Denne episode handler om bæredygtighedsundervisning og bæredygtighedkompetencer i naturfagsundervisningen. Vi har besøg af Rikke Magnussen, Professor på Aalborg Universitet, til en samtale om hvordan vi med bæredygtighedskompetencerne kan flytte vores fokus fra det individuelle til det strukturelle. Resume Podcasten handler om de fire bæredygtighedskompetencer, der er centrale for at forberede eleverne på at tackle de udfordringer, som den grønne omstilling indebærer. Gæsten, Rikke Magnusen, professor ved Aalborg Universitet, taler om et projekt, hvor unge samarbejder med virksomheder for at udvikle løsninger på bæredygtighedsudfordringer. De fire kompetencer, som podcasten fokuserer på, er:
Systemtænkning: Denne kompetence handler om at forstå og analysere de komplekse sammenhænge mellem forskellige systemer i samfundet. Eleverne lærer at tænke på tværs af biologiske, politiske og teknologiske systemer, når de for eksempel skal udvikle løsninger som solcelleanlæg i en by. Eleverne lærer at tage hensyn til forskellige aktørers interesser og værdier, hvilket er essentielt for at forstå, hvordan bæredygtige løsninger kan implementeres i samfundet.
Fremtidsstænkning: Fremtidsstænkning er en af de mest udfordrende kompetencer, da det kræver, at eleverne kan forestille sig og udvikle scenarier for, hvordan verden ser ud i fremtiden. Eleverne bliver opfordret til at tænke flere årtier frem i tiden, for eksempel ved at overveje, hvordan solceller kan blive en integreret del af bygninger i 2050. Denne kompetence hjælper eleverne med at forstå de langsigtede konsekvenser af deres handlinger og valg.
Værdikompetence: Værdikompetence drejer sig om at forstå og respektere forskellige værdier i samfundet, når man arbejder med bæredygtighed. Det handler om at kunne identificere og diskutere de forskellige værdier, som aktører som kommuner, virksomheder og borgere har i relation til bæredygtige løsninger. Denne kompetence hjælper eleverne med at navigere i de værdikampe, der ofte opstår, når bæredygtige initiativer skal implementeres.
Strategitænkning: Denne kompetence hjælper eleverne med at udvikle handlingsplaner og strategier for at realisere bæredygtige løsninger. Det handler om at kunne identificere de nødvendige skridt for at implementere bæredygtige ideer, som at sætte solceller på tage i en by eller udvikle Power-to-X løsninger. Eleverne lærer at planlægge og samarbejde om at finde løsninger, som kan omsættes til praksis.
Podcasten understreger vigtigheden af, at disse kompetencer ikke kun undervises i naturfagene, men på tværs af fagene. For at kunne arbejde med bæredygtighed på en autentisk og relevant måde, er det nødvendigt, at eleverne forstår, hvordan de kan anvende disse kompetencer i konkrete scenarier, der involverer både lokale og globale aktører.
Værter: Anette Vestergaard Nielsen, CFU/KP og Thomas Ziegler Larsen, Naturcenter Amager Strand Musik: Jens Frost Klip: Thomas Ziegler Larsen
Kapitler
Denne episode handler om bæredygtighedsundervisning og bæredygtighedkompetencer i naturfagsundervisningen. Vi har besøg af Rikke Magnussen, Professor på Aalborg Universitet, til en samtale om hvordan vi med bæredygtighedskompetencerne kan flytte vores fokus fra det individuelle til det strukturelle. Resume Podcasten handler om de fire bæredygtighedskompetencer, der er centrale for at forberede eleverne på at tackle de udfordringer, som den grønne omstilling indebærer. Gæsten, Rikke Magnusen, professor ved Aalborg Universitet, taler om et projekt, hvor unge samarbejder med virksomheder for at udvikle løsninger på bæredygtighedsudfordringer. De fire kompetencer, som podcasten fokuserer på, er:
Systemtænkning: Denne kompetence handler om at forstå og analysere de komplekse sammenhænge mellem forskellige systemer i samfundet. Eleverne lærer at tænke på tværs af biologiske, politiske og teknologiske systemer, når de for eksempel skal udvikle løsninger som solcelleanlæg i en by. Eleverne lærer at tage hensyn til forskellige aktørers interesser og værdier, hvilket er essentielt for at forstå, hvordan bæredygtige løsninger kan implementeres i samfundet.
Fremtidsstænkning: Fremtidsstænkning er en af de mest udfordrende kompetencer, da det kræver, at eleverne kan forestille sig og udvikle scenarier for, hvordan verden ser ud i fremtiden. Eleverne bliver opfordret til at tænke flere årtier frem i tiden, for eksempel ved at overveje, hvordan solceller kan blive en integreret del af bygninger i 2050. Denne kompetence hjælper eleverne med at forstå de langsigtede konsekvenser af deres handlinger og valg.
Værdikompetence: Værdikompetence drejer sig om at forstå og respektere forskellige værdier i samfundet, når man arbejder med bæredygtighed. Det handler om at kunne identificere og diskutere de forskellige værdier, som aktører som kommuner, virksomheder og borgere har i relation til bæredygtige løsninger. Denne kompetence hjælper eleverne med at navigere i de værdikampe, der ofte opstår, når bæredygtige initiativer skal implementeres.
Strategitænkning: Denne kompetence hjælper eleverne med at udvikle handlingsplaner og strategier for at realisere bæredygtige løsninger. Det handler om at kunne identificere de nødvendige skridt for at implementere bæredygtige ideer, som at sætte solceller på tage i en by eller udvikle Power-to-X løsninger. Eleverne lærer at planlægge og samarbejde om at finde løsninger, som kan omsættes til praksis.
Podcasten understreger vigtigheden af, at disse kompetencer ikke kun undervises i naturfagene, men på tværs af fagene. For at kunne arbejde med bæredygtighed på en autentisk og relevant måde, er det nødvendigt, at eleverne forstår, hvordan de kan anvende disse kompetencer i konkrete scenarier, der involverer både lokale og globale aktører.
Værter: Anette Vestergaard Nielsen, CFU/KP og Thomas Ziegler Larsen, Naturcenter Amager Strand Musik: Jens Frost Klip: Thomas Ziegler Larsen
What is Naturfagsdidaktiske Nuancer?
Naturfagsdidaktiske nuancer er din ugentlige podcast om naturfagsdidaktikkens fascinerende verden. Vi udforsker bredden og dybden af naturfaglig undervisning i grundskolen, med et kritisk og nysgerrigt blik. Hver episode tager fat på specifikke emner eller temaer, hvor vi diskuterer pædagogik, didaktik, og naturformidling med lærere, undervisere og forskere. Vi tilbyder praktiske tips, refleksioner og inspiration til at styrke din undervisningspraksis. Målet er at inspirere lærerne til nye didaktiske overvejelser i undervisningen, og bidrage til diskussionen om, hvad god undervisning er. Vær med når vi sammen udforsker, hvad undervisningen kan bidrage til for børn og unge.
Podcasten udgives af Naturcenter Amager Strand og CFU/KP
Thomas:
Hvis man ude I grundskolen arbejder med bæredygtighed eller klima så har de fleste nok også oplevet det her med elever der siger: Århh ikke igen! Eller siger: Jeg er ikke lige en klima-en. Jeg er ikke lige den type. Nogen, der ikke måske lige identificerer sig med klima eller bæredygtighed. Og det, vi skal tale om I dag, det er hvordan vi kan flytte fokus I bæredygtighedsundervisningen væk fra det individuelle og over til et struktureret plan.
Thomas:
Til at tale om det, så har vi besøg af Rikke Magnusen. Men inden vi præsenterer dig, Rikke, vi sige, at vi lytter til naturfag's didaktiske nuance. Og værterne af de sædvanlige, Annette Vestergaard Nielsen fra CFFU og mig, Thomas Sibirien Larsen, der er fra Naturcenter Amager Strand. Til at tale om bæredygtighed så har vi besøg af Rikke Magnusen, professor på Aalborg Universitet. Og Rikke, vil du ikke bare kort præsentere dig selv, og hvad det er, du arbejder med lige I øjeblikket med, at I har et projekt omkring bæredygtighed undervisning?
Rikke:
Jo. Ja, jeg er jo Rikke-monunsson. Jeg er på Aalborg Universitet og er professor der. Og vi har et stort projekt på tværs af industri og IT-udvikling, hvor vi udvikler et digitalt læringsrum til samarbejde mellem industri og unge om bæredygtighed. Og som det siger, så er det ikke smart den individuelle bæredygtighed det her med, om man skal slukke for lyset og vandet osv.
Rikke:
Men mere, hvordan kan man blive deltager I det her. Den her store omstilling. Og også faktisk, hvordan kan man kigge på, om man skal have en grøn karriere fremover. Så det handler om det her samarbejde mellem de unge og industrien.
Anette:
Og det her med at samarbejde med industrien. Det har jeg jo I virkelig mange Men jeg fik det her på et tidspunkt, at Københavns Kommune havde en lang liste over alt dem, vi kunne samarbejde med. Og så siger de, at cykelhandleren er en fem minutters mand. Det må tage fem minutter at åbne butikken, og det må tage fem minutter at gøre klassen klar. Og han har fem minutter, når der så kommer en elev ned og siger: Hav lige en halv time, fordi jeg vil lave et interview.
Anette:
Så sker der et eller andet et eller andet miskmask. Så det, I arbejder med, det er, hvor vi kan mødes på den nemme måde. Så I laver alt forarbejdet, og så skal vi bare bruge værktøjet. Hvad siger virksomhederne egentlig til at gå ind I nogle af de her samarbejder?
Rikke:
Altså, hele bæredygtighedsområdet har virksomheder både grønne virksomheder og virksomheder, der gerne vil være grønne været ekstremt positive fra start af, og vi har oplevet en virkelig stor støtte til det her. Og præcist, som du siger, så har vi også set det igennem, fordi jeg har arbejdet med det her I mange år. Og jeg kan også se, hvor svært det kan være faktisk for lærerne at skabe den her kontakt. Nogle lærere er gode til at skabe den her kontakt til virksomheder eller NGO'er eller kommuner ude, der har nogle udfordringer, de skal arbejde med. Men for mange kan det være rigtig svært.
Rikke:
Så platformen er dels det her med, at der ligger cases fra de her store virksomheder eller lokale virksomheder. Så det kan være Topsøg eller Grundfos eller sådan nogle virksomheder. Og så er det også, at vi giver nogle redskaber til hvordan kan man så arbejde med de her kompetencer? Fremtidsstænkning, systemtænkning, værditænkning som er de her store fremtidens bæredygtighedskompetencer
Anette:
fra Uniico. Så de unge eller eleverne skal være med til at lave tingene om. Eller være med til at udvikle verden I forhold til det fremtidsscenarie, som de kan se. Er det noget, de bare kan? Tænk en fremtid?
Anette:
Tænk en ny fremtid eller en anden fremtid eller bare en fremtid? Kan de det sådan bare
Rikke:
at starte? Nej, det er faktisk rigtig svært. Og det er jo heller ikke kun sådan, at så bliver man sat til at tænke I en fremtid. Man skal også finde ud af, hvis vi nu fx gerne vil sætte solceller på alle tagene I en by. Hvem har så interesse I det?
Rikke:
Eller hvad for nogle holdninger? Hvad for nogle værdier er der I vores kommune? Og hvordan vil den så se ud, når vi er færdige med det her, I to tusinde halvtreds? Og det er rigtig svært for både eleverne, men faktisk også for lærerne at arbejde med det her. Så vi laver workshops I det.
Rikke:
Og vores platform skal også understøtte det her både med videoer og redskaber til at lave de her. Så det her med at kunne forestille sig som en 15-årig elev: Hvordan vil en by se ud I to tusinde halvtreds? Det er faktisk rigtig svært. Så det er noget, man skal arbejde med sådan helt systematisk I fagene ikke bare I naturfag, men I flere fag.
Anette:
Og hvordan kan sådan en aktivitet på en workshop se ud, når jeg skal lære at tænke fremtid? Altså som lærer? Ja, også som elev. Eller som virksomhed, fordi virksomhederne er jo også fanget I nuet. De skal tjene nogle penge, og de har noget, de skal leve op til en dag, altså dag eller I morgen eller måske om en måned.
Anette:
De De tænker jo heller ikke langt ud I fremtiden. Så hvordan ser sådan noget? Hvad gør man?
Rikke:
Altså, nu ved jeg, jeg er helt vildt om virksomhederne. Nogle gange virker det som om virksomhederne tænker rigtig langt ud I fremtiden I forhold til så mange andre sektorer. Men hvis vi skal give et eksempel. Vi har arbejdet I flere uger ude I Albertslund Kommune her I efteråret. Et eksempel er: Nogle af de her unge vil gerne sætte solceller på alle tagene I Albertslund Kommune.
Rikke:
Hvis man så skal forestille sig sådan et scenarie. Der kan være mange, der har holdninger til det her. Der kan være nogen, der bor I højhuset og tænker: Det bliver alt for dyrt. Så stiger min lege. Det er sådan noget, man skal tage hensyn til: Hvad er det for nogle værdier, folk har rundt omkring?
Rikke:
Kommunen synes, det er en god Klimaaktiisterne synes, det er en god Der er nogle andre, der synes, det er en dårlig osv. Så alt det her, det er systemtænkning. Hvad for hvilke holdninger er der? Hvilke værdier er der? At man ikke bare forholder sig til sine egne værdier, men også forholder sig til andres værdier af de her partnere?
Rikke:
Og når man så skal til at tænke: Hvordan ser Albertslund Kommune så ud I to tusinde halvtreds, når vi er færdige? Så er det jo ret svært. Fordi der er sådan noget med batterier I solcellerne. De er ikke så gode lige nu. Hvad er der?
Rikke:
Når man så begynder at tænke I batteriteknologi så er det også der, hvor de her kompetencer griber ned I fagfagligheden. Så begynder man at skulle forholde sig til: Hvad er der for en batteriteknologiudvikling lige nu? Og så videre.
Thomas:
Koblingen til fagfagligheden, den tænker jeg, at den skal vi vende tilbage til Man kunne I virkeligheden godt tænke mig, at vi dykkede lidt ind I de her kompetencer Nu nævner du, at I arbejder med nogle kompetencer, som UNESCO har identificeret og jeg tænker, at vi skal måske både lige have kompetencerne på plads men så også folde lidt ud hvad er det egentlig, det betyder de her kompetencer? Ja. Skal skal vi ikke prøve
Rikke:
at starte fra en ende af? Jo, lad os gøre det. Så vi har systemtænkning. Det er en af vores kompetencer. Og systemtænkning er at kunne tænke på tværs af systemer.
Rikke:
Så der kan være, hvis man skal udvikle noget så kan der være biologiske systemer. Der kan være noget med materialer. Men der er også noget politik. Der er nogle politiske systemer. Så alt det her.
Rikke:
Alle de her aktører, der kan have en holdning på tværs der har vi nogle redskaber til vores unge I at begynde at tegne de her interessenter eller aktører op og sige: 'Godt hvordan gør det så på tværs?' 'så' 'så' 'så' 'POR
Thomas:
samfund, vi er en del af?
Rikke:
Ja præcis.
Thomas:
Altså uagtet om det så er bæredygtighedsundervisning, så er vi den at forstå samfundet.
Rikke:
På tværs af både af fagene, men også af alle mulige sektorer derude. Ormen, den tæller
Anette:
faktisk også ind I den der lidt svære perspektiveringskompetencer, som vi arbejder med I Uskole naturfag. Hvad betyder det at perspektivere noget til noget andet? Og det kan man jo gøre, hvis man har det her diagram med forskellige interessenter og finde ud af, hvilke værdier ligger I? Hvad er deres motiv for at gå ind I den der diskussion?
Thomas:
Og nu siger du værdier, fordi det ved jeg, at det er også en af de her kompetencer.
Rikke:
Ja, det er værdikompeten. Og det er måske en af de allermest centrale kompetencer I de her. Den her undervisning I bad til bæredygtig udvikling. Det er værdikompeten, som som breder sig ud over de andre kompetencer. Det er både værdierne I det, vi udvikler, hvis vi skal udvikle fremtidens byer.
Rikke:
Hvad er så vigtigt? Hvad er vigtigt for dem, der bor I byen og så videre. Men det er også at forstå, at forskellige parter har forskellige værdier. Det er fuldstændig centralt I den her værdi kompetence. Og det er sjovt at se det med systemtingene fordi vores lærere siger: Det her kan vi jo bruge I alle mulige sammenhænge.
Rikke:
Det her analyseredskab og også med værdierne: Hvad er der for nogle værdier rundt omkring?
Anette:
Jeg er bare til at tænke på, Thomas. Altså dig og mig, ikke?
Thomas:
Ja, dig og mig, Henriette.
Anette:
Og dit cykeli. Du kommer på cykel I morges, og jeg tænker bare: Hold da op, men du har muligheden for at tage en bil. Så tag dog en bil.
Rikke:
Og den
Anette:
bliver vi aldrig rigtig enige om. Men for mig er det bare en værdi, at jeg kan komme hele verden eller I hvert fald hele Sjælland rundt meget hurtigt I min bil. Hvor du bare tager den der led cykel. Eller det er en meget fine, nye cykel. Men for mig er der simpelthen ingen værdi.
Anette:
Hverken, at der skal være plads til cyklerne, eller Vi bliver ikke rigtig enige på den.
Thomas:
Ej, men jeg kommer hurtigere frem.
Rikke:
Nej.
Thomas:
Nej, nu kom du første dag, men du kørte nok også tidligere.
Anette:
Men det er nok noget af den der værdikamp, som ligger ikke bare på transport, men også på fødevarer. Ja. Som eleverne måske også skal have en eller anden respekt for andre. Andre værdier, ik? Altså, der er jo
Rikke:
en kæmpe værdikamp. Altså bare I Københavns Kommune, hvor folk slås om hvordan parkeringspladserne skal se ud om hvilke parkeringspladser der er til elbiler, hvilke der er til benzinbiler osv. Og jeg
Anette:
kan mærke bare mange Bare det, du siger det, så kan jeg
Rikke:
mærke, at jeg Og det er jo også svært at forestille sig andre parters. Vi kan bare se jer to. Og forestille sig andre værdisæt, kan man sige. At det kan være vigtigt for nogle andre,
Thomas:
ik'? Men det tænker jeg Nu begynder jeg bare at tænke alt muligt videre, ikke? Men jeg tænker, det er jo også spændende, hvis vi I folkeskolen skal forberede eleverne til at deltage I et demokrati og være demokratiske medborgere at lære at anerkende andres værdier. Det er der noget spændende som peger fuldstændig ind I en formålsparagraf I folkeskolen.
Rikke:
Altså man kan se nogle af os alle de der slåskampe, der foregår ovre på vestkysten om der skal og hvad hedder det? Har jo havvindmølle op ude for kysten. Altså der kan man jo Nogle kan have svært ved at forstå, altså hvad er problemet med, at der står nogle møller ude, så du kan se dem. Men for de her mennesker betyder det jo det hele. De elsker deres udsigt osv.
Rikke:
Så alt det her bliver vi nødt til at have med, for ellers får vi ikke lavet den grønne omstilling.
Thomas:
Ja, fordi udsigt er også en værdi og store
Rikke:
en smule. Det var også, før den er en lade, ikke? Ja. Men det
Anette:
er vel også det, der ligger I hele bæredygtighedsstanken.
Rikke:
At
Anette:
få, at noget er bæredygtig, bliver vi ligesom nødt til at være ikke enige, men I hvert fald respektere at have en fælles holdning til, at det er nødvendigt, eller at der vil vi gerne hen. Og det gør man vel kun med at have respekt for hinandens holdninger og værdier. Og finde en milliardposition.
Thomas:
Vi skal Vi skal videre. Fordi der er også andre kompetencer, som er identificerede og som I er med I jeres projekt her. Skal vi ikke hoppe over til den her fremtidsstænkning som I også har taget med?
Rikke:
Jo. Jo. Og det er faktisk en af de rigtig svære kompetencer at arbejde med. Det er ikke super let at tænke de her halvtreds år frem I tiden eller femogtyve år frem I tiden, når man er 14-femten år. Så det er noget, vi også tester I skolen nu, hvor vi laver sådan nogle hop.
Rikke:
Vi springer I tiden, kan man sige. Så vi starter nu og siger: Godt. Hvordan ser det ud med solceller på tagene I Albertslund Kommune? Der er nogen. Der er ikke så mange.
Rikke:
Der er slet ikke nok, hvis man spørger de her unge. Hvad sådan, at vi er færdige I to tusinde halvtreds? Hvordan ser det ud? Og hvad er der for nogle mellemtrin I tredive, for eksempel? Hvad skal vi have udviklet?
Rikke:
Vi skal udvikle nogle teknologier. Vi skal have kigget på lovgivningen måske. Der er flere ting, vi skal have udviklet undervejs.
Thomas:
Jeg tænker, at der er vel også noget svært I, fordi det Altså For mig at se, så bliver det også Det er en helt anden måde at lave skole på. Hvor langt størstedelen af det skole vi laver, det handler om, hvad er det faktisk vi ved lige nu? Hvad er det, der er sket tidligere? Hvor langt er vi nået? Og så lærer vi eleverne frem til der, hvor vi er nu.
Thomas:
Og det er ligesom det, der er kendetegnet for langt størstedelen af den undervisning, vi laver så på en eller anden måde, så bliver det lige præcis her kompetence den her fremtidstænkning det bliver jo også lidt et opgør med den måde, vi ellers normalt laver skole på Bliver det ikke også en udfordring? Altså, det er ikke kun eleverne, der skal tænke anderledes men I virkeligheden stiller det også nogle nye krav til os som undervisere?
Rikke:
Jo. Og Men Men vi bliver nødt til at bevæge os den vej fordi Nu har vi I rigtig mange år Vi ved, at der er en klimakrise I de fleste europæiske lande ved vi, at den er menneskeskabt. Men hvad gør vi ved det? Vi bliver nødt til at begynde at forestille os nogle fremtids scenarier. Vi er nødt til at få en dannelse I og begynde at forestille os hvordan skal det her se ud I fremtiden?
Rikke:
Hvad kan vi gøre?
Thomas:
Men handler det også om, at vi skal også begynde at tænke over hvad er det for en fremtid, vi faktisk ønsker os?
Anette:
Og
Thomas:
så må man jo regne tilbage, hvad er det så, der skal til? Fordi det er jo ikke sådan at man skal fantasere om, hvordan det så bliver som om, at det er noget der bare kommer udefra. Vi har jo også en eller anden indvirkning på hvad det er for en samfund vi vil have og hvad for en fremtid vi gerne vil have.
Rikke:
Ja, og det er er specielt, hvis man skulle på et tidspunkt arbejdede vi med sådan et begreb, der hed 'Den bæredygtige indfødte'. Og hvad er det så for en dannelse? Hvad skal man kunne der? Blandt andet at begynde at forestille sig for, hvad er det Hvad for et fremtidsscenarier vil vi gerne have, og hvilke værdier er der I det så, ik? Alt for længe synes jeg, at bæredygtighedsundervisningen har været alt for fokuseret på det individuelle og adfærdsændrende og det begynder der også I forskning at være noget snak om, at det ligger også et kæmpe pres på de her unge at det ligger ligesom på deres skuldre de skal sortere noget mere tøj eller slukke for vandet men de kan godt se, at de hjælper jo ikke I det store billede Så det her med, at vi adresserer det strukturelle og omstillingen og begynder også at arbejde med de her fremtidige scenarier og også at det er en gylden vej At gå den vej, hvis du er ung.
Rikke:
Der er fast arbejde I rigtig mange år. Hvis du arbejder med at modarbejde klimakriseris.
Thomas:
Der er også en sidste kompetence, du nævnte her, for mig inden vi gik I gang. Men du har du lige noget, du vil sige,
Anette:
at jeg står her, og jeg står og tænker på, at nu sagde Thomas, det her med, at vi I skolen kigger tilbage og frem til nutiden. Og så tænker jeg: Kig tilbage, det gør vi historie, samfundsfag, det er det, vi gør I nutiden. Det kan jo være, at naturfag netop er det fag, hvor vi kan starte med fremtiden og så gå tilbage og finde ud af, hvad vi skal. Men det er jo en helt anden måde at tænke på,
Rikke:
fordi vi er super spændende.
Anette:
Vi har også en spørgsmålprogation, hvor vi starter med at finde ud af, hvad tingene er, og så finder vi ud af, at
Rikke:
jeg ikke er anderledes.
Anette:
Og til sidst, hvis vi når det, hvilken betydning vil det så have for fremtiden? Og hvis man vender den om og siger: Der er en fremtid herude, som vi skal prøve, som vi gerne vil nå eller arbejde hen imod. Og så gå tilbage og finde ud af: Hvad skal vi så vide for at kunne ændre det? Ja. Så simpelthen tag spørgsmålsproationen hvorfra eller I den omvendte rækkefølge.
Rikke:
Og der er mange politikere og industrier, der vil sige: Det starter ved nogle af de her scenarier, hvor man på et eller andet tidspunkt forestiller sig: Her er vores vision. Det er her, vi gerne vil være. Godt. Hvordan kommer vi derhen om halvtreds år, eller tredive eller tyve? Nu skal det gå ret hurtigt det her.
Anette:
Og det er der, hvor politikerne har nogle gange nogle visioner, som er så ukonkrete. Vi kan ikke se dem. Hvis de siger tredive, det er om hundred år. Der er så kun seks tilbage. Men altså, at gøre det mere konkret og lade de unge mennesker gøre det konkret I nogle små lokale miljøer.
Anette:
Det er måske der, vi går lidt fejl, når vi siger, at de også kan kunne se hundred år eller seks år frem I tiden, men at de bare skal kunne se det lokalt I en lidt nærmere fremtid. Ja. Næste kompetence.
Thomas:
Ja, næste kompetence er det den her strategtetænkning, som jeg tænker, at den skal vi også lige ind omkring.
Rikke:
Ja altså alt det her er jo bygget også på forskningsli litteratur så der er der der veksler man lidt mellem strategi og implementering kan man sige ja så den måde, at vi understøtter det på, det er, at når man så har udviklet de her fremtids ideer hvordan præsenterer man det så for nogle af dem, der måske har magten til at gøre noget ved dem? Og hele den her diskussion omkring: Hvad skal der til for, at den her så kan lade sig gøre? Og helt konkret så sad vi I sidste uge ude I Albertslund Kommune med Albertslund Kommunes borgmester der, og hvor de unge præsenterede deres og hvor der var en diskussion omkring: Jamen, hvad står I vejen for, at man kan sætte solceller på eller bygge et Power-to-X-center ude I mellem Taastrup og Albertslund og så videre, ikke? Og der er sådan nogle gode diskussioner omkring det her fordi der er noget lovgivning og der er noget plads.
Thomas:
Og det er jo også noget af det, som binder nogle af de andre ting sammen. Så man både kan identificere nogle værdier og nogle parter I forhold til den her systemtænkning og så faktisk: Hvad er det egentlig, der skal til? Fordi sådan så det ikke kun bliver at kigge på det og sige: Ja, det kan så ikke lade sig gøre. Men at man faktisk også
Rikke:
Hvad skulle det til? Og hvis vi tænker langt ud I fremtiden som vi lige talte om Hvordan vil det så? Nogle af de diskussioner, vi havde: Nå, men så er der I nogle af de andre kommuner. Der er måske mange vindmøller. Der er noget overskydende, der er noget overskydende energi, man godt kan smide ind I et Power-to-X-anlæg osv.
Rikke:
Kunne man gøre det på tværs af kommuner? Sådan nogle diskussioner er super interessante for de her unge.
Anette:
Jeg var så heldig at være ude og se på en klasse, der arbejdede med en udfordring Om det selv faktisk. De ville ændre noget I deres eget nærmiljø, og det kunne de få lov til at gøre ude på en teknisk skole. Det, jeg oplevede, det var, at elever, som normalt bare sidder og kigger på en lærer, lige pludselig er engagerede, og de er med, og de er nysgerrige, og de er kritiske, og de bliver ved med at være I det. Var det også noget, du oplevede I Albertslund, det her engagement? Er det et andet engagement, når man spørger eleverne, hvordan en udfordring skal løses?
Rikke:
Ja, men det er også rigtig svært for dem. Altså, det er både et engagement, og det, de siger, det er, at det her var ligesom noget andet, fordi de skal udvikle deres egne ideer og det tager forskel fra noget af meget den anden undervisning de I hvert fald har. Så det er sådan noget, de siger. Men vi kan også se, at der er nogle rigtig svære ting ved det her. Systemtænkning er mere konkret for dem end fremtids tænkning.
Rikke:
Fremtidsstænkning, det skal man Det er helt klart en af de kompetencer, vi skal arbejde rigtig meget med. Fordi fordi det er en vigtig kompetence, men det er også det er svært. Ja, at hoppe ud I fremtiden.
Thomas:
Det tænker jeg. Det er ikke kun eleverne, der har svært ved. Det er nok os alle sammen, der har lidt svært ved det.
Rikke:
Ja.
Anette:
Men vi synes bare nogle ting, at de ting, vi oplever som syv-otte ni. Klasser har svært ved som det her projekt I første omgang henvendelse til, det er jo fordi, vi ikke er startet tidligere. Ja. Kan man egentlig starte med nogle af de her kompetencer tidligt I skoleforløbet? Ja, det kan man godt.
Rikke:
Lige nu angriber vi det ud fra, at man så samarbejder med nogle partnere uden for skolen og det handler om deres lokalsamfund osv. Og hvis man går I fire. Klasse, er man måske ikke lige så vant til at bevæge sig ud på vejene alene eller har et forhold til sit lokalsamfund. Så der skal man gøre noget andet I hvert fald. Men jeg tror sagtens, du kan arbejde med fremtids tænkning og systemtænkning.
Rikke:
Du skal måske bare tænke det på en anden måde, end vi gør lige her. Fordi der er du ude at arbejde. Det kan være abstrakt at arbejde med en virksomhed. Og det fungerer godt I udskolingen.
Anette:
Jeg havde faktisk engang nogle lærere på kursus. Nu kigger jeg lige over på Thomas. Og så sagde jeg, at de kom fra en børnehaveklasse. Og jeg havde jo lavet noget, der også varede tid. Og så siger de til mig: Det har ingen betydning.
Anette:
Vi kan sagtens skalere det her ned til indskolingen. Det er
Thomas:
det, man kan, når man arbejder I børnehaveklasse, fordi der er aldrig noget, der er lige til børnehaveklassen. Det er altid sådan: Jamen, der er noget til dagtilbud. Kan I ikke bare lige skalere det op? Der er noget til skolen til de andre klasser. Kan I ikke lige skalere det?
Thomas:
Det er vilkårene, når man er I børnehaveklassen.
Anette:
Og man kan også sige, at I syv. Klasse, der er nogen, der skal undervises, som man gør I fire.
Rikke:
G. Der er også
Anette:
nogen, der skal undervises, som man går I et. G. Så der er hele tiden det der spænd. Men setuppet det er jo det, vi kan arbejde med, og der er masser at hente I det her program for at lære I mellemtrinnet.
Rikke:
Altså man kunne måske ikke tænke sig, at det faktisk ville være nemmere at lave fremtidstænkning I indskning. Fordi de er vant til måske at forestille sig.
Thomas:
Ja, fantasien er bedre.
Rikke:
Jeg forestiller sig, når jeg ender. Tjek ved
Thomas:
ikke pillet alt fantasi ud af eleverne endnu der. Det er først altså, vi tager lidt hvert år. Og så til sidst er de fuldstændig fantasiforladte.
Anette:
Og så går de til eksamen I hvordan har din fantasi det? Og tænke livet I frem tæer. Så det
Rikke:
er en super altså jeg går kun ind for at starte meget tidligt med det her. Jeg
Thomas:
kunne godt tænke mig, at vi kom over til hvordan vi så kobler de her kompetencer til det fagfaglige. Det lovede vi jo lige I starten, at det kom vi tilbage til så det skal vi tilbage til nu. Hvordan kan vi gøre det?
Rikke:
Det er også noget, som vi vi har arbejdet med I projektet Og det, som vi kan se nu her I vores nu, hvor vi er gået I gang med at teste det her læringsrum det er, at lærerne siger til os at nogle af de her bæredygtighedskompetencer systemtænkning og fremtidstænkning De kan være metoder til at tænke ned I det fagfaglige. Fordi hvis du skal forestille dig fremtidens batterier. Så bliver man også nødt til at finde ud af: Hvad består de her batterier af? Hvad er der af udvikling I batteriteknologi og så videre og så videre. Og så begynder det at gribe ned I det fagfaglige.
Rikke:
Så det er sådan noget, lærerne fortæller os, at de her kompetencer eller redskaber, vi bruger, de kan faktisk gribe ned I fagfaglige.
Thomas:
Og måske I virkeligheden give en grund give en grund til at få det fagfaglige?
Rikke:
Ja, og være sådan nogle indgange til at tænke batteriteknologi osv. Men igen. I en meget konkret sammenhæng. Vi kigger ikke bare på batterierne for at kigge på batterier. Vi kigger på det, fordi vi er interesseret I, hvordan lægger vi solceller på tagene om tredive år.
Rikke:
Eller hvad det er, ikke?
Thomas:
Ja, og hvad kræver det?
Rikke:
Ja. Men
Anette:
det kan vel også være med til at ændre elevernes værdier og holdninger, når de bliver klogere på, at sådan en batteribil kræver faktisk ret meget energi at fremstille, så hvornår bytter man benzinbilen ud med batteribilen? Det har faktisk også nogle konsekvenser. Så de elever, som har svært ved at se en bæredygtig fremtid, når de dykker ned I en faglighed, så får de vel sat nogle af de der problemstillinger lidt på plads også.
Rikke:
Ja, og det bliver en kombination af de her lokale oplevet erfaringer I dit lokalområde og så de her fagligheder, som kommer ind ad døren som Topsøg og nogle af de her partnere, NGO'er og kommuner. Så det bliver en kombination af at sige: Nå, men over, jeg kender de der højehuse dernede ad vejen der kan man godt sætte på: Okay, hvad skal vinklen så være for de her solceller, det bliver vi nødt til at undersøge og så videre. Hvad siger tops og om det og så videre og så videre. Så vi kan se, at det bliver en kombination af at bruge sin egen viden omkring lokalområdet og så begynde at bruge nogle af de her begreber, der ligger både I bæredygtighedskompetencer, men også I de professionelle miljøer.
Anette:
Altså, jeg står bare, når du siger, hvordan solcellerne skal vinkle, så er jeg jo inde I, at jeg stod og tænkte på: det
Rikke:
er jo
Anette:
noget med at få en sensor og en motor til at arbejde sammen. Det er jo også meget teknisk, de også kan gå på I detaljen.
Rikke:
De bliver nødt til at undersøge, hvilken vinkel skal de her solceller sidde med, Og hvad? Hvilket tage I Albertslund er oplagt det ser? For der var mange flade tage faktisk. Er det det sådan helt ideelle for solceller ikke nødvendigvis? De må godt have en vinkel på eller et eller andet.
Rikke:
Så der begynder det at gå ned I det fagfaglige.
Anette:
Men man kan vel også opleve, at eleverne ikke vil lære det samme. Der vil jo være et hold, en klasse eller en årgang, hvor der er nogle, der arbejder med at få en sensor og en motor til at arbejde sammen, og der er nogle andre, der arbejder, hvad en solcelle egentlig er? Er det bare en præmis, vi skal acceptere?
Rikke:
Det er faktisk noget, vi taler med Concito om, som også er med I projektet. Det her med at have flere indgange til læringen. Så der vil være nogle, der også er mere fokus på at kommunikere nogle af de her resultater. Der vil være nogle, der er mere fokuserede på det tekniske. Og det ved jeg ikke, om I bare skal acceptere som lærer.
Rikke:
På en eller anden vis er det ret skønt, hvis de arbejder sammen som sådan et team. Når man har besøg og topsøg, så siger de: Vi har de her tværgående teams, og vi deler viden mellem teams og så videre. Så det er nogle af deres kompetencer. At alle de her kompetencer er lige værdifulde, og vi skal dele vores viden, og vi har lov til at fejle. Det er sådan nogle topsøge-kompetencer for eksempel.
Anette:
Så på den måde bliver den måde, de arbejder på I klassen, faktisk også en afspejling af, hvordan virksomheder samarbejder, og omvendt, så virksomhederne kommer til at stå både som individuelle rollemodeller, men også som teams. Det er også den nemmeste måde at lære dem samarbejde på. Ja,
Rikke:
hvis vi giver dem lov til det, kan man sige. Altså hvis vi giver lov til, får, at der er forskellige ting, der bliver arbejdet på I de her teams. Alle ikke nødvendigvis laver sammen.
Thomas:
Hvis vi så skal have de her bæredygtighedskompetencer ind I naturfagundervisningen. Er det ikke det, du behandler Annette?
Anette:
Nej, jeg vil faktisk bare sige, fordi tiden går. Og vi når ikke at snakke om en digital platform, men jeg har jo inviteret Jakob ind. Og han kommer ind I de næste episoder og snakker alt om den her platform
Thomas:
Jeg tror, vi kan godt lige gøre det her afsnit.
Anette:
Ganske kort.
Thomas:
Et par minutter længere, der er afsnit. Der skal klippes væk alligevel. Jeg kan bare godt tænke mig, at ting er at koble kompetencerne til noget fagfagligt, men hvordan kan man beskrive de her kompetencer ind I naturfag undervisning? Det synes jeg kunne være godt at vinde her til sidst fordi der er nogle fagplaner med nogle kompetenceområder, ser ud på måde lige nu og kunne man gøre nogle af de her kompetencer bæredygtighedskompetencer relevante ind I naturfagundervisningen tænker jeg også, at vi bare lige skulle have Er den forstår en at åbne nu?
Anette:
Nej, slet ikke. Jeg synes jo, de er der allerede, men det er jo også fordi, jeg er jo ikke fælles mål fan. Så når vi snakker om perspektivering, så kan jeg få alt muligt derinde, ligesom vores modelleringsskompetence har udviklet sig til efterhånden noget mere og mere udefinerbart. Vi har fire kompetencer, og især modelleringssparcen har alle sammen været vanskelige for os at åbne. Men perspektiveringsompetencen har vi ikke rigtig åbne endnu.
Anette:
Og der ser jo de her bæredygtighedskompetencer arbejde rigtig godt ind I. Så det at få nogle værktøjer til det, det er en gave.
Rikke:
Det er også sådan noget, vi hører med lærerne: 'perspektiveringskompetencer' og også modeller læringsskompetencer for den sags skyld. Det, vi har oplevet, når vi skal udvikle det her digitale læringsrum og nogle konkrete redskaber det er, at det skal være hvis man skal arbejde med de her bæredygtigheds-kompetencer, så skal det være meget fokuseret på dem. Så det kan godt være, at der nu er beskrevet perspektiveringsskompeten men hvis man vil have dem ind, så skal man måske have fremtidsænkning beskrevet mere konkret ind I kompetencerne, Så værdikompetence er ekstremt vigtig også I bæredygtighedsundervisning. Og så
Thomas:
kan man måske sige, at det her bæredygtighedsundervisning er ikke noget, man som skole bare kan sige: Det parkerer vi hos naturfagæreren. Det må de tage sig af.
Rikke:
Nej, det er virkelig vigtigt at sige, at det her går på tværs af fagene. Så vi har også haft et helt samfundsfag hvor vi har arbejdet med de her kompetencer. Og der er det fuldstændig oplagt at lave systemtænkning fordi du har alle mulige samfundsmæssige partnere, der har holdninger til det her. Og der er også fremtidstænkning I samfundsfag osv. Så det er vigtigt at sige, at det går på tværs af fagene.
Thomas:
Og det er måske I virkeligheden svært ikke at have nogle fag med?
Anette:
Jo, og ganske kort: Det er udfordringen, der bestemmer, hvad det er for nogle fagfaglige områder, der er I spil. Så bruger vi kompetencerne til at finde ud af, hvad er det så, vi skal dykke ned I? Hvordan gør vi det? Og hvornår skal vi gøre det?
Thomas:
Til allersidst så arbejder I på en platform. Den er ikke ude nu. Når den kommer skal vi nok sørge for at linke til den men kan du ikke lige kort fortælle hvad det er den her platform skal kunne?
Rikke:
Jo Når man kommer ind på den her platform den hedder nu har den fået navn, der hedder Get Green og når man kommer ind, så kan man finde en hel række cases fra nogle af de her virksomheder, man kan arbejde med. Men man kan også gå ud og skabe sig sin egen case, hvis man har en lokal partner. Det har vi haft I nogle situationer I Bjerringbro for eksempel. Der havde de en tekstilgenvældabrik I nærheden, som de samarbejdede med. Så der er to veje: Du kan gå ind og vælge en case, eller du kan skabe din egen case med en partner, du har.
Rikke:
Og så kommer du ind I de her forskellige rum Først skal du udvikle du skal lave problemstillinger og så skal du ind og tænke: Så bliver der et systemtænkningsrum, som vi har lavet. Der er ligesom et firkklv, som man kan gå ind I. Så er der et systemtænkningsrum, du kan gå ind I. Et værdier, et fremtidsrum og et implementeringsrum. Og så ligger der redskaber der til det.
Rikke:
I forskellige processer. Fordi vi kan se, at det er svært derude. Hvordan gør man det her? Så vi har udviklet os nogle meget konkrete redskaber.
Thomas:
Så det er også en måde, hvor man kan komme ind og møde nogle virksomheder uden selv at skulle ud og finde dem? Ja. Og på den måde arbejde med relevante og autentiske cases ind I sin undervisning.
Rikke:
Ja, fordi jeg har arbejdet med det her I mange år. Og jeg kan se, at det kan være svært for nogle skoler at skabe den der kontakt. Man har ikke tiden, eller man har ikke lige nogen oplagte partnere omkring skolen. Så derfor er der mulighed for at gå ind og finde de her cases. Men nogle skoler har nogen lige I baghaven.
Rikke:
Så derfor vil de også gerne have mulighed for at lave en case med dem.
Anette:
Og der ligger også hjælp til virksomhederne.
Rikke:
Det er rigtigt. Jo, helt sikkert. Der ligger templates til vores virksomheder, så de kan fylde casen ned.
Thomas:
Så der er hjælp til alle at hente inde på Get Green, når den på et tidspunkt er oppe. Tak til jer, der lyttede med. Tak for nu. Hvis nu man skal arbejde med bæredygtighedundervisningen I sin skole Så kan man vælge at dele den her halv times podcast med sine kolleger. Det kan måske give lidt inspiration og inspiration til at arbejde sammen på tværs af fagene.