Subscribe
Share
Share
Embed
Her kan du lytte til podcast versionerne fra vores live radioudsendelser på Booster Radio der sender på FM I Holbæk området på 104,7 FM
Baggrund:
I en verden, hvor negative nyheder ofte overskygger de gode og inspirerende fortællinger, er der et behov for et medie, der kan gentænke kommunikationen og bringe fokus på de positive indflydelser, vi alle kan have. Denne radiostation er skabt for at tilbyde lytterne en platform, der er baseret på værdierne kærlighed, integritet og forandring.
Mission:
Radiostationens mission er at gøre verden til et bedre sted ved at inspirere, oplyse og engagere lytterne gennem meningsfulde samtaler og historier, der fremmer empati, forståelse og mobilisering af fællesskabet. Vi ønsker at fremme en kultur, hvor positive handlinger og ambitioner får plads i den offentlige diskurs.
Værdier:
1. Kærlighed:
Kærlighed er fundamentet for vores arbejde. Vi tror på, at når mennesker handler ud fra kærlighed og medfølelse, kan de skabe reelle forandringer i deres eget liv og i samfundet. Gennem ærlige og åbne samtaler ønsker vi at fremme forbindelser mellem individer og grupper, som kan føre til nye perspektiver og stærkere bånd.
2. Integritet:
Integritet er centralt i vores tilgang til journalistik og formidling. Vi forpligter os til at bringe information, der er sandfærdig, balanceret og respektfuld. Vi vil give vores lyttere en platform, hvor de kan stole på, at det, de hører, er gennemført med respekt for sandheden og menneskeligheden.
3. Forandring:
Forandring er både en nødvendighed og en mulighed. Vi ønsker at inspirere vores lyttere til at tage aktive skridt mod et sundere, mere inkluderende og bæredygtigt samfund. Ved at dele succeshistorier, initiativer og innovative løsninger vil vi motivere alle til at bidrage til positiv forandring.
Vores idé og håb:
Ved at lytte til vores radiostation vil lytterne ikke blot få nyheder og information; de får muligheden for at deltage i en større samtale om, hvordan vi sammen kan gøre verden til et bedre sted. Vi inviterer alle til at blive en del af denne bevægelse, hvor vores stemmer kan skabe virkelige bæredygtige forandringer.
Kærligst
Heidi Rindom
Stifter af Booster Radio
(Transskriberet af TurboScribe.ai. Opgrader til Ubegrænset for at fjerne denne meddelelse.)
Du lytter til Booster Radio. Positiv Radio. Velkommen tilbage til Mandens Rejse, en podcast om selvudvikling og spiritualitet for mænd.
Mit navn er Kenny Reino, og jeg er glad for, at du lytter med i dag. Denne her episode, der har jeg fået en gæst. Hej Jonas.
Hej Kenny. Den handler om selvudvikling, og du har været sød at række ud og hive fat i mig. Jeg vil helt vildt gerne høre lidt mere om dig, Jonas.
Kan du fortælle lidt om dig selv, både privat og så i din rolle som chef i Superbrugsen i Jyderup? Ja, det kan jeg i hvert fald. Jeg hedder Jonas, og jeg er 34 år gammel og er uddeler nede i Superbrugsen i Jyderup. Jeg kommer op fra Oddshavn, hvor jeg har boet stort set hele mit liv.
Jeg var lige et år inde i København, men det var for vildt. Jo, det var noget for mig, men det var for sent i mit liv. Jeg kunne ikke holde til det.
Og så rykker jeg tilbage. Jeg er nede i Jyderup, og har været der nede i 10 år til januar. Jeg var souschef dernede for to år siden, og så overtog jeg stillingen som uddeler.
Hvordan har det været? Det har været, lige til at starte med var det hektisk. Meget hektisk, og det var mega hårdt faktisk. Der var mange ting i det, hvor man lige skulle... Du fik mere ansvar og nogle flere mennesker, som måske havde brug for, at du fortalte dem, hvad de skulle gøre.
Jeg vil sige, at det var det også, da jeg var souschef. Der var bare delen i det, at nu skulle jeg selv stå til ansvar for alle tingene. Det var lidt voldsomt i starten.
Der skulle jeg lige finde mig selv. Jeg var sindssygt presset i starten. Der var det ikke lige så sjovt, som det er nu, vil jeg sige.
Men nu har jeg fundet den rigtige balance i det hele. Det kommer vi selvfølgelig tilbage til, fordi jeg ved, at du har fået nogle aha-oplevelser i forbindelse med både uddannelse og nogle af de oplevelser, du har haft. Det har vi talt lidt om ved siden af, bare fordi vi jo en gang imellem møder hinanden, når jeg kommer ned og handler.
Men jeg tænker, at der er rigtig mange unge mennesker under 18 år, som arbejder i sådan en butik, og de har jo et kæmpe ansvar. Og så er der jo nogle mennesker, der en gang imellem kommer ned i butikken, som bare lever deres fuldstændig stressede liv. Og så glemmer de, at de her unge mennesker faktisk er i gang med at lære, hvordan man håndterer interaktioner mellem mennesker.
Og der kom du jo sådan set på forsiden af alle aviserne og alt, hvad der var på internettet. Og Superbrugsen har i dag en meget, meget stor følgerskar, selvom det kun er en lille butik i meget store korp. Kan du ikke fortælle lidt om den episode? Jo, det kan jeg i hvert fald.
Jeg tror faktisk, det er tre år siden nu. Tre og et halvt år siden. To og et halvt år siden.
Ja, det må være to og et halvt år siden. Der havde vi en episode nede i butikken, hvor der var en kunde, der overfusede en af de unge mennesker i kassen. Og jeg vil sige det sådan, det sker jo tit.
Det ved man jo. Og det er sikkert også sket efter, og det er også sket før. Det er bare ikke alle mennesker, som måske er lige stærke til det.
Og hende, hvad hedder pigen, som det gik ud over der, der vidste man, at hun måske ikke var så stærk af natur. Og derfor var det bare vigtigt at tage hånd om hende med det samme. Altså vise, at hun havde opbakningen fra vores side af.
Så jeg lavede et opslag der på Facebook, som så bare gik viral. Det gik fuldstændig vanvittigt. Men kunden havde talt grimt til denne her person i kassen? Ja, lige præcis.
Som faktisk var en misforståelse, som han selv ikke havde læst skiltet rigtigt. Det var sgu ikke engang os, der havde lavet en fejl. Selvom, hvis det havde været det, så måtte vi jo indrømme det.
Men som jeg husker historien, så fik du en samtale med ham? Ja, jeg lavede det der opslag der, og så gik det amok. Og så var det halvanden døgn, to døgn efter eller sådan noget, så bliver jeg så ringet op af en mand, som er meget stille. Det var egentlig ham, der havde gjort det.
Og så sagde jeg tak, fordi jeg havde været der, og han kontaktede os. Og jeg sagde også, for jeg kunne godt læse, at der var rigtig mange mennesker, der begyndte at skrive grove ting mod ham. De vidste ikke, hvem han var, men bare sådan personen.
Og det var heller ikke det, jeg var interesseret i. Jeg var egentlig på dansk røvligglad med ham. Det var egentlig bare for at beskytte hende, og det var ikke fordi, jeg ville have en eller anden heksejagt mod ham. Men han var meget nervøs for at mødes, fordi han var bange for, at der stod en masse mennesker og ventede på ham.
At jeg simpelthen bare ville lokke ham i et bagholdsangreb og gøre det. Og jeg forstod ham godt, men jeg sagde simpelthen, så nærer jeg sig ikke. Jeg ville egentlig bare gerne have, at det er nogen pige, hun lige mødes med dig, og så kan du give hende den undskyldning, som måske gør, at hun kan komme videre i sit liv fremadrettet.
Og så fik vi aftalt det, jeg tror det var en lørdag sen eftermiddag, fordi det var det eneste han turde, hvor han kom ind af bagdøren. Og så sad vi så nede på mit kontor, kunden og jeg og pigen, og så havde hun taget sin mor med. Og det var faktisk mega fint.
Det var en mega fin snak. Vi sad egentlig bare og snakkede. Hun sagde ikke så meget, og det behøver hun heller ikke.
Jeg havde selvfølgelig spurgt hende, om hun var komfortabel med, at vi gjorde det, og det ville hun egentlig gerne. Så længe hun bare kunne have en af sine forældre med. Han havde en buket blomster med, og han forklarede sådan nogle ting, at han var lastbilchauffør.
Og det var meget normalt, at folk snakkede sådan til ham. Ikke, at det skulle redegøre for det, men for ham havde han egentlig ikke engang tænkt over det. Han siger, at han er lastbilchauffør inde på Nørrebro, så han blev truet med tæsk og blev slået ihjel hver dag, hvis han lige kørte det forkerte sted.
Jeg kunne godt se det lidt fra hans synspunkt også, at han ikke havde tænkt, at det kunne ramme så voldsomt. Men han kunne godt se det, da han sad og så ind. Så vi havde en god snak, og så fik hun en buket blomster.
Så de gav hinanden hånden, og han kom ud af bagdøren, og så skyndte jeg mig at lave et opslag med hende og blomsterne. Ligesom også bare for at sige, at nu var den lukket. Der er ikke nogen grund til at hive mere ud af den sag.
Også for hans skyld. Nu ved folk jo ikke, hvem han var. Hvad lærte du af den situation? Jeg lærte i hvert fald, at man skal gribe de rigtige mennesker.
Det kunne jeg jo mærke på hende. Og det, der faktisk agerede mig mest, var, at hun endte med at stoppe dernede, fordi hun simpelthen ikke kunne lide at være der. Ikke grundet os, men hun kunne bare mærke, at det kunne hun simpelthen ikke.
Så ja, jeg lærte, at det er vigtigt lige at stå frem for dine medarbejdere og passe på dem. Og jeg vil sige, at det gav en afsindig respekt nede i byen. Det var jo lige før, at folk gik tur og snakte til mig.
Nu ved du måske, hvem jeg er, men jeg er jo ikke fordi, jeg er troende eller noget som helst. Jeg render da rundt og siger hej til folk, men det var jo lige før, at folk stoppede helt op og trækkede væk. Hej, hej.
Og jeg var sådan, ah, rolig nu. Men det var ikke det, der var meningen med dit opslag? Nej, slet ikke. Mit opslag var kun bare at beskytte hende, så hun kunne mærke, at der var taget hånd om hende.
For det kunne man mærke, at det havde hun brug for. Det var egentlig det, jeg ville have hende. Når man er ny leder, altså de første fem år? Ja, hvis det kan gøre det.
Hvor mange år har du været leder? Jeg ved ikke, om vi tæller den med. Den kan vi sagtens tælle med. Så har jeg været det i ni år.
Var det først ved skiftet, hvor det var dig, der var den, der stod for det hele, at der var nogle andre ting i ledelsesgerningen, der gik op for dig? Ja, det var der helt bestemt. Jeg har egentlig altid arbejdet på, at jeg skulle have styr på mig selv. Jeg skulle kunne lede mig selv, før jeg kan lede andre.
Det har jeg egentlig altid gået efter. Men det er virkelig sat i perspektiv, da jeg tog skridtet op. Det kunne jeg godt mærke.
Der var måske flere ting. Jeg var måske heldig i faget, at der, hvor jeg er, der kender jeg alle menneskerne. Så jeg vidste godt, hvor jeg hurtigt kunne gå ind og lukke nogle små huller for at købe mig selv tid, hvis man kan sige det sådan.
Jeg vidste, at når hende her har et lille problem med det her, når jeg skyndte mig at købe en lampe op i loftet, som lyser perfekt til hende, så har jeg ro på det. Jeg skyndte mig bare at lukke nogle små huller, som jeg vidste måske var irritationsmomenter for nogle af dem. Så skulle jeg jo lære mig selv igen, hvordan jeg gerne ville være som den øverste leder.
Jeg havde tænkt mig at spørge dig, hvordan du motiverer dine medarbejdere. Det er at kigge på deres behov. Det er at kigge på, hvad det er, der driller dem i deres hverdag.
Jeg ser egentlig mest mennesker. Jeg ser sgu egentlig ikke så meget papir eller noget. Jeg kan godt lide udviklingen af mennesket, og alle mennesker er forskellige.
Så jeg synes egentlig ikke, at man kan sige, at man leder på en bestemt måde. Det gør jeg i hvert fald ikke. Jeg leder efter, hvem de forskellige mennesker er.
Det er forskelligt. Nogen kan du bare sige, gør det, gør det. For andre mennesker, der skal du lige næsten lægge armen om skulderen og fortælle, hvordan de skal gøre det, og nogen skal du gå ud og vise det.
Det er jo forskelligt. Der lærer man jo folk at kende. Hvordan vil du beskrive kulturen i butikken, og hvilke tiltag har du indført for at fremme et positivt arbejdsmiljø på dit arbejde? Og har det ændret sig, derefter du blev uddeler? Ja, det har det.
Bare lige for at svare på det. Det har det. Jeg har egentlig altid været med til at skabe kulturen dernede, og hele kulturen dernede blandt unge mennesker er, synes jeg selv, vanvittigt stærk.
Vi har et stærkt fundament af unge mennesker, og folk vil gerne arbejde hos os, og vi er heldigvis i sådan en position, hvor vi faktisk siger nej til unge mennesker, hvis vi ikke føler, at de passer ind på det personlige plan. Det er vigtigt for mig, at jeg kan se dem ind i butikken, og at det er nogle ordentlige mennesker, som både udstråler ordentlighed, men også er ordentlige verbalt. Den del har altid været der.
Og der ved jeg sgu ikke rigtig lige, hvordan det startede. Jeg tror faktisk, det startede for otte år siden, og det kommer til at lyde sjovt, men det startede faktisk med, at vi holdt fester. Kælderen i brosen, det er den, der har været grundlaget for, at de unge mennesker synes, det er fedt at være der.
Fordi dernede, der kunne vi gøre, hvad vi ville. Der kunne vi smøre en flaske ind i væggen, hvis det var det, vi havde lyst til. Og så var det fint, men man vidste også godt, at når man mødte søndag, så var der cleanet, og så var det seriøsitet.
Så jeg tror, at balancen i den del, at jeg har hørt mange, der siger, at man må ikke feste med sin ansatte, at man må ikke drikke sig fuldt. Jeg er enig i, at du ikke må sejle rundt. Det er ikke fordi, at du skal være fuldstændig knasket, så du ikke aner, hvad du laver.
Men i min optik, så tror jeg, at det giver lidt, hvis du har et lille ungsind i dig, der også kan feste lidt med de unge mennesker. Det tænker jeg i hvert fald. Jeg er ret sikker på, at de fleste unge mennesker synes, at det er hyggeligt, at jeg sidder og drikker mere.
Så når de begynder at blive fulde, så stopper jeg bare med at drikke. Det fatter de jo ikke. Nej.
Det opfanger de jo ikke. Så noget med at møde de unge, hvor de er. Men du har også nogle ældre medarbejdere i butikken.
Det har jeg. Altså nogen, som er ældre end dig selv? Det er de allesammen, sku' det er. Ja, det tror jeg bare, jeg tror det.
Hvad siger de til det? Nu snakkede vi om situationsbestemt ledelse lige før. Hvad skal der? Fordi jeg tænker ikke, at det er fester, hvor de sidder og giver den gas nede i kælderen, som er det, der motiverer. Nej, slet ikke.
Der tror jeg, at det er med, at man ser dem der, hvor de er. Altså sådan i deres alder, for eksempel. Jeg kan tage én af dem ud, som er 63.
Jeg ved jo godt, at jeg kan jo ikke forvente, at han tånser 10 palavarer op, som vi andre kan. Det kunne han godt få 10 år siden. Og det ville han også gerne, og det vil han også gerne nu.
Men jeg tror bare det, at han bliver måske bare set. Jeg ved godt, at jeg forventer det ikke af ham. Og det ved han også godt.
Uden at sige det. Så du tager hensyn til? Ja, præcis. Han sagde det faktisk selv til en PU-samtale, vi havde her for et halvt års tid siden.
Og han syntes, at det var mega fedt, at han følte sig set der, hvor han var i livet, hvis det giver mening. Han er en ældre herre og har nogle skavangler, og det er jo fint. Men han er til gengæld uddannet købmand og tidlig uddeler.
Han har så meget købmandskab i sig, så han er bare vigtig. Så når han er fyldt op, så ved han lige, så pudser vi de i glaset. Fordi det gør man jo bare.
Men det er sgu ikke alle, der bare gør det. Men så fejrer man lige gulvet, når man har fyldt brødet op. Han har bare hele grundstenen.
Han har hele pakken. Men man har mistet noget på sin hastighed. 100 procent.
Og det er jo sådan, det er. Ja. Det tænker jeg også, at jeg kommer til på et tidspunkt.
Så kan jeg jo håbe, at jeg møder sådan en til mig. Det eneste, jeg kan love dig, det er, ungdom var ikke for evigt. Og når du siger yngre og ældre, så sidder jeg og tænker, at du er sindssyg ung.
Ja, det er jeg nok. Du er 20 år yngre end mig. Og det er, jeg tror, det er jo det med, at perspektivet ændrer sig i takt med, at vi bliver ældre og man får mere erfaring.
Ja. Og det leder mig til det, jeg har kaldt personlig udvikling. Nu har vi jo fået et lille indblik i professionel Jonas.
Du nævnte, at du har gennemgået en stor personlig forandring. Hvad var motiveringen bag den forandring, og hvad har været det største læring, og hvad er det, du har taget med dig fra den udvikling, som vi jo på et tidspunkt sagde til dig, da jeg mødte dig nede lige efter, du var blevet udnævnt. Jeg synes virkelig, du så stresset ud.
Og så ligesom om, da der var gået et halvt års tid, så havde du været både på nogle kurser, og måske også fået noget selvindsigt. Hvad skete der? Ja, hvad skete der? Jeg havde faktisk en dag, det bliver et tungt emne, der er ikke så mange, der ved det, men der kørte jeg på arbejde en dag, og så kastede jeg op i bilen, for jeg var presset. Det var jeg.
Det var en onsdag, for jeg kunne slet ikke håndtere tingene, hvordan jeg skulle lægge mine timer. Det var nok mest det, for så skulle jeg deltage i alt. Det synes jeg også er spændende, men måske skal man lige have styr på basen først, altså huset, butikken, og en selv selvfølgelig.
Og så var det den dag, der kørte jeg ned i butikken, så fyldte jeg grønten op, så gik jeg hen, og så sagde jeg til min souschef, nu kører jeg hjem, og jeg kommer først på mandag. Normalt når jeg kører hjem, så siger jeg altid, du skriver eller ringer barbestalleren. Det har jeg sagt i 10 år.
Og det vidste hun også godt. Men det sagde jeg ikke til hende. Jeg tænkte ikke over det, jeg var bare sådan, jeg skulle bare hjem.
Og så kørte jeg hjem, og så lå jeg derhjemme fra klokken 12 eller sådan noget om onsdagen, så lå jeg bare hele weekenden, og hele torsdag og fredag. Og så lå jeg og tænkte over, hvordan jeg egentlig gerne ville leve mit uddelerliv, eller mit chefliv, eller hvad fanden, arbejdsliv i hvert fald. Og så tænkte jeg, jeg bliver simpelthen nødt til bare at få sorteret fra i de ting.
Jeg bliver nødt til bare at sige nej til nogle ting. Jeg kan ikke deltage i alting, selvom jeg synes mange ting er spændende. Og så da jeg så kom derned om mandagen, så hævde jeg lige fat i hende.
Undskyld lige for, at jeg bare var kørt. Og forklarede hende godt, bare lige kort, hvad det var. Og hun sagde godt, det havde hun, altså hun vidste ikke, hvad der var galt, men hun tænkte godt, der var et eller andet, når jeg bare var kørt.
Fordi hun sagde sådan, som jeg sagde før, jeg siger altid, du bare kan skrive eller ringe, hvis der er et eller andet. Og det havde hun heller ikke gjort. Hun havde bare sagt til dem alle sammen dernede, at de skulle bare kontakte hende.
Så hun greb dem bare med det samme. Mega flot og fedt af hende. Og det anerkendte vi hende.
Det gjorde jeg. Altså hende for, at det var mega fedt, at hun bare lige gjorde det sådan. Og så efter det, så begyndte jeg egentlig bare at bruge lidt tid på, hvordan jeg arbejdede.
Altså så at sige fint, hvis jeg kunne mærke, at jeg havde været presset eller et eller andet, så tog jeg sgu bare en fridag, når det passede ind. Altså så var det sådan, det er fint, jeg kommer ikke på onsdag. Og så blev jeg bare hjemme onsdag og lavede ingenting.
Og så var det for, nej, det er snart et års tid siden, så fik jeg så mulighed for at komme på et kursus. Som var et kursus, som hedder Lederpas på dig selv. Og der tænkte jeg, det passer perfekt.
Altså det lyder mega fedt. Noget, hvor vi kan udvikle os. Og sådan.
Og det kursus, det var over på, hvad det hedder, på Fyn. På et slot. Hvor vi skulle være i, hvad det hedder, i tre dage.
Og da vi kom derhen, så fik vi at vide, at vi skulle lære en masse ting. Vi skulle lære at meditere, og vi skulle lære at, hvad det hedder, at bryde nogle grænser. Og lære at, hvad det hedder, udvikle os selv.
Men de ville ikke garantere, at vi fik noget som helst ud af det. Det var op til os selv. Og det synes jeg jo er fedt, at man bare selv vælger det.
Fordi det er egentlig den holdning, jeg har til alle ting. Det kan godt være, at jeg ikke får 100% ud af at deltage i det her, men får jeg 10% ud af det, så har jeg fået 10% plus nogle relationer. Og det er bare vigtigt, på et eller andet tidspunkt.
Så kan det være, at jeg møder dem. Og ja, så kan man bruge dem, eller de kan bruge mig, eller et eller andet. Så det var egentlig det mindset, jeg gik ind med.
At jeg griber de ting, jeg kan. Lige da de sagde meditere, der tænkte jeg shit, det skal jeg ikke. Jo, det skal jeg, men det er ikke noget, jeg kommer til at bruge.
Så vi fik set en masse meditationsformer, hvor vi skulle sidde og lave væretrækningsøvelser, både nogle fire minutter, nogle ti minutter. Vi lavede sågar en, der var en time og et kvarter. Det var lige lidt for meget for mig.
Der mister min koncentration. Det kan jeg sgu ikke holde til. Men vi lavede en masse ting, for ligesom at vi kunne prøve at gå ned i os selv, og for at man kunne forbygge stressen.
Vi havde en masse forskellige undervisere ude, som var ude og arbejde lidt med mindset i det, hvordan man selv er, og hvordan du måske også præsenterer det over for dine ansatte, eller sågar dine familie eller venner. Og der var en ret sjov episode, hvor vi fik en ind. Nu var det over på Fyn.
Jeg kendte ham ikke, men jeg kunne se alle dem, der kom fra Jylland og Fyn. De vidste, hvem han var. Jeg vidste ikke lige, hvem hans coach var.
Og så kommer han ind, og vi sidder 22 mennesker rundt ombord. Og så kommer han ind, og så afleverer han nogle pile til os. Og så siger han til os, at nu får vi lige en pile alle sammen, som er lavet af noget træ, som er sindssygt stærkt, som ikke kan knække.
Og de er simpelthen lavet til noget specielt bugeskydning. Og så stiller han sig op, og så siger han, at der er jo spids på, og så siger han, at nu kan I lige prøve mellem hænderne og presse pilen. Så ser vi, at der er nogle af jer, der kan knække den.
Men det kan I ikke, siger han sig, uden at smadre hånden fuldstændig. Fordi den er lavet til noget bestemt noget. Så vi sidder 22 mennesker bare og presser.
Og ens håndflade var fuldstændig smadret. Og der var ikke nogen af os, der kunne knække de skide pile der. Og så siger han sig, at det her, det er et spørgsmål om mindset, siger han sig.
Nu har jeg placeret i hovedet hos jer, at det her, det kunne I ikke. Og så er der ikke nogen, der kan. Nu vil jeg gerne have en, der kommer herop.
Og så vender vi pilen om, så man kan se det. Og så skal du bare tage en dyb æretrækning ned, og så skal du bare puste ud, og så kan du bare skubbe den, og så knækker den med det samme. For det her, siger han sig, så gør han det derop, så siger han, det er noget af det dårligste træ.
Jeg har bare plantet ind i hovedet på jer, og det kan I ikke. Og jeg var sådan, hvad? Der er jo både direktører med, altså forbrugsforeninger. Det er kun direktøruddelere, der sidder med til det kursus, og der sidder mange, der sidder og kigger på ham og tænker, hvad? Og så er der en, der går derop, og så tager hun pilen, og så tager hun bare en væretrækning, og så trykker hun bare, og du kan slet ikke se det i hendes hånd.
Altså, hun brugte ingen kræfter. Og så gjorde vi det alle sammen. Stod vi bare sådan.
Og så knækkede pilene? Fuldstændig knækkede de bare. Samme pil. Det var bare lidt det med mindset.
Det var den første dag, der var jeg sådan, okay, det er jo vildt det her, at du kan plante så meget ind i mennesker, men som faktisk, at det ikke kan lade sig gøre, bare ved at du kommer ind med det forkerte mindset. Og så begyndte jeg så at tænke, okay, det her, det kan jeg få rigtig meget ud af. Altså, hvis det er mindsettet i det.
Og så havde han bagefter, så siger han, nu har jeg legnet noget vand til her. Jeg har lavet et kæmpe bål ude bagved, siger han så. Og så har jeg lavet vand til her.
En bane, der er 20 meter lang, 12 eller 22, kan jeg ikke huske. Og så skal vi alle sammen gå på gløder, siger han så, og de er 900 grader varme. Og det kan I alle sammen.
Og der er ikke nogen af jer, der brænder jer. Og først så tænkte jeg, det kan jeg ikke. Og så tænkte jeg, nej, vi har lige fået at vide, at det kan man godt.
Så vi stiller os derned, og så har han bare lavet den der lange strækning. Så stod han for enden, så siger han, der er to ting. Han havde lige trumlet det først selvfølgelig, så vi ikke fik spidsen op eller et eller andet.
Så siger han, I skal ikke stoppe op, for så brænder det. Og så når I starter, så tag brystet frem og kig på målet. Og målet, det er mig, der står nede for enden.
Og så startede man bare dernede, tog en dyb væretrækning. Og så gik man bare. Og man kunne slet ikke mærke det.
Vi gik 20 meter på det kulde der, og det var jo helt fantastisk. Jeg gik to gange og var sådan, okay, det var sejt nok. Men det var mindsetet i. Der var et mål for enden, det skulle du nå, og så skulle du bare kigge ned.
Du skulle bare gå hen til det mål, du ligesom skulle. Og så var jeg sådan, okay, det var dag et. Det var fandme fedt.
Der var sindssygt nogle fede ting, vi kunne få ud af det. Og så de andre dage, der brugte vi en masse tid på at arbejde i grupper, og vi havde rigtig meget tid til at gå, hvor vi bare kunne snakke både i hold 4, eller 6, eller 2 og 2, hvor vi sådan bare kunne grave ned i nogle forskellige ting. Sådan, hvad der motiverede os, og hvad der pressede os, og hvordan vi blev, og sådan alle sådan nogle ting, for at grave op i nogle ting i hjernen selvfølgelig.
Og så havde vi et foredrag med Claus Holm, og hans ham træneren der, for de fem fede kogge, mark, Appelskov tror jeg han havde, eller sådan noget. Der havde vi et foredrag med dem også, hvor han ligesom var ude at forklare lidt igen om mindset i at have noget sundhed, og hvor lidt du kan gøre for at det egentlig gør meget for din krop. Så det var også mega spændende.
Det var det sgu. Men hvad fik du ud af de der tre dage? For jeg tænker, det var sådan et turning point for dig. Jamen det gjorde jeg faktisk den sidste dag.
Den sidste dag, der siger de til os, at nu har vi fire timer til at lave en planche, og vi vil skrive ned, hvad vi gerne vil ændre, eller tilføje, eller forbedre i vores liv. Og lige der fik den tænkt, at fire timer, det var satme lang tid til at skrive en planche. Vi skulle kun lave, altså måske fire overskrifter, sagde de.
Det var maks, for det skulle også være realistisk. Og så da vi havde siddet en halv time til, og jeg havde siddet og skrevet de der ting, så tænkte jeg okay, det bliver fucking fedt det her. Er du sindssyg nogle fede ting, jeg får skrevet ned? Så jeg fik lavet nogle punkter ned, og så sagde de så, at det vigtigste var, når man havde lavet de der punkter, det var, at man skrev på, hvordan man ville nå dertil.
Så når man havde skrevet det på, så skulle man lave det vigtigste. Det var, hvad udfordringerne kunne være, fordi vi ved alle sammen godt, hvad udfordringerne er i de forskellige ting, og det er jo meget basic det samme, der står, at du vil være mere aktiv, eller du vil være mere tilstede, eller du vil have mindre stress, men du ved jo også ofte godt, hvad det er, der gør du ikke lykkes med de ting. Så de sagde til os, at når vi havde gjort det, så skulle vi hænge plancherne op, og så skulle alle sammen gå rundt, og så skulle vi lige give noget feedback med nogle post-its på til de andre.
Og det var egentlig vanvittigt fedt. Jeg havde skrevet nogle mega gode ting, synes jeg selv, altså sådan, og så tænkte jeg, da jeg kørte det hjem derfra, at den her, den skal jeg sgu bare leve efter, fordi det er sådan, jeg forbedrer mig selv som menneske. Kan du nævne en af tingene fra din planche? Ja, det kan jeg godt.
Altså, jeg havde skrevet, at jeg ville være mere aktiv, og så havde jeg skrevet, at jeg hvad det hedder, at nogle af udfordringerne, det kunne selvfølgelig være gamle vaner, og det kunne bare være sådan, at det sociale i det. Og så tænkte jeg bare, fuck det, nu må jeg sgu prøve noget andet. Så valgte jeg, så jeg havde hyret en træner lige da jeg kom hjem, men det fungerede ikke med ham, vi var der ikke på det personlige plan.
Og det er jo sådan, det er. Og så i januar, så hyrede jeg så en anden en, og han fik et helt andet mindset for mig i hvert fald på det, hvor han bare var sådan, nu skal du bare nedlægge madro, altså du skal bare sørge for, at spise det, du har lyst til, lad være med at tælle dine kalorier, og spis det bare i ordentlige mængder. Og den vigtigste ting, det er, at hvis du bliver glad for det, at man kvitterer, så skal du spise det, hvis ikke, så skal du lade være.
Det var sådan den vigtigste del i det. Så den har egentlig taget meget med, og bruger egentlig den del, altså hele den der planche, den viste jeg til alle mine ansatte, for at vise noget åbenhed, altså sådan, det er jo en personlig planche, der er ikke noget, jo der er noget arbejdsrelateret, men den er personlig. Men jeg tænkte, hvis jeg viser den til dem, så kan de se, hvad jeg går og slås med i hverdagen.
Så ved de også, hvis jeg lige... Hvordan har du det med at være upfront med dig selv? Altså det er jo at vise sårbarhed. Og der er jo mange takes på det. Har det været godt? Ja, det synes jeg faktisk.
Jeg synes faktisk, at igen, jeg har været der lang tid, så jeg har jo et godt forhold til de fleste dernede, men jeg føler egentlig, at den del var ligesom med til at åbne noget mere op. Så jeg synes egentlig, det har været mega fint, og jeg fortæller også livligt om den, hvis folk har lyst til at høre om den. Den hænger også synlig nede på mit kontor, så når der kommer nogen, og de spørger, hvad det er, så så forklarer jeg dem selvfølgelig om den.
Så jeg synes egentlig, det har været fint. Så det ændrede din indstilling til dit arbejde? Har det også ændret din indstilling til dit personlige liv? Ja, 100%. Jeg havde skrevet en ting, hvor der stod, at jeg gerne ville være til stede, hvor jeg var.
Altså sådan, det var en vigtig del af mig, fordi jeg tænker, at vi alle sammen kender, at vi har vores kære mobiltelefon, og hvad det hedder. Jeg vidste det, når jeg så kom hjem til min mor, så smed jeg på sofaen, og så tog jeg telefonen frem eller et eller andet. Så har jeg serien måske gået, hvad fjorten af dagen, eller hvad fanden ved jeg.
Og det er jo også skide usynd, så når man kommer derhjemme, så er man egentlig ikke rigtig til stede. Så efter kurset, så tog jeg faktisk derhjemme, lavede vi aftale, og så havde jeg lagt telefonen over i køkkenet. Og så sad vi og snakkede, og havde det bare mega hyggeligt.
Vi kom ned af nogle sindssygt dybe samtaler. Det kan vi også godt normalt, men det var bare sådan, det var helt sindssygt. Og så lige da jeg er på vej ud ad døren, så er det fedt, og jeg havde virkelig været til stede i dag.
Og så var jeg sådan, det ramte mig virkelig meget, hvor jeg tænkte sådan, det er også tavlet, at så bare tager jeg ud til hende, og så har jeg egentlig ikke været til stede andre gange. Der bliver jeg sgu lige sådan, så nu er jeg egentlig bare til vaner, at når jeg er sammen med hende, så smider jeg bare telefonen. Og ligesom jeg har gjort i dag, så ligger jeg uret, så jeg forhåbentlig ikke bliver så forstyrret.
Jamen altså, det jeg blev mærke i i dag, det var at du sagde,
(Denne fil er længere end 30 minutter. Opgrader til Ubegrænset på TurboScribe.ai for at transskribere filer på op til 10 timer.)