Radio Cykelnerven. 7. etape 2025. Aye aye, Captain – vi hylder den helt særlige Cykelnerven-lim 🫡

Vi har været til fællestræning – superflot arrangeret og med stort engagement. Og sikke en hjertelig modtagelse og fantastisk oplevelse vi fik på sclerosehospitalerne i både Ry og Haslev!

Fællestræningen og meget andet kan kun lade sig gøre, fordi vi har et hold af fantastiske kaptajner – og netop dem ønsker vi at hilse på og hylde i denne særlige etape.

Andreas og Jonas er hoppet ud af sportsdirektørens bil og har sat kaptajnerne stævne til en hyggelig samtale i skolegården i Ry og hos Juul ved Sjællandsringen. Her mødte vi blandt andre kaptajnerne:

• Gunni (Midtøstjylland)
• Frank (Vestas) 
• Ulrik (Fyn)
• Jan (Fyn)
• Pernille (Midtsjælland)
• Kristian (Midtsjælland)

Efter turene i både Ry og Roskilde fik vi naturligvis også sportsdirektør Bo Velds og hans vigtige højre hånd/”wingman” i på cyklen, Sten Broen Møller, til en grundig debriefing. Bo og Sten giver os dessiner og fortæller, hvorfor kaptajnernes arbejde og engagement er så værdifuldt for hele holdet.

En kæmpe tak til hele kaptajnteamet for CN25 - Cykelnervens vigtigste lim ❤️:

• Per (Nordjylland)
• Michael (Midtvestjylland)
• Jan (Midtøstjylland)
• Lars & Brian (Trekanten)
• Dorte & Søren (Vestjylland)
• Morten & Svend (Sønderjylland)
• Jakob & Thomas (Sydsjælland)
• Tore, Sandra og Martin (Storkøbenhavn)
• Tine & Michael (Nordsjælland) 
• Frank (Hempel) 
• Karoline (Vestas)

 

Og endnu engang stor tak til podcast-donoren, Subscrybe 🙏.

 

🎙️ Værter: Jonas Juul Jeppesen fra Subscrybe
Andreas Juul Ingvartsen fra Scleroseforeningen

🎧 Podcasten er doneret af rådgivningsvirksomheden Subscrybe – se mere på subscrybe.dk
📩 Kontakt: [e-mail] eller Jonas Juul Jeppesen på [phone]

Creators and Guests

Host

Andreas Juul Ingvartsen

Host

Jonas Juul Jeppesen

Producer

Kenneth Sperling

What is Radio Cykelnerven?

En podcastserie til alle i den store Cykelnerven-familie: ryttere, hjælpere, ambassadører, medarbejdere, sponsorer og andre, der er en del af et cykelliv uden sclerose.

Radioens faste programpunkter:

- De vigtigste dessiner fra Head Coach
- En "Sticky-bottle" fra en dygtig fundraiser
- Team-talk med en udvalgt ambassadør
- Møde med en guldrytter, der deler sin historie om et cykelliv med sclerose.

Vores værter er Jonas Juul Jeppesen fra Subscrybe og Andreas Ingvartsen fra Scleroseforeningen.

Podcasten er sponsoreret af rådgivningsvirksomheden Subscrybe (kontakt: [e-mail]).

Jonas
Velkommen til syvende etappe af vores Radio Cykelnerven, vores podcast til alle jer ryttere, alle jer hjælpere, medarbejdere, ambassadører, donorer, sponsorer, altså en radio Cykelnerven til hele Cykelnave-familien.
Velkommen her til Ry, Andreas.

Andreas
Ja, tak for det, Jonas.

Jonas
Hvad hedder det? Vi er jo til fællestræning.

Andreas
Ja, det er fedt.

Jonas
Jeg er blevet flået rundt her i Østjylland af Bo Bels og alle andre fantastiske ryttere, så jeg er godt mør i stængerne, må jeg sige.

Andreas
Hvor mange kilometer blev det til?

Jonas
144 og 1600 højdemeter.

Andreas
Sådan.

Jonas
Så det synes jeg faktisk, ja, jeg disponerer løbet rimelig ringe. Jeg var flad til sidst. Men altså, sådan er det.

Andreas
Godt kørt.

Jonas
Hvad hedder det? Der er jo nogen, synes jeg, Andreas, der er jo nogen, vi har forsømt lidt i de første seks etapper. Og hvad er det?

Andreas
Jamen, det er dem, vi nogle gange godt kan komme til at glemme lidt i det hele, fordi de bare gør og er og er helt fantastiske i alt, hvad de laver med cyklenæven.

Jonas
Kan man ikke nogle gange glemme lidt limen, der binder det hele sammen? Præcis. Ja. Det er et godt

Andreas
udtryk for dem, vi skal snakke om nu. Ja.

Jonas
Og snakke med. Ja. Så hvad hedder det? Det her afsnit, eller den her etappe, den har vi faktisk valgt at kalde I.I. Captain. Yes. Hvad synes du om det?

Andreas
Det synes jeg er et godt. Ja. Det er en god titel. Og

Jonas
hvad hedder det? Du har jo været rundt og snakket lidt med kaptajnere, og inviteret dem med her i skolegården. Hvis folk synes, at det larmer lidt med cykler i baggrunden, så er det altså fordi, at vi sidder midt i skolegården, hvor folk kommer hjem fra fantastiske ture.
Det er bare en del af charmen. Men hvem er det for nogle kaptajnere, vi skal sige, ej ej kaptajn til lige her i første omgang?

Andreas
Vi starter med også det, der er limen i Danmark. Det, der binder hele Danmark sammen. Vi starter nemlig på Fyn.

Jonas
Sådan.

Andreas
Vi har Ulrik og Jan med. Ja. Så velkommen til jer to.

Speaker B
Tak. Tak.

Andreas
Hvordan er det gået ude til fællestræning for jer?

Jonas
Fint.

Speaker B
Super fint. Meget fed, fed, fed rute. Fantastisk natur heroppe i Ry. Ja, så det er en dejlig dag på cyklen. Vi sad faktisk og snakkede om, at forskellen på alberne og pyreneerne, så
tager vi til Jylland, så er Vejle, det er lidt ligesom alberne, og Ryge, det er ligesom pyreneerne, det er det bløde, og det er lækre.

Jonas
Ja, det var nogle smukke ture. Altså har vi også været heldige på ting, hvis det var sidste lørdag, hvor det bare stod nede i stænger, og så bare her, hvor solen bare skinner.

Speaker B
Mads Pever kan jo også noget.

Jonas
Ja, det er rigtigt. Jeg sidder lige her, som den nye dreng i klassen, ude i skolegården. Men jeg ved også, Jonas, du har nydring i klassen ude i skolegården.

Andreas
Men jeg ved også, Jonas, du har jo også tænkt lidt over de der kaptajner. Hvad er det, de render rundt og laver?

Jonas
Ja, altså det kunne jeg faktisk godt lidt tænke mig. Vi er jo faktisk halvdelen af alle ryttere, der er med i år, er jo første gang, de er med. Og jeg tror ikke rigtig helt, man har en forståelse af, eller indsigt i, altså hvad en kaptajn,
hvad jobbet som kaptajn egentlig gør. Så kan I ikke lige prøve at introducere lidt, hvordan I arbejder som kaptajner, og hvad der sådan sker lidt bagom linjerne, som for det hele tiden klister godt sammen? Jamen,

Speaker B
jo, det kan vi godt, og det er jo sådan set meget godt beskrevet, at det at være kaptajn er jo ikke, for mig er det jo ikke noget specielt, men jeg tror lidt for både mit og Ulriks vedkommende, vi var i lærer i et par år, og så var der et par stykker, som
stoppede på Fyn som kaptajner, og så spurgte de, om vi kunne tænke os at tage over, og det ville vi gerne, så ja, vi prøvede, efter bedste evne, gjorde som gerne havde. Vi har sådan på Fyn forsøgt at holde en kultur, hvor vi
mødes også udenom cyklingen nogle gange i løbet af sæsonen og holder lidt hygge. Ja, og så prøver vi egentlig bare at ligge op til, at rytterne skal komme til os, hvis der er noget, så vi ikke får en masse
fnider ud i rækkerne. Så kom og spørg os. Så det I spørger om, kan vi måske nogle gange hjælpe med at så brede ud i flokken til andre også, ikke. Ja, og man kan sige, vi binder det jo lidt sammen med vores fællestræninger, som vi
gør rigtig meget ud af, fordi det her med minimum, vi kører faktisk hen over hele vinteren i weekenden, hvis det kan lade sig gøre, værmæssigt, og så
starter vi jo også, eller er jo startet for lang tid siden med onsdagstræning, og så stadigvæk en lang tur i weekenden. Så vi har ligesom nogle fælles aktiviteter, hvor vi samles til,
og vi gør rigtig meget ud af, at folk i princippet skal komme. Der er mere eller mindre mødepligt, selvfølgelig, hvis man skal noget, så er det det. Og det giver egentlig en god forståelse rundt omkring til, at cykelnævner ikke bare er at komme og være med og cykle ned i Frankrig.
Cykelnerven er jo helt inde i hjertet. Vi støtter et fantastisk formål. Vi støtter nogle mennesker, som har det svært. Og med vores beskedende bidrag, kan vi hjælpe dem.
Så det tror jeg egentlig har været DNA på Fyn i mange år. Ja, og så, Ulrik og jeg kender hinanden rigtig godt gennem cyklingen, og vi kender også hinanden uden for de styrker og svagheder, vi nu har, eller udfordringer.
Så Ulrik hjælper mig lidt en gang imellem. Nej, men vi prøver faktisk at tænke meget på de nye også, fordi vi har jo selv været nye engang, og havde den der nervositet over, hvad sker der, når vi kommer til Frankrig, og hvordan bliver man sat der,
hvorfor kører I så stærkt derhjemme, og går der også så stærkt dernede. Så i år prøvede vi faktisk et nyt tiltag, hvor vi inviterede alle de nye på vores hold, som var en 8-9 stykker, til et formøde, inden alle andre var samlet, hvor vi tog vores styregrupper, vi har taget tre med i Ud over Uller og IJ,
som vi mødes lidt med en gang imellem, for at have nogen med at forholde med os. Og der var så to med i vores styregrup, som var med første gang sidste år, og så tog vi nogle af deres erfaringer ind og sagde, okay, men de havde foreslået, at de synes, det kunne være sjovt, hvis man prøvede at tage nogle af de nye
med ind, og så prøvede vi det, og det var faktisk en rigtig god idé, fordi da vi så mødtes med hele holdet, så havde de ligesom også nogen, de kunne sige hej til, de kom ikke der som den nye, alene i klassen, og det har faktisk virket rigtig godt fra starten, og vi har en god erfaring
for, at de nye, vi får med, de er faktisk rigtig træningsevrige, så er der nogen, der vil være med flere sæsoner, det kan godt være, at det er en gang imellem, men altså, det gør vi sådan hele tiden kontinuerligt, at Jørgen er godt repræsenteret.
Og det er mega fedt, så DNA'et lever videre.

Andreas
Det er tydeligt for mig, når jeg sidder i den koordinerende rolle, jeg har, at det, man har skabt på Fyn, det er faktisk rigtig meget det, der også er visionen for os. Vi har jo tidligere snakket om det her med, at det må gerne være sådan en klubfølelse
at være med i Cykelnerven. Og det synes jeg virkelig, man har skabt på Fyn. Takket være, og ikke mindst Jan og Ulrik, der virkelig har skabt det her sammen, som Ulrik sagde før. Det at være med i Cykelnerven, det er ikke bare lige at komme til en træning
en gang imellem. Det forpligter mere, og det har tydeligvis sat sig på det fynske hold, så det er mega fedt at mærke. Så I oplever

Jonas
faktisk også en eller anden form for klubfølelse, altså i jeres lille klub, Fynklubben, nu er I så sammen med den lidt større klub her, men er det også noget, I mærker, den der klubfølelse, eller er det noget, I sætter ord noget, I mærker, den der klubfølelse? Eller er det noget, I sætter ord på, I to, når I også koordinerer og samarbejder om det?
Ja, det synes jeg.

Speaker B
Jeg synes jo, vi har rigtig gode erfaringer. Når vi kigger lidt tilbage de år, vi har været afsted på Cykelnævn, og når vi har været i Frankrig, så har vi jo egentlig haft et rigtig godt sammenhold. Og som jo også måske, i hvert fald, nogle andre hold har kigget sådan lidt misundundeligt til på en eller anden måde.
Jeg synes, vi har formået at integrere folk på en god måde og samle et hold og virkelig give dem gas på den måde. Jo, så synes jeg også, vi har været forholdsvis bedre til at være at sige, udvælgelsen, men altså den her screening af,
når folk der søger, altså vi vil gerne skabe et homogent hold, det handler ikke om, at de skal kunne køre, nødvendigvis skulle køre stærkt, men vi går virkelig til folk for at sikre, at det ikke bare er en cykelrejse, de er kommet ind på, altså at de også vil deltage
i, vi plejer at sige, det er sådan en lavkage, altså der består af, at vi er her for et formål, ikke det at samle nogle penge ind, men der er under socialit, og så er der selvfølgelig en udfordring, og der kan godt være nogle personlige udfordringer også, men det skal stadigvæk være i holdets interesse.
Så det er hele tiden det, vi prøver at slå ned på. Hvis vi opdager noget af det, så går vi sådan lidt til folk, og så prøver vi lige sådan at fintune lidt. Men vi er også begyndt i dag, vi har en lidt mindre geografi, end mange af de andre har. Så det er det, der gør det, også nogle gange gør det nemmere for os at samle folk. Så der er vi lidt begyndt i det, kan man godt sige.
Ja, og så kan man sige, vi kender jo, altså vi kender hinanden. Det er sjældent, vi har nogen med, som i en eller anden led, vi har et kendskab til, også rent cykelmæssigt. Derfor synes vi, at vi formår år efter år at skabe et homogent hold, også cykelmæssigt.
Jo, så leder vi lidt efter, når vi får folk med nu, fordi vi mange af os kender hinre, så er der mange relationer på tværs. Men så forsøger vi også at lede efter nogle af dem, som kan noget af det, vi ikke kan. Altså, nu har vi en
Thomas med over, som er kok, og han kommer og jævnlig gerne lige og smider nogle sandwich på bordet, og sådan, hvis vi så skal lave den arrangement, så skal vi ikke bruge en masse penge i det. Altså, der er nogen, der får tingene til at glide. Nogen vil gerne løbe en ekstra mile for noget andet. Og på den måde
kan man byde ind også. Og det er jo også en del af det. Vi prøver meget at kigge på hele holdet, og nogen har nem tilgang til at finde sponsorer, og nogen har lidt sværere ved det, men så bidrager de på anden vis. Der prøver vi sådan at komme omkring hele holdet og sikre,
at alle har bidraget på den ene eller den anden måde. Nogen er skide gode socialt. Det betyder også noget. Det skal der også være nogen, der kan.

Jonas
Men det er meget sjovt, at sådan bagom linjerne, så sidder I lige og udpeger, hvad er det for nogle kompetencer eller erfaringer, der er på holdet? Hvordan kan vi bruge hinanden? Også selvfølgelig, fordi I ikke kan gøre det hele. Men det er også en måde at engagere folk på,
det der med at uddele nogle forskellige områder.

Speaker B
Jo, men det er ikke kun for at uddele op. Det er jo for mig, og så handler det også om, at vi vil gerne spille folk gode. Vi vil gerne have, at folk føler, at jeg kan også bidrage med noget her. Og når de føler det, så er det også sjovere at komme til træning.
Og på den måde, så bliver det selvforstærkende, og så bliver det egentlig forholdsvis let for os.

Jonas
Men det er jo noget af de bedste fællesskaber, det er jo der, hvor man er forpligtet. Og en forpligtelse starter jo med, at man har fået et ansvar. Og et ansvar er det, man er nødt til at blive tildelt, hvis man ikke lige kriger. Så det er interessant at høre, at det faktisk også er en kaptajnens rolle,
eller den rolle tager jeg også på at få uddelt. På den måde er det også en ledelsesopgave, lyder det jo til, kan man sige. På sin vis. Selvom det også er i jeres fritid og sådan nogle ting.

Speaker B
Det er jo vigtigt at få de nye, der kommer ind til at føle, at det er sjovt. Men også dem, som så ikke er nye med, at de også føler, at hvor nogen er lidt stille det første år eller to, så finder de ud af, at nu har jeg også en ro i det her.
Så skal man heller ikke glemme dem, så skal man huske, var det ikke sådan, du kunne tænke dig? Der har vi da nogle gange spurgt, er der nogen, der vil stå for en træning eller et eller andet? Eller er der nogen, der vil lave et fælles arrangement, arrangere en julefrokost eller hvad det nu kan være?

Andreas
Og her fik vi at vide til morgen af Bo, at der er 44 dage til, at vi skal afsted. Og I har jo været på det her stadie nogle gange efterhånden, når vi ligger det sammen. Vi kunne rigtig godt sikre os, at I har fået kaptajnernes bedste råd til de nye ryttere med
seks uger til afgang. Har I sådan noget, hvor I lige tænker, det er vigtigt, det her? Hold kæft, du træner.

Speaker B
Ja, 10 stillere træne. 10 stillere træne.

Jonas
Ikke så meget sneaksnak.

Speaker B
Nej, altså man kan sige, jeg kan jo tydeligt huske i 17, da jeg var med for første gang, der er man jo altid nervøs, og hvad er det her, hvad er det, jeg har kastet mig ud i, og man sidder jo også og tænker i dag ude på nogle af stigningerne,
ah, der er ikke så lang tid til, og hvorfor gjorde jeg det her, men bare roligt, når vi kommer til Frankrig, så opdager I, at det hele vær, det skal der slet ikke være nogen tvivl om, så
få trænet her, til sidst få kørt nogle kilometer, få spurgt ind, hvis du er nervøs, hvis du er et eller andet du tænker over, så spørg din kompagn, spørg nogle af de rytter, som har været med tidligere.
De er de bedste til at give erfaringerne. Og så skal man selvfølgelig også huske, at greje, cykel og sådan nogle ting skal være i orden. kommer Bo og Andreas og Co, de kommer jo også med en masse
gode råd til, hvordan man kan optimere sin cykel, inden vi skal afsted. Så er der nogle af alle de der småting, som faktisk også kan fylde det, det er den der stress omkring, jamen så skal vi flytte fra et hotel til et andet, og hvad gør man lige, og hvad skal man have på om morgenen,
hvor meget tøj skal vi have med, og tørretøjsposer, og alt det der, det skal vi nok hjælpe dem med.

Jonas
Men jeg synes, det var faktisk et meget godt råd, det der. Kan I ikke lige gentage det i kor, I to på samme tid, det der hold kæft og træn? Og så parerer vi ordre. Er du klar på det? Jeg er med for det. Værsgo.

Speaker B
Hold kæft og træn.

Andreas
Ej, ej, kapten.

Jonas
Tusind tak skal I have. Det var dejligt, I var med.

Speaker B
Selv tak, kære man. Selv tak. Vi ses. Ja, vi ses.

Jonas
Andreas, du har lige været ude og være rundt i skolegården og fange et par frække drenge, der stod og lavede nærmestregne i skolehjortet.

Andreas
Ja, lige præcis. Du ved godt, dem der er der sådan rigtig er for hjemmebane. Det er tit dem, der opfører sig mest frækt. Så det er nogle af dem, at den ene bor her faktisk, og den anden bor syv kilometer væk.
Og de har været en stor del af den dag, vi har haft her i Ry. Så vi skal byde velkommen til Gunni og Frank To af vores fantastiske kaptajner Så skal vi ikke lige starte med at sige Ej, ej, kapten

Jonas
Og Gunni, du er faktisk min kaptajn

Speaker B
Ja, det er jeg, og den ære har jeg fået i år

Jonas
Gør jeg det godt nok, synes du? Eller er jeg flink nok?

Speaker B
Ja, fordi der er faktisk noget ved cykelnerven Som du er rigtig god til Og det er netop at få fokus på sagen Cykelnerven har jo tre ben. Det vigtigste, det er det der med at samle
penge ind til sagen. Og det andet, det er at træne fysisk, så man kan klare bjergene. Og det skal man ikke glemme. Fællesskabet omkring det. Og det med at skabe viden
og interesse for at være en del af det fællesskab. Og det synes jo blandt andet, at det her initiativ er med til.

Jonas
Du er jo, jeg ved ikke om nogen, men du er i hvert fald utrolig optaget af sagen, og det er jo garanteret også dig, der stod for, at det jo altså ikke er et tilfældigt sted, vi spiser frokost i dag. Nej,

Speaker B
det er fuldstændig rigtigt. I den tid, jeg har været med, har jeg haft meget fokus på, at Sælgerus Hospital ligger her i Ry. Og jeg har så tænkt, fordi jeg kommer en del på Sælgerus Hospital, og så har jeg tænkt, at det kunne være rart, at alle rytter fik muligheden for også at se et fantastisk sted.
Både beliggenhed, det er det smukkeste sted i Danmark, men også den ro og den hjælp, det er til de Skel Rose-ramte. Og det synes jeg er vigtigt, at rytterne de ser.
Da vi fik ja til at lave det her fællestræning i Ry, det var en stor glæde for mig. Og jeg kan sige, at det er også en glæde for dem, der er på Sjælland Rosas hospital,
og det hold, der lige netop nu er derude på ophold. Og jeg var der i onsdag, så fortalte dem, at vi kom 200 rytter i dag. Og de er så glade og stolte over, at vi gør det, jeg arbejder, men også at vi kommer. Så de sad jo derude og havde lys i øjnene.

Andreas
Og jeg havde jo fornøjelsen af at være ude på depotet i dag, da I alle sammen kom. Alle rytterne, men jeg var der også, da I alle sammen var kørt. Hvor alle dem, der har de to uger på cirrhospitalet jo stadigvæk var der.
Så jeg hørte jo alt det taknemmelige i dag. Og folk havde virkelig syntes, det var en rigtig, rigtig god oplevelse, at I kom forbi. og at der var overraskende mange, synes de, ryttere, der havde lyst til at tale med dem og høre om det hele. Så ja, tak for det initiativ, Gunni. Det var super. Det fungerede virkelig godt, og som du siger, det var både
en god oplevelse i forhold til det, men det er jo altså også bare et dejligt sted. Lige ned til åen derude, og ja, det er bare skønt.

Jonas
Andreas, nu har vi jo kaldt det, at, og sagt det om kaptajnerne, at de ligesom er limen her i Cykelnerven. Kan du acceptere at være en lim?

Speaker K
Ja, det kan jeg godt. Der er jo nogle opgaver, som kaptajnen gør, fordi alle skal inddrages. Det er noget af det, vi arbejder meget på på Vestas holdet. Alle får en opgave, hister her. Vi mødes rundt i hele landet, og det betyder også, at jeg ikke kender nødvendigvis Jylland.
Så vi har jo udpeget og sagt, at du har opgaven med den her på den her fællesamling, du har opgaven på en anden fællesamling. Næste gang skal vi mødes ude på Mols, og så er der nogle af dem, der bor i nærheden og kender noget der, der så har opgaven til at få en rute lagt.
Og så gav Gunni jo oplægget til, at vi skulle være i Ry, og så var det jo bare om, at lad os få lagt en rute. Nu kender både Gunni og jeg stederne herude rigtig, rigtig godt. Så har vi snakket lidt sammen og skrevet lidt med Bo og noget, for at få en god oplevelse her.
Det er jo sådan en opgave, man tager på sig ekstra, fordi det er en skide god sag, og vi drømmer om at få dem her til igen.

Jonas
Så hvad hedder det? Vi har jo hørt din stemme før, Frank. Du har været med fra et par etaper siden, hvor du fortalte lidt omkring hele fundraising-delen. Men nu er det jo så i dit ærne af kaptajn. Hvad oplever du lidt er den vigtigste opgave for en kaptajn,
for at binde tingene sammen? Hvad tænker du om det her? Hvad taler I om i kaptajngruppen, som du tænker, alle os andre, som ikke rigtig ved, hvad kaptajnene render og laver, andet end vi møder jer, når I er ude i frontstates,
men vi ved ikke, hvad I laver backstage. Kan du prøve at fortælle lidt omkring, hvad kaptajnens rolle er?

Speaker K
Vi har jo faktisk ikke mødtes rigtig mange gange på tværs af de enkelte hold. Jeg snakker jævnligt med Gunni, når der er nogle ting at koordinere. Fordi vi bor så tæt på hinanden, som jo er super godt.
Men Gunni er min inspiration. Han er om nogen mister CykelNærvik. Når man ser hans commitment hele året igennem. Indkald til fælles træninger og alt det, han gør.
Det er jo bare, så får man jo sådan lyst til at sælge og gøre noget også. På Vestas holdet handler det jo også lige så meget om, at vi er jo spredt over hele landet, så vi skal også huske at gøre dem opmærksomme på. Jamen nu skal I huske, at vi har den her fællestræning. Få nu skrevet det her ind. Det er uanfægtet, at der kommer information ud, så er der bare nogen, der altid lige skal have det en gang mere,
og man skal lige minde dem om det. Så vi bruger det jo også i den sammenhæng, at vi både skal skrive noget i vores fælles kanaler på vores Teams og Viva Engage og hvad vi ellers har af platformen. Og samtidig er det også mig, der lige går hen og siger, prøv lige at høre, vi har sponsorer på trøjen. Tag dem nu. I får nogle billeder.
Husk at sætte ud og sige tak til vores sponsorer. Og det er jo sådan noget, som kaptajnen lige skal minde dem om. Fordi nu er Gunnir, han har fordelen, at han har erfaring som skolelærer, så han er vant til at tage de der børn og skal hjælpe dem.

Jonas
Men skal jeg høre det mange gange, ikke Gunni?

Speaker B
Jo, det er rigtigt.

Jonas
Og nogen skal tales det i øjenhøjde.

Speaker B
Præcis. Og nu hentyrer du til, at jeg har en lille sag i sagen. Og det stammer ind i Frazara og Monopol, hvor en 42-årig kvinde, Marcel Rose, skriver ind, at når hun og hendes mand møder bekendt, altså når hun sidder i sin kørestol, så føler hun sig overset.
Og så taler man meget pænt om det. Til sidst er der en, der siger, at hun skal bede sin mand om at løse det problem. Og der bliver jeg gal, fordi det er ikke de pårørende, der skal løse det spørgsmål. Vi har alle sammen en pligt til, når vi møder mennesker og tager dem i øjenhøjde, og er man dømt til at sidde i en kørestol, så er det der, man tager øjenhøjden. Og det vil jeg gerne være med til at slå et slag for, og jeg har skrevet det sådan forskellige steder, og jeg siger det på Sjælland Rose Hospital til de hold, der er derude.
Lad være at stille det krav til jeres pårørende. Stil det til os alle sammen.

Other speaker
Og det synes jeg faktisk, at det vil egentlig gerne ruse dig som kaptajn,

Jonas
fordi det der med at sørge for, at begivenheden, at vi lige kommer ud på sklerosehospitalet i Ry. Og da jeg sad og spiste frugt, så hørte jeg nogle af de andre, jeg kunne mærke det på mig selv, det her med, hold fast nogle fantastiske omgivelser.
Og selvfølgelig skal de have det. Så det at rytterne kommer forbi og oplever det, og får den erkendelse. Og det gør jo også bare, at det her ikke bare er cykeltræning. Det er altså cykeltræning plus, altså med en følelse. Altså man føler
virkelig, at man gør noget. Og jeg tror faktisk også, det gør noget for indsamlingen naturligvis. Fordi så bliver den også endnu mere betydningsfuld. For det er jo herude, pengene bliver brugt, og skal bruges, og det er her, der mangler midler hele tiden for at blive stærkere
til at hjælpe de her mennesker.

Andreas
Fordi det er en rigtig vigtig pointe, du har der, Jonas. Fordi vores hospitaler arbejder jo ekstremt tæt sammen med vores forskningsafdeling. Og det er jo forskningen, vi samler penge ind til i cykelnævn. Og rigtig meget af den forskning, det er den, der resulterer i de ting, der bliver lavet ude på hospitalerne.
Og jeg synes også, det er fantastisk at komme ud på hospitalerne og se, hvor gode vilkår der faktisk er, hvor gode træningsfaciliteter der er osv., fordi at forskning jo peger på, at blandt andet cykeltræning og træning generelt er vigtigt for folk med diagnosen.

Speaker B
Ja.

Other speaker
for folk med diagnosen.

Speaker B
Jeg synes også, det er værd at gøre opmærksom på, at cykelnerven har også en betydning, fordi der er ramt af cellerose, på den måde, at den indsats, som vi alle sammen rytter, og hjælper os, og ansætter os,

Other speaker
og så videre,

Speaker B
det vi yder for at skaffe penge, til den forskning, det rører dem, og nogle gange får det dem også til at tænke på, hvad kan vi selv gøre, på trods af, at vi harænke på, hvad kan vi selv gøre, på trods af, at vi har en sygdom, hvad kan vi så gøre? Og jeg samler på de der lyspunkter, hvor der er nogen, der på grund af den viden har været inspireret til at gå i gang med noget selv,
med mental og fysisk træning og sådan noget, og dermed hjælpe sig til en bedre måde at leve med cellerosen.

Andreas
Jeg har lige et meget sjovt eksempel Hvis vi lige vender tilbage til Frank og Vestas Fordi det er jo fantastisk for os At Vestas er med ombord Fordi der bliver bidraget
Og der er rytter med osv Men det gik op for mig til en påskefrokost for nyligt Hvor meget Cykelnerven faktisk fylder i Vestas Som jo er en kæmpe virksomhed Fordi der var en med til påskefrokost Som er ansat i Vestas, som ikke er en del af Cykelnerven
Og som slet ikke interesserer sig for cykling Og hende, nu vil jeg ikke nævne hendes navn, men hun var, det er det her cykelnavn. Vi hører om det hele tiden. Og der er alle mulige restriktioner inde i Vestas. Men når det er cykelnavn, så må vi sælge alkohol,
og så må vi det ene og det andet. Og jeg synes faktisk bare, det var helt fantastisk at høre på en eller anden måde, hvordan sådan en kæmpe virksomhed, at det fylder så meget den her sag. Så det er også bare en stor taknemmelighed for det arbejde, I gør, Frank. Det er sgu fedt at mærke.

Jonas
Men det vil også betyde, altså, nu kommer jeg også selv rundt kvæg med et job i alle mulige forskellige virksomheder, men det må betyde noget, Frank, at man har det her som sådan en ekstra ting. Altså, der er også et plus i det, kunne jeg forestille mig, som medarbejder, som chef, eller hvad I nu er,
altså, at have det her sammen. Altså, det må betyde noget. Ikke bare, at man som virksomhed leverer et sponsorat, men at man gør det på den her måde.

Speaker K
Ja, altså, helt klart, så har det jo noget at sige, at vi aktiverer de enkelte medarbejdere, der deltager. Men vi gør jo også noget, fordi vi er en stor virksomhed. Vi har det relativt nemt at smide noget ud.
Vi har infoskærm, vi har forskelligt, vi har internet, og kan sørge for, at de får noget information. Vi kan aktivere nogle af dem. Og som Andreas siger, der er masser, som ikke cykler, som ikke interesserer sig for det. Men de kan godt lide at gå ned og købe nogle rumkugler.
De kan godt lide at købe en flaske portvin, fordi det vil de faktisk godt have til påskefrokosten. Jeg oplever faktisk selv, at det jeg gør på Facebook ikke kommer så langt ud længere på grund af nogle algoritmer, og de gerne vil sælge nogle reklamer. Men her er vi jo, hvor vi ikke har brug for at sælge reklamer, så vi får direkte eksponering.
Og så er der jo 4.000 medarbejdere i Danmark, som kan støtte. Jeg fik kontakt fra en nede i Hamburg. Jeg skal købe det der cykeltøj. Vi har jo lavet en lille ekstra shop for Vestas medarbejdere,
at de kan købe Kambionetøjet fuldstændig med ind til det, vi kører i. Og han har rykket os fire gange, indtil vi fik shoppen op at køre, for at kunne bestille det. Og han har faktisk prøvet i to år nu, for at få det. Nu er det så endelig lykkedes.
Og jeg glæder mig til, at han deler nogle billeder af, at nu har han endelig fået lov til at komme ud i det her tøj. Og det er jo fedt at opleve. Det som Vestas også ønsker, er jo også, at vi får et netværk på tværs. Alle os, der mødes, og nu er det femte gang, jeg er med.
Jeg har jo mødt rigtig mange rundt omkring. Nogle er gengangere, og nogle er nye fra år til år. Men det gør også, at man får et netværk, og det er jo det, Vestas også ønsker. At vi kender hinanden på tværs, og kan bruge hinanden, når man står i en faglig situation.
Og så for mig betyder det meget, at min virksomhed også, altså den virksomhed, jeg er ansat i, de tænker så langt, som at de siger, vi har faktisk også et socialt ansvar og skal gøre noget. Og at der er nogen, der kan
deltage i det her hverdag.

Jonas
Kan I ikke lige her til sidst komme med et godt råd til alle os ryttere, som om 5-6 uger står nede i Frankrig. Hvis der bare er én ting, som I gerne vil sige, så kan I lige prøve
at koordinere det, I har to lige nu. Snak lige sammen omkring, hvad kunne det gode råd være?

Speaker K
Må vi få ét hver? Ja, det må I faktisk gerne.

Speaker B
Det er bare for, så kan vi jo lige... Nu hører vi jo fra Bo meget om, hvor hårdt det er at køre i de bjerge dernede. Og jeg må indrømme, jeg ser meget asfalt, når jeg cykler dernede. Men I har selv valgt smerten. Det har I ikke.

Jonas
Sådan. Og Frank?

Speaker K
Jamen for mig er der egentlig begge dele i det. Som Gunnys siger, det er jo egentlig træen. Så I kan komme ud, og I kan blive ved med at køre derude. Men jeg synes også, prøv lige at have fokus på, at der er faktisk også en indsamling her til sidst. Lige prøv at skubbe lidt til netværket rundt omkring.
Kunne de tænke sig at støtte lidt, og få nogle højdemiddelsponsorater ind, lige at tage de sidste. Altså man kan sige, at vi er kommet forbi det her med at sælge trøjesponsorater og sådan noget. Men vi har mange gode muligheder endnu til at samle

Jonas
mange flere penge ind. Det var gode råd. Og hvad kriterier vi med, Andreas?

Andreas
I.I.Catsen. Tak skal I have I to. Vi ses. Og hvad kriterier vi med, Andreas? Ej, ej, Katzen.

Jonas
Tak skal I have I to. Vi ses.

Speaker C
Hvad hedder det egentlig?

Jonas
Nej. Det er første gang, jeg har optaget podcast med balletten og så. Andreas, der er to slyngler nede i hjørnet af skolegården. Dem har du fået heroppe. Det er jo sådan set kaptajner. Det er en slags
overkaptajner, eller hvad kunne vi kalde dem?

Andreas
Ej, for der kommer vi til at negligere kaptajnerne. Der er ikke nogen, der er overkaptajner. Sidekaptajner. De er noget andet vigtigt.

Jonas
Jamen, det er jo vores sportsdirektør. Og så er hans personlige

Andreas
assistent. Sådan.

Speaker C
Jeg vil sige, vi har det, hvor det hedder en wingman. Det er vores fællesskab.

Speaker B
Det er faktisk ret besværligt at være wingman for Bo, fordi han kører ret hurtigt på en cykel.

Jonas
Men Bo, vil du ikke præsentere din wingman?

Speaker C
Det vil jeg super gerne. Det er simpelthen Sten Bruun Møller, som jeg har kendt nu siden 2019, og er en fantastisk fyr og en fantastisk ven, og er også rigtig
god til at udfordre mig på nogle af de ting, jeg ikke helt får tænkt over ordentligt. Vi har både et fællesskab, et venskab, og så hjælper vi hinanden under sygdagen.
Så hvis jeg skulle blive syg, eller jeg skulle styre det, eller jeg skulle hjælpe nogen, hvor jeg ikke kan gøre det, jeg skal, så kan Sten træde til, og så kan vi køre eventen, som vi nu engang har planlagt.
Så det er hans og min rolle, og det går

Jonas
skide godt. Og vi taler faktisk om kaptajnerne som cykelnævns lim. Så du har jo faktisk også virkelig en lim her, som kan være med til at binde tingene sammen. Så der er virkelig lim på programmet i dag.

Speaker C
Det er der. Hvad hedder det?

Jonas
Det er jo en hylde til kaptajnerne. Hvad betyder kaptajnerne egentlig, hvis I skulle sætte ord på det for cykelnævnen? Det må du egentlig gerne starte med

Speaker B
at fortælle, Sten. Ja, nu har jeg jo kun været med i tre år, men det jeg kan se kaptajnerne gøre, for det første er jo dem, der i dagligdagen sørger for, at holdene kommer ud og får trænet og holder styr på tropperne og får dem samlet og sådan
omdrejningspunktet. Og så når man er afsted på turen, så er det jo også dem, vi som coaches rækker ud til, hvis vi kan se, at der er nogen, der bliver lidt skildret. Hvad er der noget, hvad tænker du om ham? Så vi får en masse hjælp og viden fra kaptajnerne.
Og så hjælper de under selve cykelturen med at holde tropperne samlet. Så de er rigtig gode. Vigtige.

Jonas
Hvor meget taler du med kaptajnerne, Bo? Som vi slet ikke lægger mærke til.

Speaker C
Jeg taler ikke specielt med dem, men jeg taler med dem, når der er nogle ting. Især med nogle rytter, hvor kaptajnerne måske er i tvivl om, at I er i rigtig form?
Er det på rigtig vej? Hvordan håndterer vi det her med, hvis ikke møder møder op til træning? Fordi det rammer jo også nede i Frankrig. Hvis de ikke giver besked videre til os, og vi ikke ved det, så står vi pludselig på et hold på 30 eller 25,
og så er der en, som ikke har fået trænet, og ingen rigtig ved, hvad man vil. Vi kan jo virkelig ødelægge både stemning og fællesskab, og alt det gode nede i Frankrig, hvis der er en eller to, som er faldet helt gennem nettet,
og ikke er dukket op til træninger. Så jeg vil sige, at vi bruger dem jo indirekte til at finde ud af, får du løftet den her bund op til et niveau, og endnu højere op til, at man er helt klar til bjergene i Frankrig. Det er den ene ting, og så synes jeg også, at der er en god sparring.
Vi har jo løbende kompetegnmøder, hvor vi har teamsmøder, hvor rytterne ikke er med, hvor vi både taler fundraising, vi taler træning, vi taler praktik, vi taler idéer. Så jeg synes, at vi, det er ikke dag til dag, men jeg synes, at vi har en rigtig god, og jeg har en god, både en god venskab også,
men også nogle gode kaptajner, og give mine designer og min info videre ned på det lokale niveau til de daglige træninger. Og så synes jeg, at nu bruger vi jo det her træningsmanageren som et værktøj. Det bruger de jo også til at sige, at det ikke bare er noget, jeg finder på. Det er noget, som vi har som en ideologi for at træne sig op til de her, ja, det det kræver at køre op i bjergene. Så jeg er super glad for, at de gør et kæmpe stykke arbejde, de gør og løfter en så stor opgave. Og det får de også utrolig meget ros for nede i Frankrig. Både deres egne rytter,
hvilket man kan forestille sig, det der, hvor efter en fodboldkamp, der har vundet et VM, så står de og kaster træneren op i luften. Det er lige før, vi skal indføre det nede i Frankrig, som kaptajnerne, de skal løftes.

Speaker B
Kan man sige det på den måde, at kaptajnerne, hvis du er skoleinspektøren, så er kaptajnerne det gårdvagterne? Eller er det helt skævt?

Speaker C
Ja, det vil endnu sætte ud i skolen.

Speaker B
Det er dem, der ved, hvad der sker ude i gården. Du er jo lidt langt væk fra rygderne.

Speaker C
Og dem, der ikke gør det, de får at vide.

Speaker B
Ja, lige præcis.

Jonas
De har en vigtig rolle, det kan jeg godt forstå. Både med træning, men også efter dem, som ikke får samlet nok ind. Det er en forpligtelse, de har.

Speaker C
Helt klart.

Andreas
Det, der er især for nyryttere, kan være lidt forvirring. Der er nogle, der er kaptajnere, og så er der nogen, der er coaches osv. Og det er der faktisk også en rigtig god årsag til, fordi Frankrigsturen, det skal faktisk være en hyldestur til kaptajnerne,
for der skal de ikke være coaches. De skal være sammen med deres hold. Så det er derfor, at...

Jonas
Der er deres job overstået.

Andreas
Det er nemlig det. De er færdige, de skal nyde, samtidig med de også lige skal yde, fordi de skal også op ad bjergene. Men de er med på lige vilkår med deres rytter, og det har vi det faktisk rigtig godt med, at vi gør det på den måde. Og så får vi vores fantastiske coaches ind,
som står for det der med cykeldelen, når vi er i Frankrig.

Speaker C
Men når det er sagt, så kan de jo heller ikke lade være med at bibeholde den der rolle, hvor de jo hele tiden gerne ligesom vil... De er jo stolte. Ja, de er stolte over det, og de er super engagerede. Så selvom de sagde,
vel vi siger, I kan bare frit slave ud, nu skal I bare hygge jer, ogøre, fordi vi havde lyst til det. Svend er jo stadig hans disciple. Der skal bare få styr på tingene, ligesom til træning, fællesmøder og arrangementer.
Selvom de har den rolle i Frankrig, er det blevet et positivt parløv.

Jonas
Nu skal I pakke sklerosebilen. I skal med færgen. Vi skal til at sige farvel til Ry. Det har været en fantastisk dag. Det har det. Vil I ikke lige prøve at give en debrief fra sportsdirektøren og hans wingman?
Hvordan er det gået her i Ry?

Speaker C
Altså helt ordentligt set, så kommer man tilbage til en gård fyldt af ryttere, som står med et stort smil, med lidt saltede kinder, fordi de har svedt, og de har givet sig, og de har også lidt ømme ben, står og strækker ud.
Men der er ikke nogen, der klager. Der er ikke nogen, der er uvenner. Alle er glade. Alle er udfordrede. Men har haft en super god dag. Og det er jo glædeligt at komme tilbage til. Og jeg kan jo kun tale for mit eget hold, at det var et lidt større hold.
Vi var en 33. Og de kender jo ikke nødvendigvis mig. Jeg kender ikke alle dem, for der er en hel del nye med. Og der er dem, som ikke har kørt med os før. Der er nogen, som elsker skiltesport. Vi kører jo ikke cykelløb, når vi træner.
Og det er en generalprøve, en fællestræning. Så der er nogle ting, vi lige skal justere ind. Og det kan jeg jo også kun sige videre til dem, der lytter til podcasten. At det handler jo ikke om at køre hurtigst. Det handler om at gennemføre de fire dage.
Og der er der nogen, der lige har fået at vide et par gange, lad nu være at forsere op af de her stigninger i Franke, som I gør på sådan en fælletræning i dag. Vi var vel

Jonas
nogen, som var lidt køer på græs. Ja, lidt kåret i det,

Speaker C
og det skal der også være plads til. Og så er der hele det her sikkerhedselement, som vi punkterer på vores hold i hvert fald, at der kommer biler, og det gør der også i Franke, og der er ingen grund til, at der ligger krydst den hvide streg, og der er ingen grund til at ligge og krydse den hvide streg, og der er ingen grund til at ligge
3-3, så de der discipliner, vi yder nede i Franke, det skal vi også sige til vores hold på sådan en dag som i dag, og det synes jeg, vi fik på vores hold gjort, så det er
bare sådan lige en refleksion over det, der skete på vores hold på den lange tur og den hurtige tur, og der var nogle hurtige rytter, som jo havde en fest, men også blev trætte til sidst.

Speaker B
Det skal her.

Speaker C
Og dig, Sten, hvad havde du på dit måde?

Speaker B
Jeg tror, at det vigtigste var blandt andet at se, at når man er ude på over 100 kilometer, så var der nogen, der ikke var så friske, som de var, da vi startede. Og det tror jeg også kan være en god erkendelse, at når man sidder på femte time,
på sjette time på cyklen, så bliver man altså træt i benene. Og det er ikke sikkert, at de lige har prøvet det så meget i træningerne, men nu har de prøvet det i dag, så de skal lige hjem og have det sidste. Så det er også en fin reminder.

Jonas
Vi har jo et fast punkt, at sportsdirektøren jo altid giver sine dissinger. Hvis nu I skulle sige et godt råd til rytterne her, hvad siger du, der er seks uger til?

Speaker C
Seks uger til, 44 dage, så vil jeg sige, kom nu, den sidste slutspurt skal simpelthen indledes, fordi da jeg spurgte ude i salen, hvor mange følte jeg fuldstændig parate til Frankrig, så var der måske 10-15, der rejste sig ud af 200.

Jonas
Det gjorde du da også i Jylland.

Speaker C
Og derfor håber jeg vidderligt, at man lige, jeg sagde på scenen, I har 6 lange ture til at få den der fornemmelse af, hvad det kræver at køre i så mange timer. Hvor væske og energi, disponering osv.
Så det er nok det vigtigste punkt. Det er at tage nu seriøst.

Andreas
Afsæt de her søndage eller lørdage til at komme ud på cyklen.

Speaker C
Aye, aye, captain.

Other speaker
Ej, det er smukt.

Jonas
Velkommen her til Roskilde. Vi har været ude at cykle en masse kilometer, og så står vi i sådan en hal. Andreas, kan du ikke lige... Jeg er jo bare kørt hertil. Hvor er vi?

Andreas
Jo, vi er ved Hjul, som er en af vores arbejdspartnere, både i forhold til noget førstehjælp, som alle vores coaches og alle vores staff har været igennem et førstehjælpskursus, så vi forhåbentlig... Jeg håber ikke, vi får brug for det, når vi skal til Frankrig,
men så har vi det i hvert fald, hvis der skulle ske et eller andet. Og så derudover har de været søde at stille de her lokaler til rådhyld inden vores fællestræning i dag.

Jonas
Hvad sagde du, de hed?

Andreas
Jul, ligesom vores efternavn. Stævst? Det er jo det samme måde.

Jonas
Ja, jeg skulle lige til at lave en arne og lave en cykeljul, men det skal vi ikke ud i.

Andreas
Nej, ved du hvad?

Jonas
Det var den sidste etape.

Andreas
Præcis.

Speaker B
Godt.

Jonas
Hvad hedder det? Du har jo indfanget et par kaptajner, og også her i Roskilde, så hylder vi jo alle kaptajnerne. Hvem har du indfanget?

Andreas
Jamen, vi er gået lokalt til værks. Vi er nemlig på hjemmebane på Team Midtjylland. Så jeg har Christian og Pernille med, eller det har vi med her i vores lille opstillede studie.

Jonas
Så velkommen til jer, Christian, og velkommen til dig, Pernille. Jo, tak for det. Hvordan er det gået i dag, Pernille?

Speaker B
Ej, det er gået for ryende. Hvad har det jo været fantastisk. Og ingen punkteringer, ingen defekter eller uheld eller noget.

Jonas
Okay, ingen punktering. Det slapper vi altså ikke på vores tur. Hvad med dig, Christian? Hvad med hos jer?

Speaker G
Det har været en skøn tur, og dejligt, at vi kunne komme forbi Slerose Hospitalet og lige få den vinkel med os og se, hvorfor er det egentlig, vi gør det her. Det giver så meget mening, at vi holder
vores frokostop dernede.

Jonas
Det er fuldstændig rigtigt. Det er godt sagt. Og vi gjorde det også i Ry i går, og så mærker man jo lige, at det her er jo meget mere end bare et fællesskab omkring cykling. Det er et fællesskab omkring cykling. Det er et fællesskab omkring cykling og en større vigtig sag. Så ja, fantastisk.
Hvor længe har du egentlig været med, Christian?

Speaker G
Jeg har været med siden 2019 og kun været kaptajn i et par år. Jeg har været med og stod for træningerne et par år inden da. Og så har jeg været med siden 19. Det er femte, sjette gang.

Jonas
Og hvad med dig, Pernille?

Speaker B
Sidste år var min debut på Cykelnerven. Og så fik jeg lov i år at blive kaptajn også.

Jonas
Okay. Det gik også lidt at spekulere om i går, Andreas. Hvordan bliver man ind i kaptajn? Hvordan bliver du kaptajn, Pernille?

Speaker B
Jeg blev ringet op af Christian. Vores gode gamle 10-årige Peter har været kaptajn på Midtjylland. Han træk stikket og sagde, at nu gik han på kaptajnpension, og så manglede Christian en makker,

Jonas
og ringede til mig. Og hvordan kendte I hinanden i forvejen? Var det bare fra sidste år, eller har I en relation? Ja, fra sidste år, ja. Okay. Så er du da sådan set gjort dig godt bemærket, det må du da have gjort.

Speaker G
Det kan jeg jo så sige, at Pernille gjorde sig bestemt rigtig godt bemærket sidste år, og det er dejligt at have hende med som

Jonas
kaptajn i år. Men så kunne jeg faktisk godt tænke på at spørge dig, og se om Pernille hun kan holde ud at høre på det. Men hvad er det som Pernille hun viste dig på sidste år, som gør, at det der, det er en kaptajn værdig? Jamen, Pernille var

Speaker G
dygtig til at være med til at tage et ansvar på træningerne og mødte op til en masse træninger og var bare helt tydelig en af dem, som er limen på holdet. Og dem har vi heldigvis
mange af. Der kommer ret mange til vores træninger, og det er jo det, der er med til at gøre holdet stærkt. Men der er brug for et par kaptejner, som kan være med til at sørge for, at det sker.
Og der var det tydeligt, at det var Pernille god til at blive en del af.

Jonas
Nu er du så kommet i gang med at være kaptejn, Pernille. Hvad overrasker dig? Lige pludselig er du lidt med bagom linjerne. Hvad overrasker dig i kaptejnrunden, hvis noget overrasker dig?

Speaker B
Jeg tænker ikke, at der er noget, der overrasker mig. Det er nogle sjove udfordringer at stå med en gruppe folk, hvor nogen er meget rutineret i at køre sammen. Nogen har aldrig cyklet sammen med andre før. Og nogen kender hinanden, og nogen skal ind i gruppen.
Det er super sjove udfordringer.

Jonas
Hvor stor andel på jeres hold er nye på cykelnavning?

Speaker B
Tror vi, det blev 50-50?

Speaker G
Ja, og det synes jeg, vi rammer næsten hver år, at det er cirka halvdelen, der fortsætter, uden at der sker ingen udvælgelse i det, men det er bare tilfældigt, at det rammer cirka halvdelen, der fortsætter.

Andreas
Selvom det kan jeg jo se lidt udefra, altså selvom der er den her udskiftning på Team Midtjylland, så har der virkelig skabt en kultur. Ja, Christian, du har været med til det de sidste par år. Peter har jo især været med til at skabe det i mange år. Peter Pukard, som har været kaptajn i mange år.
Så jeg skal jo ikke fremhæve, og det vælger jeg slet ikke, fremhæve nogen hold frem for andre. Men der er altid god stemning på Team Midtjylland. Noget af det, jeg tror, der er rigtig vigtigt, det er også den her store event. Det kan være, jeg lige vil sætte et par ord på. Der er jo den her store spinning-event,
som bliver afholdt i marts måned. Hvad betyder det at have sådan et fællesskab omkring noget andet end cykling?

Speaker G
Det er jo lige den weekend, eller weekenden inden, at vi starter vores ude-cyklingssæson, at vi har den her kæmpestore spinning-event, som samler, altså det er jo 800 mennesker, det er 200 cykler, der bliver solgt,
og hvor man kører 8 timer spinning inde i Roskilde, og samler rigtig, rigtig mange penge sammen. Og det kan kun gøres, fordi vi gør det som hold. Der er selvfølgelig nogle ildsjæle, som har skabt rammerne, og cyklerne er udsolgt i løbet af ingen tid.
Men det kan kun gøres, fordi vi stiller op som hold og får hjulpet til med at slæbe cykler og brygge kaffe.

Jonas
Når du siger sælge cykler, så er det sælge cykelpladser?

Speaker G
Ja, sælge pladser til det. Men også at få hentet cyklerne i lastbiler og få kørt ind i halen og få stillet op og få stillet lys op og alt det her. Meget, der skal til.

Jonas
Og hvordan gør I så sådan rent indsamlingsmæssigt? Så er der jo en masse kræfter, som har samlet masse penge ind sammen. Deler I så i porten, eller hvordan gør I det?

Speaker G
Nej, altså vi har selvfølgelig et overblik over, hvem der er med og prøver at motivere alle. Altså vi har en forventning om, at alle kommer den dag, og så samler vi jo 350, næsten 400.000 ind, som er til holdet.
Det står på et enkelt navn, men han lægger ikke skjul på, at det er jo vores fælles indsats, som gør det. Så vi har ikke brug for at dele det mellem hinanden.

Jonas
Nej, for vi ved godt, at det er en holdindsats.

Speaker G
Ja, vi ved, at det er en holdindsats, og vi har egentlig aldrig haft den snak på Midtjylland, fordi det er holdet, der laver det.

Jonas
Hvordan kan I mærke det, når I så er ude at cykle, at I har sådan en ting, hvor I har lavet det der sammen også, Pernille?

Speaker B
Vi kender hinanden, når vi starter på landevejen. Fordi vi har gået og hygget

Jonas
en hel weekend sammen.

Speaker B
Ja, og lært hinanden at kende på den måde.

Jonas
Ja, ja, præcis.

Speaker B
Og nu er der jo så lagt op til, at Johnny Roland, han har en landevejsevent her om 14 dage, hvor vi også træder til at være kaptajner på de grupper af hold, hvor han har solgt deltagere, altså folk betaler til indsamlingen,
for at komme og cykle med i det midtjyllandske landskab. Og så støtter vi op og er ruttekaptajner.

Andreas
Og så noget andet, I er ret seje til på Midtjylland, det er jo det her med at aktivere jeres sponsorater. Kan I ikke lige prøve at sige lidt om det her med at aktivere jeres sponsorater. Kan I ikke prøve at sige lidt om det her med, at I faktisk har virksomhedstræninger, eller træninger, der starter på virksomheden. Hvad er det for en størrelse?

Speaker G
Jamen, vi har de sidste år tilbudt sponsorerne, at hvis de havde lyst til at få os på besøg, så kommer vi gerne forbi, og så er det op til dem, hvad de vil tilbyde os i den sammenhæng.
Og det har været meget forskelligt, hvad sponsorerne, men vigtigst af alt, det er, at vi kommer i cykeltøjet og får taget et billede af os sammen, og så byder de på en kop kaffe
og en kage eller en sandwich eller nogen har stillet en pølsevogn op og det trækker selvfølgelig lidt ekstra rytter til træningen. Og det er rigtig hyggeligt at starte på den måde og så også gøre lidt for sponsorerne
i den sammenhæng.

Andreas
Der er mange holdene, der gør det, men i Midtjylland gør I det virkelig meget. Der er mange virksomhedsbesøg i løbet af sådan et forår.

Speaker B
Ja, og det er super hyggeligt. Og så kommer vi lidt rundt forskellige steder, hvor vi ellers ikke ville have trænet.

Jonas
Ja, fantastisk.

Andreas
Nu er der kun 6-7 uger til, at vi skal til jeres sted. I kommer med løbende anbefalinger til jeres rytter, men hvad tænker I her, syv uger inden vi skal afsted? Har I lige et godt råd, man skal tage med?

Speaker B
Det er svært, fordi vores hold er faktisk i rigtig god form. De har trænet hele vinteren og hele foråret.

Jonas
Men hvis vi nu alligevel kunne presse et godt råd, som de skal lytte til, men måske også alle de andre, som ikke lige er fra jeres hold, men også et godt råd, som opsummerer det, som I synes, der er lykkedes på jeres hold hen over hele året. Hvad er så det gode råd?
Det slipper jeg ikke, før I er kommet med et godt råd.

Speaker G
Jeg tror, at mit bedste råd er i virkeligheden at komme til vores træninger. Ikke at hele landet skal komme til vores træning, men at man tager med på træningerne og lærer holdet at kende. Fordi det gør sådan en enorm forskel, når vi kommer derned, at man kender holdet, og vi har prøvet at have en to, tre, fire
stykker, som stod i lufthavnen og aldrig havde mødt nogen af os, men var en del af Midtjyllandsholdet. Og det gør bare en kæmpe forskel for succesen i Frankrig, at man er en del af et hold, allerede
når vi mødes i lufthavnen og kaster os ud i de fire etapper dernede. Så ved man, at der er faktisk nogen rundt omkring her, der har din ryg, hvis det er.

Andreas
Ej, ej, kapten. Tusind tak,

Jonas
fordi vi var med. Ja, det sagde vi også i går i ryggen, så det sagde vi altså også lige til jer. Man gør, hvad kaptajnen siger, og sådan er det. Møder op til fællestræning, så bliver det meget, meget

Speaker B
sjovere dernede. Tusind tak. Også at sidde på restauranterne og spise aftensmad, når man er en del af et hold, ja.

Jonas
Fantastisk. Tusind tak, fordi I ville komme forbi.

Other speaker
Tak. Velbekomme.

Jonas
Andreas, vi kan jo høre en masse motorstøj i baggrunden. Jeg tænker lidt på, har du sendt Bo over for at træne?
Vi er jo ude på Sjællandsringen, ikke? Altså i forhold til, når vi kører i sportsdirektørens bil. Har du sendt ham over for at træne, eller hvad? Også den disciplin?

Andreas
Nej, det har jeg faktisk ikke. Selvom han godt kunne trænge til lidt træning i bilen. Altså han kører, det er det, vi har snakket om. Jeg tror, det var afsnit 2, der snakker vi lidt om, at Bo kører faktisk ret stærkt.

Jonas
Men i sidste etappe, der handlede det jo om at køre safe. Og så er det måske ikke så smart at sende ham ud på en racerbane.

Andreas
Nej, det er rigtigt.

Jonas
Men det har vi faktisk aldrig gjort, for du er her faktisk, Bo.

Speaker C
Jamen, det er jeg. Og ikke bag rattet, men stående efter nogle dejlige kilometer sammen med rytterne. Så ja, jeg er her.

Jonas
Ja, det er fantastisk. Og du er her også igen, Sten. Jeps. Sådan. Jeg synes lige, vi skal have en debrief på, hvordan det er gået her i Roskilde.

Speaker C
Jeg synes, det er gået godt. Jeg synes, at det har været et fantastisk engagement, god stemning, spændte rytter. Og også den her, vi snakkede om i går, at det har været en generalprøve.
Det var det faktisk på mange punkter. Nu har jeg lige haft en debrief med coaches, og de har også kommet tilbage med et kæmpe smil, og rigtig mange har nævnt det her med vores tur ned til Slaghus Hospital. Det har været en kæmpest oplevelse, så alt i alt
så står jeg tilbage med sådan en god fornemmelse af både i går, men især også i dag, og så kan vi heller ikke være andet end i dag, når vi har måske den bedste værmæssige dag på hele året indtil videre, så et kæmpe smil herfra.

Jonas
Og hvad med dig, Sten? Jamen det samme her.

Speaker B
Jeg var jo så heldig at køre med et meget disciplineret hold, så mit arbejde i dag var meget let. Jeg kunne bare sidde og nyde det. Til at starte med nede bagved, jeg kunne se, at de kørte 2-2, og det kørte bare super fint. Og så kunne man godt se, når man har kørt 100 km plus,
så de der klare aftaler, der var fra morgenstunden, de forsvinder lidt hen i baghovedet. Og så pludselig ser man 3 og 3 og sådan noget. Og så er det godt at have nogle kaptajner, der uden at lige kan svinge en piske.

Jonas
Ja, lige præcis. Og det tror jeg da vel egentlig også, jeg oplevede. Gjorde jeg ikke det?

Speaker C
Jo, jo, jo. Det tror jeg. Jeg vil sige, jeg har selv også oplevet, at det Sten siger med de der, når vi kommer ud på det her, hvor det lige bliver lidt hårdt og lidt ukoncentreret, og man har glemt sine aftaler. Det oplevede jeg også, og så også på
flere andre hold, at vi måtte lige give sådan en ekstra det sengere i forhold til at komme ind på række og køre safe. Køre sikkert ud i trafikken, og det tror jeg noget af det, som vi skal kommunikere ret kraftigt, det er, at færdselsreglerne gælder,
altså også selvom vi har kørt langt, og vi har især respekt for vores sponsorer, som er på alt tøjet, der skal vi bare køre mere disciplineret, det tror jeg vi fokuserer på.

Jonas
Jamen jeg er fuldstændig enig, og jeg kommer jo derovre fra det lidt loose, måske Jylland, og tog jo turen herovre, og jeg kørte jo med Storkøbenhavn, og med blandt andet Tore, ikke sandt? Og han var eddermame god til at få os til at markere ret.
Han måtte også lige løfte pegefingrene et par gange, og så få os ind i gælederne. Men altså, så synes jeg faktisk også, at det kørte. Og derfor så oplever jeg jo så også det der med, hvad det kan, når man kører sådan et slags tog, eller hvad pokker man nu kan kalde det, at det bare ligger og cirkulerer.
Det var virkelig godt. Og min coach Martin var også god til at forklare, jeg lå tit op ved ham. Det synes jeg bare er mega fedt. Så det var virkelig en læringsdag. Så vi havde ikke så mange højdemeter herovre, men mega meget læring.
Så det er jo også en del af det. Så igen, jeg synes, at kaptajnerne gør et kæmpe stykke arbejde derude. Også det der med, at man bliver kaldt ind, og der er så meget engagement. Altså, det er værdsat.

Andreas
Og det er jo måske en meget fin måde at runde det her af på, ikke Jonas? Fordi det er jo det, det handler om. Det er jo faktisk en slags hyldes til vores kaptajner. Så det er også dejligt at mærke til sådan en fællestræning som i dag, at kaptajnerne jo virkelig tager deres kaptajn-kasket på og roller på sig,

Speaker C
og sørger for, at der bliver kørt pænt sygning. Ja, det er jo ikke kun en generalprøve for rytterne i forhold til deres fysiologiske formål, men også det, som kaptajnerne jo i lang tid nu har givet klare, klare informationer om
til hver en tirsdag, eller en lørdag, søndag træning, om kørende ordentligt og sådan noget. Så kan de jo sidde lidt på smækken, det gjorde de ikke, men altså hvor det ikke er dem, der har det primære ansvar, og så kan de stadig få en fornemmelse af, at det vi har snakket om siden oktober,
virkede rent faktisk, ikke? Og det, som du siger, det her med toger, og så er der det eneste. Vi gør det jo ikke, fordi det skal være militærparade, vi kører. Men det der med, at man rent faktisk kører så hensigtsmæssigt som muligt, i forhold til at bruge kræfterne ordentligt, men også sikkerhed i trafikken.
Og det er det, jeg vil sige. Ja, de har gjort et kæmpe stykke arbejde. Og det gør det også lettere for os afviklende nede i Frankrig.

Andreas
Ja, så Jonas, der er vel ikke så meget andet end at sige her til sidst, at I, I, Captain!