Subscribe
Share
Share
Embed
Naturfagsdidaktiske nuancer er din ugentlige podcast om naturfagsdidaktikkens fascinerende verden. Vi udforsker bredden og dybden af naturfaglig undervisning i grundskolen, med et kritisk og nysgerrigt blik. Hver episode tager fat på specifikke emner eller temaer, hvor vi diskuterer pædagogik, didaktik, og naturformidling med lærere, undervisere og forskere. Vi tilbyder praktiske tips, refleksioner og inspiration til at styrke din undervisningspraksis. Målet er at inspirere lærerne til nye didaktiske overvejelser i undervisningen, og bidrage til diskussionen om, hvad god undervisning er. Vær med når vi sammen udforsker, hvad undervisningen kan bidrage til for børn og unge.
Podcasten udgives af Naturcenter Amager Strand og CFU/KP
Du lytter til podcasten Naturfass Didaktiske nuancer. Podcastcasten, hvor vi dykker ned I Naturfasdidkkens fascinerende verden hver uge samt med nye spændende gæster. Vi vil gerne give dig, der underviser I naturfag I grundskolen tips, tricks og inspiration, der kan styrke din undervisning. Den Vær der er, Anette Vestergaard Nielsen og Thomas Ziegler Larsen. Velkommen til!
Thomas:I dag skal det handle om, hvordan naturfagene kan møde et helt andet fag hvordan vi kan møde håndværker og Design men nok også hvordan håndværker og Design kan møde naturfag. For det er jo nok nogle fag, som I virkeligheden kan have rigtig meget glæde af at arbejde sammen.
Thomas:Og det skal vi tale om I dag. Derfor har vi inviteret Bolette Kremmer Hansen med fra Københavns Professionshøjskole. Og Bolette, vil du ikke bare kort introducere dig selv?
Bollette:Jo, det vil jeg gerne. Jeg underviser I faget Håndværk Håndværker og design og det har jeg gjort I rigtig mange år på læreruddannelsen. Arbejder både med tekstil og træ- og metalmaterialer I mange forskellige design sammenhænge.
Anette:Jeg kan godt se, at der er forskel på os to, men lige når vi kigger ned på bordet, så har jeg noget hvidt garn her og du har bare en palette af fede lækre farver. Hvor har du dem fra?
Bollette:Jamen, jeg har været ude at samle blade og planter, og så har jeg været hjemme og koge suppe på de her blade. Bagefter har jeg farvet garn I de forskellige farvesukker. Og det er simpelthen så spændende og interessant fordi forskellige planter giver forskellige farver. Og den samme plante kan også give forskellige farver alt efter hvornår på året den er plukket, og hvor den har grået og under hvilke vejrforhold forhold.
Anette:Så den samme plante kan give forskellige farver. Det er jo kaotiske tilstande I min verden. Er du blevet bedre til at ramme den farve, du bedst kan lide? Eller du har mest brug for?
Bollette:Det er et godt spørgsmål. Sådan har jeg slet ikke tænkt det. Jeg har egentlig bare været fuldstændig optaget af hvordan farven blev så jeg har haft en meget åben og undersøgende proces til det. Jeg har sat nogle dommere for mig selv, at jeg ville finde planter I nærheden af, hvor jeg bor. Så dels har jeg klippet ned I egen have, men jeg har også været ude at gå på Marfæld.
Bollette:Og så har jeg set: Hvad er der der? Og Hvad mon der bliver nogle spændende planter? Jeg kiggede I nogle gamle fagbøger. Der havde jeg nogle udgangspunkt for nogle farver, som jeg vidste nok ville være spændende. Noget rørene, eller det kunne være tagrør, eller det kunne være regnfanget eller sådan noget, der giver nogle tydeligere, klare farver.
Bollette:Og så har jeg taget med, hvad jeg ellers kom forbi og tænkte: Det kunne da også godt være, at den her plante blev spændende.
Anette:Så I stedet for at tænke: Jeg skal ramme en oliven grøn så er du gået uddraget at sige: Hvad sker der, hvis jeg gør sådan og sådan? Er der en farve, der især har sagt: Wow, den er godt nok blevet god eller det vil jeg aldrig gøre igen?
Bollette:Jeg er vældig glad for tagrør. Det ved jeg, at rigtig mange, der plantefarver, de er. Det er tagrør blomsten, som man farver med. Den giver en fantastisk flot grøn farve
Anette:Og hvornår blomstrer den? Det skal man
Bollette:sådan I starten af august Eller lige som med andre planter er det afhængige af hvor varmt det har været I år var det I starten af august og så skal man få den plukket, før blomsten springer ud fordi når den først er sprunget ud, så er farvestoffet væk. Når man står og koger farve suppen så bliver den blåviolet en helt vild farve. Og når man farver garnet, så bliver det så grønt. Eller hvis man putter noget potteske, eller man kan putte noget natrium ned I så bliver denne farvesuppe lidt basisk, og så bliver farverne lige pludselig lysråd.
Anette:Okay, så det, jeg hører, du siger, det er, når vi andre går på frøjagt og kigger på naturen på den måde, så går du på farvejagt og har de briller på, når du går derud. Og så nævner du noget opvaske. Hvad er det for noget, kemi kan ved at tage de ting, du har taget og så blander du noget kemi I. Hvor har du det fra? Hvordan gør du det?
Bollette:Jeg har kigget I nogle gamle fagbøger. Faktisk første gang, jeg startede med at plante farve der var jeg I Sverige, og så havde jeg sådan en farvebog med og så gjorde jeg alt det, der stod I opskrifterne og så så det helt anderledes ud. Så tænkte jeg, at det var da utroligt. Jeg blev nødt til at prøve noget mere med de her forskellige planter. Det var en efterårsferie, så det var også sent på året.
Bollette:Og så da jeg kom hjem og begyndte at farve igen, så blev det helt anderledes. Og så måtte jeg jo finde ud af, hvad er det nu det, det handler om? Og så handlede det blandt andet om, at vandet I Sverige er meget blødere, end det er I København. Så det gjorde nogle store farveforskelle men I de her gamle fagbøger kan man også se, at de foreslår, at man putter pådaske I vandet altså gør det basisk Der står ikke noget om hvor meget basisk altså skal vi helt op på en pH værdi tolv? Det kan Uly I hvert fald ikke lide så det er sådan noget med, at man prøver sig lidt fremme og så kører det op til en pH værdi otte-ni stykker og man kan også gå den anden vej og lave noget vand, der er mere surt ved at tilsætte lidt citronsyre pulver.
Anette:Står du simpelthen med en lille pH-måler og måler at nu er den ved at være der?
Bollette:Jeg har de der strips, som I også har I naturfag ja det gør jeg men ellers så står jeg jo bare hjemme I mit køkken og det vil sige at jeg bruger ikke andet end ting jeg vil have I mit køkken og jeg bruger jo, jeg har nogle særlige fagkoder men jeg går ikke nogen steder hen hvor der er noget der kan skade hverken mig, min krop min familie eller køkkenet eller naturen når jeg hælder vandet ud så på den vis har jeg sat nogle dogmer hvor jeg tænkte at det skal være bæredygtigt
Thomas:Man kan sige, at det også skal være bæredygtigt. Men det fanger jo også også. Hvis det så også skal ind I undervisningen så kan vi lege med kemi uden at skulle stå nede I et klimalokale med stænkskab og udluftning og kemivask.
Anette:Vi har slet ikke tid til det.
Thomas:Alle de ting, som de bor I udskolingen men som, hvis man står I indskoling og mellemtrin og måske ikke helt har adgang til. Men det er
Anette:vel også derfor, du har tænkt det ind? Eller er det også bare, fordi det er en del af dig?
Bollette:Nej, jeg har tænkt, at det skulle være noget, som elever kunne arbejde med og egentlig meget gerne fra tre. Klasse, hvor man har håndværk og design det er det første år og der tænker jeg bare hvad er mange, der taler om at de er så små og de har ikke rigtig lært noget håndværk endnu og så kan man sige: Hvad er håndværk? Det her er også et håndværk at kunne gå ud og finde planter og bestemme planter og finde ud af, hvornår man skal plukke hvad og det her med de her farveprocesser og det at arbejde undersøgende med det på mange måder man kan prøve helt åbne undersøgelser men man kan også have en nuance som man prøver at eftergøre og så finde ud af hvad er det der skal til
Anette:Hvis nu ikke jeg er helt ny tre. Klasselærer jeg er måske dansklærerænd, som har fået håndværkerdesign og naturteknologi for at fylde skemaet ud. Det sker. Hvordan går jeg I gang med det her? Du siger, jeg skal gå I nærområdet og se på, hvad planter der er og prøve mig frem.
Anette:Hvad stof eller garn skal jeg tage fat I?
Bollette:Det der er nemmest at arbejde med eller farve på, det er udgang. Der findes nogle forskellige forhandlere. Jeg vil selvfølgelig gå med nogle, der producerer lokalt. Det findes der I Danmark. Altså hvor de mennesker, der har får, sender deres forpels af sted og får det forarbejdet og spundet.
Bollette:Noget af det får de hjem igen, andet får de penge for og så er det firmaet, der sælger det. Og det er jo rigtig fint, tænker jeg at arbejde med lokale materialer og så er processen sådan, at hvis man skal farve sådan noget uld så for de fleste planter, så er man nødt til at bejse garnet uld består af keratin ligesom vores hår og negle og I sig selv er det ikke så modtageligt for farve men hvis man berejser det med sådan et aluminiumssalg, der kaldes alun så er det meget mere villigt til at optage farve fordi der simpelthen er mulighed for nogle kemiske forbindelser mellem det farvestof, der er I planten og så de forbindelser, der er blevet skabt I ulden
Anette:svarer det til, hvis man grunder en væg inden man maler den? Nej, det kan man ikke sige
Bollette:ja, jo nej, det ved jeg egentlig ikke
Anette:men det skal bare forarbejds først, så det er klar til at modtage Altså,
Bollette:jeg ved ikke nok om grunder og maling. Der kan jo
Anette:ikke være
Bollette:noget af den der grunder og om den er hæftemateriale eller om den er der for at skabe en kemisk reaktion.
Anette:Men det er en kemisk reaktion, som du er ude efter? Ja.
Thomas:Så grunden ikke under kemisk reaktion?
Bollette:Ja, kemisk reaktion.
Thomas:Og det er også der, hvor jeg tænker, at der bliver noget sjovt at eksperimentere med nu siger, at det er vigtigt, at det bliver bejset. Hvad sker der, hvis man ikke bejdse det?
Bollette:Så bliver farven bare svagere. Man kan også vælge materialer eller planter med omhu hvis man f. Eks. Farver med valnødder, som giver en meget smuk, mørk brun farve der behøver man ikke at bejse, fordi der er garreyre
Thomas:Det var den her, der var valnød, ikke?
Bollette:Det var den nemlig.
Thomas:Den er blevet et virkelig flot problem.
Anette:Det sjove med den der, det er jo, at den er meget dyb, mørkbrun. Fantastisk flot. Men du siger, at det er den grønne skal, der gør det. Og så tænker jeg, hvor kommer den så brune fra? Det må være en kemisk reaktion, når den bliver kogt, eller på samme måde som krebss bliver røde, når de bliver kogt.
Anette:Der sker I hvert fald noget, når vi kommer op I brædderne med farver.
Thomas:Nej, hvad
Bollette:der. Det kan vi
Anette:jo sætte familielæren til eller naturteknologielæren til at undersøge. Er det varmen, der gør det, når man koger det? Du sagde også, du laver en suppe på det eller
Bollette:gætter på, at det også er noget med en iltning vil jeg mere.
Anette:Men de fleste farver skal op og koge som en suppe, eller kan man også gøre det koldt?
Bollette:De skal op og koge. Der findes gode bøger, man kan låne på biblioteket eller man kan købe om hvordan er man plantefarver og der er beskrevet forholdet at man bruger til f. Eks. Hundred gram uld så bruger man fire hundred g plantemateriale som man putter ned I fem liter vand og så kan man prøve at arbejde dels med vandhanevand eller man kan også prøve at farve eller koge det I regnvand Det vil give nogle meget forskellige farvenuancer. Men når man så har kogt det I en time,
Anette:så skal den. Hvorfor giver det I forskellige forslag?
Bollette:Jamen, det er fordi, der er nogle mineraler. Er det ikke det, det er? Altså calcium og magnesium I det her hårde vand. Det gør simpelthen, at farverne bliver anderledes. Det er ikke, fordi det ene er flottere end det andet.
Bollette:De er bare forskellige. Ja. Der er nogle farver, hvor man kan se, at når der bliver lavet farvesuppe I blødt vand, så bliver farven kraftigere og mere klar. Men der er også nogle farver. Jeg var lige ved at sige, at der er nogle farver, der er ligeglade altså hvor det ikke påvirker udtrykket.
Thomas:Men det er jo også Jeg bliver altid glad, når der lige så snart, der er en mulighed for at man kan undersøge noget I sin undervisning så bliver jeg bare virkelig glad.
Anette:Altså når vi ikke har svaret.
Thomas:Når der er fuldstændig åben mulighed for undersøgelse og hvor man ikke kan sige I skal undersøge lige præcis det her fordi jeg ved godt, hvor I ikke kommer hen men at der faktisk er mulighed for at sige jamen så prøv med det her vand. Og hvad hvis jeg tager noget vand med hjem fra min mormor I Jylland? Bliver det sådan noget helt andet? Det bliver da virkelig spændende det her.
Anette:Jeg kan også se på alle dine garnprøver.
Bollette:Må jeg
Anette:kalde det det? Farveprøver og fagprøver. Du har simpelthen label dem alle sammen. For at kunne genskabe noget eller bare for at kunne huske, hvad det er?
Bollette:For at kunne huske det. Lige pludselig kommer der noget, der ligner hinanden og så tænker jeg, var det nu den humle, jeg klippede ned ude I haven. Er det ikke sjovt? Den har jo fuldstændig ølfarve. Det synes jeg er lidt morsomt.
Bollette:Så det med at få sat mærker på at prøve at holde min egen systematik.
Anette:Ja, nu står jeg og putter det op I næsen. Det er fordi, du sagde humle og det har en ølfarve. Og lugter det så, og så står der på den her: Det er hjortetagtstræ.
Thomas:Nå okay,
Bollette:men jeg havde nemlig humlelen nede I tasken. Den ligner fuldstændig det samme. Den har simpelthen en ølfarve og den lugtede også øl. Min mor havde et hjortestræstræ
Anette:ude I haven og det satte simpelthen så mange små skud I hele græsplænen. Er det her så et opholdssprodukt?
Bollette:Det er lige netop det, du beskriver. Det er mig, der har været ude at hive skud op I min have.
Thomas:Vi har været ude og klippe foråret
Bollette:og
Thomas:vi har fået flere gange vi
Bollette:har kardet garnet vi har kardet garnet vi har også med børnene spundet et garn og det kan jeg
Thomas:også være hele eksemplarer og
Bollette:man skal jo ikke bo frygteligteligt meget for at lave de her fagprøver så det kan de sagtens hvis man kan få fat I
Thomas:sin forrude så vi har sprunget garn og nu skal vi I gang med farning
Bollette:ja
Thomas:og hvordan griber vi det an hvis vi starter fuldstændig fra en ende af
Bollette:ja Ja. Så tænker jeg lærer-agtigt fordi så vil jeg jo tænke I: Hvad skal jeg have gjort før noget andet for at det næste kan ske?
Thomas:Men vi vil gerne derhen, hvor vi har børnene med I mest muligt af den her proces her. Det er jo også mødet med den her undersøgende tilgang og det er med kemien fra naturfag
Bollette:så når de nu har spundet deres garn så før de går videre til deres dansktime eller hvad den nu skal så har de puttet alle deres små garn nøgler eller det er jo sådan nogle fede man vinder det op I dem har de puttet ned I den her alun-bisse og den tænker jeg læreren godt kan have lavet på forhånd så der er en ti liter vand med ti procent af alunni og det er bare noget, man køber hos Matas og så kan det ligge der og så skal det nok bare I tid sige en tre-fire dage og så skal man have det op ad det her vand og så imens det her garn ligger opbej sig så kan man jo godt gå ud og plukke noget plantemateriale ja og det kan jo være meget fint og som lærer på forhånd have orienteret sig lidt omkring hvad der er I nærheden så man ved lidt hvor man skal gå hen og ikke skal gå ud og altså vi vil være synd hvis de kom hjem med otte forskellige planter der alle sammen gav sådan en mellem kedelig brun det er jo ikke sjovt Der må læreren lige have tjekket ud på forhånd, hvad der kunne være interessant.
Anette:Kan man også bede mig om at tage noget med hjemmefra?
Bollette:Nej, det kunne man sagtens. Man skal bruge sådan Man plejer at sige, at man skal bruge de der fire hundred gram plantemateriale hvis man skal farve hundred gram garn. Og fire hundred gram plantemateriale det kan godt fylde ret meget. Det kan godt være næsten sådan en hel plastikpose så det er jo også noget med man kan jo bare farve eller lave en mindre mængde altså skalere ned hvis man kun har hundred gram plantemateriale og man
Thomas:tænker det er jo en spændende lektie for at skulle hjem og finde fire hundred gram plantemateriale hvis man også ved, hvad for nogle planter han skal kigge efter.
Bollette:Bare man ikke rydder morfars yndlingsstræ eller sådan noget. Når det
Anette:er morfar, gør det ikke noget. Han tilgiver jo alt. Men jeg kan også forestille mig, at der er nogle elever, der kun kommer med tre hundred gram, og så bliver farven vel bare lysere?
Bollette:Ja, det kunne man også bare gøre.
Anette:Ja, det er bare, hvor dyb farven bliver. Nemlig. God pointe.
Thomas:Vi har lavet en bejse I Alum. Vi har lagt garnet I. Det tog ikke ret lang tid. Vi kunne hurtigere komme videre med noget andet den dag. Vi har været ude og samle fire hundred gram plantemateriale pr.
Thomas:Hundred gram garn, vi skal farve. Og vi har ventet de her tre-fire dage, hvor det har ligget I der bejce.
Bollette:Ja, og man kan godt, imens garrene ligger der og hviler I bejce, kunne man faktisk godt lave sin planteuppe. Og der tager man plantemateriale og groft skærer det ud putter det ned I en gryde med vand og så skal det varmes op til sådan lige omkring kogepunktet lige under og så skal det stå der I en time og så slukker man og så skal det faktisk stå og trække I et døgn før man så kan begynde at farve med det så når det så har stået og trukket I et døgn så siger man det så får man alle de her plantedele væk og så har man den her farveuppe som vi kalder det. Ja. Og så er det den, man putter alt det her bejdseede garn ned I. Og så kommer det
Thomas:bare direkte fra bejsen, eller skal bejsen skyldes af først?
Bollette:Den skal ikke skyldes, men det kan nok ikke holde til at være nede I det her bejdse vand mere end tre-fire døgn, hvis man skal være god med tekstilmateriale
Thomas:så efter tre-fire døgn, så skal det op? Ja.
Bollette:Tag må bare hænge det op, så hænger det der og man kan have bicyis I forvejen det gør ikke så meget det holder fint
Thomas:Så ned I farvesuppen?
Bollette:Så ned I farvesuppen. Så varmer man op igen til de der Nu skal det helst ikke op og bulderkoge. Sådan halvfems grader skal man gerne holde lidt øje med det.
Anette:Det vil også få, at gang skal kunne holde sin form, ikke? Lige præcis.
Bollette:For ellers begynder det at
Thomas:være et fint klub.
Bollette:Det kan godt filtte. Hvis man ikke rører rundt I det, så kan det sådan set godt holde til det men det har ikke rigtig godt af det. Så er det oppe ved de der halvfems grader I en time Og så slukker man, og så lader man det stå I et døgn. Og så fisker man garn ned op og skyller det. Og så færdig har man farvet garn.
Anette:Og så står jeg her med krydset fingre, så har man farvet garn. Så ved vi ikke, hvad farve det er blevet. Så skal vi passe på med de halvfems grader. Der er mange ting, vi alligevel skal holde et år.
Bollette:Jeg vil ikke sige Nu har jeg jo prøvet det rigtig mange gange, og jeg er jo ikke en, der står og vogter over tingene og når vi I undervisningen gør det, så laver vi jo også mange ting på samme tid og pludselig er der en, der råber, og det står og bulderkoger og så springer man over og skruer ned og sådan noget det bliver, som det bliver, vil jeg sige og det kan faktisk også være meget interessant. Jeg tror aldrig, jeg har oplevet, at nogen har sagt: Nej, det er jo helt ødelagt. Det kan være, det bliver noget lidt andet end en lidt anden farve end det, man havde forestillet sig.
Anette:Men en fiasko er noget, der er ødelagt, kan man jo også godt lære noget af.
Bollette:Det kan man se. Så er
Anette:det jo bare forfra at gøre det på en anden måde. Man kan også sige, at når de har været processen igennem et par gange I tre. Klasse, fire. Klasse, fem. Klasse så ved de jo ligesom og kan gå mere kritisk til værks med, hvad er det for nogle farver, jeg vælger.
Anette:Jeg bliver nødt til at spørge: Jeg engang lavede noget sammen med svenskerne. De må ikke arbejde med kogende vand. Det må man ikke I Sverige. Man må
Bollette:ikke engang bruge en elkedel. Virkelig?
Thomas:Ja, stakkels mennesker.
Anette:Og vi gik I undervisningen. Vi skulle arbejde med hvornår materialer, hvordan de kunne lede varmen. Kan man lave det her med koldt vand?
Thomas:Skal vi
Bollette:ikke prøve at undersøge det? Umiddelbart vil jeg tænke nej altså og så er det jo ikke helt sandt alligevel fordi man kunne faktisk godt lave det, man kalder en solfarvning Man kunne godt kolbejse sit garn og så kunne man putte det ned I en glasbeholder sammen med plantemateriale hælde vand på og lade det stå I nogle uger og så har man faktisk en solfarvning Der er mange der har eksperimenteret med om man bare kan tage uarbejdsset garn og putte ned med plante og vand og så lade det stå det bliver ikke særligt holdbare resultater men man kan jo godt prøve det af hvis man tænker jeg vil gå til værks helt uden kemi og så kan man jo finde ud af, at der er nogle planter, der er bedre end andre Men I hvert fald med det med detbejsidegang, der får man nogle virkelig flotte resultater.
Anette:Når du siger, at det er en solfarvning. Det skal stå ude I solen. Så sætter det simpelthen en proces I gang.
Bollette:Jeg bruger sådan nogle gamle store sylteglas som så bare får lov til at stå ude I haven.
Thomas:Jamen, jeg tænker da også, at der må måske også være nogle af de her plantefarvninger man måske alligevel kan få lidt farve ud af uden at varme det op. Jeg kender der har lavet valnødnapnaps.
Bollette:Og
Thomas:jeg tænker bare, at det der valnødnapnaps, når det står så bliver det også helt sort når det står og trækker på valnødderne og det bliver jo ikke varmet op for. Jeg tænker, at der kommer virkelig meget farve ud af det og så ved jeg godt, at så er der noget alkohol.
Bollette:Det kan godt
Thomas:være sådan noget som valnødder, at jeg tænker, at der må man kunne trække fordi der er så meget garager I.
Bollette:Vi kender det jo også bare, hvis man er ude og samle valnødder op, og vores fingre er fuldstændig sort bagefter. Man kan ikke få farven af. Det her gang er faktisk det der famøse hjorteetaktstræstræ. Og det er bare solfarvet. Og det, synes jeg jo er blevet en.
Bollette:Det er meget dybere farvet end det, der faktisk blev varmfarvet. Ja. Ja,
Anette:sådan faktisk over det grønne også, ikke? Jo.
Thomas:Er der sådan et godt lille sådan nærmest en karry. En brændt karry.
Anette:Vi bliver altid nødt til at huske at tage et billede af alle de her lækre og lige ligge med. Ved siden af vores portræt skal det her billede med.
Thomas:Det bliver vi nødt til. Vi har ikke talt om det her, men det var fordi Du sagde også, at lang tid inden vi gik I gang med at optage, skal vi også snakke om almindelig farve med alt muligt køkkenaffald? Og sådan
Anette:noget.
Bollette:Nå
Thomas:ja. Og jeg tænker bare, at det er bare sådan, at hvis nu man sender børnene hjem efter at finde planter derhjemme og siger: Vi har ikke nogen planter, der bor I en lejlighed på Østerbro så kan du bare tage noget køkkenaffald med.
Bollette:Ja. Altså man kan lave fantastiske farver af løgskaller Og hvis man sorterer dem I de gule løg altså de der tørrede løgskaller, det giver sådan en fuldstændig dyb, gule orange farve Vandvitlig flot og hvis man tager rødløg og bruger deskaller så bliver den sådan den bliver brun lidt rødlig grønlig sådan lidt sjov brun farve og så hvis man arbejder med avocadocskaller så bliver det en meget meget flot rosa det
Thomas:det havde jeg ikke givet lidt for
Bollette:nej nej fordi den er jo grøn udenpå men det bliver virkelig sådan en meget meget fin rosa og man kan også farve med avocadstene så man skal simpelthen bare have hjemme I mit køkken der har jeg sådan nogle store beholdere også stående så samler jeg bare løgskaller, når jeg laver mad og fordeler dem I gul og de røde og avocadosskallerne står derovre og avocadtesten er her Og så ligger det jo bare og tørre indtil en dag, hvor jeg tænker: Nå, nu er der nok til, at jeg kan have farve en større mængde, eller jeg kan tage det med på arbejde.
Thomas:Men det er også, hvad jeg tænker, at det kan tage lang tid at samle en bunke avocadocaststen. Men hvis man har otteogtyve børn, der alle sammen sørger for at samle avocadocaststen sammen og løgskaller sammen. Ej, hvor kan man
Anette:jo se. Jeg ser farverne for mig, ikke?
Thomas:Fordi jeg har jo gammel.
Anette:Og så siger jeg bare: Hvad farve skal den her være? Den skal være avocadosskal med rødløgskal. Måske kan jeg fange den der lidt mørke. Det er det, mit garn skal være her, da jeg står med. Det tror jeg, jeg vil prøve.
Anette:Og så vil jeg vurdere på det. Denne trøje er lavet af eller er farvet med et eller andet.
Thomas:Ja. Jeg har også en sidste ting fordi du fandt lige frem med det her med, at der også var noget stof
Bollette:Nemlig
Thomas:og til at starte med så har vi snakket om uld er det en god ting at starte med at farve med og det her det kan jeg godt se det er ikke uldstof, vi har her.
Bollette:Nej.
Thomas:Er det på samme måde, du arbejder med hvis du skal farve det her stof?
Bollette:Nej, og det er det, der er så sjovt. Det her det er nemlig Bomuld og hør. Og det er jo cellulosemateriale altså plantemateriale I sig selv. Hvis man skal bejse det med Alven så skal det også have en efterbehandling med noget tannin noget garussyre som ikke er særlig sundt at stå med men så fandt jeg ud af at der var en plantefarver, der havde sådan en blok hvor hun skrev, at man kunne bejdse det I sojælk Og så tænkte jeg: Det må jeg prøve. Og det går simpelthen ud på, at man så laver en balje med sojælk, og så putter man så sit det kunne jo også være bomuldsgarn, altså sit cellulosemateriale derned.
Bollette:Og så skal det stå ved stuetemperatur I tre-fire dage.
Thomas:Ja, ligesom mig I øjnene. Og det
Bollette:kommer til at lugte undervejs, at man skal have en tålmodig familie eller et godt faglokale med noget udluftning fordi det kommer til at lugte ligesom sur mælk.
Thomas:Der er
Bollette:ikke noget farligt I det, men det lugter bare ikke sindssygt godt de her proteinkæder soya mælk og den forbinder sig til cellulosefibrene og så byder farven på Og så kan man vaske det bagefter. Der
Thomas:er undersøgelsesmuligheder med rå mængder.
Anette:Vi bliver også nødt til at sætte et lille link ind I en designproces. Hvordan kommer man fra A til B? Hvordan kommer man I mål, hvis det er skoleelever? Fordi bogen findes ikke endnu. Er det ikke rigtigt?
Anette:Vi har ikke bogen endnu. Men det er et spørgsmål om minutter eller I hvert fald ganske kort tid, så er det ellers noget med erfaringen godt? Ja,
Bollette:jeg tænker, at enten kan man jo gå til det med de her meget undersøgende processer altså man kan også arbejde med sådan nogle matematikmetoder altså sætte små elastikker på sit stof for så får man jo alle mulige mønstre ind I det, man så farver så der er mange ting, man kan gøre med det men jeg tænker, at enten man kan arbejde meget åben til start hvis eleverne er med på det og kan holde det ud og så kan man finde ud af, hvad for nogle farver synes jeg er interessant og så kan man arbejde det ind I designprocessen altså at man selv farver sit stof, som man så bruger til at sy en mulepose, eller hvad det nu kan være.
Anette:Og hvis pH'en er vigtig, kan vi måle det. Hvor tidligt kan man gøre
Bollette:Jamen, det er jo bare at putte en strip ned I et glas med noget væske. Så det tænker jeg, det kan man gøre. Fremman er fem år.
Anette:Eller I hvert fald tidlig indskoling. Når man lærer en lineal at kende, så kan man sige: Det her er bare en anden form for lineal. Det er en, der måler noget.
Thomas:Ja, vi har modmål temperaturer for at holde det under kogepunktet. Nu måler vi syrebase og pH-værdi for at være sikker på, hvad det er for nogle farver, der kommer ud af det. Og vi har undersøgt hårdhed af vand. Det hele kommer til udtryk I en lang række forskellige farver.
Bollette:Jeg synes, det kunne være sjovt også, hvis man arbejdede med det I udskolingen. Fordi der har de naturfagene. Og jeg synes jo, at det kunne være rigtig spændende at sætte eleverne til at finde ud af hvad der sker kemisk set alt efter om det er blødt eller hårdt vand eller alt efter om man har tilsat citronsyresyre osv. Det vil give dem nogle forståelser. Det er jo rent praksisfaglighed.
Bollette:Så har de prøvet noget praktisk, og de har fået erfaringer med det. Og så får de koblet teorien på. Det, synes jeg, er Det tænker jeg, kunne være rigtig fint.
Thomas:Altså jeg står og får tårer I øjnene. Ja,
Anette:og lige en ting, fordi jeg har rigtig mange elever, der skulle til eksamen I ni. Klasse. Der skal man finde ud af, hvad er det, der interesserer dig? Altså lidt navlepiller. Der er mange, der ender ud med tøj.
Anette:Det ville være oplagt at tage fat I det. Netop fordi alt det der dårlige kemi, som man hører om, og det bliver transporteret fra alle mulige steder I verden. Det her er nærværende. Det er på den anden side af døren. Det er ude I naturen, og de rent faktisk måle noget på det og komme med forklaringer på, hvorfor det bliver den farve, det måske bliver.
Anette:Eller det kan komme med gætte på eller mulige forklaringer. Og så giver det en helt anden dimension til det fællesfaglige fokusområde, som de skal bruge I EU.
Thomas:Jeg tænker, at vi er kommet rigtig godt rundt omkring plantefarvning og hvordan man kan arbejde med håndværker og Design sammen med naturfagene. Tusinde tak fordi du ville være med på Hvis nu man sidder derude på lærerværelset og taler med sin håndværkerdesign-lære og snakken naturligt falder på garn så kan man dele den her podcast med dem. Nemlig
Bollette:Tak til
Thomas:dig, der lyttede med på dagens episode Er du nysgerrig på mere, kan du nede I showrooms finde de relevante referencer, vi har talt om I dag. Podcastcasten er produceret af Naturcenter Amager Strand Og din Vær der var Anette Vestergaardgaard Nielsen fra CFU og mig, Thomas Sigler Larsen.