Voksenjob – fra studieliv til arbejdsliv

Hvad gør du, når du til jobsamtalen bliver spurgt til en reference, du helst vil undgå?

Og kan man egentlig tillade sig at sige til en jobsamtale, at man hader storrumskontorer?

I dette afsnit af 'Voksenjob' kaster vi os ud i nogle af de klassiske og akavede dilemmaer fra jobsamtalen, som medlemmer af Magisternes A-kasse oplever.

🎧 Du får bl.a. svar på:
  • Hvad du gør, hvis du ikke har en “god” reference fra dit seneste job?
  • Hvordan du kan stille spørgsmål om de svære ting uden at skyde dig selv i foden.
Rikke Ørsted Thomsen, Head of HR, og karriererådgiver Berit Andersen giver ærlige og konkrete råd til, hvordan du kan tage styringen, også når jobsamtalen bevæger sig ind i det svære felt, hvor det bliver personligt og følsomt.
 
Det handler om at være ærlig, ordentlig og bevidst om sin formulering.

Du kan også indsende dit dilemma på podline.fm/voksenjob

Creators and Guests

Host
Berit Andersen
Karriererådgiver, Magistrenes A-kasse
Host
Nikolaj Aarestrup Hviid
Journalist, Magistrenes A-kasse

What is Voksenjob – fra studieliv til arbejdsliv?

Voksenjob er din ven, når du skal ud i livet som nyuddannet. En hel ny tilværelse venter efter mange års studie, hvor meget ændrer sig. Podcasten fra Magistrenes A-kasse guider dig gennem emner som livsglæde, økonomi, jobsøgning, flytning og venskaber.

Værter: Karriererådgiver Berit Andersen og journalist Nikolaj Aarestrup Hviid

Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[00:00] Så er det tid til en ny omgang voksenjob. Denne gang leger vi lidt med et kendt radioformat og tager fat i en række dilemmaer, som opstår i forbindelse med jobsamtalen.
[00:10] Dilemmaer, som kommer fra vores medlemmer i Magisternes A-kasse. Blandt andet, hvad gør du, når du bliver spurgt ind til en reference fra din tidligere arbejdsgiver, som du måske ikke lige havde det bedste forhold til?
[00:22] Og hvordan kan du til samtalen komme ind på, hvis du virkelig ikke vil sidde i storrumskontoret? Og mange flere dilemmaer. Så velkommen til. Det her, det har jeg glædet mig til. Hvad med jer to?

Rikke Ørsted Thomasen, head of HR
[00:47] Meget. Helt sikkert.

Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[00:49] Lad mig lige præsentere de to andre, du kan høre her. Det er Rikke Ørsted Thomsen, der er Head of HR hos Scanel International AS og dermed vant til at
[00:58] ansætte og har været det i mange år. Og så er det Berit Andersen, der er karriererådgiver i Magisternes A-kasse, hvor jeg jo også arbejder. Jeg hedder Nicolaj Årstrup Hvid og er journalist. Og det er jo ikke første gang, vi tre sidder sammen.
[01:11] Vi har gjort det før, hvor du, Rikke, har været med inden og skulle svare på spørgsmål, som er kommet fra vores medlemmer. Så derfor tager vi lige en runde mere af det. Er I klar på det?

Rikke Ørsted Thomasen, head of HR
[01:21] I høj grad, yes.

Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[01:27] Jamen, så lad os lige hive det første dilemma frem. Bert, det er et, som du tit møder i din snak med medlemmer og handler om referencer, eller man kan nærmest sige mangel på samme.

Berit Anders, karriererådgiver Magistrenes A-kasse
[01:39] Ja, nu siger du tit. Det er ikke så tit, men det sker. Der er nogle gange nogle af vores medlemmer, som har haft en mindre, hvad kan man sige, positiv ansættelsesoplevelse,og er kommet fra arbejdsgiveren på en mindre heldig måde af mange forskellige årsager.
[02:00] Det er, nu siger jeg, jeg har lyst til at sige træls, fordi det siger vi jo heroppe i Nordjylland, men det kan være belastende på rigtig mange områder. Men på et eller andet tidspunkt, så skal man selvfølgelig videre igen.
[02:13] Og så opstår dilemmaet, hvad skal jeg egentlig, for det første, hvad skal jeg sige om årsagen eller måden, jeg kom derfra?
[02:22] Og hvad nu, hvis de spørger om en reference? Hvad gør jeg så? Fordi jeg er måske lidt usikker på, at jeg vil få de bedste ord med på vejen.

Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[02:33] Og reference er vel ret udbredt, Rikke. Jeg kan i hvert fald, jeg sad lige og tænkte over det i går, da jeg skulle lave det her manus, at jeg aldrig er blevet spurgt til mine karakterer, men jeg er godt nok blevet spurgt til referencer nærmest hver gang, og gerne mere end én reference til hver samtale.

Rikke Ørsted Thomasen, head of HR
[02:49] Jeg er fuldstændig enig. Referencerne fylder mere end karaktererne, også selvom folk er uden nyuddannet. Og ja, hvad gør man så, hvis man synes, at sådan en her reference er, har man ikke lyst til at opgive,
[03:01] fordi man, som B.A. siger, kommer derfra på en uheldig måde? Altså for det første vil jeg sige, at når vi tager referencer, så er vi jo godt klar over, at vi kender ikke alt i den relation, der har været mellem kandidaten og virksomheden.
[03:15] Og der kan man sige, der synes jeg det er vigtigt, at man som kandidat til en jobsamtale er ærlig og siger, vi havde måske ikke den bedste relation, og der var også en grund til, at jeg ikke er der mere,
[03:24] eller jeg valgte at rejse, eller vi blev enige om, at det her var ikke det rigtige ægteskab for os, eller det rigtige match for os. Så det synes jeg egentlig, uden at kaste nogen under bussen og sige, det var også bare en klap af en chef, jeg havde der.
[03:39] Fordi så tænker man, hvornår er det så mig, eller hvornår er det så den her virksomhed, hvis vi ansætter vedkommende. Fra min side vil jeg sige, at når jeg tager referencer, så stiller vi jo rigtig tit meget åbne spørgsmål
[03:51] i forhold til at få afdækket så godt som muligt, hvad er det, den her har lavet, og holder det også op imod den rolle, de skal have hos os. Det er min erfaring, at folk siger meget sjældent noget dårligt om andre i en reference.
[04:08] Og så spørger jeg selvfølgelig indtil, er der noget, vi skal være opmærksomme på, eller er der et sted, hvor skruen trykker. Og der synes jeg som regel også, at jeg oplever, at folk er meget ordentlige i deres måde at give en reference på.
[04:21] Og så er der jo altid det klassiske spørgsmål, vi stiller, vil du ansætte vedkommende igen? Og der kan man så sige, der er der så nogen, der siger, nej det vil jeg nok ikke, og så kan vi tage en snak om det. Så det er den ene ting. Men jeg tænker også, har man nu en, som
[04:33] man tænker, jeg har kun én reference, og de vil gerne have nogle stykker, så kan det være, man kan bruge nogle synsstudier, eller fra et studiejob. Men jeg synes faktisk også, at man godt kunne række ud til den her
[04:44] chef, som man egentlig er bekymret for, hvilken reference vil give en, og så sige, nu skal du høre her, Rikke, jeg skal til et jobsamtale, eller jeg er i forløb til den eller den stilling.
[04:55] Det er et rigtig spændende job for mig, og det vil gerne have en reference. Hvad vil du sige til at være en reference for mig, og hvad vil du fremhæve? Så simpelthen have det mod at række ud til vedkommende. Der har man ingenting at miste.
[05:08] Og måske gør det inden, altså bliver man nu bedt om at fremsende nogen, så har man lige lidt tid. Er det nu til en anden samtale, så kan man sige, hvem skal jeg nok lige få sendt til hurtigst muligt i morgen eller senere i dag?
[05:20] Så har man lige mulighed for at kontakte den her tidligere leder. Så det vil nok være mit bedste råd, simpelthen, der har du ingenting at miste. Og så kan det jo godt ske,
[05:30] at vedkommende også har fået tingene på afstand, også fået tingene sat lidt i perspektiv, og tænkt, nå ja, det var måske ikke kun lige min medarbejders skyld, der var måske, vi var nok flere om det her. Så det vil nok
[05:41] være mit allerbedste råd, fordi det kan jo egentlig være, at du ser nogle spøgelser, som

Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[05:45] slet ikke er dig. Man kan også sige, at det er vel det færreste, der har interesse i, når man er blevet adskilt fra hinanden, at stille den anden dårligt. Lige præcis. Et eller andet sted, tænker jeg.

Rikke Ørsted Thomasen, head of HR
[05:55] Og der er jo også en ting, det siger også lidt om en leder, hvis de bare kaster en tidligere medarbejder under bussen, så vil det i hvert fald måske tænde lidt nogle røde lygter hos mig og tænke, okay,
[06:05] det var måske godt nok vedkommet derfra. Så jeg vil sige, men det oplever jeg virkelig, virkelig, virkelig sjældent. Jeg vil sige, folk er altid ordentlige. De ønsker ikke at være dårlige, men så nogle gange, så kan man sige, at folk er altid ordentlige. De ønsker ikke at være dårlige. Så nogle gange siger de ikke så meget, og det kan så også være en indikation.
[06:20] Men det er jo så der, hvor det er min opgave at finde ud af, om det er noget, der var i deres relation eller i forhold til de opgaver, den her tidligere medarbejder, som er vores kandidat nu. Kan man sige, er der noget, der var specifikt der?
[06:31] Vil det også ligesom komme med over at være et problem hos os?

Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[06:35] Kan man godt sige nej til at give reference, hvis man sidder til en ansættelsesamtale.

Rikke Ørsted Thomasen, head of HR
[06:42] Ja, det kan man godt. Og jeg tror heller ikke, det ville være en dealbreaker nødvendigvis. Men det man kan gøre, er jo, at man kan sige, jeg har faktisk ikke rigtig nogen, jeg har læst sammen med, hvis man nu er
[06:53] relativt nyuddannet, som jeg har været i gruppe med, som har set, hvordan jeg har arbejdet, men jeg har ikke rigtig nogen, som jeg synes vil give mening. Og så vil jeg måske sige, hvad med hende der, hvor du arbejdede?
[07:07] Der havde du da en praktik eller et studiejob. Og så kan man sige, at vi bare ikke havde en ret god relation. Så jeg ved faktisk ikke, og jeg synes ikke, at hun har så meget indblik i, hvad det er, jeg kan, og hvem det er, jeg er.

Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[07:18] Hvad plejer du at sige, Berit, når du sidder med nogle medlemmer, der spørger til, hvad skal jeg gøre?

Berit Anders, karriererådgiver Magistrenes A-kasse
[07:22] Jeg plejer lidt at gå med den, som du nævner i starten, Rikke. Altså det her med at være åben og ærlig, og også øve sig i virkeligheden lidt i,
[07:32] hvad det er, man gerne vil sige. Jeg plejer ikke, som Rikke siger, at tage det skridtet videre, fordi nogen af dem er jo nærmest, altså det mindste, de ønsker, det er egentlig at tage kontakt til den arbejdsgiver igen,
[07:43] så det vil nok være grænseoverskridende for nogen, men den vil jeg da klart opfordre dem til også nu at tage fat i, og jeg tænker, det kan måske i virkeligheden også være meget godt,
[07:54] fordi formentlig så har stormen lagt sig, og arbejdsgiver og ønsker netop også, de fleste gør det, at have et godt eftermæle også, hvis det er. Og så er det også de virksomheder, der ikke er til
[08:06] at have med at gøre, som du også nævner. Så jeg plejer også at gå lidt det der med, vær på din egen bane halvdel, og så sige, det var måske lidt en fejlrekrutering for os begge to. Den er jeg faktisk selv personligt gået med på et tidspunkt.

Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[08:20] Så altså, vær ærlig, men overvej, hvordan du formulerer det. Og vær måske gerne på forkant i forhold til, hvem man kan kontakte. Super. Lad os hoppe videre til den næste.
[08:36] Og det dilemma, det kommer fra en af vores medlemmer, der hedder Frida. Hun har faktisk selv indtalt det.

Berit Anders, karriererådgiver Magistrenes A-kasse
[08:43] Jeg er ikke så god til storrumskontorer. Og jeg foretrækker faktisk at sidde på ene kontor. Hvordan siger man det, eller spørger ind til det til jobsamtalen?

Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[08:54] Åh ja, det her dilemma, det er virkelig et, hvor jeg også kan være med. Det kan jo også omsættes til mange andre ting, som for eksempel hjemmearbejdsdag. Fordi når vi har optaget her, så går jeg ind i min egen lille hule,
[09:08] hvor jeg sidder med høretelefoner på, og jeg sidder også i et storrumskontor, og derfor så, åh, jeg vil også gerne vække derfra. Men jeg har en chef, der omvendt gerne vil have, at jeg sidder der, fordi så kan vi snakke sammen, når der lige er et eller andet i stedet for, at han skal til at ringe eller sådan noget. Så den her, den er jeg
[09:22] ret spændt på, Rikke. Hvad gør man der? Er det overhovedet noget, man kan spørge om? Egentlig, det her med, jeg vil bare gerne sidde for mig selv?

Rikke Ørsted Thomasen, head of HR
[09:30] Det er helt kort til vej. Nej, det kan man faktisk ikke, synes jeg ikke. Altså, det jeg tænker i forhold til, fordi det er typisk så, at vores kontor er indrettet, som de nu er. Og nogle steder sidder man
[09:42] alene, nogle steder sidder man på to- eller tre-mandskontor, og nogle steder sidder man alene, nogle steder sidder man på to- eller tremenskontor, og nogle steder sidder man i et storrumskontor. Og jeg tror, nu er jeg meget kontent at sige nej. Man kan selvfølgelig godt spørge, hvis ikke man lige ved,
[09:56] hvordan man sidder. Så kan man jo godt sige, hvordan sidder I her? Er det et storrumskontor, eller er det en afdeling, eller hvorhen vil jeg komme til at sidde? Men så vil man jo selvfølgelig forvente,
[10:08] at kandidaten også siger, hvorfor. Og det er jo bare rigtig mange steder, man sidder i storundskontoret. Så det, jeg tror, jeg vil gøre, det er, at investere i, hvis ikke du allerede har nogle gode airpods
[10:20] med noise cancellation. Og så have dem med, og så måske bare sige til sin kollega en gang imellem, så skal jeg bare lige zoome mig ind i mit eget,
[10:32] og jeg bliver lidt distraheret, når I andre sidder og snakker, så vil jeg også gerne være med i snakken. Så hvis jeg sidder med min Airpods eller et par høretelefoner, så er det ikke, fordi jeg ikke er interesseret i det, men så er det bare, fordi så skal jeg lige zoome ind.
[10:45] Og så måske, hvis man kan, så måske træne lidt i det med at være i et sovrumskontor. Jeg har sådan en profil, jeg hører alt og kommer lidt til også at blande mig i en snak, som jeg jo ikke skal blande mig i,
[10:56] men fordi jeg er sådan, åh, så bliver jeg lige, wow, det er spændende det her. Kender.

Other speaker
[10:59] Det er spændende det her.

Rikke Ørsted Thomasen, head of HR
[10:59] Kender. Og der kan man sige, det er jo både godt og skidt. Og så kender jeg jo andre, som kan sidde mellem 20 mennesker, og snakken går på kryds og tværs af telefonen,
[11:14] og de er bare fuldstændig zoomet ind på det, de skal sidde, så de kan sagtens. Men at bede om et enerumskontor, det tror jeg bare ikke. Nogle steder er det også meget forbundet med hierarki, men også med samarbejdsformer.
[11:29] Nu siger du, at din chef vil gerne, at han lige kan snakke med dig. Jeg tænker, at vi får ikke så meget motion, når vi har de her stillelser, når de er oppe. Jeg synes, det er en god øvelse. Jeg har selv det ene kontor at gå hen til de mennesker, jeg skal snakke med.
[11:44] Det skaber så også selvfølgelig et støj igennem det lokale, for så er der lige nogle andre, man snakker med. Så det kan selvfølgelig også være noget, man kan have en kultur og en snak om. Hvad gør vi, når vi har et storrumskontor? Vi sidder ikke og råber på tværs i lokalet.
[11:55] Vi går hen, og det er sådan noget, hvis man nu får jobbet, så kan man sige, jamen, så kan man gøre nogle af de her ting, når man først er inde og sådan lige er landet. Jeg har også været i virksomheder, hvor man har haft sådan en rød og en grøn knap på sin skærm,
[12:08] hvor man kan sige, at den kunne man slå rød, hvis det var, man ikke ville forstyrres. Jeg ved godt, det ændrer ikke på, at de andre i lokalet måske godt kan sidde og ikke bruge den knap.
[12:19] Men så er der i hvert fald ikke nogen, der kommer nødvendigvis hen og afbryder en. Og ikke at jeg hører, at det er det, der er fritidsproblemet, men det er jo det her med, at der er støj, og det her med at kunne lukke ned og være for sig selv.
[12:30] Men jeg er bare ked af det, Frida. Jeg tror ikke, du vil få så meget ud af at spørge om det til en samtale. Og jeg tænker måske også nærmere, at det ville give mig lidt en bekymring. Fordi hvorfor er det? Og det ville jeg selvfølgelig
[12:42] spørge ind til, så fik det afklaret. Men jeg tror bare desværre, at det er en ting, man må leve med. Der er jo også folk, der sidder på ene kontor, som synes, det er forfærdeligt, fordi de er nødt til at gerne ud og have
[12:53] den der. Og der er bare noget med placeringen. Det er ligesom næsten forudengivet. Så kan man sige, har man nu et møde, eller man har en
[13:04] eller one-on-one med sin leder eller noget, så kan man godt nævne det og sige, er det ok, at jeg engang sætter mig ind i det her mødelokale, fordi jeg har brug for lidt ro engang imellem. Så det kunne også være en mulighed, at man engang imellem lige booker et mødelokale.
[13:17] Jeg har selv to medarbejdere, som bliver meget afbrudt i løbet. De sidder bare to sammen. Og der har vi simpelthen aftalt det, men vi har en lokation fem minutter skak fra, hvor vi er, hvor der nærmest ingen sidder.
[13:27] Så engang imellem, så for at få roen og ikke at blive forstyrret, så er de her stadigvæk i huset. Men så kan de sidde der.

Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[13:33] Nu siger du, når man er ansat. Det er jo den situation, jeg er i. Og mit argument er jo, jeg kan sagtens se, at der er nogle opgaver, hvor det kræver, at der er det fint, at vi kan sidde sammen. Men for eksempel, når jeg skal sidde og redigere, som jeg er
[13:44] den eneste, der gør i det her hus, og som ingen andre kender til, der yder jeg jo bare bedre, hvis jeg sidder alene og ikke bliver forstyrret. Altså, det vil da også arbejdsgivers interesse, at det går hurtigere

Rikke Ørsted Thomasen, head of HR
[13:55] og mere effektivt. Ja, det er jeg fuldstændig enig i. Men jeg er bare bange for, at hvis alle, der gerne vil have enekontor, skulle have det, så ville det kræve en masse ombygning på rigtig mange arbejdspladser.

Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[14:08] Ja, selvfølgelig.

Rikke Ørsted Thomasen, head of HR
[14:08] Og der er jo både fordele og ulemper ved de her store kontorer, men det er rigtigt, der hvor jeg tænker på det, det er adfærdene, man måske kan itale sit. Der er også nogen, der snakker om stilledimer for eksempel, eller for at sætte de her noise booths op, sådan at hvis folk skal ud og have en telefonsamtale,
[14:24] så kan de stå inde i sådan en og tale, hvor der ligesom er støj isoleret rundt om. Så man kan godt foretage sådan nogle tiltag, jo flere man sidder i et rum, så laver nogle, der også de har mødebokser, der bliver sat op rundt omkring.
[14:36] Igen, når man først er der, så siger man, jamen, kunne vi overveje, hvis du er et sted, hvor der er mange, der taler i telefonen? Men det er sådan et empindeligt emne, for det er da, man skal kunne hente, at du taler meget højt, når du taler i telefonen.
[14:50] Så kan man jo godt blive sådan lidt, nå. Men den er svær, men...

Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[14:55] Man bliver ikke mest populært, i hvert fald.

Rikke Ørsted Thomasen, head of HR
[14:57] Ja, og jeg kan godt se problematikken på Frida, fordi hvis hun bare har brug for den der ro, og det andet bliver støj for hende, jeg kan godt se, at det kommer til at påvirke hendes præstation og koncentration.
[15:07] Men jeg vil nok sige, at jeg vil tage de der høretelefoner, og noget noise-canceling. Jeg tror, det vil være den nemmeste, og så må man tage den hen ad vejen.

Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[15:17] Okay, jamen så fik vi lige slået det på plads, og nu lovede jeg jo, at vi skulle igennem en masse dilemmaer, men der har været nogle interessante snakke, og der er faktisk allerede nu sådan, at tiden
[15:26] er gået, kan jeg se. Så jeg tænker, at vi laver et afsnit mere, hvor vi tager de to sidste dilemmaer. Så indtil videre, tak til jer, Beat og Rikke. Vi snakkes
[15:36] ved igen om et par uger, og også tak til alle dem, der bidrog med dilemmaer. Hvis du sidder derude og har et dilemma, så kan du også indtale det som en besked, som du så kan sende
[15:46] til os her på Voksenjob. Det gør du nemt ved at tage din mobiltelefon og så gå ind på det, der hedder potline.fm slash voksenjob. Så har du et spørgsmål
[15:57] eller noget andet, du synes, vi burde vide eller kigge på, så gå ind på potline.fm slash voksenjob og indtale din besked. Det bliver vi simpelthen så glade for.
[16:07] Og så høres vi ved om nogle uger, når vi tager fat på endnu flere dilemmaer.