jeg så heldig, at Mathias var der. Så kunne jeg skubbe spanden ud fra standen. Det var noget rod! Ja. Og det vil jeg sige: Jeg var glad for at være assistent, men det er rigtig dejligt at have assistenter med som kan sætte sig selv I det I baggrunden.
Elsebeth:Det er faktisk de bedste. Altså, det er nu. Ja, man kan se, at når jeg har været afsted Når det er gået godt, så er det fordi, der har været nogen med som kunne finde ud af det med at at få gjort det, som jeg vidste skulle gøres men ikke selv overhovedet havde overskud til at gøre. Så det er sådan at leve.
Anette:Jeg synes, det er så godt, at du har prøvet det. Det er godt nok. Det har taget 30 år. Hvor længe har
Elsebeth:du været I faget?
Anette:Du har fået snakket 60. Du har været der I 50 år? Det er 60 år siden, vores mor startede butik. Det har taget dig 50 år at få en følelse af at gøre, hvad der bliver sagt. Gøre det hurtigt.
Anette:Lad være med at stille spørgsmål. Gøre det pænt. Tag imod det der. Du starter forfra. Det har jeg
Elsebeth:faktisk ingen problemer med.
Anette:Nej, nej, nej. Det falder da bare ikke naturligt. Jeg ved godt, du ikke har problemer. Men det falder da ikke naturligt.
Elsebeth:Du er
Anette:ikke ligesom jeg vokset op I I at være lillesøster. Jeg skal lige høre det engang, Caroline, da du lavede den der tigerar. Det vil sige, at du har en tråd. Så tager du næsten en sytråd og vikler rundt om ståltrådråden. Så tager du derefter den der ekstremt specielle tråd, som du har hentet inde hos Mogens.
Anette:Den har hentet den I Sverige. Fordi Elspit kender ham. Det er nørderi. Hvor har
Karoline:jeg fået bestilt de unge hjem, for dem skulle jeg lige have lager af.
Anette:Jeg ved også ved ståltråd. Også når vi tråder kogler. Der er virkelig forskel på, hvem der vil have de tykke og de tynde.
Karoline:Der er jo forskel, når du sætter den I. Vil du have en
Anette:kogler, der sidder og dingler, eller vil du have
Karoline:en, der sidder fast?
Anette:Det kommer an på, hvad man binder med. For binder man med nobilis grænser, det skal vi snakke om. Men jeg kunne godt tænke mig at spørge dig: Hvornår bestemmer du, hvilke blomster der skal ske? For det er jo blomsterarbejdet,
Karoline:der giver udtrykket. Det er lidt forskelligt, hvad man falder over. Jeg havde besluttet mig for, at det er den her orange, lyserøde farvekombination, jeg gerne vil. Men orange og blå er lidt fræam. Den der helt klare blå oppe ved siden af den orange, det er jo lækkert.
Karoline:Det ved vi jo godt. Det er også et kompliment for alt det der lækre. Så var vi inde på torvet, og tilfældigvis var der lige på huslejen, der kom sådan en lang ranglet blomst, hvor der sidder sådan nogle
Elsebeth:Ja, små orange blomster.
Karoline:Små orange blomster, hvor der lige er sådan lidt kold blå på bladene. Det var lige tilfældigheder, at man lige fangede alt det, der lige passede ind på purløgsblomst, hvis jeg havde med sådan en lilla af. Det var så fint. Så man prøver at gøre det så spændende at kigge på, så det ikke bare bliver umiddelbart. Nå, men jeg kan Det skal være de 2 komplementfarver.
Karoline:Så man også finder en farve, der måske skiller sig lidt ud men som samtidig kan hives ind igen fordi man har et eller andet, der har 2 nuancer, der lige passer sammen. Så meget nørdet indenfor ser man så på. Og det hele kan man faktisk kun gøre ug nok til tidligst. Man kan forberede, hvad man synes. Der er nogle ting, der kan holde bedre end andre.
Karoline:Derfor kan man godt tage dem lidt før.
Anette:Nu siger Caroline, det her med komplementærefarver og orange blåt kan være lidt fræk. Hvordan er det med farver I konkurrencen? Er det det samme, som når man binder en mælkbuket? Du dømmer det her med farver?
Elsebeth:Det er jo det samme, som når man laver alt muligt andetbini. Men det er tit selvfølgelig på et højere niveau, når man laver konkurrencebini. Lad os sige, at man bruger komplementærfarver altså farver, der fremhæver hinanden mest muligt: Rød grøn, orange, blå Sådan noget. Hvis man nu bruger det, så kan man sige: Hvis du nu har 2 blomster, som du sætter helt tæt op ad hinanden I orange og blå-illa. Så er det jo den største kontrast.
Elsebeth:Og det betyder, at du vil have et punkt, som gør meget opmærksom på sig selv. Jo længere, du får dem væk fra hinanden
Anette:Altså Altså fysisk flyom fra hinanden?
Elsebeth:Jo, fysisk flyom fra hinanden. Jo sværere er det jo at få opmærksomheden omkring kontrasten. Så man arbejder med, når man arbejder med binderiet, det er jo: Nu har jeg valgt det her farve. Den her farvekombination. Hvad skal den?
Elsebeth:Hvor vil jeg gerne have, at den, der kigger på tingene festen og deres blik? Så kan man sige, at omkring balancepunktet vil vi som regel gerne have noget opmærksomhed fordi når man kigger på et blomsterarbejde så vil vi alle sammen gerne kunne finde ro nogle steder. Og hvis man er omkring balancepunktet og finder ro så får man måske lidt mere overskud til at kigge mere på arbejdet. Sådan nogle ting arbejder man også med farvelmæssigt. Det arbejder man med inden for alle karakterer inden for blomster: farve, form, overflade, linje og sådan noget.
Elsebeth:Og så kan man simpelthen analysere et arbejde op og se: Hvordan har man brugt Den Blå farve? Har man en dominans af en farve? Og alle de ting, som har man dominans og
Anette:Det er
Elsebeth:jo noget, man har
Karoline:så den, der er mest af?
Elsebeth:Ja, den, der er mest af. Det er noget, man arbejder med fordi hvis man får ro på nogle områder så kan man skabe dynamik på andre områder. Og sådan er hele arbejdet på den måde skilles ad, hvis man kan sige det sådan. Og igen: Hvordan ser det ud I forhold til helheden? Det er virkelig nørdet.
Elsebeth:Det er dejligt. Ja, det er det. Og det er det, som Karoline snakker om med farver. Man har farver, man ikke er I tvivl om. Den er rød, den er grøn, den er I hvert fald noget.
Elsebeth:Men hvis man tager grøn så er der masser af grønne, der måske går lidt ud I det blålige hvis man tænker økolius eller noget. Det vil sige, at der er masser af farver, som indeholder mange farver. Og så er der de farver, som kan få ting til at hænge sammen. For eksempel lad os nu sige den orange blomst, du snakkede om der sidder på husøjet. Den blomst kan jo indeholde en farve, måske være lidt mere gul I spidsen der måske går over og fanger en komplimentær farve I den blå.
Elsebeth:De ændrer ligesom karakter alt efter, hvad de bliver sat sammen med. Kommer de sammen med en meget blå komplementærfarve, vil den gule måske trække længere frem I blomsten. Og på den måde kan man sådan
Karoline:Ja. Igen er du jo begrænset af, hvilke blomster du kan vælge. Fordi det her var en Hvor ingen af blomsterne sad I vand. Kravet var, at den skulle kunne holde en aften. Der tager man en vurdering af, hvilke blomster kan godt holde uden vand, uden at de falder sammen.
Karoline:Så der er en hel række af blomster, man skærer fra der. Selvom de vil være fantastiske tefarven, kan de ikke gøre sig I det her arbejde. Det er også en teknisk ting, man skal tænke ind I. I hvert fald på et dommerskema. Man får bedømmelsen bagefter, når man har lavet en opgave, så man kan lære af den feedback, man får fra dommerne.
Karoline:Der er en, der hedder Teknik. Hvis man så har sat noget I, der er faldet. Er det ikke der, man får? Jo, det
Elsebeth:kan man jo også
Karoline:Får man hook på det? Ja. Hvis man bruger ting, der ikke holder?
Elsebeth:Ja, det kan man også få trukket op I kompositionen. Altså, hvor man kigger på tingene, for det er afgørende for, hvordan man oplever arbejdet. Men det er rigtigt. Der er mange tekniske løsninger. Vi kan jo heller ikke have lim, der sidder I tråde rundt fordi nu har man så limet og limklatter rundt.
Elsebeth:Sådan nogle ting kan man jo heller ikke.
Karoline:At der distrahererer fra det, man gerne vil vise. Ja,
Elsebeth:det vil jeg gerne have fra. Og så er det jo nede I de helt små, helt små ting. Når man starter med at lave de første par gange, man er til en konkurrence jeg kan huske første gang, jeg var til en konkurrence. Jeg kendte ikke noget som helst til det. Og der, hvor jeg arbejdede, eller der, hvor jeg var I lære, havde de ikke prøvet at konkurrere før.
Elsebeth:Og min mors butik nede I Rødovre, der havde man heller ikke prøvet at konkurrere før. Jeg synes bare, det lød spændende. Og det var op og giidit terrassen, dengang der var
Karoline:noget af det, der hed Rødovre
Elsebeth:centrum. Og jeg kan huske, at vi skulle lave sådan et brudbuket, der hang ned og jeg skulle bruge sådan noget booganvil og det ved jeg ikke, om jeg kender med den store lilla busk som han kvinder, hvis man er på ferie nede ved Spanien og Italien og Frankrig. Og det, jeg så, var jeg brugte en buket vild, der hang ned. Den slingede sig ned af min buket men I virkeligheden var det måske en meget stiv tredje stængel hvor der måske kun var 4 blomster tilbage på fordi det, jeg så, var en hel mur på 50 kvadratmeter. Men det, jeg skulle bruge, var 50 centimeter.
Elsebeth:Man bliver så optaget af det, man gerne vil lave så man ser ikke det, der reelt er. Når man så får dommerpapir bagefter, så kan man da godt se: Den er måske ikke helt så meget lilla, som jeg troede. De der 4 blomster var måske ikke det der 50 kvadratmeter hav af Book and vild, der hang ned. Alt sådan noget finder man ud af, og det er jo mega spændende at blive klog på. Det er det virkelig.
Elsebeth:Hvordan det, man selv tror, man ser, og det, der reelt er, kan være så forskelligt.
Anette:Du deltog jo I mange konkurrencer. Jeg kan jo ikke huske det. Jeg kan jo ikke skrive det ned. Men jeg mente jo, at du deltog I mange konkurrencer, og mor sagde tit: Jeg håber sådan, at hun vinder, fordi hun er så ked af det bagefter. Eller: Åh nej, nu skal hun have de der dommeredler.
Anette:Hun bliver så sur. Ja. Der var mange videre, før du ligesom
Karoline:Nu blev du sur.
Elsebeth:Jeg ved ikke. Men man bliver skuffet. Men det var også, fordi jeg deltager I konkurrencer. Typisk Københavnsmesterskabet. Det er jo de første, man deltager I, inden man finder ud af
Karoline:Regionmesterskaberne? Ja.
Elsebeth:Og der var jo altid 2 konkurrencer. Og så var det tit sådan 2 opgaver? 2 opgaver. Og den ene opgave gik som regel rigtig, rigtig godt. Og så havde jeg ikke flere kræfter til den anden.
Elsebeth:Så blev jeg måske nummer 2 eller nummer 3. Og det var bare irriterende, for jeg ville gerne være nummer et. Så var det først, da jeg besluttede mig for: Denne her vil jeg vinde. Og så begyndte jeg at tænke mig: Hvad skal der til? Det var jeg ude på fisketog, dengang det lige var åbnet derude.
Elsebeth:Så besluttede jeg mig for, at det ville jeg, og så vandt jeg. Det var dejligt.
Anette:Var det ikke på Frederiksberg Rådhus? Nej, det
Elsebeth:var da jeg blev danmarksmester.
Anette:Så har du været med I Tivoli nogle gange også. Jeg har haft lidt på fornemmelsen af, at når du har deltaget I Tivoli, så har du haft en lidt større frihed. Det har I hvert fald ikke været så krammet.
Elsebeth:Ja, det kan godt være. Værd? Det har jeg ikke selv nogen fornemmelse af. Men så kommer der et tidspunkt, hvor jeg fik hul på byen, og så vandt man rigtig meget. For nu har man fundet ud af, at det er det her, der skal til.
Elsebeth:Det nytter ikke noget, at når man skal dække en rund flade med papir og så har man kun en A4-printere, og så mangler der lidt ude på siden så vinder man ikke. Nej. Så finder man ud af det. Og Så kan man heldigvis give noget videre til Caroline så hun ikke behøver at finde ud af alt, hvad der skal til.
Anette:Jeg har jo været med på sidelinjen og trukket spanden og sådan noget. Men jeg har også nogle gange passet butik. Og så kommet Det må være et stykke vægt. Du havde en konkurrent sammen med Tina. Jeg kan ikke huske, hvad det var I.
Anette:Og I lavede 4 flotte søjler. Og så mødte jeg dig og sagde: Det ser da dejligt ud. Det skal man altid sige, uanset hvad I har lavet. Nej, det ser dejligt ud. Virkelig bakke op, for nogle gange skal I jo I konkurrence senere eller dagen efter.
Anette:Jeg fik et t you mega. Eller noget. Ej, jeg har altid været
Elsebeth:I det. Den opfattelse har jeg slet ikke haft.
Anette:Det er fordi, jeg er god til at rose på de rigtige tidspunkter. Så siger jeg til det: Ej, den er da flotte. Og så kommer du til: Vi blev slet ikke færdige. Så fik du dommersejeglene med dommeren. Og så sagde han: Nej, men hvor mange gange har du ladet den?
Anette:Og så sagde du: Jamen, jeg har kun lavet den gang. Ja, hvis du skal blive færdig, så skal du lave den 5 gange derhjemme først. Ja. Og det når man jo ikke rigtig. Hvad tænker du om det, Karoline?
Anette:At den der tiger'en skulle der være færdig 10 gange før, og så skulle der have lavet den alene? Ja, det der med at træne og øve og forberede sig?
Karoline:Ja, jeg er kommet frem til at lave et forsøg om de næste gange, jeg skal til konkurrence. Hvis det er åbne opgaver. Der er både lukkede opgaver, hvor man får alle materialerne om derhenne og ikke ved noget om dig. Og åbne opgaver har man mulighed for at øve. Eller gøre klar til hjemmefra.
Karoline:Der kommer man selv med materialerne. Der har jeg aftalt med mig selv, at jeg prøver at øve. For hver gang jeg har øvet, har jeg fået et væsentligt bedre resultat. Det er jo meget mærkeligt. Det giver slet ikke mening.
Anette:Så burde man måske vide. Men der sidder vi her som 50 år eller næsten 60 år. Jeg tænker: Nå ja, okay.
Karoline:Men det kan jeg virkelig se, fordi det fjerner hele det der. Man laver så en masse tanker om, hvad man gerne vil lave. Så man har udtænkt det hele. Og man ved nogenlunde, hvordan man vil have blomsterne til at sidde. Men når man lige har øvet det, så har man sat blomsterne og fundet ud af måske bare gang øvet det.
Karoline:Fundet ud af: Der vil jeg gerne have, at det sidder. Det bryder jeg mig bestemt ikke om. Når første gang du skal lave den I konkurrentiden, skal du ikke bruge den første halve time af din opgaveid på at finde ud af: Hvordan skal jeg lige lave kompationen her? Hvordan skal jeg lige sætte de vigtigste blomster? Og hvad skal jeg gøre her?
Karoline:Der har du besluttet dig for, så når du kommer til selve tiden, kan du bare begynde at arrangere, som du ved, de skal sidde, og så alt efter hvordan blomsterne bevæger sig den dag. De er jo altid lidt anderledes, når man skal bruge dem. Så det skal der jo være rum til, ikke? Men man sparer rigtig meget tid, Hvilket er det der gør at man så forhåbentligt når at blive færdig. Og jeg må sige med min korte tid inden konkurrencer, at dommerne de kan meget godt lide færdige færdige værker.
Karoline:Når det er gennemarbejdet til mindste detalje, så er der ikke det der uforløst, for man kan godt kigge på en kage og tænke: Den kunne sgu være virkelig flot. Altså det der, det havde været en 10 ud af 10. Men der mangler glasuveren. Og det er jo typisk det vigtigste, man glemmer til sidst. Altså det er det der gør, at man tænker Wow.
Karoline:Jeg indfører et forsøg, hvor for nu af prøver jeg at øve mig. Næste gang står jeg, og så når jeg ikke øve mig. Det er ambitionen.
Anette:Jeg er skolebiiskar og kender Astrid Lindgren. Hun havde jo et motto, der hed: Når jeg er færdig med en historie sletter jeg den ene halvdel og skriver den anden halvdel om. Men det er vel også det, der sker, når man forbereder til en konkurrence. At man starter forfra mange gange. Man bygger oven på de erfaringer, man har, og så starter forfra.
Anette:Og så blive den bedre hver gang. Forhåbentlig. Er der på et tidspunkt, hvor man overgør det? Hvor man siger: Der skulle jeg, hvis det stoppede?
Elsebeth:Det kan jeg faktisk ikke, mine jeg har gjort.
Karoline:Og man kan godt overveje tingene til selve Det er ikke mig. Nå, ikke dig.
Anette:Okay. Men nej. Nej, så
Elsebeth:vidt det har jeg.
Karoline:Det er mest, hvis man laver lidt asym
Elsebeth:I arbejde. Altså, jeg synes, det, der er det farlige og det, der er det svære det er at komme ind til den ide, man faktisk har. Fordi de gange, hvor du er klar på og arbejder ud fra den der hænger alting sammen. De gange, hvor du ikke er klar på din og der tænker jeg helt grundlæggende: Det er altid svært: Hvad er en og hvad er, hvad er klar på den? Men de gange, du ikke er der, lader du forstyrre alt muligt forskelligt.
Elsebeth:Så ser du måske lige et eller andet lad os sige, du er den der tiger, når vi nu har fat I den men går og sådan: 'Marlina har tænkt sig noget I de der orange pink med blå og sådan. Og så går man og kigger efter, hvad man godt kunne tænke sig. Man ser en masse forskellige ting. Og så ser man: Nej, den nok kunne også være flot. Og måske skulle vi tage den der klip.
Elsebeth:Ja, den kunne også være god. Og der er hele tiden 1000 forskellige indtryk, der bombarderer dig. Og der kan du rigtig hurtigt komme væk fra. Du kom måske ind og ser 20 orange muligheder og 4 pink. Og du vil gerne have pink til at være dominans.
Elsebeth:Og det er rigtig nemt at trække en orange ind og være dominans for der kan du finde farverne. Der er hele tiden 1000 ting. Det er også derfor, at jeg siger: Når det er gået godt I de lukkede opgaver for mig. En lukket opgave er en opgave, hvor du får opgaven på et stykke papir. Skabe et arrangement.
Elsebeth:Du får et underlag I hånden. Det kan måske være et cykelhjul med en cykelholder på, som kan holde et cykelhjul. Og så får du en mængde vare. Og alle sammen får de samme varer. Og så har du en anden tids horisont, hvor du skal lave den her opgave på.
Elsebeth:Det er selvfølgelig noget, der favorisere dem, der kan tænke hurtigt dem, der kan lige få en dem, der lige kan arbejde pænt dem, der kan gøre alle de der ting.
Anette:Men det er sådan nogle opgaver også.
Elsebeth:Og der kan jeg bare se for mig selv, at når det lykkedes mig at stå I forum, hvor jeg ikke kan se andre f. Eks. På en scene, hvor man står på første række og så laver man noget, og man tænker, at så er det nemt at holde fast I ens Så laver man noget, når konkurrentiden er færdig så vender man sig om, og så kigger man på de andre, og så tænker man: Hvordan fanden er de nået frem til det der? Fordi man har måske selv lavet noget helt andet end det, de andre har lavet noget frem til. Og det er en måde at fastholde ens på.
Elsebeth:Men det er det, der er det svære, synes jeg. Det er at fastholde og det er det, jeg også ser tit, når jeg er ude at dømme at der kan være et arbejde, hvor der er 7 I. Og når der er det, så bliver det uklart. Og når det bliver uklart, så bliver det forvirrende som den, der kigger. Hvad vil du gerne fortælle?
Elsebeth:Og når ting bliver uklare og man ikke kan finde ideen og fortællingen og historien og komposition I arbejdet så bliver det uinteressant. Ligesom hvis du kigger på et maleri, hvis du ikke er vant til at kigge på malerier og du kigger på et virkelig kompliceret maleri så bliver det for meget for dig, og så går du væk fra det. Og det, vi gerne vil have, når vi laver et arbejde I blomsterarbejde til en konkurrence det er jo, at man bliver ved med at have lyst til at se på det Man bliver ved med at have lyst til at finde alle de her fine nuancer der får de tanker frem, som den, der har lavet den, gerne vil have frem. Det er jo det, vi søger I vores arbejde. Det
Karoline:er også det, der gør det svært, som deltager op til den der vurdering af: Hvor meget skal jeg snakke om den her ide? Det er jo frit, hvor meget du vil sparre med andre mennesker. Det er jo dumt ikke at benytte sig af den viden, man har omkring sig og lære, fordi det handler om, hvad du kan gøre, når du kommer dertil. Men der er også rigtig mange, der kommer med forslag. Så sidder man der med en Jeg kunne godt tænke mig den her: Det kunne også være fedt, hvis du gjorde det her.
Karoline:Kommer der så ind? Så tænker man: Nå ja, det kunne måske. Ja, det kunne måske. Lige pludselig kan man komme til at få inkorporeret for mange ting, for mange elementer, som ikke har harmonerer med den overordnede ide, man har. Det skal man også være meget opmærksom på.
Karoline:Det er fx derfor, jeg tænkte til danmarksmesterskabet, at jeg tog dig med som assistentmod, så var det fordi, jeg tænkte: Når hun kommer med et forslag, hvis jeg ikke kan lide det, så siger jeg bare: Nej. Fordi hun er min mor, så hun bliver ikke sur. Det er det der med at kunne sige nej til fordi det er jo deltagernes ideer, der skal frem. Det synes jeg er intet problem. Det synes jeg, at alle de assistenter jeg kender ikke særlig mange.
Karoline:Dem jeg kender.
Anette:Dem jeg kender mig og mig.
Karoline:Dig og dig og Louise er gode til at få fokus på, at det er dine der skal frem. Der skal man også kunne sige fra. Hvad man ikke synes er gode eller I hvert fald kunne filtrere I sit eget hoved. Hvad er det, jeg vil også ens egne Man får, som du selv siger, 20 på gang, og man vil gerne have det til at være fantastisk og spændende at have alle de her lag af ting, man kan opdage. Nogle gange er det bedre bare at vælge.
Karoline:Men nogle ting og så tænke: Dem her skal de bare ikke kunne undgå at se. Og alt skal sidde snorlige.
Elsebeth:Det er rigtigt. Det kan jeg også se på de assistenter, jeg har haft der har givet at være assistent. Det er et utaknemmeligt
Anette:Men nej, det er det ikke. Det er faktisk meget sjovt. Man kan også mærke, hvornår skal jeg bare smile og nikke og lade som ingenting og sende de kærlige tanker. Det går nok. Og hvornår skal jeg gå ind og sige: Den der, den er Der var engang en af vores elever, der stod og fumlede med en brud buket.
Anette:Og hun kunne simpelthen ikke få båndet til at sidde fast på skaftet. Det kan jo være svært. Hvad siger man, når man står der? Man kan godt se, at den er svær den her. Hun får aldrig til at sidde fast.
Anette:Og så kan man jo bare som skolelærer sige: Der er sådan noget grønt tape. Jeg har set nogle andre bruge. Og Lige pludselig: Den skal lige tæppes først, og så skal båndet sidde fast. Hvordan og hvornår kan man bryde ind? Når man er I den der fase, hvor ideen skal udvikles så skal man nok bare klappe I en gang imellem.
Anette:Men Zen er også et tydeligt signal om, at jeg synes, det er en dårlig eller at den er svær at forstå. Det er jo en afvejning hele tiden. Hvornår bryder man egentlig en kreativ proces?
Elsebeth:Og hvem er man som person, som kan sige det? For Karoline er jo også til konkurrencer, hvor hun har sagt: Jeg kan tage Mathias med hendes mand, ikke? Og netop det der med, fordi det er vigtigt at have nogen omkring sig hvor hun ikke skal tænke på: Hvordan reagerer hun? Bliver hun ked af det, hvis jeg siger sådan? Bliver hun sur, hvis jeg siger sådan?
Elsebeth:Altså, for at man selv kan være I en balance så bliver man nødt til at kunne være sammen med hvor man kan sige tingene, som de er. Og hvor den person, man siger det til, godt ved: Det er ikke, fordi jeg har noget mod dig. Hvis man kan se det, det er det, så er det
Karoline:ikke derfor. Det er ikke, fordi jeg er sur.
Elsebeth:Jeg er sur. Og det bliver man nødt til ikke at kunne for hvis du skal yde optimalt så kan du ikke også have hele det sociale aspekt med hvor du hele tiden skal tage hensyn til alle andre mennesker. Og det vil man jo rigtig gerne. Man vil altid gerne være den bedste version af sig selv. Så det er selvfølgelig også en kæmpe ting I de der konkurrencer.
Karoline:Nu lyder det, som om det er hårdt og meget på spil. Og det er det også. Det er hårdt, og det er koncentreret at være til konkurrencer, det er også meget sjovt.
Elsebeth:Det er meget sjovt,
Anette:men der
Karoline:er også en grund til,
Elsebeth:at de står og græder over, at cremen er mega blevet fast I bagedysten. Det er jo ikke, fordi man har forventninger til sig selv.
Karoline:Om man kører på højtryk.
Elsebeth:Og man skal yde maksimalt. For det gør alle jo. Og det, man konkurrerer mod, er jo også gode. Når man går til sådan en konkurrence det fandt jeg først ud af I de senere år. Nu går jeg til den her konkurrence I Tivoli for eksempel Og vi er mange, der kan vinde det kommer an på, hvem der er god på dagen fordi der er rigtig mange, der er dygtigere.
Elsebeth:Og det er jo også spændende. I det hele taget er det jo bare spændende at yde sit bedste.
Karoline:Det er også en fornøjelse I sig selv at arbejde på noget og så gøre det så godt, som man Jeg startede forfra.
Anette:Det var bare en mave, der kunne. Jeg tror bare, vi fortsætter ind. Vi skal have noget at spise bagefter.
Karoline:Det er en fornøjelse at lave et arbejde, og man giver så meget I det. Og så det med, at der kommer nogle dommere og kigger på det. Og søger efter alle de gode ting. De kigger jo også efter fejl, men de kigger bestemt også efter, hvad er det, der er gjort til perfektion her? Hvad er det, der virkelig er flot her?
Karoline:Nogle gange får de hevet nogle ting frem I ens arbejde, som man måske bare har gjort intuitivt. Eller lad os kalde det held. Eller noget, man synes, at det ser bare godt ud. Det er os, der ikke er dommere. Også helt almindelige mockges.
Karoline:Vi ved ikke, hvad det vil sige.
Anette:Jeg tror bare, det er en del af hendes DNA. Der er dig og mig, og så er der Harry. Det er okay, vi forstår, hvad der mener.
Karoline:Ja, det er godt. Så bliver der hevet et eller andet frem, hvor man sætter dommer ord på. Den her videreførelse af en linje
Elsebeth:eller noget.
Karoline:Og rammer lige I det fokale punkt.
Anette:Er det vigtigt for dig, Karoline, hvad dommerne siger?
Karoline:Det er meget vigtigt, ja. Det er også fordi, det er så rart, at der er nogen, der kigger ens ting igennem og faktisk giver det lige så meget tanke, som man selv har gjort. Nogle gange synes man også, at det er irriterende. De siger, at der er mange, de synes, der er noget ubalance her. Så siger de: Kan de ikke se det blad, jeg har sat der?
Karoline:Det er et vigtigt blad. Men de anser ikke det blad. Og så har jeg fundet ud af I refleksion og bla bla bla. Det er fordi, jeg ikke har gjort det tydeligt nok, at det er det blad, der skal bære balancen. Eller hvad det nu
Anette:er. Så de har faktisk ret nogle gange.
Karoline:Nogle gange skal de også I pulbrillerne. Nej. Det er rigtig rart at få gennemgået sine ting. For man lærer rigtig meget af det.
Anette:Du får jo ikke bare en placering. Et dommerskema er delt op I fire- eller fem-fem-fem-fem-fire områder, ikke?
Elsebeth:4 områder.
Anette:Og inden for det område får du så karakter af 3 forskellige dommere. Punkt, point, point, point. Og så bliver det talt sammen. Så der er mange, der kigger på dit værk. Bagefter er der altid den mulighed for at tale face-to-face med den dommer, der har givet dig på en.
Anette:Så det er faktisk en bedømmelse, som er grundig. Det tager jo ikke 2 minutter at kigge på et værk og så sige: 5. Det tager
Karoline:jo lang tid. Ja, og det er svært at få gode point. Dommermaskinen er delt op I de 4 kategorier. Jeg tror, vi har farve. Ja, vi har komposition.
Elsebeth:Komposision, farve, og teknik.
Anette:Og det ved jeg også, for jeg har engang taget dommereddel op.
Karoline:Ja, ja. Og man får sin egen dommereddel, så man kan jo bare studere den. Indenunder hver står der forskellige Ja,
Elsebeth:så har man delttet op I balance, proportion. Rytme. Og der tænker man på: Blomsterernes placering. Altså, hvordan sidder de rytmisk I forhold til hinanden? Hvad hedder det overflader?
Elsebeth:Hvordan har man brugt overfladerne på blomsten? Der er nogle blomster, der har en lidt hård overflade, nogle har en helt glat overflade, nogle har en mat overflade. Hvordan har man brugt dem I forhold til hvad man vil fremhæve I forhold til hvilke punkter man vil vise? Man ser på linjer. Hvordan er linjerne brugt?
Elsebeth:Altså, en stængel er oftest en linje. Og den kan være tyk eller tynd, eller den kan være lidt gennemsigtig.
Karoline:En blomst kan vel også lave en linje. Blomsterhovedet, eller er det blevet vel?
Elsebeth:Nogen har måske en linje. Der taler man om blomsterformer. Sidder de I en trekant, eller sidder de som en rund med en flad afslutning? Og alt det faglige sprog det har man jo for at kunne udtrykke hvad man ser sådan at vi alle sammen kan være enige om at en gærbro er opad stræbende med en flad afslutning.
Anette:Medmindre den er helt I knop.
Elsebeth:Men så er det jo noget andet, ja. Det er rigtigt. Og man kan så sige: Hvordan får vi fremhævet den bedst? Det er jo det, man kigger på. Nu har man valgt at bruge den her Gerbra.
Elsebeth:Hvordan får vi fremhævet den bedst? Og hvad skal der til? Kan man sætte blomster op over den, når den har en flad afslutning? Eller hvor skal man have luft omkring den, for at få det optimale udtryk?
Karoline:Så får man så point inden for hver af de kategorier af hver dommer så den ene dommer har givet det. De giver jo typisk I samme spænd, ikke?
Elsebeth:Det ser jo nogenlunde det samme. Ja. Det er jo en objektiv vurdering. Vi vil gerne gøre det så objektiv som muligt. Derfor samles vi jo også dommerne og bliver enige om hvad vi synes om forskellige Hvad mener vi, når vi skriver 'farvevalg' farvebrug Hvad mener vi ved de udtryk?
Elsebeth:Hvad mener vi, at farve valg er? Hvad mener vi, hvordan farverne er brugt? At vi ligger det samme I ordene alle sammen.
Karoline:Og så er det vurderet fra godt gennemført? Vi
Elsebeth:har så 25 point I hver kategori. Og så har man nogle, hvor man kan sige, at hvis man får 25 point, så er de jo
Karoline:Det får man næsten aldrig, synes jeg. Det er
Elsebeth:også, fordi der skal jo være noget udviklende innovativt. Det
Karoline:går ind og før, du gå fra 0 fra 25 I hver af de 4 kategorier. Og før du ligger fra 20 til 25, der skal det være noget innovativt og nytænkende.
Elsebeth:Ja, det skal det kun være til sidst. Hvis det er rigtig godt udført Ja, og formidler.
Karoline:Så lægger du I middel 15-tyve, ikke? Ja. Det er hvis det er rigtig godt at gennemføre.
Anette:Ja,
Karoline:det er selvfølgelig lidt forskelligt. Men der skal rigtig meget til at få de høje.
Elsebeth:Ja, det skal der jo. Så hvis du laver det rigtig godt teknisk. Og teknisk mener man, at blomsterne har den optimale holdbarhed, og så de sidder fast og alle sådan nogle ting.
Anette:Og
Elsebeth:de Hvis du gør det rigtig fint, så får du 20 point. Så de sidste 5 point skal du have for at finde tekniske løsninger.
Karoline:Er det ikke også det, som konkurrencerne er til for? Altså, det er både for at udvikle og udfordre og vise, hvad branchen kan. Men det er jo også for at udvikle nye
Elsebeth:teknikker. Og jeg synes, at når jeg ser gennem den årrække, hvor jeg har været med I konkurrencer og bedømmelse så kan jeg simpelthen se, og jeg ved ikke, jeg har mere set den der film med Merle Street med Prada. 'The Devel wassparspar', ja. Og Der kommer hun lige med en overhaling om, hvorfor hun køber den slags soja, hun køber I rodkasser I den farve. Og jeg kan se I blomsterbranchen, at de ting, som bliver opfundet I konkurrencer og det nytænkning, der kommer fra konkurrencer det drypper ned og bliver brugt I en eller anden form I butikkerne.
Elsebeth:Og det er jo lidt fantastisk at se Og også derfor, at man vælger at bruge sit liv på gerne vil fremme det at udvikle.
Karoline:Ja.
Anette:Og det er jo også det, du har gjort I mange år, Du har også set en teknik fra konkurrence og så har du selv brugt den I en anden konkurrence. Og Karoline, du har endda fået opkaldt et stativ, ikke? Carolin Nisnibesnibes,
Karoline:var det ikke sådan? Jo. Det er opkaldt. Men der er Greg La Schjær.
Anette:Han
Karoline:har set et stativ, som han synes var godt. Og det har han givet Carolions Niveau. Det ved altså ikke helt, hvor meget jeg synes om det navn, men det er jo meget sjovt.
Anette:Og det har du vel også gjort igennem. Altså fundet en måde at bevik ting eller samle ting eller måske holde det for dig selv. Men en måde at gøre tingene på, som ikke har set før, men bare fordi man skulle have den rigtige løsning I.
Elsebeth:Det kan jeg ikke forestille mig.
Anette:Jeg tror ikke, der er så mange, der har malet 2 hundred strå I sort farve til at svne. Eller lave en labyrintant af oase med lim på lamøre. Der er jo nogle ting, som
Karoline:Man finder det jo heller ikke, fordi man gør det og tænker: Det her, det skal være noget helt nyt, man aldrig har set før. Og så finder man på det. Men det er jo ikke den dybe tallerken. Nogle gange har man set det hende og tænker: Det kan man bruge på den her måde. Så finder man livet af, at det kan man gøre med det her materiale I stedet for.
Karoline:Og så er det noget, man ikke har set før.
Anette:Og det
Elsebeth:er jo gange, ikke?
Anette:Jo, og
Elsebeth:det er også derfor, at samspil er så fantastisk. Og man kan sige, at I den for vores branche er vi rigtig gavmild med det, vi udvikler. Vi vil gerne vise hinanden det. Vi vil gerne være med til at udvikle hinanden. Det er jo fantastisk I sådan en branche.
Elsebeth:Det er I hvert fald, synes jeg, at bare vi ikke bliver lukket. Så skal det nok gå.
Anette:Det, jeg mener med I begyndelsen her, der siger jeg at en eller 2 dage om året er I konkurrenter men ellers er I jo kollegaer, som udvikler faget og har den der fascination og begejstring for, hvad botaniske materialer kan gøre. Jeg begyndte jo med at spørge jeres bedste minde. Jeg ved ikke, hvor mange du har endnu, Karoline. Vi skal nok også slutte af på toppen men er der nogle gange, hvor I har lavet en: Ej, det her var bare ikke godt. Hvor vi skulle samle et eller andet op, som ikke rigtig kunne samle.
Anette:Jeg kan huske, at jeg kan ikke
Elsebeth:huske noget.
Anette:Jeg kan godt huske. Det er faktisk ikke lang tid siden, at I skulle lave en tøjlæge? Nej, men jeg
Elsebeth:har været Oslo. For nylig.
Anette:Var det Oslo, ja. Og det kan jeg huske, at I skulle lave en søjle. Jeg tror mest, Elisabeth, og hvis bare lige holder Karoline. Du gik vist mest forbi, fordi Karoline skulle deltage. Og så tog du med ligesom for at bakke op.
Anette:Men I lavede hver jeres søjle. Og du var imellem 2 butikker. Eller havde rigtig mange I gang med 2 butikker, og det var vist op til en højtid og alt muligt. Og du skulle lave en søjle. Hvad gik galt?
Anette:Hvad gik
Elsebeth:Det var lidt vanskeligt. Så havde jeg jo ikke rigtigt noget underlag. Og så tog vi så Karolineses søjle med fra danmarksmesterskabet og så pyntede jeg det. Og, må jeg selv sige: Rigtig, rigtig fint. Der var ikke så mange andre, der kunne se det, men jeg synes selv, det var dejligt.
Karoline:Det var også dejligt. Det var den.
Elsebeth:Det er rigtigt, at det gik ikke godt for mig der.
Karoline:Nej, men det er jo også fordi, man står og arbejder der med. Der arbejdede vi på hver vores ting. Jeg stod og lavede sådan en med organiske forår. Ja, de
Elsebeth:synes alle sammen, Karoline var helt fantastisk: Ej, hvad en overflade har det? Og nå, det er sådan noget sand. Hold
Karoline:Ja, det har været træ I mig sand uden på Oasis. Og det kan være en udfordring I sig selv, for det skal jo nå at tørre og det skal blive hårdt. Og så kan den ikke være I bilen. Vi kører jo ikke I 3 gange 34 lange biler, vel? Vi er jo sådan en stor varevogn.
Karoline:Så hænger det ud, og så regner det lidt. Så tænker man, det er en god med det der sand. Det er jo blevet set før, men ikke lige på den måde. Og så finder man ud af efterfølgende, når konkurrencen er slut: Ja. Det gør jeg så ikke en anden gang, fordi jeg har så lange rivemærker på alle mine fingre og arme.
Karoline:Fordi hver gang du bevæger dig igennem dine ting så får du som sandpapir hele vejen op og ned af armene. Så der er jo nogle ting, man tænker: Nej, ikke igen. Man behøver at lave en konstruktion, der vejer 40 kilo som man skal bære til første sal? Nej. Det gør jeg ikke en anden gang.
Karoline:Det
Anette:er jo
Elsebeth:ikke det der. Det er jo også tungt. Alt det, vi laver, er så tungt.
Karoline:Ja, det er tungt. Det har vi også meget brok for. Vi har jo en snedker. Hoppeisickers med os. Ja.
Karoline:Det er min far. Kend! Man bliver gift med.
Elsebeth:Det er ikke det bedste.
Karoline:Det er altid godt, når man skal have en tradition. Så gør man det, at man går ud I værkstedet og siger: Jeg skal have sådan en plade her. Det har jeg ikke tid til at lave. Nej, nej, det er fint. Så går man bare selv I gang.
Karoline:Så har hans værktøjer og går I gang. Og pludselig: Ej, men du får jo ikke de rigtige. Den spræt, når du gør det. Og så kan man lige så stille får man lavet en rigtig smuk træ-ting.
Anette:Vi skal lige så, før han ikke kører det her.
Elsebeth:Det kommer han ikke til.
Karoline:Nej, gør han ikke noget.
Elsebeth:Det tror jeg ikke, jeg kommer til.
Anette:Det er nok lige for nørdet.
Elsebeth:Og slet ikke så langt inde I programmet.
Anette:Det var fantastisk, den han lavede til terara dengang. Det så fantastisk ud. Den lå på den der ekstremt bløde pude, som I virkeligheden var en hård træplade.
Karoline:Det var en træplade med velour. Ligesom så det lignede et smykke. Og så sat op på helt tynde træfedede, hvor den ligesom stod og svævede.
Elsebeth:Ja, det var det.
Karoline:Det var fint. Og så var det en farve, der passede præcis til den mellemtone, der lå mellem den orange og den pink. Så det er lige åbenbart alt. Det var
Anette:Jeg tror, I 2 I hele den her lange snak har undret jer over, hvad der sker, når I kommer tilbage med lastbilen og læsser jeres spande og mærkelige ting ud på rampen.
Elsebeth:Nej, det sker der ikke noget ved.
Karoline:Det er dommeren bare. Nu forsvinder det.
Anette:Det var det, jeg ville gerne bare sige til jer. For det ved jeg, at det er noget, I ikke ved. Så er der nogle små flittige myrer. Jeg indrømmer, at jeg ikke har gjort det de sidste par år, fordi jeg er blevet gammel. Men de der små flittige myrer, det er dem, der rydder op efter jer.
Anette:De er dem, der sorterer jeres ting I vask-smdes ud og hvad skal ikke smides ud. Og der er også nogle ting, som man ikke smider ud. Som stiller som et eller andet pinie. Og så kigger man på det I nogle måneder eller nogle år. Og man kan jo ikke smide det ud, for det
Elsebeth:er jo ikke
Anette:en Det er en af Danmarks bedste,
Karoline:tænker man. Lige pludselig havner en skraldespand alligevel. Det er også I orden.
Anette:Der er også dem, der rydder op efter jer. Der er også dem, der bakker op og tager ud og kigger. Jeg tror også, de er vigtige for jer. Der er dem, der passer butikken, mens de er væk. I er selvfølgelig konkurrenterne.
Anette:I er dem, der er I centrum. Og så er der alt, alle os og alt det. Der er sponsorer. Der er gartnere, der kommer, når I kommer der. Når I siger: Jeg skal have den her farve.
Anette:Vi har kun den her farve. Det er den her farve, I skal bruge. Og så farer de hele deres bagland efter den rigtige farve. Mange bakker op om det her. Jeg har også set planter, der måtte lade livet fordi der skulle bruges en flot anke, ikke?
Anette:Hov.
Karoline:Det kan ikke lade sig gøre
Elsebeth:uden Ligesom alle mulige andre ting. Når der er nogen, der skal yde deres optimale, så er der bare kan det lade sig gøre, fordi der er mange, der hjælper. Det er jo det, der altid er. Og det er man selvfølgelig mega taknemmelig for. Og man håber jo også, at man husker at få det sagt også I hverdagen.
Elsebeth:Og at man husker at appellere til andre om, at det kan også være dem, der gør det.
Anette:Så nu, og jeg lover, at jeg ikke gør det. Men lad os nu bare tage et tænkt eksempel: At jeg gerne vil være med I konkurrencen.
Karoline:Du må meget
Elsebeth:gerne have
Anette:en kop. Nej, nej, nej.
Elsebeth:Jeg tror, du har for mange
Karoline:Jeg synes, vi skal gøre det sammen.
Anette:Prøv lige at hør. Jeg vil aldrig kunne acceptere. Jeg er jo anderist. Jeg ville aldrig acceptere, at en dommer skulle bestemme, hvordan jeg skulle sætte farver sammen.
Elsebeth:Det gør man jo heller ikke. Man bestemmer det heller ikke. Man tager bare konsekvensen af det farvevalg, man
Anette:har levet. Ja, men jeg jeg er engang blevet dybt analyseret. Og det var det her med: Hvis jeg ikke kan vinde en konkurrence, laver jeg konkurrenceeglerne op, så jeg alligevel vinder. Det fik jeg
Elsebeth:at vide
Anette:direkte. Men hvis jeg nu var den type, der gerne ville, og jeg var lidt yngre med til en konkurrence hvad skal jeg gøre? Hvem skal jeg henvende mig til? Kan jeg ringe til jer? Kan jeg læse til en bog?
Anette:Eller hvad gør jeg?
Elsebeth:Jamen altså lad os nu forudse, at du er I blomsterbranchen. Du arbejder et sted, hvor man vælger at være organiseret. I Foliorist Danmark. Så er der jo nogle facebooksider, alt efter hvor du bor I landet. Alle regioner har en Facebookside.
Elsebeth:Og der vil det blive slået op. Der vil blive slået op, at nu er der Københavnsmesterskaber, og det er hver andet år Eller
Karoline:Sjællandmesterskaber eller fysiskmesters skygge. Nej nej nej nej.
Elsebeth:Det er der, vi kommer fra.
Karoline:Lad os
Elsebeth:gøre på. Og det er der hvert andet år. Det er der ikke I år, men det er der til næste år. Og så er du modig nok til at skrive.
Anette:Og det
Elsebeth:skal jeg gerne melde mig til. Ja, man skal bare
Karoline:gøre det skide sjovt.
Elsebeth:Også fordi der er nogle omkring dig, du kan spørge. Og vi laver nogle aftener, hvor man kan komme og stille en masse spørgsmål man kan måske prøve, eller man gør, man kan der er så mange, der gerne vil hjælpe. Så det skal man ikke være. Det skal man jo altid sige, at man ikke skal være bange for. Det er jo nemt, når man er I gamet.
Elsebeth:Er det vigtigt,
Anette:at man har teknikken I orden? Eller at man har en god eller har et eller andet syn på blomster? Hvad er vigtigst, når man skal starte ved at være med?
Elsebeth:At man gerne vil?
Karoline:Ja, altså, man kan sige at til de regionale mesterskaber er det typisk den lidt mindre konkurrence. Der er 2 opgaver, og de fleste af dem I hvert fald til Københavnsmesterskaberne har de været lukkede begge opgaver. Dvs. Du ved overhovedet ikke, hvad du møder ind til. Du skal bare have din værktøjskasse med.
Karoline:Og der kan man få en pakkeliste sted fra, hvis man ikke ved, hvad der skal være I. Og så kommer den derhen. Så står der de her 4 spande med blomster og 2 forskellige opgaver. Den siger: Du skal lave en buket, og du skal lave en installation på den her med det her tema. Og så er det bare at give lost.
Karoline:Det er faktisk bare fri leg. Og det er overskueligt til regionsmesterskaberne, synes jeg. At melde sig til. Selvom man ikke har prøvet det før. Det kan man godt.
Elsebeth:Det synes jeg også, det
Karoline:gjorde jeg I hvert fald.
Elsebeth:Og så synes jeg, at man skal huske at og nu kommer jeg lidt på kald med generationer fordi vi er jo heldige at have mange unge mennesker, som er rigtig dygtige. Man skal bare huske, at dem, man stiller op imod, de vil også gerne vinde. Alle arbejder for at vinde. Man kan ikke regne med, at man bare vinder. Man bliver nødt til at tro.
Elsebeth:Jeg siger bare, at det er en vigtig præmis. Alle de andre vil også gerne vinde og gør det også det bedste, de kan. Hvis mål er: Nu vil jeg stille op, og jeg vinder, så er det jo med konkurrencemennesker. Men man skal bare have andre mål end det også. Altså delmål.
Elsebeth:Hvis man nu aldrig har lavet en installation hvis man overhovedet ikke ved, hvad en installation er så er det måske meget godt, at man bare kommer I mål med at have lavet det blomsterarbejde, man måske aldrig har prøvet før. Det her er også et succeskriterie. Man bliver nødt til at have nogle delmål. Så man ikke falder helt på bagdelen, fordi nu vandt hende der, som havde været danmarksmester før. Hun vandt så: Ja, hun har måske noget mere med I balladsen.
Anette:Så det, du siger, er at deltage gang. Det er ligesom at deltage ingen gang. Man skal sige: Jeg vil gerne prøve det her, og jeg vil prøve det igen og igen og igen. Ligesom dem, der bliver danmarksmestre flere gange eller 2 gange.
Elsebeth:Ja, man skal I hvert fald have noget andet incitament til også at deltage. Det kan være faglig udvikling. Man skal være klar til at være åben for alt det, man får med. For man får rigtig meget med tilbage og det skal man være klar til at modtage af oplevelser, af kontakter mellem. Man får en masse netværk med andre.
Elsebeth:Og så synes jeg det vigtigste det er jo altid fantastisk at blive forstået af nogle andre mennesker at der er nogle andre mennesker, der ser verden ligesom dig. Og det er jo det, man gør, når man konkurrerer. Så møder man andre mennesker, som også ser blomster I samme retning som dig. Og det er jo fantastisk at være sammen med så man skal embrace alle de der indtryk også. Altså det er ligesom, jeg tænker nogle gange på når man for eksempel løber hundred meter.
Elsebeth:Altså når der står 8 mand og skal finde ud af hvem der er den hurtigste I verden så er der nogle, der vinder tit, og nogle vinder mindre tit. Og du kan godt risikere, at der er en, der vinder med en tusindedel mere end dig. Og det er jo ikke fordi den person løber hurtigere end dig. Det er måske bare fordi den person ved hvad der skal til for at vinde. Hvad skal der til for at det lige er mig der vinder?
Elsebeth:Og det skal man jo lære. Altså det er jo noget, man skal lære.
Karoline:Og så kan man jo også sagtens stille op uden at hvis det er første gang, man stiller op fx første gang jeg stillede det op til Københavnsmester, der havde jeg da ingen ambition om at ville: Okay! En skjult ambition om, at man altid ville vinde, hvis man er lidt konkurrenceigt. Men det er jo ikke det, man går ind for og tænker: Nu går jeg ind og vinder hele budgettet her. Det er mere sådan en: Nu stiller jeg op, ser hvad det er. Så kan det være, at det er sjovt.
Karoline:Det var det så, synes jeg. Så er der forskellige konkurrencer. Nu har vi snakket om de konkurrencer, der er arrangeret af Floraisten Danmark. Der er også konkurrencer, som er arrangeret af andre arrangører, hvor regelsættet er lidt anderledes. For eksempel: 'Store stores' 'Storesteredystst' I København.
Karoline:Der er det ikke kun farvedommer. Der er der også dommere fra andre brancher, der har noget at gøre med design. Eller ikke uddannet dommere. Det er lidt forskelligt. Nogle har uddannet dommere men det er I andre rammer, hvor man skal lade sig inspirere.
Karoline:Opgaverne er meget forskellige. Det hele er lidt forskelligt.
Elsebeth:Ligesom I TRry I Friheden eller det kan også være det, vi snakker om shit I jule Cup. Og det kan også være et sted I udlandet. Læs blomsterblade. Der kommer annoncer for det.
Anette:Jeg har nu lyttet til Elsvvel og Karolinees blomsterunivers Og det har I dag handlet om konkurrencer. Og jeg lover, at næste gang, der er en af jer, der melder jer til en konkurrence, så tager vi den fra toppen af og finder ud af, hvad er det, det handler om? Hvad er det I skal lave? Og prøve at følge med hele vejen. Jeg hedder Annette, og glæder mig til at byde jer velkommen næste gang I skal høre mere fra Eltab og Karolines Blomsterunivers.