Subscribe
Share
Share
Embed
Velkommen til tredje "etape" i den nye podcastserie for alle i den store Cykelnerven-familie: ryttere, hjælpere, ambassadører, medarbejdere, sponsorer og andre, der er en del af et cykelliv uden sclerose.
Der er opbrud i feltet – lidt forvirring, og derfor ser den nye rute sådan ud:
Der er opbrud i feltet – lidt forvirring, og derfor ser den nye rute sådan ud:
- Andreas samler Jonas op på parkeringspladsen uden for Cykelnervens hovedkvarter – sportsdirektøren er kørt til Frankrig!
- I Valby får Jonas og Andreas en "sticky bottle" fra den dygtige fundraiser Ronnie Lenneth.
- I de Fynske Alper træner episodens guldrytter Casper Jusslin. Casper har tid til en lille køretur, hvor de taler om et cykelliv med sclerose.
- Dernæst går turen mod Pyrenæerne for at finde sportsdirektør Bo Velds og ambassadør Dennis Ritter.
- Halvvejs op ad Hautacam finder Jonas, Andreas... og Casper, som er taget med... Bo og Dennis til en samtale om de kommende begivenheder i Pyrenæerne for hele det store Cykelnerven-felt.
Vores værter er Jonas Juul Jeppesen fra Subscrybe og Andreas Juul Ingvartsen fra Scleroseforeningen.
TAK til vores etape-sponsor Wheeling, som leverer:
500 kr. til Cykelnerven for hver ny elcykel-abonnent. Hop ind på wheeling.dk, tegn abonnement, og anvend koden: CYKELNERVEN. Så får du et fantastisk elcykel-abonnement inkl. fri service – og sørger samtidig for penge til sagen.
Podcasten er doneret af rådgivningsvirksomheden Subscrybe.
Kontakt: mail@subscrybe.com eller Jonas Juul Jeppesen på +45 31666776.
Creators and Guests
What is Radio Cykelnerven?
En podcastserie til alle i den store Cykelnerven-familie: ryttere, hjælpere, ambassadører, medarbejdere, sponsorer og andre, der er en del af et cykelliv uden sclerose.
Radioens faste programpunkter:
- De vigtigste dessiner fra Head Coach
- En "Sticky-bottle" fra en dygtig fundraiser
- Team-talk med en udvalgt ambassadør
- Møde med en guldrytter, der deler sin historie om et cykelliv med sclerose.
Vores værter er Jonas Juul Jeppesen fra Subscrybe og Andreas Ingvartsen fra Scleroseforeningen.
Podcasten er sponsoreret af rådgivningsvirksomheden Subscrybe (kontakt: mail@subscrybe.com).
Cykelnerven_03_mixdown.mp3
Jonas
Velkommen til tredje etape af vores podcast Radio Cykelnerven. En podcast til alle jer ryttere, alle jer hjælpere, medarbejdere, ambassadører, donorer, sponsorer. Altså en radio Cykelnerven til hele Cykelnervenfamilien.
Jeg er Svært, Jonas Jul Jeppesen, og jeg er jo mediehæver af konsulentvirksomheden Subscrybe. Vi donerer den her podcast til Scleroseforeningen og til Cykelnerven. Og det er vi rigtig, rigtig stolte over.
Vi er jo en virksomhed, som arbejder med abonnementer. Vi hjælper virksomheder, som er i abonnement, og der er virksomheder, der gerne vil være i abonnement. Og apropos abonnement, så håber vi jo her, at I gerne vil abonnere på podcasten, således at I hele tiden får besked
inde i jeres podcasttjeneste, når der kommer nye afsnit, som der lige er kommet her. Jeg er lidt forvirret, fordi jeg står herude på parkeringspladsen foran Skleroseforeningen. Eller det leger vi i hvert fald, at jeg er forvirret, og jeg står foran Skleroseforeningen.
For I kan godt huske i de andre afsnit, at vi jo altid er ude og køre med Bo, vores sportsdirektør. Han er her ikke. Jeg kan simpelthen ikke finde ham. Og jeg kan faktisk heller ikke finde min medvært Andreas. Så jeg er faktisk lidt forvirret. Lidt rundt på gulvet. Fordi vi skal jo ud og finde nogle dygtige fundraiser.
Vi skal ud og finde guldryttere. Vi skal jo finde ud af, hvor vi skal hen og køre. Det ved vi jo alle sammen godt. Vi skal jo til pionererne, men afsnittet her hedder jo Turen går til. Og det er fordi, vi prøver at belyse og dykke lidt ned og bagom, hvor vi skal cykle hen dernede i Frankrig.
Men det kræver jo lidt, at der er nogen, der vil snakke med mig. Så det er jeg lidt spændt på. Så kan jeg vide, hvornår Andreas kommer. Han kommer faktisk lige der. Hej Andreas.
Andreas
Halløj, sagde Jonas. Undskyld, jeg kommer for sent herind, men der er lige lidt forvirring. Du ved, Bo er sgu taget til Frankrig.
Jonas
Han er taget til Frankrig? Ja. Er de nede og træne allerede, eller prøver at ryge den af, eller snakker om det, eller hvad?
Andreas
Ja, han har faktisk taget Dennis Ritter med derned.
Jonas
Men han skal da også være med.
Andreas
Ja, præcis. Så vi skal lige ud på en lidt længere køretur i dag.
Jonas
Og hvad skal vi så køre i, tænker du?
Andreas
Jamen, de har taget vores Cirrus-bil, så vi må nok hellere sætte os ind i fjestan her. Der er bare ikke super meget plads.
Jonas
Der er i hvert fald ikke særlig god plads, når du ikke har taget barnestolen ud, synes jeg. Nej, nej, nej.
Andreas
Sorry. Puh, hvad gør vi det her? Men det er nok den eneste mulighed, vi har.
Jonas
Vi ønsker, at jeg kommer afsted. Så hvis jeg klemmer mig ind her på forsæt ved siden af dig, så får du lige en mikrofon over, og så kører vi. Ja. Afsted i din fæsende Ford Fiesta, så kører det. Vi prøver. Vi prøver. Godt. Nu skal du høre, Andreas. Du ved jo godt, at
det er jo helt særligt, eller det ved jeg, det er jo dig, der har fortalt, eller I fortalte det jo forleden dag til det her video arrangement, at vi skal til Pyreneerne, og jeg har faktisk lige en personlig fortælling omkring det der med, at vi skal derned for jeg kan huske, det ved ikke om du kan huske, du er noget yngre
end jeg er, men jeg kan huske tilbage i 96, jeg var simpelthen nødt til at droppe halvdelen af mit arbejde, den dag i sommeren 96, hvor Bjarne på store klinge kører op af Utikam altså det var helt særligt, altså
jeg var fuldstændig helt væk i skærmen, det var fuldstændig helt væk i skærmen. Det var jo så stort. Er det ikke noget med, det fortalte Dennis jo også forleden dag, han trækker sådan lidt tilbage, kigger på de andre, hvor er de henne? De ligger og roder rundt på den lille klinge. Han er helt op på den store.
Andreas
Der er nogen, dem der er sådan rigtig nørder historien omkring det, de mener jo faktisk, at han er lige nede at tjekke pulsen hos Indorein. Ser både det lille klinge, det høje puls, farvel og tak.
Jonas
Okay, og så kører han bare afsted. Han er lige der i hans øjeblik.
Andreas
Og han gør det jo i den gule trøje.
Jonas
Og der sætter han den så fuldstændig på plads.
Andreas
Det vil man sige.
Jonas
Der sætter han sejren på plads. Så det var et afgørende bjerg for ham, og det bliver jo også et afgørende bjerg for os. Vi skal jo ned og køre det, og de er jo udvalgt på grund af det afgørende turbjerg.
Andreas
Jo, lige præcis. Og måske vi lige skal have en lille tillægshistorie til det. Det kan være, at der er nogen, der også kommer ind på det senere. Men det er jo også på et såkald kamp, at en anden god ven i gult, nemlig Jonas Vinkgaard, han vinder sin eneste
bjergetappe, han jo vinder i den gule trøje, det er jo også på et så kamp, så det er jo et danskere bjerg uden de.
Jonas
Det skal vi lige høre om, fordi så lad os tage til Otekamp og se, om vi kan finde Dennis og Bo lidt senere. Men Andreas, her i podcasten, vi prøver så vidt muligt, selvom der nu er lavet fuldstændig om i det, men vi prøver at køre efter en fast skablone. Vi skal have
sport, eller undskyld, det er singer for vores sportsdirektør. Det er jo Bo. Ham tager vi ned til. Så har du jo fundet en dygtig fundraiser. Så vi får en sticky bottle fra en fundraiser. Hvem er det egentlig, du har fundet der?
Andreas
Ja, nu fik vi ikke lige snakket om det her, men vi er jo i den situation, at dig og mig, vi er jo brødre simpelthen. Så vi kan jo sagtens sidde og snakke, men det er også en lang tur til Frankrig. Så jeg har faktisk planlagt, at vi ikke skal så langt hen til en dygtig fundraiser
og have ham med op. Så han måske også har lyst til at køre med.
Jonas
Så han ligger her i Valbyområdet, eller hvad?
Andreas
Han er i gang med at bygge nogle terrasser ude i Hansstedkvarteret. Så der triller vi lige over om et øjeblik.
Jonas
Du må egentlig godt begynde at køre dig ud af, fordi så kan vi lige gøre vores snak færdig, og så kan vi tage fat i ham. Hvem er det egentlig? Hvad hedder han?
Andreas
Det er Ronny, som er grunden til, at vi skal have fat i ham. Det er fordi, han er en super fyr, men han er også bare en super fundraiser. Det er første gang, han er med i Cykelnerven, men det kan man ikke se på hans indsamling, fordi Ronny ligger altså nummer et lige nu. 117.000 er der samlet ind i skrivende stund.
Så det skal vi altså lige have en snak med Ronny om, hvordan han har båret sig ad med det.
Jonas
Så kører vi mod Frankrig. Vi kører lige over Fyn, er det ikke rigtigt?
Andreas
Jo, vi skal lige et smut forbi de fynske alber, inden vi rammer de franske pionerer. Vi skal nemlig ned og snakke med Kasper, som er en af vores guldryttere. Yes, vigtigt. Og Kasper, han har et opgør
med pionererne, fordi han har været der før i Cykelnerven, så det skal vi lige have en snak med ham om, hvad det er
Jonas
for en oplevelse. Men han roder rundt nede i de fynske alber, der samler vi ham op. Så må vi høre, om han skal med til Frankrig, eller om han skal træne videre der. Så god plads er der jo egentlig heller ikke her i bilen, men vi må lige finde ud af det. Og så kører vi til Franke bagefter.
Så kører vi til Franke. Godt. Udmærket. Og nede i Franke får vi jo altså så designet fra sportsdirektøren, og vi får en team talk med ambassadører, og det er jo så Dennis Ritter. Yes, præcis. Godt. Inden vi lige kommer for godt i gang, så er jeg jo også selv i gang med et beskedent indsamlingsshow.
Beskedent i forhold til Ronny, vi skal ud og besøge lige om lidt. Fordi at jeg prøver at sælge de her afsnit i vores podcastserie. Og det her afsnit her, det går, det er faktisk sponsoreret af en ret sjov sponsor, nu når vi snakker cykling.
Fordi det er wheeling.dk. De er 100 meter mester i elcykler på abonnement. Altså i min verden i Subscrybe, der går vi jo rundt til abonnementsvirksomheder. Så du må lige undskylde, at min sponsorater, det er jo altså abonnementsvirksomheder.
Men det der er særligt med dem, det er, at de har specialiseret sig i, at man kan abonnere på elcykler inklusiv fuld service. Det vil sige, hvis man drøner rundt, og lige pludselig er flad på sin elcykel, eller batteriet er gået koldt, whatever det kan være, jamen så er det ikke
sådan noget med, at man skal slæbe 24 kilos tung elcykel ned til en cykelmekaniker. Nej, cykelmekaniker kommer til dig. Så det er jo vildt fedt. Jeg synes, når jeg tænker lidt over det tidligere her, synes jeg, at elcykler det er næsten lige så facetent, som din Ford
Fiesta. Men, jeg synes faktisk, når jeg så kigger på min kone, som er mega glad for sin cykel, elcykel fra Wheeling, og jeg ser andre, som jo lige pludselig kan erstatte en bil med en elcykel, eller hvad pokker nu kan gøre, så synes jeg, det er faktisk meget fedt. Jeg ved ikke, hvad er din holdning
Andreas
til elcykler? Jamen, som du siger, det der med, at der faktisk er rigtig mange, der har skiftet til cyklen for at pendle frem og tilbage, det synes jeg jo er fantastisk. Jeg skal bare lige høre, må man
gerne tage sin wheelingcykel med ned til Cykelnerven, eller hvad tænker vi
Jonas
med det? Det tror jeg er en dårlig idé. Ikke fordi, at det er en dårlig idé i det hele taget i forhold til at køre på el. Men det her er altså ikke sportcykler. Der skal du se lidt mere comfortcykel for dig. Oprejst. Masser af vindmodstand på.
Men det er jo en transportcykel. Så nej, det skal du ikke gøre. Lad være med det. Men tag gerne ud og abonner på det, Andreas. Og giv det gerne videre til Gud og hver mand. Fordi der sker faktisk det, at hver gang man bruger koden Cykelnerven inde på deres site og sætter et abonnement i gang,
så ryger det altså 500 kroner til indsamling. Så det er altså vores glade sponsor her. Jeg skal lige sige, de er i gang med at komme ud i hele landet, måske hele verden. De starter i Stor København og Nordsjælland. Det er der, de er lige nu.
Så alle os jyder, vi må lige styre os lidt og vente til, de kommer over der. Men så må vi bakke de andre op og sige til vores vennerbekendte i Øst-Danmark, at de skal endelig tage forbi wheeling. Jeg kan da se, at vi nærmer os et eller andet form for parcelkvarter her.
Kan I vide, at det her er det her Handsted-kvarter?
Andreas
Det er Handsted-kvarteret, vi lige har kørt ind i, og der bliver arbejdet hårdt, kan jeg se.
Jonas
Ja, men der er du jo, Ronny. Velkommen til.
Ronnie
Jo, hej med jer. Hej.
Jonas
Skal du ikke lige indenfor i varmen, altså sådan en decemberdag? Du står lige over terrassen her.
Ronnie
Den er lidt kold. Men kan jeg godt bare smide, hvad jeg har i hænderne? Jeg får lige nogle af de andre til at rydde op efter mig. Klej lige den her.
Jonas
De nækker. Godt. Jamen altså, kom indenfor i vores bil her.
Ronnie
Jo, tak.
Jonas
Jeg har jo egentlig lovet dig. Vi har jo lovet dig den der sportsdirektørens bil.
Ronnie
Her skal man da lige dukke hovedet, hva'?
Jonas
Ja. Altså nu kan lytterne jo ikke se, men det er jo ikke en lille håndværker, vi har fået fingrene i. Altså vi sidder og forsvinder lidt i sæderne ved siden af dig, Ronny. Så hvis du lige klemmer dig ind mellem de der børnesæder,
så går det vel nok, ikke?
Ronnie
Ja, det er fint. Det er tæt nok.
Andreas
Men altså, Ronny, det er mega fedt, du vil være med. Jeg ved ikke helt, om jeg har oplyst dig om, at vi skal jo faktisk lige på en lidt længere tur end planlagt. Men jeg håber, du er frisk på lige at tage et smut ned forbi både Fyn, men vi skal også lige til Frankrig. Okay. Ja, det var lidt længere, end vi havde snakket om.
Ronnie
Men ja, det er fint. Jeg skal ikke nå noget.
Andreas
Det var jo også styr på din indsamling. Ja, det er fint. Jeg skal ikke nå noget. Så får du også de ting.
Jonas
Du har også styr på din indsamling.
Andreas
Ja, det er det. Ronny, grunden til, at vi har dig med her, det er jo, fordi du er Cykelnervenrytter, og så har du jo også et forhold til slirose. Hvordan er det, slirose berører dig?
Ronnie
Jamen, jeg har det jo faktisk ret tæt inde på livet. Min kone Mia, hun har slirose og har haft det, siden hun var 21 år. Hun har levet med det i 17 år. Og jeg kom så ind i billedet her
for en 14-15 år siden. Og det var ikke en ting, hun... Det var ikke det første, hun fortalte mig. Men vi fandt langsomt ud af, at det var noget, vi sagtens kunne leve med i et parforhold, og fik det til at fungere.
Men der er jo så også nogle ting, som forbliver usagte. Man behøver måske ikke at gå og snakke om sclerose hele tiden, fordi der ingen af os os, der er i tvivl om, at den er der. Men det her var en god måde for mig at vise på, at jeg ikke bare holder hende i hånden, når hun går dårligt,
men også rent mentalt og moralsk.
Andreas
Og du er kommet, må man sige, fantastisk flot fra start med din personlige indsamling i start midt december. Der er du jo oppe på 117.000. Det er helt imponerende. Vi er helt overvældede af, hvor godt du gør det på den front.
Det er super sejt. Kan du ikke lige... Din indsamling startede jo med, at du breakede, at du var med i Cykelnerven. Hvordan var det, at du gjorde det?
Ronnie
Jamen, det gjorde jeg faktisk på scenen. Jeg var til et show gennem den her lille musikgeschæft, som jeg har kørende på sidelinjen. Og der tog jeg røven på min kone og annoncerede det her under showet.
Jonas
Ej, hvor godt.
Ronnie
Ja. Både hun og jeg blev meget berørte. Vi bliver næsten helt berørt igen. Det er lidt et dumt punkt, men det tog en pænt imod. Jeg har tit snakket om, at det kunne være fedt at cykle i bjerge, og hun har sagt, at det synes jeg bestemt ikke, at du skal.
Hun er bange for mit helbred. Men i og med, at det var pakket ind i cyklen af Røgis, så tog hun pænt imod det.
Other speaker
og var det så meget om at, så tog hun pænt imod det.
Jonas
Fedt.
Andreas
Ja, ja. Og jeg har også set, det ligger faktisk inde på din Instagram-profil også, hvor man kan se det her klip af, hvor du faktisk rigger, at du er med. Og nu sad du og blev lidt rørt, og var rørt dengang, jeg synes faktisk også, det er et rørende øjeblik.
Så det var fedt. Og så siden da, så er det jo taget fart, hele det her med fundraising. Og det her, det er jo sådan en sticky bottle, kalder vi det, fra en fundraiser. Så vi kunne godt tænke os at hive lidt af de gode råd ud af dig, så vi kan alle sammen blive inspireret til, hvordan man griber sådan en opgave an.
Ronnie
Så kan du ikke prøve at sætte lidt ord på, hvordan du har grebet fundraising-opgaven an? Jo, altså jeg startede jo med at udpersonere det vidt og bredt til mit netværk, familie og venner, som i bund og grund alle sammen,
og har været behjælpelig i alt, hvad de kunne, og nu også økonomisk. Der er bl.a. M2W-entreprise, som er indehaveren af en rigtig god ven,
som jeg dog ikke har snakket så meget med de seneste par år, men han tøvede ikke et øjeblik med at sige, at det ville han gerne støtte. Og da vi så snakkede telefon sammen omkring, hvorvidt han havde fået fakturer og sådan noget,
så siger han, at han har snakket med sin kompagnon, og det var ikke nok, at de fik logo på bukserne. De ville også gerne på trøjen. Det var rigtig svært at være i. Det var meget federe, end hvis han bare havde sagt, at jeg giver dig de her penge.
Hyg dig for dem. Det her med at føle, at jeg var med til at gøre en forskel. Det vidste han så ikke på det tidspunkt, men der var jeg faktisk også ved at tage ud i telefonen. Den følelse, det gav mig, den gav mig bare mod på meget mere.
Og der var hurtigt en anden ven, som meldte sig og sagde, jeg arbejder i Sparkassen Danmark. Det der, det vil jeg gerne gå videre med til min chef. Og hun vender så tilbage et par dage efter og siger, prøv at hør, vi skal på dit tøj, og det kan kun gå for langsomt.
Og igen blev jeg meget, meget følelsesladet. Også fordi, at de første sponsorater, jeg så har landet, det har nærmest været uden indsats. Det har simpelthen været fordi, at jeg har været så heldig at have et fantastisk
netværk omkring mig. Så jeg ved ikke, hvor meget sticky bottle der er i det. Men som udgangspunkt kan jeg sige til de andre indsamlere, at det betaler sig at være et godt menneske, tror jeg.
At folk uden at du rent faktisk står med hatten i hånden, at de tilbyder deres hjælp, det har langt hen ad vejen været en faktor for mig her. Og så har jeg også bare været heldig, at jeg har
et ekstremt stort netværk at trække på, både inden for håndværksbranchen, men også musikbranchen, hvor jeg så har hævet fat i nogle af mine tidlige, jeg ved ikke om man kalder det kunder, når man er
ude og spille og underholde, men fans. Jamen lad os bare kalde dem det, i dagens anledning. Det er nogle meget, meget fantastiske mennesker, som jeg mødte under et show, som hedder Dennis og Helena.
De har DT Brolægning og Entreprix. De ville simpelthen gerne støtte det her, og jeg har lukket dem med et show oven i hatten. Og det ved jeg, det er måske ikke alle mine mediensamlere, der kan det,
Jonas
eller har lyst til det, men
Ronnie
jo jo, tilbyde en gang underholdning, eller hvad man nu...
Jonas
Men altså, det du siger, det er jo også det her med, at det du har mod på, det er, at du har mod på for det første at bruge dit netværk og tro på dit netværk. Og det kan du jo gøre, fordi som du siger, du har jo så meget bygget et fantastisk stort netværk op, fordi du gennem år og dag, vi har jo ikke
lært hinanden at kende før det her, men altså, at du er et godt menneske, og har et netværk, som du stoler på, og som stoler på dig, og så spreder det sig jo som ringevandet, og så har du også mod på at bruge noget af dig selv.
Altså, der er jo nogen, der bærer dig ude, der er nogen, der så åbenbart også stiller sig på scenen og giver en koncert. Altså, det er jo egentlig bare at kigge på, hvem er jeg? Hvad kan jeg?
Ronnie
Hvad har jeg? Jeg tænker, at vi alle sammen må se lidt indad og sige, hvad har vi at tilbyde? Og stille sig selv til
Jonas
rådighed på en eller anden måde. Ja. Og så
Ronnie
de her år i musikbranchen har ikke altid været lige nemme. Så jeg tænker, hvis man skal nå hertil, jeg har faktisk været i gang i over 20 år, og har lige gjort det op med mig selv. Og hvis man skal nå dertil, så er det fordi, at man ikke lader sig gå på af nogle smækkede døre i ansigtet.
Og det kan godt virke lidt hårdt at få en afvisning her, men igen skal vi huske på, at vi kommer altså med en legit vare. Vi kommer med en fantastisk vare og en fantastisk sag.
Så det, at der er nogen, der siger pænt nej tak, det må vi altså ikke lade os slå ud af.
Jonas
Så hørte jeg faktisk lige, at du allerede var i gang med det der med noget i januar. Ja, lige præcis. Altså helt ærligt, det er jeg lidt i tvivl om, hvordan pokker, hvad det går ud på det der.
Kan I ikke lige fortælle mig om det, og lytter noget om det? Jo, for det tror jeg også
Andreas
er noget af det, du gør, Ronny. Det er jo det der med, hvad er der af muligheder? Du griber dem. Du prøver dig frem, og uden du har været med før, så har du set, at vi skal til at lave det, der hedder Kampione 100. Ja,
Ronnie
det kan du høre mig meget til. Ja, Kampione 100
Andreas
det er jo den her udfordring, hvor vi i januar skal ud og køre en stigning 100 gange. Vi har valgt, der er en 18 stigninger rundt omkring i Danmark. Og så er udfordringen simpelthen, at man skal prøve at se, om man i løbet af januar kan køre op og ned 100 gange.
Og det lyder måske til hvad det er, men det er faktisk ret hårdt og ret svært. Og januar er ikke den nemmeste måned at gøre de ting i. Men det er rigtigt, der har du allerede tilmeldt, og vi er ikke rigtig startet endnu, men jeg var faktisk inde og se, at du faktisk også allerede begyndte at samle lidt penge ind
på den udfordring. Hvad gør du så helt konkret?
Jonas
Altså, hvad gør man? Jeg har ikke lige fået læst de mails, der handlede om det. Det må jeg være ærlig at sige. Hvad gør man? Jeg har ikke lige fået læst de mails, der handlede om det. Det må jeg være ærlig at sige. Hvad gør man så?
Ronnie
Jamen, jeg har jo forstået det sådan, at herovre på Øst for Storebælt, der har vi ikke helt så mange muligheder som på den anden side. Men vi har en fantastisk lille bakke ude i Albertslund, der hedder Hersted Høje,
som ikke er asfalteret sådan rigtigt.
Andreas
Det er roasfalt.
Ronnie
Jeg husker den med store huller og med grus.måske når vi kommer til januar, så er der også sne. Så det bliver en oplevelse. Men jeg har forstået det således, at jeg skal op af den 100 gange. Og hvis jeg når det mål, så får jeg simpelthen en trøje.
Hvorpå der står, at jeg har klaret den her milepæl. Vil det jo være.
Jonas
Hvor består indsamlingen så?
Andreas
Jamen det er nemlig det, jeg lige kan supplere med, fordi hvis man når de 100 stigninger, og man samler 1861 kr. ind til Styrosforeningen. Det er 10 øre pr. styroseramt i Danmark.
Så man skal lave en indsamling inde på vores støttside. Der skal man op og have de her 1861 kr. Hvis man gør det, kombineret med at man kommer op af de her stigninger rundt omkring minimum 100 gange, så får man altså den her unikke Kampione 100 trøje.
Og hvis Ronny, han klarer det med Hersted Høj, så vil der lige være en lille notat om, at det er på Hersted Høj, han har klaret det her. Men hvis man klarer det på Munkibjerg i Vejle fx, så vil det være på Munkibjerg, der står på trøjen. Men den her Kampione 100 trøje,
det er ikke så mange, der klarer den her udfordring. Sidste år tror jeg, vi var under 100.
Jonas
Så det er altså under 100, der får den her... Men så er det nogle udvalgte bakker rundt omkring i landet?
Andreas
Ja, lige præcis.
Jonas
Hvad ligger der egentlig i Aarhus? Hvad kan man vælge der?
Andreas
Jamen der kan man køre Ormslevbakken.
Jonas
Ormslev?
Andreas
Ormslev, undskyld. Ja tak. Man kan også køre et smut til Skanderborg, så er der også en bakke dernede. Og på den måde har vi prøvet at fordele bakkerne rundt omkring. Men der er jo altså bare nogle områder i Danmark, som er mere bakket end andre.
Og det er også det, Ronny siger. I og med, at det er lidt svært at finde bakkerne øst for Storebælt, så er det jo faktisk også fordi, at landskabet er en lille smule anderledes øst for Storebælt.
Jonas
Apropos, undskyld, du skulle lige sige noget.
Andreas
Vi skulle også lige kæmpe lidt med at finde en bakke over i det vestjyske, over på Esbjergkanten, men det lykkedes nu, så nu kan alle vestjyderne også være med på Kampione 100.
Jonas
Hvad hedder det, men apropos bakker, hvad siger I til, at vi begynder at rulle mod de fynske alber? Det synes jeg.
Ronnie
Det lyder godt, så længe vi kan gøre det i byen. Du er stadigvæk med.
Jonas
Jeg skal ikke haspe, som sagt.
Ronnie
Jeg skal ikke nå noget.
Jonas
Lad os komme afsted. Kan vi ikke lige sætte vores yndlingsplayliste på? Jo, det synes jeg.
Andreas
Godt, nu er vi kommet over Storebælt.
Jonas
Yes, godt. Hvor skal vi hen, Andreas?
Andreas
Vi skal lige lidt syd for Nyborg på vej ned mod de fynske alber, for der skal vi lige samle en rigtig god ven af sykelnævn op.
Jonas
Er det ham, der står der? Jeg tror, det skal være ham. Der er der i hvert fald en, der står i noget gult og noget guld. Yes. Jamen, hej Kasper.
Casper
Hej.
Jonas
Velkommen til. Vil du med ind i varmen her, eller vil du blive cyklende ved siden af bilen? Hvad er bedst for dig?
Casper
Det er, at jeg tror, jeg hopper ind i bilen. Det er lidt koldt at træne i øjeblikket, så det er godt at få varmen specielt irriterende.
Jonas
Ja, det er godt. Altså, der er jo ikke sådan en super god plads her i det fæsende monstrum, vi har taget med her. Men hvis du lige sidder der ved siden af...
Ronnie
Jeg rykker lige en gang.
Jonas
Ja, kan du ikke lige rykke eventuelt til barnesædet på skødet? Ja, det er godt. Og så pakker I jer godt ind der. Jamen, godt vi er her allesammen. Lad os komme i gang med snakken. Skal du ikke bare... Jeg skal lige høre, inden vi kommer for godt i gang.
Kasper, skal du med videre til Frankrig? Du er meget velkommen.
Casper
Nej, jeg tror lige, at jeg vil træne lidt med, inden jeg sætter mine ben i bjørnerne. Det tror jeg, at jeg vil.
Jonas
Men for at holde varmen i bilen, så er vi nødt til at køre en runde. Så lad os få gang i snakken, mens vi kører.
Andreas
Yes, og Kasper, kan vi ikke bare lige starte med, at du lige kort præsenterer, hvem du er?
Casper
Jo, jeg hedder Kasper Juslin, og som sagt, jeg er MS-rytter. Jeg har haft sklerose i 20 år, og det må være min 6. gang, jeg er med i Cykelnerven.
Og så er der jo lige det med de her pionerer, at det var jo første gang, jeg husker at køre bjerge. Det var i pionererne, så det bliver lidt specielt gensyn, når jeg nu kommer derned til næste sommer.
Andreas
Hvorfor er det, at det bliver et specielt gensyn for dig, udover at du skal besøge pionererne igen, og det var der, du var første gang?
Casper
Jamen det er jo lidt som bjergene, det var lidt både nogle op og ned ture. Jeg havde en optur på Tourmalet, en rigtig god dag, hvor vi kørte godt. Og til sidst, der var så mange kræfter, så jeg kunne køre en bjergspurt sammen med en, der hedder Peter fra Team Fyn også.
Så det var jo en god dag. Og så dagen efter skulle vi op af Ludens Aiden, og det blev så mit waterloo. Jeg gik mere eller mindre nede to kilometer fra toppen.
Jeg forstår stadigvæk ikke, hvordan det løsner mig at komme hele vejen op. Den sidste kilometer kørte jeg sammen med en, der hedder Jesper. Han sagde, at han næsten ikke kunne komme i kontakt med mig. Det var virkelig underligt.
Det var et valg mellem pest og alkohol. Enten kunne jeg stoppe og sætte mig ind i siden. Det var koldt, og jeg frøs, eller jeg kunne blive ved med at træde, og bare blive ved med at træde, og det kan godt være lidt
et problem, når ens venstre ben der ligesom sætter ud, og man kun har ét ben, og jeg træder med den sidste kilometer, så ja, så det bliver, jeg beder mig lidt til at gensynne med Luzajden, og det skulle helst gerne være en af de gode dage,
sådan vil jeg sige det. Og Kasper, det er jo
Andreas
også, fordi det er jo også lidt det, der er fortællingen, som MS-rytter, det der med, at man kan stå op og have en super dag, og så dagen efter, så kan det bare være en helt anden dag. Kan du prøve at sætte nogle ord på det der med et cykelliv med sterose, hvordan det er?
Casper
Jamen kort, man skulle sige ekstremerne. Den ene dag har man diamanter og benene, og den næste dag, der føler man har to blyklodser om benene. Og som sagt, man ved det ikke rigtigt, inden man står op eller sætter sig på cyklen.
Men jeg kører lidt derud, og så tænker jeg, ja, i dag har kroppen det egentlig okay, den reagerer fint, der er det bare tryk på. Andre gange, så føler man som om, at bremsen er trukket hele tiden, og det er bare at trælse og gå ondt i kroppen og træde rundt.
Andreas
Og så er du jo kommet ind i Cykelnerven og har været med efterhånden nogle år. Kan du prøve at sætte lidt ord på, hvad betyder Cykelnerven for dig?
Casper
Jamen, den er blevet en meget vigtig del af min identitet. Jeg valgte i forbindelse med min første deltagelse i sygdelenævn, og nu hedder det åndsværd, men at springe ud af skabet som sklerosepatient.
Der havde jeg gået i skjult med det i mange år, fordi det ikke skulle være det som prædikat, der blev sat på mig, at jeg var syg, og man ikke rigtig tænkte, at hvad vil det gøre i forhold til ens karriere og jobmuligheder osv.
Men da jeg kommer ind i cyklen her, kan jeg bare mærke, at det er det rigtige tidspunkt at gøre det på. Og jeg har egentlig ikke fortrudt, for jeg har kun fået positive tilbagemeldinger og reaktioner efterfølgende.
Før jeg sprang ud, der kunne jeg godt have nogle direktører, der ringede på alle tider af døgnet, for at få hjælp til nogle forskellige ting. Efter det her, så var det
en hamst kun mellem 8 og 4, der blev ringet. Og så udenfor, så sendte de en sms først og spurgte, om det var okay, at jeg kunne snakke på et andet tidspunkt. Så det har været rigtig godt for mig at gøre det.
Andreas
Og når du ifører dig guldtrøjen på Cykelnerven, hvad giver det dig, når du er afsted?
Casper
Jamen altså, det giver jo flere ting. Det ene er jo en synlighed omkring, at vi er nogen, som kæmper med de her problemer, som også deltager og viser fladet på vegne af dem, der ikke rigtig har muligheden for det.
Nogle har været med før, men det er altså ekstremt hårdt at træne sig op til at cykle bjerge, og det er ikke alt, at kroppen kan blive ved med de ting. Så det er jo det ene, det er jo synligheden, men der er jo selvfølgelig også en vis
form for stolthed i det, at man egentlig har muligheden for at sige, jeg gør de her ting, altså sådan personligt. Og sidst men ikke mindst, så er det jo fedt. Når man cykler ud i bjergene, så får man jo masser
af kommentarer, og der er mange, der er lige kommet op på siden af en, og lige skal have en lille snak. Så på den måde synes jeg, det er meget godt. Og så kan man jo få lov til at fortælle ens historie, og dem, som måske er med i cyklenæven, men som ikke kender så meget til sygdommen, de kan få lov til at stille de spørgsmål,
Andreas
de har lyst til. Og nu siger du, at det er med stolthed, at du kører rundt med trøjen. Det er jo selvfølgelig også med kæmpestor stolthed, at vi kører rundt sammen med sådan en som dig, fordi vi er jo altså virkelig vores virkelige helte i det her, så det er
bare fantastisk, at du har lyst til at være med i cyklenæven endnu en gang. Kan du sådan her afslutningsvis prøve sådan at formulere med en sætning, hvad er det, cyklenæven giver dit cykelliv med sclerose?
Casper
Jeg vil næsten sige alt. Fordi uden Cykelnerven kunne jeg ikke passe mit arbejde. Jeg kunne ikke være den familiefar, jeg er. Hvis jeg ikke trænede så meget, så havde jeg ikke overskud til det.
Så Cykelnerven er jo den guldrød, der gør, at jeg kan bekæmpe sygdommen på min måde. Så ja, alt er jo nok det mest rammende, jeg kan sige om det.
Andreas
Fedt, Kasper. Altså, jeg glæder mig helt vildt til, at vi skal til Pyreneerne sammen til sommer. Men altså, du sagde, at du havde noget træning, du skulle passe, både hensyn til, at du skal op ad alle de der højdemeter, men som du også fortæller, at det er faktisk en
ret væsentlig del af dit liv at passe din træning, så du passer godt på dig selv og din familie. Så god træning til dig.
Jonas
Det var dejligt, at du var nyt til, Kasper. Hvordan har benene det i dag så?
Casper
De kunne have det bedre. Den her kulde her er ikke godt fundet. Jeg har det bedst, når det er varmt. Så kroppen reagerer lidt. Det er lidt oppe ad bakke, skal vi ikke sige det sådan, når der er sådan et vejr som det er i dag.
Jonas
Det er lidt oppe ad bakke. Men altså, kæmpe, kæmpe respekt. Og tak, fordi du alligevel hoppede af cyklen og fortalte os de her ting her. Vi glæder os til at se dig nede i Pyreneerne. Så videre i de fynske alber. Rigtig god træning.
Tak for snakken. Det var virkelig en rørende god fortælling. God samtale I havde der. Vi havde der med Kasper. Det synes jeg virkelig. Jeg sidder lidt og bliver flov på min egen vej, for hvad jeg ikke har sagt igennem år og dag,
at jeg har ringe ben. Jeg synes, der er et eller andet med cykelryttere. Der skal ingenting til. Så har man de dårlige ben den dag. Altså, det må stoppe.
Andreas
Sådan en som Kasper, han må gerne sige det.
Jonas
Han må sige det, 100%. Men vi andre, vi skal det med look.
Andreas
Så det kan være, det skal være vores mantra nu, at vi taler benene op.
Jonas
Vi taler benene op. Vi har gode ben. Og med de gode ben, så synes jeg, at vi skal køres ud på. Afsted mod Frankrig. Ned mod Pyreneerne.
Andreas
Det bliver en lidt længere tur, så det kan være, at vi lige skal have gang i playlisten igen.
Jonas
Vi sætter lige gang i playlisten igen. Den kan lave mirakler. Med et fingerknip, så kom vi til Fyn. Og med to fingerknip, så ryger den altså helt ned i bunden af Frankrig. Godt, så er vi jo i bunden af Frankrig. Det der er jo lidt bedre vejr her.
Ronny, du er stadigvæk med.
Ronnie
Jeg fik lige en skrave.
Jonas
Ja, det skal jeg love, for du sov faktisk fra Hamburg til herhen, helt hen til Sydfrankrig. Det må være skønt at kunne have sådan et sovehjerte der. Det må jeg sige.
Andreas
Der er godt nok flot her i Pyreneerne.
Jonas
Ja.
Andreas
Det må man sige.
Jonas
Og flot, at du har kørt hele vejen selv, Andreas.
Andreas
Ja, det ved jeg.
Jonas
Så den kan godt den gamle Ford.
Andreas
Ja, den kan jeg faktisk stadigvæk godt. Nu håber vi, at vi også kan komme hjem igen. Men altså, inden vi kommer så langt, så er der jo lige nogen, vi skal se, om vi kan finde hernede i det franske.
Jonas
Jamen altså, hvis vi nu begynder, jeg kan da se, at der står et kamp derovre. Skal vi ikke begynde at køre opad, og så se, om de ikke er at finde et eller andet sted? Jo, jo.
Andreas
Jeg kan da se, at der er to, der cykler derude i horisonten.
Jonas
Det må da være dem, for det kører der i sådan noget Cykelnerventøj.
Andreas
Ja, præcis.
Jonas
Så det går da egentlig rimelig stærkt, det der. Hej med jer, Bo og Dennis.
Bo
Hej, hej.
Jonas
Skal I bare cykle ved siden af bilen for at få kilometer i ben og højdemeter, eller skal I med ind bagi og lige snakke med? Hvad er bedst for jer?
Bo
Vi skal da lige ind og have en bottle, en enkelt dunk vand til resten af turen.
Jonas
Så sidder jeg lige inde ved siden af. Der er masser af plads, kan I godt se her ved siden af Ronny. Hvis du lige er, fordi Andreas han har jo ikke fået barnesæderne ud af bilen, så vi struggler lidt. Men I er jo nogle små fyre, så det går nok.
Casper
Hvad?
Jonas
Det er jo sportsdirektøren, vi sidder sammen med, og så er vores superambassadør dig, Dennis Ritter. I var jo på skærmen til os alle sammen forleden dag og gennemgik i detaljer, hvor vi skal køre henne. Det ville vi egentlig gerne have i sådan en god komprimeret version, nu når vi er her.
Altså kan du ikke lige starte med, Bo, at fortælle, hvad går den ud på?
Bo
Jamen første etape går jo ud på at forsøge at angribe eller opleve de her turbjerge, som feltet skal over i Pyreneerne i den 12. etape.
Og det har vi sådan prøvet at lave i to versioner. En til dem, som er rigtig, rigtig, rigtig godt forberedte, og har god erfaring. Og så en, hvor man kører to hårde og rigtig spændende turstigninger,
nemlig Rotte Kamp og Lysard i Den. Så det er den første store mundfuld, og så er der den endnu større mundfuld, som har væsentligt flere stigninger og højdemeter. Faktisk op til 3.775, som jeg lige husker det,
på de her 138 kilometer. Så det er jo sådan en
Andreas
enormt mundfuld. Okay. Og den stigning, vi jo er på lige nu, Dennis, det er jo Otakam, og vi snakkede lidt indledningsvis om, at der var et minde tilbage fra 96 med Bjarne Ries, hvor han jo sætter det hele på plads.
Men kan du give nogle uddybende fortællinger omkring området her, pjerget her?
Dennis
Jeg skal jo bare starte med, altså den korte version er jo, at danskerne ejer Otakam. Færdig og slut. Det er danskerbjerget over alle danskerbjerge. En tredjedel af de gange, der har været målt på Otakam, der er det danskere, der har vundet. Det er så to.
Andreas
En tredjedel er sådan en tredjedel.
Dennis
Det kan jo blive tre lige om lidt. Vi har jo kæmpe danske gode minder med Otakam. Ries, der lige sejlede ned igennem feltet og skulle se de andre i øjnene der i 96,
og Mader troede, at han var ved at være sat, og han var kold og alt muligt andet, og så kørte han lige pludselig på det allerst dejligste stykke. Og så kan vi jo også huske, at det var jo der, hvor Jonas Vinggaard cementerede sejren.
Altså efter Otakam i 2022, så var der ikke nogen tvivl om, at han ville vinde turen, og vi troede jo simpelthen ikke vores egne øjne, at han lavede det nummer der godt, trumlede op af stigningen af en i princippet alt for tung Wout van Aert,
som var helt ustyrlig i det år. Jeg glemmer aldrig det moment, hvor vi så Tadej Bogacar blive lidt fjern i øjnene og sejle bagud lige præcis på Takam. Så det er jo et... Ja, vi har gode minder, og det er et... Ja, det er... Hvad skal der tredes?
Jonas
Ja, for vi er jo kun halvvejs nu, fornemmer vi lidt. Hvad er det, der ligger foran os her på?
Bo
Jamen altså, som Dennis lige siger, så er det jo sådan et meget varieret bjerg, hvor man starter egentlig med at køre op gennem, ikke et villa-kvarter, men et bjerg-villa-kvarter, kan man godt kalde det.
Jonas
Det er ikke Halsted-kvarteret,
Bo
som vi snakker om her. Så små huse på hver sin side, og komme op i det og åbne et landskab, og op mod et skidspåsområde. Og ligesom på mange andre bjerger, kan man kigge op til toppen, men fra det
oplevelse, hvor man tror, at man er kommet op over trægrænsen, og tænker, at nu er jeg ved at være ved toppen, så er der mange kilometer tilbage. Og det er der, hvor det også bliver nogle hårde procenter at kæmpe med. Så det er sådan et bjerg, hvor man siger, at man må simpelthen snart være oppe.
Men nej, det er man bare ikke helt. Men vi har jo prøvet det der værre og længere, men det er stadig et, man skal have meget respekt for.
Dennis
Og som turrytterne har meget respekt for. Det har vokset sig til et af de helt store A-listestigninger på kort tid. Det var første gang med i 1994. Det er et moderne bjerg, Tour de France-mæssigt.
Jonas
Så de havde ikke ret meget kendskab til det, da Bjarne og Co. ramte det i 1996?
Dennis
Nej, de havde prøvet det én gang før i 1994. Så det havde de ikke. Der var det en ganske ny turstigning. De gange, jeg har kørt, har det haft en tendens til at være dårligt vejr. Det er det selvfølgelig ikke, når vi skal køre det i cyklen.
Men det har det været. Snestårn på toppen og sådan nogle ting. Jeg har lavet verdens hurtigste lynomklædning deroppe til tørt tøj, fordi det er rigtig meget værd.
Jonas
Ja, det er jo...
Bo
I 2021 var vi jo også dernede og havde planlagt den sidste finaledag. Tidligere i morgen kunne man høre det bullerede brager ude foran hotelvinduerne.
Jeg kan huske, jeg startede med at sms'e med Peter Tannef omkring, har du nogen idé om, og det har han jo en idé om, hvornår det er over.
Jonas
Ja, det er jeg med til.
Bo
Og vi måtte nødsende sms'e ud og sige, vi har ikke den planlagt til start kl. 8.30 eller 8.45, fordi vi tør ikke bevæge os ud. Og så udskydde vi den sådan et par timer, og så startede vi med at løse sig i den i regnvejr,
men lyn og torden var ligesom over. Og det var hårdt, rigtig hårdt, og også våde nedkørsler. Så der var faktisk ikke så mange, som tog chancen at køre ud og skulle op over det kamp. Og vi måtte lukke bjerget, på grund af det var så dårligt vejr.
Så der er dem, som har været i Byernæerne og prøvet at køre over det kamp, kom ikke nødvendigvis op. Så det er sådan lidt, man skal have. Ikke i haven, men man skal have. Det er nu, det skal.
Dennis
Ja, lige har det sidste ord.
Bo
Så derfor er det også det første bjerg på den første etape, hvis man tager den, der er på de 95 km og lidt mere medgørlige holdemeter.
Andreas
Så der er mange af de allerstørste cykelrytter i verden, altså Cykelnervenrytterne og Pogacar, som har hævn til gode på Otakam. Det håber vi ikke. Vi håber førstnævnte lykkes med det. Vi håber ikke sidstnævnte. Jeg tror, at Vingård kommer til at køre stærkt.
Jonas
Nu er vi nødt til at varme det op for ham dernede. Ja, præcis. Hvad er anden etape, Bo? Hvor skal vi hen der?
Bo
Jamen, anden etape, så krydser vi jo ligesom fra vores startby Luzon-Savør, og så skal vi hen til Luzon. Og det er, kan man sige, det er en hård rute, men fordi du starter jo direkte, når du sætter dig på sadlen, så
efter et par pedaltråd, så tager du fat i. Så kan man bare kigge op.
Jonas
I Tumalé. Okay, så er det op.
Bo
For den, altså den ligger der egentlig lidt side, men det er jo så 20, synes jeg, 20 kilometer, det går opad, det er uafbrudt, og det er op i 2115 meters højde, hvor det er det højeste top,
vi kommer op på i Pyreneerne, og det er jo et kendt, meget kendt bjerg, legendarisk bjerg, og det starter vi altså med, og så har vi Lange Nildkørsel, Koldersbran, og så Koldeberesyt.
Jonas
Nu er det jo første gang, at Ronny og jeg, vi skal med, altså hvor lang tid tager det egentlig, at køre 20 kilometer, på sådan et bjerg der? Altså det er jo selvfølgelig meget individuelt, det ved jeg godt.
Dennis
Det er meget individuelt, ja.
Jonas
Hvis vi nu er lidt i den tunge ende, hvad er det? Altså I har ingen fornemmelse af det?
Dennis
Altså så er vi jo på den høje side af et par timer, vil du ikke sige det? Jo, jo. For en del.
Jonas
Så vi ligger med smuk 10 km i time.
Dennis
Og det er jo det, der er, hvad skal man sige, det er det, jeg synes, der er udfordringen på sådan et bjerg som Tourmalet. Det er simpelthen varigheden af bjerget. Det er lang tid at sidde med relativt høj puls.
Til gengæld er det ikke et bjerg, der lige pludselig overrasker med, så kommer der et stykke på 20-22 procent, som man kan møde andre steder. Det er det ikke. Den er relativt jævn.
Jonas
Og så kommer den der sviner fra svilcomputeren autostop.
Bo
Det er under seks kilometer, så er der også stop. Men selvom den er allergivlinær, så er der ligesom på 8 gram, så er afsluttet de sidste 3 km,
der hvor du kan se toppen, det er de skarpe hornålsvinge, det er den stejligste sektion. Den tredje sidste kilometer mod toppen er på 10,9 i snit, og så er der sådan et lidt lettere rødt segment på 8,2,
og så næsten 9,8, inden man rammer toppen. Og det er altså lige efter, man har kørt de der 17 km
Dennis
opad. Færdig nok. Det der jævn, jeg sagde, jeg sætter det i situationstejl. Jeg har en tendens til at fortrænge de der ting, så jeg glemmer det igen.
Bo
Ja, ja, ja. Men en ting, der skal siges, det er jo, at vi, det har jeg sagt gennem mange år, og også i den her års opstart, det er jo den der disponer, fordi det kan godt være, man vil slå en tidsrekord.
Det giver simpelthen ikke mening, fordi hvis du kommer op og har brugt alle kræfterne på den første stigning, og du har altså langt tilbage til, at du skal tjekke ind i Luzon, to stigninger, så skal det disponeres. Så det vil være lidt en dæse at begynde at køre sig selv i seng.
Så man skal have respekt for sådan en lang opkørsel, en lang nedkørsel, og så har du de to mindre stigninger egentlig.
Andreas
Men det skal man også over. Men nu snakker vi om, at Otakam først var med i 1994 på turkortet. Hvordan er det med Tourmalet? Den går jo noget længere tilbage, Dennis.
Dennis
Det må man sige. Det var jo på kortet, da de kom i Pyreneerne første gang, helt tilbage i 1910, da man besluttede fra arrangørens side, societætets side, at nu skulle der ske noget nyt. Nu skulle rytterne have nogle hårdere og sværere vanskeligheder, de skulle overstige.
Og så sendte man dem op i Pyreneerne, og det var jo altså aldrig, fordi det var jo første grusvej, og der var både bjørne og banditter og alt muligt andet deroppe, skal man sige. Så man kendte jo lidt mindre til sådan nogle områder,
end man gør i dag. Så det var en vild beslutning at sende dem i Pyreneerne i 1910. Og der var Tourmalet med allerede det år. Det var en del af det, man kalder dødens cirkel, fordi de på den allerførste Pyreneeretappe nogensinde i Tour de France
i 1910 kørte Tourmalet, Aspain, Périssourt og Obisque. De fire har man sidenhen betegnet som dødens cirkel.
Jonas
På singlespeed-cykler.
Dennis
Som vejede, hvad ved jeg, 20-25 kilo.
Jonas
Så er vi lidt tilbage til vores sponsor-wheeling med elcykler. Det havde de nok haft
Dennis
brug for. Og ikke noget med at få hjælp, hvis der gik et eller andet galt, du havde mekanisk uheld eller noget, så måtte man altså klare det selv. Og det var jo, nu skal jeg nok lade være med at fortælle en lang historie om Eugène Christophe, men i 1913 var det jo lige præcis på Tourmalet,
at han knækkede sin forgarfe, og han måtte tage cyklen på skulderen, gå hele vejen ned, og gå ind på en smidje, og selv reparere sin forgarfe dernede. Han tabte tre timer den.
Jonas
Jeg fik for et par år siden den der store tablebook, af ham der Jacobsen, hva'?
Dennis
Ja, Joachim Jacobsen.
Jonas
Joachim Jacobsen, ja. Der er faktisk nogle fantastiske billeder, helt tilbage fra 1910 og de der år der. Altså, det er jo sort-hvid, men det var jo også bare sort-hvid, for der var så meget sne, og hvor de skulle pløre sig igennem, og de melder tilbage dernede
fra. Det ser fint ud, det så overhovedet ikke
Dennis
fint ud. Nej, det skal jeg lige lukke for. Nej, altså, ham der var oppe og undersøgte, og lige skulle se, kan man køre cykelløb her, han forsvandt jo i en snedrive, og var ved at fryse ihjel, og så måtte de op og fiske ham op, og tøge ham op, og så var det lige
præcis, han sendte et telegram op til chefen oppe i Paris, og sagde, der er fint her på Tormelæk, har man sagt, det skal jeg prøve at sige.
Bo
Det er det samme, vi siger her til dig. Det ser fint ud. Det ser super godt ud.
Dennis
Hvis man vil se, for eksempel gå ind, jeg tror man på YouTube kan finde passager af Tourmalet fra den side, som vi skal køre den her. Og så kan man gerne kigge efter 2010, da der var 100 års jubilæum for pyreneerne. For der kørte de den fra den side, altså nede fra Luz de Saint-Sauveur og op til Tourmalet.
Målet på toppen, det var der, hvor Andy Slæk og Contador de lå og slog som tursejren. Contador var i gult. Andy Slik var for det første tosset og hævngærget, fordi der var sket noget på Port de Valais, hvor han havde tabt kæden, og Contador havde angrebet det nogle dage forinde.
Og for det andet kørte han jo for at vinde turen, men han kunne ikke komme væk fra køret. De kørte duelt hele vejen op, og det var fra den side. Så det kan man måske gå ind og kigge lidt på, hvis man vil inspireres.
Jonas
Jeg sidder og tænker lidt, nu sidder vi her i december på, du er jo vores sportsdirektør, hvad er lige dine anbefalinger? Bare lige kort og godt, for at gøre sig klar til det, der skal ske om godt et halvt år. Hvad kan man allerede gøre i december måned for at kunne være klar til de der mange højder og meter?
Er der lige et godt råd fra sportsdirektøren?
Bo
Det bedste er jo målrettet træning. Det vil sige træning i bjergen eller på bakkerne. Men vi har jo ikke særlig lange stillinger, og vi er ikke noget, der kan konkurrere med Thurmalet. men det der med at opbygge den der base,
så du har så meget udholdenhed, at du kan komme igennem en stigning, både en stigning, men også en etape, som de har gennemgået. Og det kræver jo, at du sidder mange timer på sadlen, og der er sådan lidt et term,
der siger, at du skal køre 30% længere på flad vej for at replikere det, der er på en stigning. Så det vil sige, det kan godt være, at det ikke er i december og januar, men det handler om, når vi kommer over i de lidt lysere måneder,
at komme ud de der to intensive dage om ugen på syg, og så en lang ind i weekenden. Og langt, der siger man fem timer plus, og vi kommer nok til at køre, det ved jeg ikke, mellem seks og otte timer, og måske også otte timer plus for nogen,
nede i pyronerende. Så det bedste råd, det er simpelthen at gøre det så funktionelt som muligt, at teste energiindtaget, teste vækstindtaget, komme ud på cyklen i lang tid, sadeltræde træning, kalder vi det. Så det er jo ikke konkret,
men det er bare sådan en huskeregelse i kontinuitet, og så fokus på udholdning og styrken, fordi det er altså en anden tidposition, man er i, når man klatrer i bjergene.
Dennis
Jeg har da måske en anden tilgang til, hvad man kan gøre i december. Personligt er jeg jo i gang med at karbolåde på æbleskiver og vaniljekranser.
Jonas
Det synes jeg også er vigtigt. Det synes jeg faktisk lyder lidt mere hyggeligt. Ja, præcis.
Bo
Bare lige gå over i hjertet, hvor vi bor.
Dennis
Det ene udelukker ikke det andet, lad os parkere den der.
Jonas
Jeg synes jo, nu slipper du os op over den virtuelle version af Alpe d'Huez, Alpe de Swift, på en onsdagstræning. Kommer der noget mere højdetræning sammen med dig om onsdagen?
Bo
Ja, det gør der. Og så skal man lige vurdere, hvor mange timer man skal sætte af til det. Men ja, det gør der. Det der med at få testet af for dem, som er nye i bjergene. Hvad vil det sige at sidde med en stram kæde i så lang tid?
Der var jo nogen, som var over to timer om at køre op ad Alpe d'Huez. Og det er jo fint nok, men på et tidspunkt skal det gerne blive lidt kortere tid.
Jonas
Men ja, vi kommer til at køre både Alpe d'Huez. Jeg skylder dig faktisk en tak, fordi du siger lige inden vi rammer bunden af Alpe d'Huez, men så siger du, sørg nu for at køre med høj kadence. Det siger du. Det kan godt passe, ikke?
Bo
Jo, det siger jeg helt klart.
Jonas
Det har jeg aldrig gjort, når jeg kørte opad. Bare tung, tung, tung, tung. Så jeg fik virkelig gearet ned, og nu hjulede jeg opad. Altså, jeg følte det. Det kunne jeg godt se bagefter, at jeg ikke gjorde, men følelsen var at hjule opad. Og jeg kørte faktisk min bedste tid nogensinde på Alpsfest.
Og det var altså grunden til det. Så tak til sportsledelserne.
Bo
Jamen tak. Og det samme gør sig gældende, når vi skal ud på flere stigninger på én dag. Hvis du opbygger den her syre og træthedbenen allerede på første bjerg. Der var også nogen, der skrev i forgårs til træningen.
Jeg har krampe, skrev jeg ude i marken. Så kan du undgå de der tjener.
Jonas
Forventer du lige kommer forbi.
Bo
Vi skal til tredje etappe. Hvor skal vi hen da? Forventer du lige at komme forbi? Ja, ja.
Jonas
Vi skal til 3. etappe. Hvor skal vi hen da?
Bo
3. etappe, så kommer vi egentlig fra Luzon og kører den vej, vi kom fra. Så vi kører Col de Beresut fra øst mod vest. Det er måske det, man kalder den hårdere side, men det er ikke et hårdt, hårdt bjerg.
Så kører vi ned til Lortenville, nede ved en flot sø. Og så derfra kører vi så op til sådan et bonusbjerg, Kolde Valoran Reset. Vender rundt, kører tilbage igen,
og så er det, at vi tager hold på den 13. etape, som jo er super interessant. Det er jo enkelstarten, bjergenkelstarten, og den har vi simpelthen sagt, den skal vi have med i. Den er så speciel og unik. Og når vi nu er i området her og kan tage den, så hvis man har lyst, kan man køre den som en enkelstart,
men vi kommer til at lave sådan et haløj i startområdet med en lille spontan rampe og et ur, som Victor har sat i gang. Så gør det lidt sjovt. Og så kan man køre de her 11 km op til Pekra Gys.
Jonas
Og det går op ad alle 11 km?
Dennis
Hele vejen. Måske lige i starten.
Bo
Jeg tror, det er 2,5 km. Det er ikke noget helt fladt, men hvor du lige kan give den gas, og så rammer den ellers.
Dennis
Både grundender deroppe hele vejen.
Jonas
Det er måske også dit, Dennis, der har været med til at afgøre, at det skal være pionerende og ikke alberne. Altså den der enkeltstart, eller hvad?
Dennis
Det har været et væsentligt løje i vækstgården, vil jeg sige, fordi den bliver så central i Tour de France i år. Alle taler allerede om den der bjerge-enkeltstart. Det er jo første gang i mange år i Tour de France, vi har haft en helt ren bjerge-enkeltstart. Der var den, Vingegaard vandt for et par år siden,
men der var også lidt noget nedad og noget teknisk og sådan noget. Det her, en helt ren bjergevænkelstart, det er ikke noget, der er en hverdagsbegivenhed i Tour de France, og den har fået meget fokus allerede. Så det var et væsentligt løg i vækstskålen,
ja. Altså, den er med til at gøre, at Pyreneerne, selvom de ligger før alberne i år, er en substantiel blok af bjergeudfordringer, som virkelig kommer til at skabe forskel
og kommer til at spille en helt afgørende rolle i turen. Og det er jo ligesom det, vi kigger på i cyklenærhåndregi, hvor mener vi turen. Og der kan man ikke se udenom Fyrenæren.
Andreas
Nej, nej. Så skal vi også, vi har også lige en finaledag i bo. Kan vi inden, altså I sidder og bliver lidt kolde herinde, eller varme, eller hvad man nu siger, når man skifter cyklen ud med bilen. Men vi skal lige have nået 4. etappe også, inden vi sender jer ud på cyklen igen.
Bo
Jamen 4. etappe, der er vi tilbage i udgangspunktet Luzon, fordi vi bor jo to nætter i Luzon-Savør, og så tre nætter i Bagnese-Luzon. Og der har vi sådan en udhjem-rute igen,
hvor vi kører op på en turstigning, som ikke er med i 2025, men Borde-Parlas. 16,2 km, 6%, 971 højdemeter, op i et vanvittigt terræn,
og så er det ned til Luzon, lige 70 højdemetre op i et vanvittigt terræn. Og så er det ned til Luzon, lige forfyldt dunken, og så kører man op på afslutningen på 14. etape med Superbarniere. Også en god lang stigning, så vi har altså to lange stigninger
på sidste dagen. Og det er jo så der, hvor vi forhåbentlig laver sådan en rigtig afslutningsstemning på toppen med måske et glas champagne eller alkoholfri øl eller noget, for at fejre de her fire etapper.
Så det bliver en god hård etape, og det er jo så der kan man sige baseetappen, og så har vi sådan en lille krydderi for dem, der har rigtig gode ben på fjerdagen, hvor man så kører koldt et portillon
og sådan en turstigning fra 21 fra begge sider, så lige ned og have en espresso nede i Spanien og på toppen tilbage, og så starter den etape jeg lige sagde. Så det er sådan, hvis man virkelig
Dennis
har gode ben. Det er virkelig en dag, jeg glæder mig til, fordi der er mange turminner forbundet med de her stigninger. Porte de Valais er jo ellers også en ny stigning i Tour de France sammenhæng. Den blev kørt første gang i 2007. De opdagede
den i 2006, og så var de med til at finansiere, at vejen blev forbedret, eller vejen siger jeg, at det nærmest stig. Altså man føler virkelig, at man er langt ude på landet, når man sidder på Porte de Valais. 2007 kørte
de den første gang, og så var det jo her, at det skete i 2010, at Andy Slik angreb en gule trøje, kæden satte sig fast eller røg af, Contador angreb Contra, sådan lidt imod de
uskrevne, eller meget imod de uskrevne regler. Endte med at køre 39 sekunder fra Andy Slik den dag, som sjovt nok var præcis det, han vandt turen med foran Andy Slik. 39 sekunder i Paris.
Og altså, der var drama, og der var krig på kniven, og de var tosset alle sammen på Contador, som var nødt til at komme med sådan lidt en offentlig undskyldning og sige, jeg havde ikke lige set, at Andy havde problemer og sådan noget. Anyway, altså virkelig,
alle der så det, kan huske den der episode, og det var jo på Port de Valais. Og så Super Bagnère, som de ikke har kørt siden 1989, som jeg virkelig glæder mig til. Jeg har kørt den i bil en enkelt gang. Aldrig på cykel, men i bil en enkelt gang. Det var fordi vi boede i forbindelse med Tour de France etapte, der sluttede i Luzon.
Der boede vi oppe på det hotel, der ligger oppe på toppen. Det kan jeg ikke anbefale, men det gjorde vi. Nu har man repareret en lille bro nede i Luzon, som nu er blevet stærkt nok til, at hele Tour Caravanen kan sendes over den. Og så kan de bruge Super Bagnère igen. Og der er også foregået spændende cykelløb der. Ikke mindst i 86, at Bernhard Inou og Greg LeMond lå og kæmpede mod hinanden.
Han havde godt nok lovet, at han ville hjælpe Greg LeMond i 86, men det gjorde han ikke helt. Det glæder jeg mig rigtig meget til.
Andreas
Det bliver en fed afslutning både på Pyronæerne i turen, men også på Pyronæerne på Cykelnerven. Det er meget sjovt med det hotel, du nævnte, det er en af de største tidligere nævnte. De kaldte det Undskemmens Hotel, for det giver faktisk nogle vibes af det.
Men nu var jeg inde, det er ret nørdet det her. Men jeg gik ind og fandt nogen, der har optaget en video, hvor de har kørt hele vejen opad. Og det der hotel, det kommer jo frem sådan helt ned fra bunden, kan man lige skimpe det. Så kan man se det igen og igen og igen. Så det bliver sådan en stigning, hvor man hele tiden kan se målet,
komme tættere og tættere på, men det går langsomt med, at det kommer tættere på. For det er en hård stigning, der venter der.
Jonas
Fantastisk.
Bo
Og ligesom med både, vi snakkede før, Tumale, vi snakkede over det kamp, så er det også den anden halvdel, som er den hårdeste. Der er du oppe på de der sorte segmenter på den klassiske torprofil, og der er vi altså oppe på
sådan noget som 10,2 over en kilometer i snit, og lige inden toppen er du oppe på over 10 igen også. Så det bliver en hård finale, men vi skal derop. Alle rytter skal op og få en kæmpe fejring
som fire gode dage, der er afsluttet. Så det bliver rigtig godt. Fantastisk.
Jonas
Jamen altså, I to, tusind tak. Tak fordi, at I lige guidede os igennem her. Tak fordi, I planlægger det hele og gør et kæmpestort nummer ud af det her, for at vi rytter, og vi kan få lov til at få de her fantastiske oplevelser. Det sidste, I lige skal
guide med, det der pandekagehus. Hvor langt er vi fra det? Fordi det har Ronny og jeg snakket en del om. Jamen, det er jo
Bo
en af de største begivenheder på vores tredje tappe. Det er på toppen af Col de Périssut, så er der jo den her klassiske træhytte med nogle parasolle uden foran, og det er jo ikke tilfældigt, at man lige stopper der.
Der er jo sådan en stor skilt, hvor der står 6 euro for... Det er ikke, at der har været prisstigning. Det har der måske ikke.
Dennis
Nej, der er en del prisstigninger, synes jeg jo. Og for hvert år, man kommer, så er der stedbetragtelser.
Bo
Ja, ja. Så syder og bobler det jo af duften af pandekager og...
Jonas
Altså I tjekker ruterne her, så tjekker vi pandekager. Det må være en fin fordeling. Der skulle også karboløftes lidt, sagde du, Dennis. Så er det okay med jer?
Dennis
Det kan vi godt gøre, ja.
Jonas
Så god tur. Godt arbejde. Tak. Tak skal I have. Nå Andreas, det var da mega interessant. Hvad kan jeg sådan sige, det er ikke rigtig stop med at lytte til de der fortællinger.
Andreas
Nej, præcis. Jeg kiggede faktisk også lige på Ronny på et tidspunkt. Han viste mig lige, at han væk faktisk lidt gåsufud på armen. Så jeg tror for sådan en... Du vågnede igen, Ronny på et tidspunkt. Han viste mig lige, at han væk faktisk lidt gåsufud på armen. Så jeg tror, for sådan en... Du er vågnet igen, Ronny.
Jonas
Ja. Ej, du har været vågnet hele vejen.
Ronnie
Dennis Ritter er jo, udover at være et prægtigt mandefold, så er han jo en historiefortæller af Guds nåde. Det må man sige. Så han satte mig helt tilbage til 22. Jamen, det er samme med 96. Men man er der bare.
Jonas
Man er der bare. Så helt fantastisk. Hvad står vi egentlig tilbage med? Altså, her i den fæsende Ford Fiesta. Hvad sidder vi her med fra vores snak med, vi lyttede til Ronny tilbage i Danmark i Valbykvarteret der, og også Kasper. Hvad siger du Andreas, hvis du kunne lave en lille afrunding og opsamling?
Andreas
Jamen, vi glæder os. Jeg står tilbage med, at jeg glæder mig helt vildt til sommer, men jeg glæder mig faktisk også til hele opløbet op mod, fordi der er det her sammenhold, som vi jo har mærket, både med Ronny, som er med for første gang, ligesom der selv Jonas,
men så møder vi også Kasper, som har været med seks gange før. Og han i tale satte jo virkelig det her med, at Cykelnerven betød alt for ham. Så jeg håber jo rigtig meget på, at I også kommer til at opleve det samme som Kasper, han har oplevet de sidste mange år.
At der er noget fællesskab og sammenhold, ikke bare i Frankrig, men i hele optagten til.
Jonas
Fantastisk. Lad os køre tilbage mod Valby og få sat os af. Og det har været fantastisk at være på tur med jer, så tak for en god tur, og husk nu lige, vores kære sponsor, hjem og få abonneret på nogle elcykler,
til arbejdsbrug, eller giv det videre til, hvem I nu kender, og husk at bruge koden, Cykelnerven det er, den kan man jo også bruge, når man skal have det der shampoo, jeg snakkede om sidste gang,
Andreas
ja præcis,
Jonas
jeg har faktisk fået købt,
Andreas
årets julegave, jeg håber ikke min kone har med, det tror jeg ikke hun gør, det plejer hun ikke at gøre, de ting jeg er med i. Så min julegave, det er faktisk inden for park med Cykelnerven rabatkoden. Så jeg er virkelig det gode eksempel her. Skal vi ikke stille og roligt
Jonas
få snuden hjemme af og sige tak for den her gang og på genhør.