Subscribe
Share
Share
Embed
Velkommen til femte "etape" i vores podcastserie for alle i den store Cykelnerven-familie: ryttere, hjælpere, ambassadører, medarbejdere, sponsorer og andre, der er en del af et cykelliv uden sclerose.
Jonas har inviteret holdet til eget kontor hos Subscrybe, for Jonas vil gerne til "cykelog". Vores kære sportsdirektør Bo (vores cykelog ☺️) tropper op med Andreas og ambassadør Claus Elming til en samtale om alle de mentale muligheder og barrierer, vi cykelryttere og skal tumle og bokse med op og ned af de franske bjerge.
Der bliver talt om mod til at køre nedad og fanden-i-volskhed til at køre opad... også selvom computeren går i "walk-mode".
Undervejs får holdet hyggeligt besøg af guldrytteren Jesper Dupont som fortæller om sit cykelliv med sclerose.
Vi ringer også til Ry, hvor Frank Duly - kaptajn for Vestas-holdet - giver en sticky-bottle til indsamlingen og om Vestas’ fantastiske engagement.
Lyt og kør med 😀.
Guide til Radio Cykelnervens sponsorere og deres gode tilbud:
- PARK: køb fantastiske hårprodukter hos parkstyling.dk - få fri fragt - opnå 10% i donation til sagen - brug voucherkoden: CYKELNERVEN
- WHEELING: abonnere på elcykel inkl. fuld service hos wheeling.dk. Tegn abonnement og opnå 500 kr. i donation til sagen - brug voucherkoden: CYKELNERVEN
- dukaTALE: skift til dukaTALE. Danmarks nok bedste mobilabonnement. Tegn abonnement og opnå 500 kr. i donation til sagen - skriv CYKELNERVEN i kommentarfeltet.e erfaringer og motiverende råd.
🎙️ Vores værter:
Jonas Juul Jeppesen fra Subscrybe og Andreas Juul Ingvartsen fra Scleroseforeningen.
Jonas Juul Jeppesen fra Subscrybe og Andreas Juul Ingvartsen fra Scleroseforeningen.
🎧 Podcasten er doneret af rådgivningsvirksomheden Subscrybe – se mere på subscrybe.dk
📩 Kontakt: mail@subscrybe.com eller Jonas Juul Jeppesen på +45 31666776.
📩 Kontakt: mail@subscrybe.com eller Jonas Juul Jeppesen på +45 31666776.
Creators and Guests
What is Radio Cykelnerven?
En podcastserie til alle i den store Cykelnerven-familie: ryttere, hjælpere, ambassadører, medarbejdere, sponsorer og andre, der er en del af et cykelliv uden sclerose.
Radioens faste programpunkter:
- De vigtigste dessiner fra Head Coach
- En "Sticky-bottle" fra en dygtig fundraiser
- Team-talk med en udvalgt ambassadør
- Møde med en guldrytter, der deler sin historie om et cykelliv med sclerose.
Vores værter er Jonas Juul Jeppesen fra Subscrybe og Andreas Ingvartsen fra Scleroseforeningen.
Podcasten er sponsoreret af rådgivningsvirksomheden Subscrybe (kontakt: mail@subscrybe.com).
JONAS
Velkommen til femte etape af Radio Cykelnerven. Det er jo vores podcast til alle jer ryttere, hjælpere, medarbejdere, ambassadører, donere, sponsorer. Altså en radio Cykelnerven til hele cykel-nave-familien.
Og jeg er jeres vært, Jonas Juel Jeppesen. Jeg har jo den her konsulentvirksomhed sammen med nogle gutter, der hedder Subscrybe. Vi har doneret den her podcast, det er vi mægtigt glade for. Vi hjælper jo eksisterende og nye forretninger i abonnement og medlemskaber. Så hvis
man render rundt derude og bøvler lidt med at få tingene i abonnement, så ringer man bare til os. Og rent faktisk, så sidder jeg på mit eget kontor i dag. Jeg er ikke ude at køre med Bo. Jeg står ikke og venter på en eller anden fjollet bakke i Østjylland efter Bo og Andreas og
alle de andre, der ryler. Fordi at jeg har inviteret de herre ind til mig. Fordi jeg tænker, jeg har brug for at komme til psykolog. Jeg har brug for at få snakket med de her gutter omkring, ved siden af træning, ved siden af det der med at trykke hårdt med beneren og alt det der,
hvad er det så, man kan arbejde med? Altså er der noget oppe i ens hoved, det mentale, det har jeg hørt rygter om. Så derfor vil jeg egentlig gerne forvente vores kære sportsdirektør Bo til psykolog. Så det vender vi lige tilbage til. Jeg sidder og venter lidt på dem, og de kommer her lige om lidt og banker forhåbentlig på døren, og så skal vi have gang i en god samtale med dem.
Jamen, min sandten. Kom indenfor, de herre. Tak for det. Velkommen til.
Andreas
Mange tak.
JONAS
Bo, du har taget Claus Elming med, kan jeg se.
Claus
Goddag.
Bo
Goddag, det er godt, du vil være med. Tak for det, Bo. På smækken.
Claus
Og ny titel, det er udtalt,
Bo
det hedder Cykellog. Cykellog. Med en lille pause. Cykellog. Cykellog.
JONAS
Yes, yes. Og I har faktisk også taget Andreas med.
Andreas
Ja, har vi.
JONAS
Andreas, kan vi ikke lige få givet Claus og Bo en kop kaffe? Fordi så kan vi lige få varmet lidt op, og så kommer de her ind og kloger sig lige om lidt.
Andreas
Det er en god idé.
Jesper
Godt.
JONAS
Andreas, hvordan går det med beneren i dag? Har du gode ben?
Andreas
Jamen, jeg synes faktisk, jeg har gode ben for tiden. Vi kan jo godt lide at tale vores ben op i den her udsendelse.
JONAS
Ja, hvad er det nu med det der, vi går og snakker om?
Andreas
Jamen, vi har jo lidt en modstand mod det der med, at cykelfolket altid skal tale sig selv ned, inden de skal ud og præstere. Jeg prøver at gå lidt i den anden vej. Vi prøver at tale os selv lidt op, men når det er sagt, så synes jeg faktisk, det går meget godt med det hele.
Jeg har givet mig selv sådan en lille udfordring. Jeg har fundet, der er jo mange forskellige platforme, man kan køre indendørscykling på, men nu har jeg lige kastet mig over det her RUVI-koncept, som jo har alle de bjerge, vi skal ned og køre med Cykelnerven.
Så nu har jeg listet dem op, og så har jeg sat mig for, inden for de næste 20 dage, så skal jeg altså op alle de stigninger, som rytterne jo skal køre på fire dage. Så det er ikke, fordi det er så imponerende, men det er imponerende for mig. Der er gode ben.
JONAS
Sådan, sådan. Godt, og hvad synes du egentlig om det her med, at vi skal snakke med, at vi gør Bo til en psykolog? Er det en god idé? Har det noget at sige også for din egen cykelløb, eller hvad?
Andreas
Jamen, jeg tror, Bo er den helt rigtige der. Nu arbejder jeg jo sammen med Bo til daglig, og man kan spørge Bo om alt. Det er alt fra det fysiske på cyklen til noget med Excel, men det er også noget omkring det mentale. Der er et godt svar til det hele, så jeg har store forventninger til at høre på Bo i dag.
JONAS
Okay, godt. Og hvad med ham Claus, som du også har taget med som ambassadør? Er det mere sådan en... Har han noget at skulle have sagt i den sammenhæng?
Andreas
Jamen, det synes jeg faktisk. Claus, og det glæder jeg mig til at snakke lidt med ham om, fordi Claus er faktisk også mentalt en stærk type, og det ser man nede på bjergene, fordi nu skal jeg ikke nu er Claus lige ude og hente kaffe osv., men
altså, der bliver kæmpet lidt på bjergene, især når det går opad, men Claus han er sådan en type, han giver aldrig op. Så det kan godt være, det tager lidt længere tid end sådan en som Bo, men han æder sig selv, han kommer op. Så det skal vi også lige høre ham om,
hvordan han griber det an. Så vi har både
JONAS
hvad kan man sige, sådan en teoretisk indgang på det her, det forventer vi at bo, men også en praktiker ude i mental styrke, Claus. Tjek. Mega godt. Hvem skal vi ellers snakke med i dag, i dagens episode, eller i vores etape her,
i Radio Cykelnavn?
Andreas
Ja, men nu snakker vi jo om det her med, at det mentale for os andre, at kæmpe med bjergene osv. Jeg glæder mig til at snakke med vores guldrytter Jesper, som jo har osteose, Guldrytter Jesper, som jo har asterose, og
det er jo nogle helt andre mentale ting, der er på spil, når man kæmper med sin sygdom, samtidig med, at man cykler. Så jeg glæder mig til at få det perspektiv på os. Og så slutter vi udsendelsen af med at skifte en lille smule emne, fordi vi skal faktisk snakke med
en af vores sponsorer, nemlig Vestas, hvor vi skal snakke med vores kaptajn fra Vestas, ham der hedder Frank. Og Frank, han er med både fordi han repræsenterer Vestas, men også fordi han er faktisk rigtig god til at samle penge ind.
Han har samlet 150.000 kroner ind ved siden af alt det, Vestas gør.
JONAS
Okay, imponerende.
Andreas
Yes.
JONAS
Godt. Jamen altså, det bliver en god etappe. Jesper kommer her lidt senere, og vi ringer over til Frank. Er det sådan at forstå?
Andreas
Yes, præcis.
JONAS
Godt. Inden vi lige kommer for godt i gang, så vil jeg egentlig gerne lige nævne, at den her radiocykel-nævne, den er jo intet uden, at vi har nogle sponsorer på. Og jeg har faktisk valgt at lige opsummere, hvem vi i de første etaper har haft på som sponsor.
Så ud over min egen lille butik, som donerer den her, Subscrybe, donerer selve podcasten, så kan jeg jo huske, at i første sponsor, det er jo noget med godt hår, Andreas. Og det er jo vores frisørbrand Park.
Og det er jo sådan, at Park leverer jo faktisk balsam og shampoo til alle ryttere. Sådan et rigtig fint gaveæiske, når vi kommer til Frankrig. Alle mand. Hvilket, jeg tror nok, at det er faktisk, hvis man selv skulle handle det, 250 kroner, men det får alle faktisk.
Andreas
Og ved du hvad, det er rigtig godt, at det lige præcis er i år, vi skal det, fordi vi skal jo til Pyreneerne, og dem, der har været i Pyreneerne før, det er ikke altid, at på de hoteller, at der lige står den nyeste shampoo, inde på badeværelserne, så det falder et tørt sted,
i hvert fald for alle de ryttere, som har noget, og noget hår, og puttet noget shampoo i. Yes, yes.
JONAS
Godt. Så det er park. Jeg skal også lige sige, hvis man ikke kan vente med at få bestilt noget park, så kan man gå ind på parkstyling.dk, fordi hver gang man bestiller noget der, så er der fri fragt, hvis man lige husker nede med koden,
Cykelnerven, hvis man skriver det ind der, hvor der er sådan en voucherkode, lige for det skrevet ind, så er der fri fragt, og 10% doneres til sagen. Så det er mega fedt. Det var park. Så fik vi jo snakket om wheeling.dk.
Andreas
Kan du huske det, Andreas? Det kan jeg godt.
JONAS
Det var de her elcykler. Fordi der er jo nogle typer, ingen nævnt, ingen glemt, Claus, som jo ikke kan lade være med at cykle alt, hvad man overhovedet kan, når man også bare er på en mini-bycykel. Og hvis man er lidt træt af at møde op til et møde fuldstændig gennem Svedi, så kan man jo vælge at abonnere på en cykel hos wheeling. Og det er jo sådan, at hvis man gør det og tegner et abonnement, det er jo med fuld service,
og ikke noget med en masse penge op foran. Så det er rent abonnement på en elcykel hos Wheeling, og hver gang vi tegner et abonnement med koden CYKLENAVEN igen, 500 kroner til sagen. Det er jo Wheeling. Og så er det jo sidste
gang, kan du måske huske, vi ringede jo rundt med vores abonnement fra Dukatale, og de sponsorerede jo sidste gang, og den måde de hjælper os på, det er for hver gang vi får skiftet en fra cykelnavefamilien til Dukatale,
et vildt fedt abonnement, har det selv, vores virksomhed har det, så er der 500 kroner for hver sign-up til Dukatale. Så ind på dukatale.dk, og så skal man ikke i koden skrive Cykelnerven, man skal bare skrive det nede i kommentarfeltet, og så er der 500 kroner til sagen.
Og sådan er det. Og der er allerede kommet en del penge ind den vej rundt, skulle jeg helt til at sige.
Andreas
Og jeg tænker, at alt det, du lige har sagt, Jonas, det skriver vi lige i afsnittet her,
Bo
så er der styr på det. Det skriver vi lige i afsnittet her, nede i teksten under.
Claus
Så er der styr på det.
JONAS
Skal vi ikke invitere de herre med i samtalen?
Andreas
Jo, det synes jeg.
JONAS
Godt. Jamen, har I fået jeres kaffe på, Claus?
Bo
Tak, Claus. Skønt. Tak.
JONAS
Ja, det er jo godt. Ja. Noget af du, Claus, at høre det der med den der elcykel?
Claus
Jeg var lige kommet ind ad døren, og jeg ved godt, hvad du refererer til, fordi jeg kom her, og jeg var jo drivvoget, fordi jeg havde cyklet de cirka 800 meter fra Østerbro og herind, og nåede jo at opbygge en vis form for sved indenunder min jage.
JONAS
Til gengæld så satte du en kom på den rute, altså en af store kom.
Claus
Jeg har ikke tjekket, men det er sgu jo under mig. Min udfordring er sådan lidt, at jeg har meget svært ved at cykle langsomt, så det der, selvom jeg godt ved, at jeg skal ind til sådan en møde her, så det der med at, at cyklen er stadig i tempo. Det har jeg lidt svært ved.
Så jeg kan godt lide at træde pedalerne. Jeg tror, det har noget at gøre med simpelthen bare at mærke sig selv, og mærke, at der stadigvæk på trods af en fremskridt, at der er nogle muskler, der fungerer. Ja, det er jo fedt.
Bo
Og der må jeg jo lige komme ind med sådan et par kommentarer der, om det der med at cykle langsomt, eller hurtigt. Det er jo relativt. Jeg har jo set dig i...
Claus
Min gennemsnitsfart er høj.
Bo
Ja, oppe og nede af bjerget.
JONAS
Vi snakkede jo lidt om, hvad hedder det, op til det her møde her, at Bo, du har ikke en chance, når det går nedad, når det handler om Claus. Du har en lidt bedre chance, når det går opad.
Bo
Ja, det vil jeg sige. Det er rigtigt summeret. Der bliver også løbet en vis risiko, og derfor skal jeg jo gerne lukke bjergene, eller vi skal lukke bjergene som coaches, og sikre, at alle kommer godt ned. Og så må vi jo sende dem, der er godt kørende
ned først, eller i hvert fald ned, så vi kan tage os af dem, der er lidt mere usikre. Men Claus er en fantastisk nedkører og også en god, ihærdig klatrer. Så du er en komplet
Claus
uddannet politiker. Jeg vil til gengæld også sige mig hensyn til det der med at køre nedad. Og det er noget, som egentlig er mig meget magtpålæggende, også fordi jeg selv har haft et ret alvorligt styr for nogle år siden, at vi skulle på en eller anden måde i Cykeldanmark
forsøge at få lidt flere folk igennem et indfald for træningsforløb, hvor man lærer at køre på cykel ordentligt. Fordi der er så mange nu, som sætter sig ud og kører på racercykler og kører stærkt, for enten det går opad eller nedad eller henad.
Og der var jeg i den heldige situation, at jeg lavede et program for mange år siden, der hed Kongetappen, hvor jeg havde Rolf Svørensen med i programmerne, hvor han også skulle undervise mig at køre på cykel. Og det, jeg fik allermest ud af, det var sådan set at lære at køre nedad. Og få lov til at ligge bag ved Rolf Sørensen og se på hans teknik.
Jeg har stået meget på ski, og teknikken på at køre nedad er nærmest ligesom at karve på ski. Og det lærte jeg utrolig meget af, at få lov til at ligge bag ved ham. Så det der med at have en, der træner en i teknik, det er der faktisk lidt for lidt af i det hele taget. Men på det kunne der egentlig godt være noget, vi kan tage op.
I det her amatørcykling, som der er mange, der har kastet sig ud i nu.
Bo
Ja, og i de 10 år, jeg har været ombord her, så har vi jo talt om de her både fokus på træning, med at køre opad, hvad det betyder, men også at køre nedad. Og vi har jo ikke mange steder i Danmark, hvor man kan teste nedkørsler,
så man skal have nogen med ned sydpå, eller et sted, hvor der er nogle nedkørsler rent faktisk at øve på. Så har vi lavet lidt en termistisk optagelse fra flyvestationen, hvor vi har nogle kurver og vægtfordeling, men det er ikke helt det samme som at sætte sig på cyklen og give feedback på,
det her skal du fokusere på, når du ligger her, eller det her skal du forudse, når du ligger her. Jeg har fuldstændig enighed af, at det ville være super godt.
JONAS
Men jeg vil egentlig gerne lige skifte emnet, men lad os bare stadigvæk holde det der med at køre nedad for en kort stund. Fordi det der med at køre nedad, det kan man jo godt være bange for. Det har jo lottet noget med hovedet at gøre. Vi skal jo til at snakke omkring det her med, hvad betyder det egentlig op i hovedet,
når man cykler? Hvad kan man gøre der? Og der må du egentlig godt lægge for, Claus, fordi vi hører jo så, at du kører stærkt nedad, og du har haft det styrt. Og vi snakkede også om det, eller mange snakkede jo om det, i forhold til Vingegaard sidste år. Hvordan ville han lige komme ned ad bjergene, efter han var styrtet?
Var det i Baskalandet rundt, han styrtede? Hvad ville det betyde for hans kørsel? Altså, prøv lige at sætte nogle ord på, hvad det kræver op i hovedet at køre nedad. Jamen, jeg tror egentlig, at det
Claus
er alt afgørende, næsten med albemcykling, det er jo, at man stoler på sit grej, og man stoler på sin teknik. Og det der med teknikken, det er det, der kommer af at måske have en, der kunderviser en. Og det behøver jeg ikke at
benødre, hvis jeg er en træner, men det må godt være en god ven, der har noget cykelerfaring, som kan sige, gør sådan og sådan. Og det er jo alt, lige når man begynder at cykle med håndsignaler osv., men også noget med teknik, både når det går op ad, hvad for gear ryger man på en bakke på, og hvordan
ligger man og klikker op og ned i gearne på en bakke, men også når det går nedad. Hvor lægger man sin vægtfordeling? Hvor lægger man i svinge? Hvordan bremser man?
JONAS
Så det der med at have tillid til sit grej og tillid til sin teknik kan være med til, at man slapper af op i hovedet og lige slipper at breen lidt mere.
Claus
Ja, fordi jo mere styr du har på det basale, jo nemmere er alting. Det gælder jo alt, hvad du foretager dig i livet. Så jo mere du har styr på det, og igen med hensyn til gradet,
altså sørg for, at cyklen er i orden, at bremserne er i orden, at dækken er i orden. Så jeg kom faktisk afsted til cyklen nævnt sidste år med et dæk, der ikke havde det helt så godt. Det betød så, at jeg allerede på, var det første eller anden dagen,
havde et par punkteringer. Og som heldigvis, og det er jo der, hvor Cykelnerven også er fed, så er der simpelthen et service crew, ude midt på vejen, som kommer, lige skifter dit dæk, og der vil jeg bare sige, det er så super tjekket.
JONAS
Det er for, at man skal møde op med ringet, det er ikke bare lige for at opleve det der med, at man faktisk bliver servicerede.
Claus
Jamen, det var jo faktisk lidt pinligt, fordi det er jo en af de ting, som der bliver sagt, også igen og igen fra Cykelnerven, så er nu for, at alt er i orden.
JONAS
Ligesom ambassadøren havde styr på det.
Claus
Og jeg ved ikke hvorfor, altså jeg kan ikke forstå, hvorfor jeg kom afsted med et dårligt dæk, men det gjorde jeg. Så jeg var sådan helt super pinlig, da jeg blev med at punkteres op, da jeg, åh kæft, der er en fling i det dæk der. Det var slet nej, det er en skovl.
Det plejer jeg ikke at gøre, men det kom jeg så til her, så heldigvis fik jeg så et nyt dæk, og så var alt godt igen.
Bo
Det er jo fordi, du har trænet så meget. Det er herhjemme, ikke?
Claus
Det er akkommuneret træning over fem år, der har gjort det dæk, det ikke længere er godt.
JONAS
Men det kunne jo sådan set godt være farligt nedad, ikke? At køre ned med den flinke der.
Claus
Altså, jeg er punkteret. Icyklen er jo en sammenhæng, fuldstændig urelateret til noget som helst andet. Ned med 60 i timen, der vælte jeg også.
Jesper
Gjorde du det?
Claus
Ja, det gjorde jeg også. Der var så heldigvis en grøft, og så kunne jeg lige lave et rullefald, og så lå jeg heldigvis i noget græs. Og det skal man også bare være opmærksom på, at det er jo en farlig sport, og igen, det er super, super vigtigt,
også for dem, som måske er med første gang, at de kører efter forholdene, og de kører efter den teknik, de nu har. Og der er nogen, som vi også oplever, som ikke har det mod, der nogle gange skal til, men man skal også køre efter, hvad skal vi sige, det mod, at man ligesom har,
man skal ikke overgøre det. Og som alt muligt andet, så bliver man også bedre og bedre, som sådan en uge nærmest skrider frem. Fordi for mange, altså nærmest for alle, som kører med her første gang, medmindre de har kørt nogle bjerge selv eller et eller andet,
så er det der med at køre opad, altså der bliver man selvfølgelig udfordret lidt på vægt og form og sådan noget. Og når det så går nedad, så opdager man, hold da op, man rammer altså lige pludselig hurtigt 50 og 60 km i timen. Hvad sker der så nede i det sving? Hvordan bremser man?
Og der skal man altså have den rigtige bremsteknik, og man skal finde ud af, at man behøver ikke at hive i begge bremser hele vejen ned. Man kan godt give loss, men det er også et spørgsmål. Hvor tør man give loss, og hvordan bremser man? Hvordan kommer man rigtig ind i svinget? Og det er der, hvor jeg synes, bare lige for at vende tilbage til det,
at der godt kunne være noget mere organiseret træning af nye cykelrytter i Danmark. Ikke kun cykelnavn, men generelt, fordi det er blevet så stor en sport. Vi har så meget fokus lige i øjeblikket på alle de her utrolig dygtige
danske cykelrytter, vi har, der ligger og vinder løb over hele verden. Det betyder masser af cykling i tv, masser af folk, som har lyst til at komme ud og cykle. Super godt for folkesundheden, men der er også nogen, som er inden i et styret. Selv dygtige
cykelrytter, som vi ser med Vingelgaard sidste år og så videre. Og der er lidt mere generelt gørt opmærksomme. Hvad ved jeg? Det kan jo alt blive fra nogle YouTube-videoer eller et eller andet form for forløb, man får,
når man melder sig ind et eller andet sted, eller man bare begynder at cykle. Jeg ved ikke, hvordan det skal organiseres, men det er bare sådan en opfordring.
Andreas
Men også måske en opfordring til dem, der er lidt uerfarne og nye rytter, når vi er afsted på cykelnævn, det er jo at være ærlig omkring det. Og især også, hvis man på første nedkørsel mærker noget nervøsitet osv. Der er jo nogle coaches med på alle holdene.
Bo er jo en af dem. Det er rigtig vigtigt, fordi man har svært ved altid at overskue en stor gruppe, eller en større gruppe, når man er coach, og man selv kører. Lige være op, være ærlig omkring det. Præg coach på skulderen og sige, jeg har faktisk ikke super erfaren i det her. Kunne du tænke dig lige at hjælpe mig?
Ligesom Claus sagde det her med, må jeg lige køre bagved dig på den næste nedkørsel, og bare lige se, hvordan du tager svingen osv. Altså masser af hjælp og hent i gruppen.
Bo
Vi er jo opmærksomme på det, og vi forsøger også at gøre noget løbende med nogle nedkørselsvideoer, vi lavede op fra Kolde Køjold sidste år, hvor vi så med et kamera monterede på
Claus
brugerkroppen. I øvrigt måske den smukkeste nedkørsel, jeg nogensinde har kørt. Fuldstændig. Sindssygt nedkørsel. Med sådan en natur, der bare ændrer sig for hver 500 meter nærmest. Jeg kørte nedover sammen med Peter Tjannef,
og vi lå og kørte lidt om Karp nede af. Og så dengang rak man bare sådan, ligesom man gør ude på almindelig landevej, eller hvad hedder det, inde i bykørsel. Så rækker man lige en hånd op og siger, nu stopper vi altså, for nu skal vi tage nogle billeder. Og det var bare hele tiden, nu skal vi tage billeder, nu skal vi tage billeder.
Det var fantastisk.
Bo
Vi må også gense den video, bare lige for skønhedens skyld. Ja, jeg er overbrødet over. Men noget af det, som vi forsøger, det er jo selvfølgelig at skrive os ud af det, fordi vi er trods alt næsten 600 rytter, inklusiv coaches, som vi skal forsøge at komme ud til.
Men vi har tidligere nævnt i vores spørgeskema op til, hvis du er uerfaren, vil du have guidance fra coaches? Ja tak. Og så grupperer vi dem, som er lidt usikrere. Men vi har også taget konsekvensen af, at der har været nogle styr,
der har været nogle af dem, som er usikrere, som så bliver endnu mere usikre, når der kommer en eller anden fartjjævel forbi en nedad, og tænker, skal man følge et trop? Er det det, man skal? Og farten er jo bare ens fjende nedad, hvis ikke man har styr på de ting, du lige har nævnt.
Derfor har vi så introduceret det her neutraliserede nedkørsel, som du da også ville synes er galamatieres måske, fordi du har styr på det, men hvor vi er en coach, der danner fortrop, og en coach, der danner bagtrop, og så lidt som perler på snor, så kører vi neutraliseret. Det vil sige, at vi holder ikke vores bremser i bunden og er overforsigtige,
men vi kører i flow, som man kalder det. Det vil sige, at vi har kontrol over det i svingene, vi har afstand til hinanden osv. Det er et kodex, vi har etableret for at undgå styrt. Men vi håber også, at dem, som kører med os, bliver bedre til at køre ned,
fordi de får en fornemmelse af, hvordan vi navigerer den her slange sig ned gennem Havnholdsvingen, og hvordan kigger man ud til siderne for at tænke 10-20 sekunder længere frem osv.
Så det er så lidt brødrende, den der, hvor man er i det vilde vestende nedad. Det er den sikkerhedsforanstaltning, vi synes er vigtig for at undgå styrt, fordi vi er her for at besejre de afgørende turstigninger,
og naturligvis skal vi ned, og det vil vi gerne have, at alle kommer, sikkert.
JONAS
Men så lad os gå på stigningerne, og lad os diskutere, hvad kræver det for et hoved at gå på de her stigninger, kære psykolog?
Bo
Det kræver mest for benene, det kræver også meget for hovedet, fordi jeg tror, det begynder helt fra, hvor vi er nu eller en dag tidligere, hvor man går op med sig selv, hvad er det for en oplevelse, man gerne vil have dernede.
Og jeg har nævnt utrolig mange gange den her definition med den gode oplevelse. Og det er jo ikke kun træningsmæssigt, men også i hovedet. Hvad er realistisk for mig, når jeg står dernede, fire dage foran mig, vilde turbjerge, op til 13-15 bjerge, alt i alt.
Hvor står jeg? Hvor parat er jeg? Hvordan vil jeg angribe de fire dage? Hvad siger jeg til mig selv? Den her visualisering og mentale tilgang til den her store udfordring. Hvad kan jeg gøre for, inden der giver mig en god oplevelse?
Og jeg hører alt for tit, når vi står der på bekeringspladsen, dag et, 20 minutter i afgangen, og så hører man den der snak, ej, jeg burde også, jeg skulle også have trænet mere, jeg er spændt på, om formen holder,
nu må vi se.
JONAS
Men Bo, vi er så også lidt tilbage til det, vi prøver at have som det her mantra, at cykelrytter kommer til at tale sig selv lidt ned. Og det er simpelthen åndssvagt. Der er ekstremt meget lav performance i forbindelse med,
at man taler sig selv ned. Det er simpelthen for dumt.
Bo
Ja, det er absolut ikke bidragende på nogen måde. Det er kun med til, når det går rigtig ondt i benene, at man siger, at det er også derfor. Jeg fik heller ikke trænet, så det er helt okay, at jeg holder pauser og tudrer i hvert sving. Altså alle de der ting, som man bare ikke burde have.
At man kan sige, at nu er jeg her, og jeg har gjort alt, hvad jeg kunne, hvis jeg har gjort det. Men hvis du hele tiden ervet over, at du ikke lige fik udført den her træning, du fik ikke lige kørt de her kilometer, du gerne ville, du ville alle mulige ting, men du har ikke fået det gjort.
Det er jo en beslutning lang tid før, at du står på parkeringspladsen. Og det er det der, der er det mentale spil, som så bidrager til, når du har det hårdt, så ved du, hvad du har at gøre godt med. Så ved du, har du fået... Hvis du ikke har fået trænet nok, så er det fint nok,
at du stopper i hvert sving. For mange år siden, sygdene af regissoren siger, at alt du æs, det er så pisse ærgerligt, hvis jeg skal til at stoppe i svingene. Hvem siger det ikke? Det er der til, at hvis det er det, der gør, at du kommer op.
Så man opbygger nogle tanker om en selv, som er urealistiske. Hvis ikke man træner, ikke i benene, men træner hovedet hjemmefra og siger, hvad er det for en viljestyrke, jeg har arbejdet med? Hvad er detvilken mental mindset har jeg? Hvilke positive elementer fokuserer jeg på?
Og sammenligner jeg mig ikke med alle andre? Det er en stor blanding af mange ting, men det er bare nogle af de overvejelser. Når jeg får spørgsmålene, så er det nogle af de ting, jeg fokuserer på for vores rytter.
Andreas
Kan man hjælpe sig selv ved at sætte delmål? Når man står nede for bunden af Tumelé, og der er plus 20 km op, og man har kørt den første kilometer, og man synes, det er rigtig hårdt. Så hvis man
tænker sig til toppen, så er der virkelig langt ikke. Kan man sådan strategisk op i hovedet sætte sig nogle delmål, der gør det mere spiseligt nemmere
Claus
for sig selv? Altså jeg gjorde det et år, og du var med på, at jeg faktisk dagen inden vi skulle køre Tourmalet, Dennis Ritter var med også og havde ligesom fortalt alle de her sjove historier, og alle de historiske, der nu er at fortælle om Tourmalet
osv., og så sagde jeg lige til Dennis, inden han gik af, lad lige Tourmalet-profilen stå på. Jeg har kørt tourmalet nogle gange, og den har været ret hård ved mig. Så jeg sagde, lad lige tourmalet-profilen stå på, så vil jeg lige prøve at gennemgå for,
jeg tror nærmest bare 300 med på den tur, jeg tror det var året inden vi deltog. Så det var en af de absolut største ture. Jeg havde sådan en kæmpe auditorium der, eller spisesal, hvor alle sad, og nogen havde måske kørt den før, og andre var lidt bekymret for, hvad der nu var dagen efter.
Og så får jeg den der profil på, og jeg tror, den er 23,5, alt i alt, hvis man tager det hele med. Og de første fem kilometer, det er sådan et ret flat indløb. Og når jeg siger flat, så er det sådan, at det kun stiger 5%.
Og så siger jeg til dem, at hvis man var derhjemme, så kunne man godt finde på at give den gas. Så på de der første fem kilometer, tag den med ro. Så begynder det at stige lidt, tag den med ro. Så kommergynder det at stige lidt. Tag den med ro. Så kommer man til sådan en lille tunnel. Og en lille sidehistorie, det er, at
første gang jeg kørte den, der blev jeg overhældet af et muldyr i den tunnel.
JONAS
Et meget hurtigt cykleret
Claus
muldyr. Det var så ikke på cykel godt nok, men det sagde jeg i flere videoer af det. Nej, men tag den med ro der. Og så kommer man op til en lille by, der hedder La Monge. Og i La Monge, der er der sådan en lille torg, og der er en lille café. Og der kører man lige ind, og så sætter man sig lige på La Monge.
Bo
Sammen med Jørgen Gurt.
Claus
Og så efter La Monge, der er der fire kilometer til toppen. Og der tager du den med ro. Og når du så er på toppen, så kan du give den gas nedad. Men det sjove af det hele, det var, at der er jo den her, for mange, en forventning om,
jeg skal ikke have cyklen. Jeg skal køre hele vejen op. Jeg skal ikke have cyklen. Og det er jo fint nok, og den har jeg også selv haft, og alt det der. Men når man ligesom kommer ind i en tankegang, der hedder, jeg skal jo egentlig bare bestige det her bjerg,
det er sådan set lidt lige meget, hvordan jeg gør det, så er det okay at stå af. Og er man bekymret for, at der er nogen, hvad tænker andre, så er det jo godt, at man lige har mobil til dem, og så kan man bare lade sig, hvor man lige står og tager nogle billeder. Men det der råd, jeg giver dem med, at man lige kan købe ind i La Mouche og få en kop kaffe,
jeg tror, vi sad for 50 cykelnavrytter derinde, ikke? Og det var super hyggeligt. Og der var også et par stykker, som var gået helt kolde, og jeg havde heldigvis noget vingummi med, og så fik de lige et par vingummi-bamser der, og så kom de på toppen
igen, og vejret var godt. Og vi sad der, og vi nød det jo. Vi nød, at vi sad på Tourmalet. Vi cyklede, vi cyklede for en god sag, og vi havde det super hyggeligt alle sammen. Og så fik vi kaffe og cola, og så købte vi videre, og vi kører mod toppen.
Og to kilometer op ad den sidste stigning, der er op mod toppen af Tourmalet, der kommer der lagmager. Og så rækker jeg om i baglommen efter et kamera, for jeg skal lige tage et billede af de her lagmager. Og så rækker jeg om i lommen, og hvor fanden er min telefon?
Så ligger den i La Mojire, så jeg må køre ned igen. Og så snart jeg kommer derned, så kommer ham der, krogfatter, han kommer og... ...telefon! Og det sjove af det hele, det var, at der var nemlig bagtroppen.
Jeg kan ikke huske, om det var dig, Fajt, der var en coach og en bagtrop. Og de siger, at jeg kom ned, som jeg den forkerte var, jeg kørte ned i. Det var sådan lidt, hvad fanden laver han? Men jeg er lige to kilometer ned til La Monge, måtte hemme med min telefon, og så kørte tilbage op. Men jeg havde sindssygt gode ben efter den pause.
Og det er også det, man skal lægge mærke til, atår man sidder der, og man kan være helt færdig, så en lille bitte pause, hvor man lige får noget at spise eller lige noget at drikke, bare lige giver benene lidt ro, så kan man have vanvittigt gode ben derefter.
Og så få en god oplevelse de sidste kilometer, i stedet for at det er sådan lidt helvede at komme op.
JONAS
Og det er måske også noget, man kan sige til sig selv. Det er, at udover at man måske ikke gerne vil køre op på en eller anden tid, men måske er det vigtigste mål at køre op med en god oplevelse. At det er ligesom det, der er det. Altså, at komme op med en god oplevelse i kroppen, og med de andre.
Bo
Og også at være tro mod sig selv, og sige, hvad er det med målsætningen? Vi er jo ikke et land, der gør os fantastiske bjergerøtter, nødvendigvis. Og en ting er så at grave dybt og følge andre,
fordi jeg har jo trænet med dem, så burde de også køre samme tempo. Men hvis du lige er på bekeringspladsen og har sagt, jeg holder det her tempo, for jeg disponerer, det har Bo fortalt mig, det skal vi, både på dagene, på stigningerne. Og hvis man så følger trop, fordi det
bør man jo, og skal man jo, og går fuldstændig død to kilometer før toppen, så har man fejlet. Så har man ikke holdt sig til sin egen plan, den indre dialog af gået af sporet. Og det synes jeg er ærgerligt. Så det kan man
godt sige til sig selv inden. Og det her med målsætningen, det er fire dage. Altså, du har også fejlet lidt, hvis du har haft en supergod dag og kørt flot tempo og uden pause osv.
Og så lægger du tre yderligere dage i første afstillingen inden i en weekend. Det er ikke en god oplevelse.
JONAS
Jeg synes, det var et godt eksempel med at få delt bjerget op i nogle etaper. Og så tænke, nu skal jeg lige op til den café, nu skal jeg lige op til det punkt, og det er pisseflot deroppe. Vi snakker jo tit om det, Andreas,
også når vi bare cykler flat. Vi skal prøve at have en tur, hvor vi har negativt splitter. Det er ikke sådan, vi har hørt, at man skal gøre det. Det vil sige, at anden halvdel af turen er faktisk bedre kørt end første halvdel.
Og det er jo ligesom du sagde, Claus. Lad nu være med at jern op de første fire kilometer.
Andreas
Stil og roligt. Kom nu i gang.
JONAS
Måske fokusere mere på, at man har et godt trøje, og at man har et højt kadence. Så sådan nogle ting der. Fordi man skal jo nok få brændt sig selv af på et eller andet tidspunkt. Men det er bare meget fedt at gøre det til sidst.
Claus
Altså fire dage med de bjerge, der er lagt ind hver år i cyklenævn, der skal man nok få brændt sig selv af.
JONAS
Ja, det er jo nemlig det.
Andreas
Du slår tit på, Bo, det her med, at cyklenævn er jo ikke et cykelløb. Det er jo en cykeloplevelse. Så det er vigtigt, især for dem, cirka halvdelen af dem, der skal med i 25, er nye rytter. Og det er fint allerede i træningen nu, forventningsafstemme op i hovedet, hvad er det egentlig, der venter?
Det er nemlig den gode oplevelse, forhåbentlig.
JONAS
Men vi sidder jo ikke og siger her hos psykologen, at det nok skal gå, hvis man bare tænker sig godt om at have positive vibes op i sit hoved og køre noget mindfulness op ad vejret. Det er ikke det, vi siger. Selvfølgelig skal der trænes. Og jeg kan også huske, at sidste gang, vi snakkede med Eske Lippesen,
han havde jo det her 95-5, hvor han siger, altså 5 dele af det, eller 5%, det handler om Selve resultatet 95, det er jo alle omstændighederne Alle indsatserne, det at man gør sig klar Og han sagde jo også
Det der med at komme derned i god form Det gør jeg bare godt for hovedet Så man kan jo selvfølgelig på en eller anden måde Manipulere sit hoved til, at man er i god form Men man kan også bare sørge for at være i god form Fordi det har positiv indvirkning på hovedet
Bo
Vi kan komme med en lille udfordring Og opfordring til alle vores rytter derude, at der er lidt over tre måneder, til vi sidder i sadlen, alt efter hvilket hold, man er på. Og nu har man sandsynligvis fået skabt sin gode base,
fundamentet for ligesom at både træne videre mere intensivt.
Claus
Siger du det med, at der er nogen, der er begyndt?
Bo
Ja, der er faktisk nogen, der rent faktisk har købt en cykel og sat sig på den. Men du klarer det jo med dine 800 kilometer forinden, og så er det det.ikke. Nej, men at sætte sig ned, så alt ikke kun handler om at spænde benene rundt på en cykel,
men også at være realistisk med at lave en plan. Nogle målsætninger fra nu af og frem til, vi tager afsted. Så den her realistiske syn på, hvad skal der til for at opnå den gode oplevelse. Og så kan man allerede nu også begynde at tale ind i,
med den forudsætning, jeg har med familie, med arbejdstider, med form og andre ting, hvad er det, jeg realistisk set kan se ind i? Og den udfordring, vi kan give dem nu her, det er at sige, sæt jer ned og lave den der plan. Tal med jeres
holdkammerater og hold jer til dem eller juster undervejs alt efter, hvor meget eller hvor lidt I får trænet. For det giver ikke meningen nu at så sidde og sige, jeg skal køre holdet. Jamen, du har aldrig kørt bjerge før. Nej, men der kører
mine gode venner. Jamen, I kører jo så og så hurtigt. Ja, det skal nok gå. Jamen, så fejler man på forhånd. Så udfordringen må være, sæt jer ned, lav en realistisk plan med noget visualisering, noget hvad vil jeg sige til mig selv fra nu af
til vi skal afsted. Og så accepterer vi, hvis vi er nødt til at ændre forudsætningerne dernede.
JONAS
Det kunne jo også godt være, at det var meget fedt at cykle med nogle andre end sine gode venner, for dem cykler man jo alligevel med. Det er jo også en del af hele oplevelsen, at man møder en masse fantastiske typer rundt omkring på
Andreas
bjerget. Man kan virkelig hurtigt blive gode venner med andre på sådan en stigning. Så det er bare at holde sig til. I så det med vingummier.
Claus
Ja, for at sige. Jeg har en anden lille historie fra Tourmalet, fordi jeg lå et år, og jeg var presset. Der var syv kilometer til toppen, og jeg kørte syv kilometer i timen. Jeg vidste nok,
at jeg var kæft nok. Jeg skal sidde her en time. Så ramte jeg seks kilometerpunktet. Jeg kørte jo seks kilometer i timen. Så tænkte jeg, at jeg stadig skal sidde her en time.
JONAS
Var ude og stadigvæk i gang? Det var ikke stoppet af sig selv?
Claus
Det var derfor, fordi der kom så ind her en lille gruppe. Fire mand. Der sidder bubber blandt andet. Jeg kørte op til de fire mand og tænkte, at jeg bare skal sidde her lidt. Jeg skal bare lige sidde her lidt og komme til mig selv. Så siger min GPS, at jeg vil skifte til gang.
JONAS
De kørte sgu for langsomt, og så kørte jeg fra dem. Det var simpelthen det loss i røven, du skulle have med fra de GPS'ere. Der er mange måder at tale til hovedet på.
Claus
Der var min GPS lige, vil du skifte til gang?
Andreas
Man kan jo godt høre Claus, du har jo nogle historier på banen i forbindelse med Cykelnerven. Kan du ikke lige, inden vi skal have Jesper ind i stedet for dig, kan du ikke lige fortælle lidt om, hvad er ind i din historik?
Hvor mange år har du været med?
Claus
Jamen, jeg har jo sådan set været med fra start. Har du det? Ja, jeg var med i det aller, aller første år, vi kørte Cykelnerven, som har været nu Andreas 12 år siden. Og det år, der var vi 55 afsted. Og det var jo et nyt projekt, og cykel, eller hvad hedder det,
Skleroseforeningens forsøg på, at lave et velgørenhedsprojekt. Jeg havde cyklet en del, og havde bl.a. kørt Rynkeby før, og syntes godt om det. Man kunne godt tænke sig nogle lidt større udfordringer. Og så havde jeg en relation til sklerose,
i at min mor var en meget, meget dygtig fysioterapeut, der havde haft succes med at behandle sklerosepatienter. Så havde jeg haft sklerose inde på livet, for jeg var en helt lille dreng. Vi havde et aflangt hus, hvor den forreste del var klinik, og den bagerste del var der, vi boede. Men når jeg kom hjem fra skole, så lå der tit sklerosepatienter
inde på stuegulvet, og blev punket igennem af min mor. Og det hun havde, som mange andre fysioterapeuter ikke havde, det var for det første ingen berøringsangst, og for det andet ingen kæremor. De der sklerosepatienter, de fik tæsk, og der var ingen
selvmedledenhed. Du kan godt, du skal, osv. Og hun er en enorm succes med at både pumpe noget selvtillidende i de her mennesker og få dem vist, at selvom de havde den her forfærdelige
sygdom, at så kunne de godt gøre alle mulige ting, som de måske inde i hovedet havde fået overbevist sig selvom, det kunne de ikke, eller andre måske endda havde fået dem overbevist om det. Så da Skleroseforeningen ringer og spørger om hjælp af ambassadør,
så var det næsten sådan en cirkel, der besluttede og sagde, det vil jeg sindssygt gerne. Og så var vi med der første år, og så har vi jo kørt siden. Peter Tjernle fra jeg var ambassadør første år der, og har været ambassadør lige siden.
Andreas
Så når vi kigger frem til sommer, Claus, hvad er det så, du glæder dig mest til?
Claus
Nedad.
Andreas
Nedad.
JONAS
Du kører op for at køre ned.
Bo
Og hvordan er det, du kommer op for at køre ned?
Claus
Det er jo det, jeg har jo sagt mange gange. Der er simpelthen for få skilifter i international cykling. En lift op og så ned, det ville være perfekt til mig. Sådan.
JONAS
Du er en fantastisk ambassadør, det må man bare sige, Claus. Og meget stolt.
Claus
Og stolt.
JONAS
Hvad hedder det? Vi skal til at have besøg jo. Ja, det skal vi. Så vi skal udvide vores lille møde. når vi snakker om solen eller guldet, så er han der jo.
Andreas
Godt, fedt Jesper, at du også kan være her. Hej Jesper. Skønt. Hvad hedder det, Jesper? Kan du ikke lige uddybe, hvem vi har siddende med her i studiet i dag?
Jesper
Jo, det kan du tro. Og tak fordi jeg måtte være med. Jamen, jeg er jo som sagt, jeg hedder Jesper, kommer fra, jeg bor i Ballrup med min kone og to børn. Og som I siger, ja, jeg er jo så guldrytter her på Cykelnerven.
Fik konstateret sklerose tilbage i 2013. Faktisk da man jo egentlig startede Cykelnerven. Så jeg var så ikke med fra starten, kan jeg så sige. Men det er tredje år nu, at jeg er så heldig at ske med til Frankrig.
Og jeg glæder mig usandsynlig meget.
Andreas
Fantastisk. Vi glæder os også rigtig meget til, at du er med igen. Kan du ikke prøve lige at fortælle også de sådan lidt ikke indvide i det, Slerose, hvad er det for en sygdom? Hvad er det for en sygdom for dig? Fordi det er jo også noget af det, vi har hørt i de andre
udsendelser. Det rammer jo meget forskelligt.
Jesper
Det rammer utrolig forskelligt. For mig, jeg fik det faktisk konstateret via en synsnævbetændelse, som jo er kendt som at være et forstat til Slerose. Så det var ikke noget med, at jeg havde følelseforstyrrelser,
eller noget som helst. Det var simpelthen, at jeg havde sløret syn på det ene øje, tog nogle ord og findede ud af, hvad det egentlig var, men det var så sklerose. Og har jo så levet med det siden, og har haft nogle af de her attacks også siden,
hvor det har været følelseforstyrrelser, og havde blandt andet sidste år en måneds tid, før vi skulle afsted, sidste år, en måneds tid før vi skulle afsted, hvilket egentlig berørte mig rigtig meget på det tidspunkt, fordi jeg var rigtig stor og tænkte,
uh-ha, kan jeg nu ikke komme med ned og cykle? Så den her, det er jo meget en sygdom, der lever i hjernen selvfølgelig, fordi det er der, de der pletter, de er. Men også i tankerne,
fordi at det er meget det her med, hvad sker der egentlig i morgen? Og det er egentlig det, der også er drænende på som sklerosepatient.
Andreas
Og de her attacks, som vi jo hører om, kan du prøve at sætte lidt ord på? Hvad er det for en størrelse? Hvordan rammer det?
Jesper
Altså for mig har det ramt i, at det har simpelthen været den ene side af arm og ben, hvor følelsen bare er anderledes. Som man plejer at sige, når du går i bad, og vandet føles mærkeligt, eller føles anderledes på
dit højre ben, end det gør på det venstre. Første gang tænker man ikke over det. Tænker man, har jeg ligget forkert i sengen i nat? Når man også gør det dagen efter, og dagen efter, så tænker man, så var det nok egentlig ikke kun det. Så var det nok den der nye plet, som de snakkede om sidste gang
jeg blev scannet. Så det er den måde, det ligesom i hvert fald har ramt mig på. Men igen, det er jo meget forskelligt, fordi nogen fortsætter det jo med, at det snorer i den ene side af kroppen. Heldigvis for mig har det så stoppet igen.
Men det her, man går, som jeg siger, hele tiden med tanken om, hvornår vender den så tilbage? Fordi det er der jo desværre store risikoforne gør.
Andreas
Og så er du jo en aktiv cykelrytter også. Jeg havde fornøjelsen af at opleve det for lidt tid siden, hvor vi var ude i Ballerup Super Arena og kørte noget banesykling. Det var mega fedt. Men kan du ikke prøve at sætte ord på det her med et cykelliv
med sclerose? Hvordan er det?
Jesper
Jo, jeg kan faktisk huske, da jeg første gang fik konstateret sclerose og sad foran sygeplejersken på Glostrup Hospital på det tidspunkt, sagde hun, at det er vigtigt, at man holder sig i god form. Og der er det også meget
forskning, der har vist her de sidste mange år, at det skal man jo, at det er gavnligt, selvfølgelig for sklerose, men også for mange andre ting. Og allerede på det tidspunkt cyklede jeg. Jeg har cyklet i mange år,
kun på motionsplan, men hvad det hedder. Så for mig er det at cykle egentlig blevet en naturlig del for at holde mig i form. Også selvfølgelig for at holde sygdommen i skak, hvis man kan kalde det det, for jeg kan godt
mærke forskel på, om jeg får kørt min kilometer, så at sige. Eller mine timer. Måske mere end kilometer. I forhold til, at jeg ikke gør. Bare fysisk og mentalt er jeg meget mere ovenpå, når jeg har været en tur på cyklen.
Så derfor er det virkelig godt for mig.
Andreas
Og det er jo ikke kun godt for dig. Det er jo forskning, der også bakker op, at det her med at holde sig i gang og træne er virkelig en god måde at holde sygdommen ned på, så det jo synes jeg også er en fin historie i forhold til Cykelnerven, at det giver jo mening
faktisk også for jer med cirrhose. I dag, der har vi jo snakket lidt om det her mentale, så det kunne jeg også godt tænke mig at have med, fordi det har vi også snakket om i dag. Det kan godt være, at vi synes, vi har nogle mentale kampe, når vi sidder på
bjerget, men det kan jo faktisk ikke helt sammenlignes med det, som jeg guldrytter i større eller mindre grad sidder med. Men kan du ikke prøve at sætte os lidt ind i hovedet på dig, når du sidder på Tourmalet eller sidder på
en af de store tænder nede i Frankrig? Hvad fylder?
Jesper
Jamen altså for mig, så bliver det jo ligeså meget en motivation at køre i guldtrøjen. Inden jeg startede på cykelnavnen, har jeg faktisk aldrig sådan rigtig talt om, at jeg havde skorose. Så det er meget nyt for mig at vise det offentligt.
Men den opbakning, som Claus nævner med, at man får high fives og kommentarer, når man sidder i den der, gør virkelig også, at man får mere energi.
Men den opbakning, som man får fra alle andre ryttere, gør rigtig meget. Men for mig personligt er det også en kamp at sige, at jeg kan bevise over for mig selv. Jeg skal ikke bevise over for andre, men jeg kan bevise over for mig selv,
at selvom jeg har sklerose, så kan jeg godt køre. Og jeg kan godt køre fire dage i bjergene. Og det er min motivation, og det er den, jeg sidder med inde i hovedet de sidste dage på en af de
stejle stigninger, og man kigger ned, og der står 13 procent, og tænker, puha. Men jeg tænker, nej.
Claus
Men jeg kigger ned, og der står der 13 procent, og så ser Jesper komme kørende forbi, så tænker jeg, puha.
Andreas
Jamen kan du her, inden vi runder af, kan du sådan prøve at sætte ord på, hvad betyder det for dig at være med, nu har du været med i Cykelnerven et par år, men har levet med sygdommen i længere tid. Hvad har det betydet for dig at træde ind i Cykelnervenfamilien, som Jonas kaldte det i introduktionen her?
Jesper
Jamen, det har jo betydet utrolig meget. Altså, gode bekendtskaber selvfølgelig, og venskaber, og det her med igen at kunne få lov til egentlig at vise verden,
eller hvad kan man sige, med den her med, at vi kæmper for noget, og for noget godt, og det der med at få lov til egentlig også at få lov til at samle ind til noget, som jo gavner mig selv. Det er jo lidt specielt, synes jeg.
Og det med at være med til at prøve faktisk. Og få noget ud af den forskning, som vi samler ind til. Gør mig jo utrolig glad. Og gør mig også stolt for at være med.
Og jeg håber, at jeg kommer med igen flere gange end kun i år.
Andreas
Det tænker jeg da helt sikkert.
Claus
Føler du også lidt, at det måske er blevet sådan aftabuseret lidt? Altså det her med at tale om sin sygdom og om, at man har sklerose?
Jesper
Ja, faktisk en del. Jeg er jo nu... I går, kan jeg så sige, havde jeg egentlig en seance på mit arbejde, hvor jeg havde spurgt, om ikke jeg måtte komme og forklare, for mange har jo hørt det her cykelnærven, at jeg jo deltager i det.
Og jeg har været så heldig, at min arbejdsgiver har givet en donation til min indsamling. Så på et fælles møde stillede jeg mig op og fortalte, hvad er cykelnærven. Og også fortalte, at den der guldtrøje, jeg kører i, det er ikke fordi, jeg har en føretrøje.
Jeg fører ikke et cykelløb. Men det er en måde at vise på, at jeg måske kæmper en anden kamp nede. Og utrolig positiv feedback fra mine kolleger, der jo egentlig synes,
man er egentlig også meget grænseoverskridende for en selv at stå foran sine kolleger og fortælle, det er mig, og jeg har altså det her også at slås med.
Claus
Der var vel også masser af kolleger, som ikke var klar over det.
Jesper
Også det, ja.
Andreas
Og inden vi lige runder af med dig, Jesper, vi skal lige have med, altså nu har du været i Alberne et par gange. Nu skal vi til Pyrenæerne.
Jesper
Er der noget, du glæder dig mere til end andet? Jeg har cyklet rigtig mange bjerge, men aldrig i Pyrenæerne. Så jeg ser vildt frem til at komme derned. Jeg har jo kun hørt, at det skulle være smukkere end Alberne. Måske også lidt mere barsk end Alberne.
Det ved jeg ikke. Men stigningerne tænker jeg hårdere. Lige gyldt om det er alberne eller pyrenæerne, men ser jo utrolig meget frem til, og har jo ønsket virkelig, virkelig meget at komme derned. Så jeg er utrolig glad for det blik.
Kører vi Per Surt?
JONAS
Ja.
Claus
Vi kører Per Surt. Der kan jeg fortælle dig, Jesper, at på toppen af Per Surt, der ligger der et lille pandekagehus.
Jesper
Det har jeg hørt om, ja.
Claus
Og nu skal I høre, for jeg har gode nyheder til alle jer, der sidder her, og alle jer, der sidder og lytter med. Jeg har telefonnummer på dem. Det fik jeg det sidste gang, vi var der. Så jeg kan ringe til dem og fortælle, at nu kommer der altså 250 sultne
cykelryttere, mænd og kvinder. Så de kan godt gå i gang med at lave pandekager, fordi de var helt i chok sidste gang, vi kom. Og hvis de kan sætte prisen op, så er det 12 pandekager for 6 euro. Det er korrekt,
Bo
det er korrekt. Og vi kommer der faktisk flere gange, fordi vi krydser jo truppen fra nord vest til øst, øst til vest, så du kan få masservis af Panikær.
JONAS
Det er sådan et stjerneløb rundt om det der.
Claus
Cyklen er jo nye højder. Men jeg vil lige sige, Jesper, bare lige godt råd. De tager kun cash. Ingen kreditkort. Så husk lige at have 10 euro mere op der, så får du både til Panikær og en cola. Ej, det bliver godt.
JONAS
Jeg har lyst til at lige sige til dig, Jesper, jeg sidder her og bliver vildt imponeret igen på de her historier. Jeg har jo ikke været med før, og har heller ikke oplevet det nede i bjergene, men jeg er altså vildt imponeret og glad for, at du og de andre stiller op
og vil samtale om det her i Radio Cykelnævn, og i særdeleshed selvfølgelig, når vi er sammen om det. Og det der med at bare lægge kortene på bordet og sige det, det går vi jo andre jo også, og alt muligt, og fedt er rundt med ens skabanker,
eller whatever det nu kan være, og det er jo bare ekstremt eksemplarisk og modigt. Nu snakker vi lidt om det her med modet til at køre nedad, men modet til at sige det højt og give sig selv til at kende,
det synes jeg er vildt stærkt. Altså, kæmpe respekt.
Jesper
Jo, tak.
JONAS
Så tak for samtalen. Nu er jeg mest lydet til den lige her. Så godt. Vi skal videre, Andreas, i vores etappe her.
Andreas
Ja, nu flytter vi os ud af studiet. Vi skal en tur til Jylland. Vi skal til Ryegnen. Faktisk deromkring, hvor vi jo har fællestræning i april, når vi skal have fællestræning i Jylland.
Og ham vi skal snakke med, han er faktisk en del af den planlægning. Det er ikke det, vi skal snakke om nu. Nu skal vi faktisk snakke med ham, fordi han er rigtig dygtig fundraiser, og så er han også en repræsentant for en af vores hovedsponsorer, nemlig fra Vestas. Så nu skal vi ringe op til Frank.
JONAS
Ja, jeg er spændt på, om vores du-kan-tale kan ringe helt til Ry her, for nu sidder vi jo inde i København, men lad os gøre det. Er der en Frank i den anden ende? Det er der i hvert fald.
Andreas
Sådan. Fedt, Frank. Velkommen til Radio Cykelnerven.
Frank
Tak.
Andreas
Frank, du er jo vores kaptajn for vores Vestas-hold, så jeg kunne godt lige tænke mig at starte der. Kan du ikke lige starte med at fortælle om samspillet mellem Cykelnerven og Vestas, og den historik, der er der?
Så kommer vi ind på dig lidt senere.
Frank
Jo, altså Vestas er jo, det er jo femte gang, at Vestas er med som hovedsponsor. Ud fra at man fra Vestas er jo, vi er jo sådan en virksomhed, som gerne vil gøre noget godt for menneskeheden helt generelt.
Vi sætter vindmøller og ser på en grønnere omstilling. Men vi ser jo også menneskeligt på tingene, og ønsker jo faktisk også at gøre noget sådan, ikke bare for i dag, men også for fremtiden. Og sklerosepatienter,
det er jo helt sikkert nogen, som vi kommer til at se i mange år endnu. Men hvis vi kunne gøre noget for ligesom at være med til at støtte. Og man kan støtte mange steder, men man har jo så valgt, at Skarhusforeningen, det er en af dem, som vi ligesom går med i også.
Andreas
Hvad hedder det? Kan du ikke lige prøve at fortælle? Fordi I ikke er indviet. I er jo også et hold, ligesom vi har Østjylland, og vi har Trækantområdet, og vi har Storkøbenhavn. Så har Vestas jo også sit eget hold. Hvad er det for et fællesskab, I har i Cykelnæven?
Frank
Ja, altså vi er jo alle sammen, man skal være ansat i Vestas, man skal arbejde i Danmark. Det er sådan ligesom præmissen for at kunne søge om at komme med. Så er det kaptajnerne. Vi var to, vi er desværre kun én kaptajn tilbage i år.
Jeg arbejder lidt på at få en af de andre overtalt til at være med i rollen. Men som kaptajn er jeg jo med til at udvælge holdet i sidste ende sammen med vores direktør og Henrik også bliver vi ligesom enige om, at der er ansøgere, og så hvad har de af motivation for at kunne gå ind i det her.
Vi skal helst være så bredt repræsenteret ud i organisationen, vi skal helst være forskellige lokationer, vi skal helst være forskellige køn. Der skal jo plads til alle. Vi ser det ikke som et elite-event, det handler ikke om, at man skal have cyklet 25 år og er vant til at cykle 70.000 km om året. Det er en event, hvor vi skal lære hinanden at kende på tværs af organisationen, fordi det er faktisk også det, vi også får ud af det. Hvor vi lærer hinanden på tværs og kan måske række ud til en og så sige, kan du hjælpe mig noget med det her, fordi jeg har brug for det, eller jeg har
stødt muren mod noget her, har du en input eller en vinkel. Og så er det jo en god måde at lære hinanden at kende, når man ikke mindrevis lige nøjagtigt mødes hver dag på arbejde. Vi er jo en stor organisation, vi besidder mange steder. Men så er det bare sådan en god måde også at komme ud og røre sig og have lidt fællesskab og noget man kan snakke om, uden at det behøver være om hvad som arbejde.
Det gør noget godt for de deltagere, vi skaber. Vi forsøger at skabe et hold hver gang, hvor vi er tømret godt sammen, så det ikke er sådan, der dæmmer os og alt muligt.
Vi prøver ligesom at nedbryde siluer. og alt muligt. Vi prøver ligesom at nedbryde siluer.
Andreas
Og Frank, så er I jo også rigtig gode, og det er vi jo super taknemmelige for i Vestas til at samle nogle vigtige midler ind til forskning i slåse. Og jeg ved godt, du helst ikke vil have, at det skal handle om dig, men nu er du jo faktisk lige i år ekstraordinært god til at samle ind.
Du har personligt selv samlet næsten 150.000 kroner ind til jeres Vestas indsamling, og det er også derfor, vi gerne lige vil tale med dig nu. En slags sticky bottle fra en fundraiser til alle de andre. Kan du ikke prøve lige at sætte lytterne ind i,
og de andre cykelnavnryttere? Hvordan griber du den her fundraising-opgave an?
Frank
Jeg vil godt lige starte. Du har fuldstændig ret i, at vi er et hold, så det er ikke fordi, at jeg på nogen måde skinner i den her sammenhæng. Jeg har bare haft nogle gode kontakter, og kunne gribe fat i. Men vi har gjort meget i at prøve at koordinere,
hvem tager fat i hvem, for ikke at de skal være de samme, som de hører fra. Vi kan jo godt have flere, der har input til de samme, eller kontakter til de samme, men så ligesom kun lave én, der tager kontakten. Så har det været meget med at sætte sig ned.
Poul Clausen, som var med sidste år på Vestas holdet, var super som fundraiser. Sætte sig ned og høre, hvad han gjorde. En af de ting, han sagde til mig, var, at jeg satte mig det mål, at hver uge ville jeg prøve at kigge ind i og finde to potentielle,
jeg kunne kontakte og spørge, om de ville sponsere. Det kunne være nogen, vi havde direkte kontakt med, det kunne også være nogen, vi sådan mere, de havde bare lidt kontakt med vindebranchen, nogen som måske kunne genkende Vestas. Men egentlig også at gå ud med den holdning, at
alle bidrager velkommen, ingen for små, ingen for store. Men mere det her med at sige, vi støtter faktisk af konkurrencen til det her. Fortæl, hvad er det, vi ser i det, og så en personlig historie fra mig selv, der kom med i det.
Som du nævnte tidligere. Jeg bor jo i Ry, og der har vi jo den heldige situation, at vi har det i en af de to skloveshospitaler, og derfor har jeg kendt sygdommen rigtig, rigtig længe. Men det her med at pludselig få noget,
hvor man siger, at nu kan man faktisk gøre noget, hvor selvfølgelig får jeg også rigtig meget ud af selv at komme ud og cykle, for at man kommer afsted og møder en masse inspirerende mennesker og får et godt sammenhold i det. Men man gør faktisk også noget, hvor man føler, at man gør noget
for andre, der er uennyttigt. Men så tage den historie med og forklare, hvorfor det er, at det her, lige præcis den her sag for mig er vigtigt. Og så er der jo rigtig mange, som støtter alle mulige andre steder også. Så der er også mange afslag, men så ligesom ikke at lade sig
slå ud af det. Så det, jeg sådan helt klar, eller hvad skal man sige, konkret har gjort, er, at når jeg først har klarlagt, hvem kan jeg tage fat i, så finder jeg ud af, kan jeg tage telefonkontakt, kan jeg tage derud forbi.
Er der en helt naturlig måde at møde folk på? Og klarlægge det, og så ligesom sige, okay, den første, det er typisk en samtale på telefonen eller fysisk. Og så siger, må jeg sende dig en mail på det her?
Og så sende sponsorkonceptet med. Jeg synes, sponsorkonceptet gør det rigtig godt, når man sender det ud, at de kan få en forklaring af det. Og så ligesom tage en snak med dem om, hvad er det, jeg sender til jer, og så sige, jeg ringer til jer om et par uger, og så følger vi op på det, og så snakker vi om det.
Og der er jo nogen, der siger, det havde jeg desværre ikke haft tid til at kigge i, og så skal man følge op og følge op og følge op nogle gange. Og pludselig en dag, så er der nogen, der signer på, og den første gang, man signer ind, så bliver man bare sådan helt halvhøj. Okay, nu skal jeg lige gøre en gang til det her, hvis jeg bare lige kan løse med lidt mere.
Andreas
Så det jeg også hører dig, Frank, det er, at du bytter nok rundt på rækkefølgen i forhold til andre, hvor nogen synes, det er mest behageligt at sende mailen, og så håbe på, at der kan komme et opkald eller en samtale ud af det. Så prøver du faktisk at tage den personlige samtale eller telefonsamtalen,
inden du sender mailen, og det har du haft succes med.
Frank
Ja, det vil jeg sige. Og det er klart, at jeg bare har været i en situation, hvor jeg har haft rigtig mange, jeg har kunnet kontakte. Vi har også gjort rigtig meget i, at det ikke kun er mig, der skal kontakte, så derfor har jeg også prøvet at... Det er jo ikke kun mig, nu har jeg samlet en del ind den her gang,
men du har jo sådan en som Ole på vores hold, han ligger bare konsekvent op på de der 75.000 eller noget i den stil. Så han har også nogle gode kontakter, han har ved. Vi har nogle rigtig gode... Nogle, som kommer igen år efter år,
og der kan man sige, der er man jo så heldig beskåret af, at dem, der gerne vil støtte os år efter år, de er lidt lettere at få med ombord. Men vi er lige så stolte af alle de nye, vi får ud, og jeg vil sige, at en af de allerbedste,
hvor jeg selv føler, at der var der virkelig bare opbakning. Det var faktisk en lille virksomhed, der hedder Linatex, som vi handler med, og da jeg snakkede med ham, så siger han, at vi har sådan et medarbejderlotteri,hvert år. Alle gaverne der kommer ind, i stedet for at de bare er chefen og lige den ene kontakt, der har,
så bruger vi de her gaver til sådan et lotteri, og så køber medarbejderne et løg eller et antal løg, de nu vil. Og de penge plejer vi at give til en eller anden form for velgørenhed. Og det har været nogle andre, der har fået dem i tidligere år, og de plejer at skifte rundt hver en tredje år.
Det kunne være rigtig fint. Og der bliver det så et samlet beløb på cirka 4.000 kroner, som de så kommer ind på indsamlingen. Og det er selvfølgelig ikke det samme som et trøjesponsorat, men det at sådan en virksomhed og medarbejderne går sammen,
så bliver jeg jo sådan helt rørt og tænker, okay, det var virkelig, virkelig bare stærkt. Det er ikke bare en direktør, der siger, ja, jamen, og jeg får mig en plads, eller at, ja, så har jeg sagt ja til det her,
og nu kører vi det ud af marketingsbudget, ikke også? Her er der virkelig en stor opbakning hele vejen rundt.
JONAS
Men Frank, det jeg også har hørt dig sige, det er jo det her med, og det har jeg også hørt fra de andre super fundraisere, at det her med, at man opsøger jo også mulighederne. Altså det, at du har kontaktet den her virksomhed, så opstår der jo en mulighed, og de vil jo gerne hjælpe,
og de har jo sådan en tradition for at hjælpe nogen hvert år, og nu bliver det så Cykelnerven og skilderosesagen, fordi du har skabt den her kontakt. Så det er jo også det der med, jeg synes det er rigtig smart af dig, at du ligesom laver de der delmål,
der siger to om ugen, holder gang i den der gryde, og så rammer du sådan en som ham, og så opstår der en mulighed, fordi du har taget tiden på det. Og det er der mange der, ligesom med deres træning, så tænker de lige et par måneder før, ej jeg må hellere komme i cyklen og begynde.
Det nytter ikke noget, man kan ikke nå at komme i form, men man kan heller ikke nå at lave sin indsamling på et par uger. Altså det er egentlig noget, man skal lade glide ud over hele året. Hører jeg fra jer alle sammen. Og det synes jeg bare er en mega god råd. Det har også
Frank
en stærk indvirkning, at der er nogen, der det kræver lidt mere at finde ud af, hvem er det, man skal have fat i. Og nogen af dem tog det jo med et par måneder at få fundet ud af, hvem skal jeg kontakte. Men ligesom at skabe sådan en
brugtoliste, og så finde ud af, er der nogen af de andre, der har kontakter? Fint, så er det jer, der tager den i stedet for. Fordi jeg havde egentlig i forvejen rigtig mange, jeg kunne kontakte. Men ligesom for at dele opgaverne ud der. Og så handler det også om at fylde op. Altså at finde den der gode kontakt.
Og så sige, at jeg bruger tid på lige at søge på nettet. Jeg får fundet ud af, om det ikke er Peter, der er marketingdirektøren, jeg skal snakke med. Det er faktisk den og den, eller et eller andet. Det kunne være, der var en key account fra vores... Altså det er jo mange af dem, der er vores leverandører.
Og så få fat i key accounten og sige, hvor er det, vi skal hen. Og vi nåede jo lige den sidste på yderste hængende hår, og lige at få lukket en mere med ind, som er kantine-deliverandør til os, med Jespers Torvekøkken.
De sprang med, og de havde to dage til at afgøre det, og det skrev de allerede dagen efter, og så siger de, at vi er med, og vi køber selvfølgelig en plads på trøjen. Så bliver man endnu mere høj og fed. Yes, der lykkedes den, selvom det var svært at finde navn og nummer, så går det godt.
Men vi gør jo også andet. Lige i den sammenhæng skal vi til at sælge romkugler. Jeg har lige lavet en aftale med Jesper Stråkøkken, at de faktisk ud over det sponsorat, så går de også med ind og sørger for at kunne distribuere de her romkugler.
Vi har jo en masse mennesker, der sidder på hovedkontoret inde i Aarhus og på Lindeø. Så sørger de for at få opbevaret omkuglerne, så får vi bestilt nogle til dem, og så kan folk faktisk komme ned og købe dem med det samme.
Så scanner de, og så får de en pakke. Det håber vi jo så på kan give et øget salg, som jo også er noget af det, vi gør. Og så alle de andre ting, vi ellers prøver at sælge. Vi skal jo i gang med at sælge olivenolie også her, inden alt for længe.
Som en af vores rytter, han har kontakt til en i Spanien, fordi han er spansk og brændende ting.
Andreas
Og Frank, vi skal lige have med, fordi nu er det handlet meget om indsamling, men du kan jo også godt lide at cykle. Og jeg ved, at du var en af dem, der blev rigtig glad, da Pyrenæerne blev hævet op af hatten. Kan du ikke lige sige her til sidst, hvad glæder du dig mest til sommer?
Frank
Jo, altså det er jo femte gang, jeg skal med, og første gang det var i Pyrenæerne. Vi blev udskudt til september, og i september er man selvfølgelig mere overfølt som overforværd. Og der er jo Otakam, den kunne vi simpelthen ikke komme afsted på.
Vi stod op om morgenen, der var lyn i torden. Og det endte med, at vi sluttede på Lysard i denne og kørte op i den. Så Otokam er sådan lidt et unfinished business. Og så kan jeg jo selvfølgelig også godt, det står også klart for mig, nu har Kvavs nævnt det, pandekagehuset.
At komme derop, det er første gang, at jeg cykler sammen med vores direktør. Jeg er jo en normalt mand nede på gulvet, som så kan sidde og spise pandekager sammen med vores direktør. Det synes jeg også var en virkelig fed oplevelse.
JONAS
Tak for samtalen, Frank, og fortsat god indsamling og god tur til juli.
Andreas
Ja, vi glæder os især til at komme til Rykanten den 26. april til fællestræning. Så en opfordring til alle om, at man skal huske at tilmelde sig fællestræningerne den 26. april. Den ene gang er med udgangspunkt i Rykanten,
og den anden gang er med udgangspunkt i Roskilde Haslev, fordi vi skal jo besøge vores to hospitaler. Og Frank er inde over planlægning af vores dag i Ry, så det har jeg høje forventninger til.
JONAS
Ja, fedt. Kan du have det rigtig godt, Frank. Vi ses i Ry.
Frank
Ja, det gør vi. Hej.
Andreas
Hej.
JONAS
Vi er tilbage på kontoret. Ha' Subscrybe. Og vi er tilbage sammen med Claus og dig på, og vi har hilset godt af fra vores gode ven Jesper. Så hvad står vi tilbage med, Andreas?
Andreas
Jamen altså, jeg synes, det har været en dejlig snak. Altså, som du siger, der har virkelig været en æve i snakken i dag. Jeg synes virkelig, snakken har kommet ind under huden på mig. Det er især sådan en samtale med Jesper, der er jo selvfølgelig fantastisk.
Men også lige at høre Claus, der har været med siden starten, og høre de anekdoter, han har fortalt. Det var både rørende, og når Claus er med, så er det også altid med et smil på læben. Så det var skønt. Ja, mega skønt. Så tak fordi du var med, så er det også altid med et smil på lippen. Så det var skønt.
JONAS
Ja, mega skønt. Så tak fordi du var med, Claus.
Claus
Jamen tak for ordene der, Andreas. Og skønt også at høre, at Frank også ser frem til pandekagehuset. Jeg ved, at Frank plejer at købe dobbelt portion. Men det er faktisk meget sjovt, fordi det er jo de der små ting, man skal se frem til.
Og måske også, når man ligger op ad Per Surt, med 3-4 kilometer til toppen.
JONAS
3-4 kilometer i timen?
Claus
Jamen det er jo ingen gange noget. Der er jo nogen, der kæmper lidt med det. Og så lige køre op til dem og sige, på toppen, der vender der faktisk et pandekagehus. Og hvis solen skinner der, og man sidder udenfor, hvor mange man nu end er på toppen der samtidig,
før 50 mennesker eller et eller andet, sidder i solen, spiser lidt pandekage, får en cola, så er der bare super god stemning. Så er der god stemning og gode ben.
Bo
Og der var jo så god stemning sidst du var der sammen med Tanne. Jeg har et billede, hvor jeg står lige under parasollen ved Panikavhuset, og så tager jeg et billede hen, hvor der er en terræterrasse, hvor der ligger to ambassadører og kigger op i luften.
Og så kigger jeg også op i luften, og så cirkulerer der gribe rundt. Og så tænkte vi, okay, skal vi da ligge,
Claus
eller hvordan? Det er så tæt, jeg er på at dø, når det går bag.
JONAS
Bare fordi du er ved at stige til himmelsk.
Claus
Himmelsk oplevelse. Det er simpelthen bare så god en oplevelse.
JONAS
Men fantastisk. Tusind tak, fordi du var med, Klaus. Og også tak til dig, altså psykolog.
Bo
Ja, men fornøjelse at være med igen i Radio Psyk-Nærven. Så det er jeg glad for at komme med små designere og input til den gode, lange rejse til et stort og fantastisk mål i juni.
JONAS
Og tak til dig, Andreas, også.
Andreas
Selv tak, Jonas.
JONAS
Og tak til dig, Andreas, også.
Andreas
Selv tak, Jonas. Det var som altid dejligt at få en samtale i den store Cykelnavn-familie. Det synes jeg bare er skønt.
Claus
Og må jeg bare lige have ros, jeg får det her initiativ, med at få Cykelnavn ud på lyd også, og måske give noget inspiration til alle os, der har været med i lang tid, men selvfølgelig alle de nye også, som får et lidt bedre indblik i, hvad de kan se frem til,
og hvilken arbejdsindsats, der måske skal lægges for dagen, for at det er sådan, at man er topklar til at bestige i tourmalet med mere end 5 km i timen.
JONAS
Sådan. Fedt. Tak for det, Claus. Og man kan jo lige hjælpe sig selv lidt ved at trykke følg eller abonner inde på sin podcasttjeneste, fordi så når der kommer en ny afsnit, så dukker de automatisk op i ens feed. Så tak for den her omgang. God træning
derude, og ikke mindst mega god indsamling.