Abonner
Del
Del
Integrer
Hvordan bygger man en succesfuld virksomhed uden at miste sig selv undervejs?
I denne episode af Vejen til Vækst taler Frederik Linderberg med Jacob Jørsholm, der på få år har forvandlet Feed fra et kælderlokaleprojekt til en af Danmarks mest omtalte restauranter. Jacob står bag flere succesfulde forretninger Feed Bistro, WagyuPusher og Jørgsholm.dk.
Vejen til Vækst er en podcast fra ZRM, hvor vært Frederik Linderberg taler med ledere, iværksættere og eksperter om, hvad vækst egentlig kræver. Her har han ærlige samtaler om beslutninger, modstand og de erkendelser, der skaber udvikling i både mennesker og virksomheder.
Læs mere på https://zrm.dk/podcast/
I denne episode af Vejen til Vækst taler Frederik Linderberg med Jacob Jørsholm, der på få år har forvandlet Feed fra et kælderlokaleprojekt til en af Danmarks mest omtalte restauranter. Jacob står bag flere succesfulde forretninger Feed Bistro, WagyuPusher og Jørgsholm.dk.
Vejen til Vækst er en podcast fra ZRM, hvor vært Frederik Linderberg taler med ledere, iværksættere og eksperter om, hvad vækst egentlig kræver. Her har han ærlige samtaler om beslutninger, modstand og de erkendelser, der skaber udvikling i både mennesker og virksomheder.
Læs mere på https://zrm.dk/podcast/
Skabere og gæster
Hvad er Vejen til Vækst?
Vækst er blevet et modeord. Men bag tallene og strategierne findes virkelige mennesker, der kæmper med ledelse, tvivl og ambitioner.
I Vejen til Vækst undersøger Frederik Linderberg fra ZRM, hvad der i praksis driver udvikling, når teknologi, kultur og forretning mødes.
Han inviterer ledere, iværksættere og eksperter ind til samtaler om de valg, der former deres virksomheder, og de erfaringer, der gør dem klogere undervejs.
Podcasten er et sted for refleksion og indsigt, hvor erfaringer bliver vigtigere end floskler, og hvor teknologi altid ses i samspil med mennesker.
Vejen til Vækst er skabt af ZRM, fordi de bedste løsninger ikke starter med kode, men med forståelse.
Læs mere på https://zrm.dk/podcast/
Følg os på de sociale medier:
LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/z-r-m/
Instagram: https://www.instagram.com/zrmdk/
TikTok: https://www.tiktok.com/@zrmconsulting
YouTube: https://www.youtube.com/@zrmaps
Jeg er jo faktisk ikke kok. Vi er ufaglærte. Vi går op I at levere den bedste oplevelse hele verden til dig. Lidt og tilbage og fucking midler.
Speaker 2:I podcasten Vejen til Vækst forsøger jeg at forstå mennesket bag nogle af Danmarks bedste vækst væksthistorier.
Speaker 1:Altså alle, der har en eller anden kæmpe succes, hvad koster det bare? En rigtig robust forretning og skulle bygge den, der skal du være en lille smule avocy the ordinæry. For at lykkes med det.
Speaker 2:Altså, hvor tæt er du på at smide håndklædet I ringen, og hvad går du ligesom igennem? Hvor er vi
Speaker 1:henne mentalt? Hvis jeg gik konkurs eller stoppede det, eller hvad fanden der kunne være sket, så ville jeg stå og unødig uddannelse midt tyverne og være gældsat. Jeg ville blive nederen skredeliv.
Speaker 2:I dag har jeg fornøjelsen af at byde iværksætter, YouTube stjerne, Kendiskok. Jeg kan godt være velkommen. Jakob, 1000 tak, fordi du har lyst til at deltage I vejen til vækst. Ja selvfølgelig. Vi har enormt meget, vi skal nå at dække.
Speaker 2:Så jeg springer direkte ud I det. Hvornår vidste du at du skulle være kok?
Speaker 1:Jeg er jo faktisk ikke kok. Altså jeg er jo ikke faglært kok. Perfekt. Så jeg vil stadig ikke definere mig selv som kok. Et eller andet sted.
Speaker 1:Så det har jeg jo, jeg har faktisk været på kokkeskole, ude på sådan en enkelt dag, tror I 8. Klasse eller sådan noget hvor man er ude på sådan noget hvor man skal ud og prøve nogle forskellige uddannelser. Og jeg altså sagt til min mor, at jeg gerne vil være kok.
Speaker 2:Så brolægningen.
Speaker 1:Ja, sådan noget. Og der kan jeg huske, at der fik hun arrangeret, jeg skulle ud og være med en dag oppe på kokkeskolen oppe I Hillerød. Hvor der sad nogle og oplevede på bagerste række og nøglet has ned I kakaomælken om morgenen der. Og der kom jeg bare hjem til mor og sagde, jeg skal nok tage gymnasiet. Det er faktisk den eneste jeg nogensinde har været på en kongeskole.
Speaker 1:Okay. Tilbage I orden der.
Speaker 2:Ja. Men din passion fra mad så, den har jo varet ved?
Speaker 1:Det har altid der. Det er ligesom jeg kunne huske det nærmest. Og jeg elsker at lave mad. Og hvorfor? Jeg tror at det er også lidt det samme der tænder mig ved at drive forretning og alt muligt andet, men det der med at du kan tage noget og så kan du meget hurtigt skabe et resultat.
Speaker 1:Ligesom du også kan, hvis du står med et køkken, hvor du har nogle kartofler og et stykke kød og noget mel og noget smør og noget, hvad der ellers kan være. At du kan gøre en eller anden med
Speaker 2:alle de ting, og så lige pludselig har du
Speaker 1:et eller fedt resultat eller et dårligt resultat. Men det der med, at man får instant feedback, om man har gjort, lavet det godt eller skidt, og så kan mad bare I et eller andet, det kan forene selv den travleste familie, som jeg også er vokset op I, så var det ligesom noget, der kunne forene familien.
Speaker 2:Det har jo ligget lidt I din familie, det med mad til dem der ikke er så bekendt med din historie. Hvor meget har din familirødder ligesom spillet en rolle I din historie?
Speaker 1:Jamen altså, der er ingen af mine forældre, de kan ikke lade mad, what sober. Men min morfar og mormor blev meget mad, min morfar og mormor de drev både værtshuse og restaurant. Så jeg var ofte nede på deres restaurant, hvis jeg var syg og ikke skulle komme I skole, hvad fanden er du kunne være. Der tror jeg siden jeg var de der seks-syv år, hvor jeg kunne huske, at jeg sad ned bagerst og kunne observere en frokostservice og var meget fascineret end det der. Så jeg tror, at det helt klart det her, det kommer fra.
Speaker 1:Jeg tror, hvis hvis Stigke havde været en del af mit livstruende, jeg havde endt her.
Speaker 2:Nu drev de jo så deres egen restaurant. Lå det også I kortene, at du skulle drive din egen restaurant, eller var det mere det med at lave mad apropos? Eller vidste du godt, da der blev nu lavet has ned I kaffen, at jeg skal også drive min egen restaurant?
Speaker 1:Nej, jeg vidste at jeg skulle lave et eller der havde noget med mad at gøre. Men jeg tror jeg er lige så meget, hvis ikke mere, jeg er nok mere passioneret om at drive forretning end jeg er om at lave mad. Jeg elsker at lave mad helt ind I knoglerne, men jeg elsker endnu mere, tror jeg, at drive forretning. Altså jeg vidste, at jeg skulle lave noget omkring mad, og jeg brugte alt min energi I, da jeg gik I 9. Klasse, og første, anden og 3.
Speaker 1:G, arbejdede jeg både I vinbutik og I en fiskebutik sådan lidt ånd eller off begge steder, men mest af alt, der havde jeg min egen catering butik I alle de år, hvor jeg lavede ned til venner og bekendtnes konfirmationer og bryllupper og fødselsdage og alle de der ting der. Så det startede egentlig allerede der men jeg vidste ikke om det skulle blive til en restaurant eller om det kunne blive til catering koncept. Ideen med feed det var at det skulle være en food-tok først. Så jeg tror aldrig rigtigt, jeg har bare været sikker på, at jeg skulle drive min egen forretning. Jeg har egentlig ikke rigtig været sikker på, hvad det skulle være, eller hvordan vejen derhen ligesom skulle være et eller andet sted.
Speaker 2:Nej. Nu sagde du, ideen med FULD var, det skulle være en FULDruck. Du åbner din egen restaurant på et tidspunkt. Hvad ligger ligesom til grund for det? Hvornår beslutter du dig for, det er det jeg skal, og hvad går du ligesom ind til med hvilket ambitionsniveau?
Speaker 1:Da jeg står med studenterhuen, som jeg fik, efter virkelig ikke har været interesseret I at gå I gymnasiet, havde det jo højst fra at være borgergangen, og jeg tror, jeg fik sådan noget træ, en halv eller sådan noget I snit. Altså virkelig sløjd. Jeg kunne ikke bruge det til noget som Jeg har fået en masse gode relationer, og det var dannet egentlig og sådan noget der, så det var helt klart det værd. Men der ville jeg simpelthen rejse ud I verden, og så ville jeg ikke komme hjem, før jeg vidste, hvad fanden jeg ville. Jeg var begge 2 år.
Speaker 1:Jeg var et år I Australien og et år I Canada, hvor jeg rejste rundt og arbejdede på forskellige restauranter, som valgte for opvasker til kok og fik lavet ansvar nogle af stederne og sådan noget der. Og så så jeg helt ekstremt meget Gornramse, Kitzyight og Helst kitchen og alle de der ting, der kørte bare hver evig eneste aften. Ja, men fuldstændig. Og selvom der er mange levels af underholdning I det, så lærer du I hvert fald I mange af de der programmer, hvordan man ikke driver en restaurant. Og hvordan man ikke er en god leder.
Speaker 1:Og alle de der ting, der var stadig nogle småting, man peakede op af. Og så begyndte jeg at tage det hele lidt seriøst. Der har været der var 19 20, og ligger og skriver en forretningsplan på, der kommer den der film ud med, hvad han hedder, den handler om foutrock. Den handler om foutrock. Kæmpe, kæmpe stor film, hvor at det er der rejser rundt med sin søn, han bliver fyret som kok, og så har han lige arvet penge nok til at lave nogle kubalske sandwich I en foutruck.
Speaker 1:Og dem var
Speaker 2:jeg simpelthen så fascineret af. Så begyndte jeg
Speaker 1:at skrive min første forretningsplan på at lave en foutruck. Og der var jeg 20 og boede I Canada og sender hjem til mine forældre, om de kunne hjælpe med at finde en foutruck I Danmark. Og nu havde jeg sparet nogle penge op, og der var noget forskelligt. Og så fandt vi ud af, at hele Københavns Kommune, måden det satte op på, det er, at man har en stadeplads, den har man maks. Et år gang I hvert fald på det tidspunkt.
Speaker 1:Så det vil sige hvert år, så er den nyt spil med nygevinster, så du kunne ligge et år I en beråd pladsen, og sådan her står kan du ligge ude I udkanten og Valby. Så det var simpelthen ikke en særlig god også for ligesom en futtor kostede tre-fire hundred 1000 kroner. Minimum. Så der fandt min far så lige blevet frem til der lå det lokale en kælder på Fælledvej Nørrebro, hvor der havde noget vandpipklub og et super ulækkersted, hvor der var plads til 25 plads eller et eller Og så endte det med at jeg kom hjem og så åbnede der I stedet for. Man
Speaker 2:kan jo sige, så mange iværksætterhistorier, så har de ikke været en sådan, hinia vej til succes. Nu har jeg sådan lidt indsigt I hvad du har været igennem, men I flytter ind der I lokalerne, og der er en del oplevelser I de kommende år, som sagdebillet.
Speaker 1:Ja, det er der. Jamen altså, det var jo, jeg anede ikke at være lavet. Altså set I bakspejlet, så anede jeg ikke at være lavet. Jeg anede ikke hvorfor der ikke var nogen, der lige sagde stop til mig på et eller andet tidspunkt, ikke? Men altså, jeg var ikke gammel nok til at kunne alkoholbevilling der.
Speaker 1:Vi startede med at være sandwich og kaffe og, du ved, lavede klassikeren med, så satte sine bedste venner. De I gymnasiet, de lavede et eller andet studie, som de ikke rigtig synes var særlig spændende, så de har masser af fritid og ansat en fuldtidsmedarbejder, og jeg har været aldrig nogensinde været leder før, nogensinde ansat eller fyret eller hyret eller noget som helst. Så man lærte ligesom alt på den hårde måde, og så gik der jo, altså bare første dag, hvor vi åbner, det var under Distortion, og der havde vi brugt alt, hvad der overhovedet var af penge tilbage, som ikke var særlig mange penge, men det tror vi havde brugt 60000 eller sådan noget, på at smøre tre-fire hundred sandwich og 8 fostage øl og stille det helt store show op. Og så kom politiet efter at vi havde gang 10 minutter og sagde, I skal ansøge. I skal ansøge.
Speaker 1:I skal betale Distortion, hvis I vil stå herude, så I er nødt til at pakke det der sammen. Så stod I ligesom der. Det siger også bare noget om, hvor uprof var ret dengang. Men vi nåede til et punkt inde I det, sådan noget, et år inde I det eller sådan noget, hvor vi har brugt alle penge, og jeg lå under 50000 af min morfar, kan jeg huske. Og der var simpelthen bare ikke med at gøre.
Speaker 1:Så vi startede forfra, vi fyrede alle, og begyndte at køre frokostaftaler ud til det advokatfirma, hvor min storebror arbejdede ud I Filds. Så det var frokostaftaler, der skulle afleveres 1000 hundred og 30, og så hjem og havde vi frokostservice fra 12 til 15 16 stykker, og til aftenservice fra 17 til 23. Og nogle gange kunne der jo være måske 2 gæster på en aften. Nogle gange kunne der være 25, men der var ofte hvor Jeg tror også, vi prøvede der, hvor der slet ikke var nogen. Og det var bare mig af min kone, der render rundt dernede.
Speaker 1:Super frustrerende. Det var ligesom starten af det, stille og roligt har jeg lært alt, hvad kan man sige, på den hårde måde, det har været min uddannelse. Og på sådan noget år to-tre stykker begyndte vi kun det kun til aftenrestaurant og blev mere seriøs omkring, at det faktisk er der, man kan tjene pengene og fik alt støj væk. Stoppet med frokostaftaler, stoppede med at holde frokost I restauranten og stoppede med kaffe art og wifi-kode og alle de der, der kommer I brug for penge.
Speaker 2:Så snævrer servicen lidt ind?
Speaker 1:Ja, og blive fokuseret på ting, fordi der er ikke nogen specielt I restaurationsbranchen. Det er også derfor, man skal holde sig langt væk, hvis du ser et menukort, hvor der både er en bøf og en for Rido og en Sessor salat, ikke? Så tag det godt I alle retninger. Kan man ikke være god til, tror jeg I hvert fald. Så der begyndte det stille og roligt at køre, vi kunne begynde at ansætte nogle mennesker igen.
Speaker 1:På år 4, reinvesterede vi alle pengene, som vi havde tjent, lavede vores første lille overskud og udvidet, og så på 5 6 stykker kørte det rigtig godt, startet YouTube op, så bliver den kok meget ned I historien, men så kom corona, så var vi ligesom slået tilbage, der endte med at tabe 7 hundred 1000 eller sådan noget.
Speaker 2:I nogle af de der, nu kalder det nedture, men når politiet kommer og lukker og man har brugt det hele, og du har lånt nogle penge fra din morfar, som I øvrigt var inspirationen jo også I høj grad til at gå ned ad vejen til vækst, når man vil. Og nu de her 7 hundred 1000. Hvad tænker man? Altså hvor tæt er du på at smide håndklædet I ringen og hvad går du ligesom igennem, fordi du formår jo at rejse dig for det, det er du bevis på I dag. Ja, det, men hvor er vi henne mentalt?
Speaker 1:Det er sjovt, du spørger, fordi nu holdt jeg 10 års jubilæum, hvor I også var med som værste den anden dag, og det fik mig jo til at sidde og kigge igennem nogle af de gamle billeder, hvor jeg varede 15 kilometer mindre og var vant til at sove tre-fire timer I døgnet og arbejde 17 og 18 timer og havde intet sociale liv. Og det der med at bo oven altså vi havde soveværelse lige ovenpå køkkenet, ikke? Altså det var rimelig voldsomt. Men jeg kan simpelthen ikke huske, at jeg nogensinde har har så meget som overvejet, eller jeg tror heller aldrig nogensinde, at synes det ikke har været fedt. Jeg hele tiden troede, at blev bedre I morgen, ik, og når man så kigger tilbage, så var jo det, men men og det tror jeg bare, hvis man er iværksætter I blodet og jeg tror rigtig mange af jer I hvert fald kender, der har haft lidt samhistorie, der handler det nok også om at der er et nogen mennesker man har mødt på sin vej, som man gerne vil bevise og give den der fuckfinger til, at man behøver ikke at have den lange, fin uddannelse eller folkeskolelæren, der ikke troede mig bede til en skid, eller hvad end det var.
Speaker 1:Jeg tror bare ikke rigtig, det en det var bare ikke en mulighed. Nej. Altså, fordi hvis jeg gik konkurs eller stoppede det, eller hvad fanden der nu kunne have sket, så ville jeg stå og udnytte uddannelse midt tyverne og være gældsat I de næste mange mange år. Jeg ville næsten nederen skredeliv derfra, så det var simpelthen bare ikke nogen mulighed, tror jeg. Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har, selv under corona, der var sgu aldrig rigtig noget tidspunkt, man sidder ofte selv og tænker over hvorfor fanden man ikke knækket på den.
Speaker 1:Jamen også fordi det
Speaker 2:jo nærmest, det går jo udover, som jeg hører det oplever det går jo udover, altså motivation, det går jo ind I det jeg vil kalde passionen for noget, fordi kan ikke bare være jeg forstår godt at man gerne vil give fingeren til en folkeskolelærer eller et eller andet. Men det skal godt nok have været en voldsom kommentar, der er blevet sagt I 9. Klasse, når man står og tørrer vand op klokken 3 om natten, ikke? Eller noget
Speaker 1:Jo, jeg tror slet ikke, er måske en flig af dem.
Speaker 2:Tror det er noget af det, der
Speaker 1:er mere med til at bygge ens karakter op som yngre, og måske var den, der var den bedste på fodboldbanen eller den bedste I skolen eller et eller andet, som man måske har lidt det der, men gerne vil bevise sig selv over for sig selv, også overfor andre. Men ja, det går meget hurtigt over og handler mere om passion og arbejdsmoral og alle mennesker som har bygget noget stort, er jo nok en lille smule sindssyg. Hvor aldrig jeg har mødt nogle eller hørt om nogen om det er en ekstrem sportsudøvere eller om det er der har bygget en kæmpe virksomhed eller alle der har en eller anden kæmpe succes, der koster det bare. Du kan ikke både være hjemme klokken 16 hver dag og hygge dig og I byen med gutterne hver weekend og 8 ugers ferie og alt muligt samtidig med, og det har I hvert fald aldrig set før, at man bygger, og så skal du have gjort et eller andet med nogle pitcoin. En rigtig robust forretning og skulle bygge den, der skal du skulle være en lille smule out of the ordinary for at lykkes med det, tror jeg I hvert fald.
Speaker 2:Ja, man kan også sige, hvis man ikke antager, at man er markant bedre end alle andre, så bliver du jo nødt til at opveje det på en eller anden måde. Og det er jo typisk I forbindelse med hårdt arbejde. Du kan jo ikke både ikke arbejde hårdere end de andre, hvis du heller ikke er mere talentfuld end de andre, og så regne med, ja med på dig undtagelser, men så regne med at så sker det måske alligevel.
Speaker 1:Ja, tror jeg bare langt hen ad vejen, så tror jeg det handler om 10 procent talent og 90 procent hårdt arbejde. Kommer også
Speaker 2:Det er du bevis på?
Speaker 1:Ja, men det synes jeg helt er det. Jeg er sgu ikke supergod til forfærdeligt meget, men jeg er 5 altid, så stod en times tid deroppe og gået en ind I seng. Jeg tror også bare nogle gange, så kan det også have sin bagdel, hvis du er født med et alt for stort talent, fordi det også ofte kommer med en stor pose afgang. I forhold til, at man måske har kunnet været meget nemt igennem livet. Og så får man måske lidt reality-tjek.
Speaker 1:Men jeg synes faktisk, det er meget sjovt at snakke om nogle af de her ting I forhold til ikke at knække og det ene eller andet. Også fordi når jeg møder mange mennesker nu, så ser de jo bare en uge, en flot restaurant og
Speaker 2:et fysisk
Speaker 1:brand, og den fine intro du lavede der, så er det jo det, ser. Men altså, på de første 8 år I min, hvad ved, arbejdskarriere, erhvervsliv, der havde jeg fået, du var nemlig inde også I forbindelse med mit 20 problem, der havde jeg fået udbetalt før skat, altså ikke udbetalt, der havde fået løn for hundred og 30000 kroner på de 8 år. Et år hvor det gik bare nogenlunde godt, så jeg kunne få lige 10-tolv 1000 kroner om måneden. Så bare for at sige at der er en kæmpe ofring, også hvis folk sidder og lytter med derude og tænker iværksætter de vil, ej det er fandme spændende. Man ser bare ofte og hører også ofte, også Løvens hule er et godt eksempel, der hører man om de 3 ud af 30 cases hvert år, som rent faktisk lovede op og blev shipping nu til mor og alt muligt andet.
Speaker 1:Men du behøver ikke om de 27 ud gik konkurs, hvor der er mennesker, der er gæld sat for livet, og der er knækket, og konerne der er skrevet, fordi det ikke
Speaker 2:var der, så der er altså stor bagside af det. Jo, det er jo fuldstændig. Og det er jo netop noget af det vi prøver at belyse lidt her, fordi det gode er jo så at det, som du siger, er egentlig mange I den forstand, at det ikke kræver nødvendigvis et særligt talent. Men det er også for de få, fordi det kræver en helt enorm ofring, typisk et kompromis.
Speaker 1:Ja, så tror jeg, jeg ser det jo måske også lidt som et talent. Hvis du har det mindset, fordi det er der meget få, der er, eller få, der har det talent eller det mindset og kunne være så målrettet og kunne måske være, have den ballast og robusthed til ikke at knække, fordi man ikke har tid til at snakke med ens bedste ven hver dag. Ikke at knække, fordi man man ofrer en masse ting. Fordi det er fandme ikke sjovt at skulle stå for eksempel skrrække kartofler og vaske gulve, imens man kan se på Instagram, at der algutter til de I byen til fødselsdag, eller hvad fanden er, kan mærke, at det er hårdt for sjælen, ik?
Speaker 2:Det er jo tilbage til passionen. Så der skal være et
Speaker 1:veje over. Og der kan man også hurtigt blive ret sindssyg oppe I hovedet I forhold til ikke Jeg ser tilbage også, når jeg snakker min familie, der har jeg jo haft når jeg sådan en sjælden gang har været med til familie, tarm- tarm og alt muligt andet, så har jeg jo ikke været til stede.
Speaker 2:Nej, har du egentlig været med, skulle jeg til at sige? Ja, du har fysisk været. Og
Speaker 1:nu omgås jeg også med nogle af mine store mentorer, som er måske en 20-tredive år ældre end mig og virkelig har på papiret Mette et. Men der er også mange af dem, som blev for ekstreme I deres, altså jeg er jo så begyndt at jeg har en kone, jeg kunne gøre det med, som altså, hvor vi har stået sammen og knoklede 16 timer om dagen og ikke tjent krone. Det har vi ligesom prøvet sammen, så jeg er meget, meget begyndt at have hende, fordi hun forstår alt, hvad jeg laver nu. Men havde hun Der er jo rigtig mange forhold, der går I stykker på sådan nogle på den præmis, så det er jeg meget, meget glad og heldig, at jeg har den mulighed, men jeg kender rigtig mange som sagt, også mine egenmentorer, hvor hele familien er fuldstændig I opbrud og stadig ikke er det den dag I dag, fordi at de har sagt, at forretningen er vigtig, det, og det er fandme svær balance.
Speaker 2:Det synes jeg svær. Og tilbage til igen, det kommer ikke uden et vis grad af kompromis. Nej. Nævner du mentorer, og du nævnte også at da I startede ud I første restaurant, at du aldrig havde prøvet at være leder før, så videre. Jeg ved at du gør ret meget for at arbejde med dig selv.
Speaker 2:Ja, helt vildt. Sæt lige nogle ord på, hvad er det og egentlig også hvad har det haft af betydning, både for Jakob som person, men egentlig også for virksomheden, fordi jeg ved de ting har lidt at gøre med hinanden.
Speaker 1:Helt sikkert, helt sikkert. Altså jeg tror at jeg de første mange år havde det der meget meget hårde mindset I, at nu skal jeg bekræfte den vise jer, og jeg tog ikke imod hjælp fra nogen, og jeg ville ikke virke sårbare, ikke virke som om jeg ikke var god til alting. Og så gik jeg bare rundt på de samme 60 kvadratmeter 98 procent af mine vågne timer, og de sidste 2 procent var noget med at aflevere penge I banken. Så du bliver lidt sindssyg af det. Det var første jeg begyndte at komme til den erkendelse, at jeg ikke kunne alting selv.
Speaker 1:Og der rent faktisk fandtes ret mange mennesker, der var dygtigere end jeg var til mange ting. Det var der, jeg begyndte at blive en succes, tror jeg. Og det var da vi flyttede ind I de lokaler, vi sidder I nu. Det var at det var I 2021, oktober 2021, der kørte jeg, kan jeg huske, de første 73 serviceser kørte jeg fra åbent til lukket træk. Så jeg kørte 73 dage I træk, fordi jeg mente jo, at var ingen der kunne olien WWW som jeg kunne, der var ikke nogen der kunne køre service lige så godt, som jeg kunne.
Speaker 1:Og der var ikke nogen der kunne holde en lederbriefing, som jeg kunne, så videre og så videre og videre. Og det er der måske også noget sandhed I, fordi det er mig der ejer det, det er mine steder og alt muligt andet, men det er jo ikke skalerbar på nogen måde.
Speaker 2:Nej, det er der.
Speaker 1:Og vi tjente stadigvæk ikke rigtig penge på det tidspunkt. Så der var en tæt på mig der, der sagde, du simpelthen ikke, du går ikke I nærheden af det her lokale de næste 2 dage, tør du på weekend med din kone, der bliver passet dit barn og alt muligt andet, du får galt. Vi har den. Og jeg sad der og med overvågningen og det hele. Fordi man var så dybt det hele.
Speaker 1:Og igen det der med, det skulle bare blive en succes. Og så så jeg jo lige pludselig, okay vildt nok. Vi fik lige så god anmeldelser, som vi fik da jeg var der. Okay, den har måske ikke lige så meget brug for det som jeg tror.
Speaker 2:Apropos niveau og afgangelse?
Speaker 1:Jamen, helt helt Men derfra, der jeg, det var virkelig en øjenåbner I forhold til at det ikke kun mig der kan alt. Og vi har jo en drøm om at skulle åbne mange restauranter, og det måske ændrer sig lidt nu med nogle andre ting, jeg hellere vil lave. Men det kan jo aldrig, hvis alt er bundet op om, at det mig, der skal stå der. Til den forbindelse, der for 4 år siden, der begyndte jeg også at gå til en erhvervspsykolog, som jeg stadig ser her gang om måneden I dag og snakker udelukkende om ledelse og ledelse af en selv. Taget rigtig mange personlighedstests og blevet undersøgt I hoved og røv I forhold til at prøve at forstå mit eget DNA og virkelig begynde at anerkende det der med, at forstå hvorfor jeg agerer som jeg gør og forstå for eksempel en af de ting, som jeg er dårligst til I følge mit DNA, det er, at jeg er for hurtigt på aftrækkene og ikke går analytisk nok til værks.
Speaker 1:Og det er jo ikke noget, man kan lave om på I den forstand, at jeg bliver bedre til det på den måde, men bare det, man er bevidst om, det gør sig okay, hver gang jeg normalt vil tage ind en hurtig beslutning, går jeg lige tilbage og siger, jamen den tager jeg lige I morgen, lige får tænkt dig ordentligt igennem, eller at jeg tvinger mig selv til at gå mere analytisk til værks, eller hvordan om ledelse. Men det har bare hjulpet mig utrolig meget, så har det også hjulpet mig utrolig meget på ledelsesfronten og kunne være, det der med at kunne, nu vi et par 40-femogfyrre medarbejdere herinde på feed og har forskellige andre virksomheder også og så videre, og gå rigtig meget op I det der med kommunikationen og ikke bare hvad jeg har sagt, men hvordan det bliver forstået, hvad er det jeg gerne vil, og det kan godt være det er meget manipultivt, men jeg holder aldrig et møde med medarbejdere eller samtaler, hvis jeg ikke allerede på forhånd har besluttet, hvad det er jeg gerne vil have, de skal gå ud og eksekvere på eller føle, eller hvad det nu er, kan være.
Speaker 2:Et formål.
Speaker 1:Et klart formål. Og det er et stort problem, jeg har haft herinde med min mellemleder for eksempel, med at det bygges sådan op, at der ligesom er mig I toppen, og så har jeg højre hånd bestyrer Anja, og så under hende, så ligger der en restaurantchef, assisterer restaurantchef, køkkenchef og 2 souschef, så vi er som ledergruppe end seks-syv mand. Og der er rigtig ofte, hvor jeg beder en af dem om at sige, de brokker sig over en eller anden medarbejder, der ikke gør det ordentligt. Og så tager man et møde, som jeg også var storslem til før I tiden, så tager man måske et møde med den her medarbejder, en time og drikker kaffe og snakker om fodboldkampen I går på fjernsynet, og så har man bare lige sat den op. Man skal bare lige huske at sige, bare du way, så går det ikke, at du står på din telefon I service eller hvor fedt du kan være.
Speaker 1:Men så går medarbejderne ud af den der samtale og siger, fuck mand, han synes jeg både var nice og han kunne også godt lide FCK og det der var også fedt, der var også et element af telefon, men så er det slet ikke vigtigt, så det der med, og det er noget jeg arbejdede meget med mig selv med, og så også arbejdet med min leder nu omkring det der med at være meget mere konsekvent, sådan en samtale tager maks 3 minutter, og så sætter man sig, og så vænner man ligesom det meget, meget vigtigt, men man er helt indforstået, og man skylder det også til ens medarbejdere. Og det er sådan, det jeg tror jeg gør allermest og går allermest op I, det er, at alle om mig, de skal forstå, hvordan de succes I mine øjne. Så kan det godt være tjeneren inde på feed, som lige er startet, tror at personen er en succes I mine øjne, hvis han kan alt om alle vine på vinkortet. Men hvis han ikke kan gøre gæsterne glade og historien om vores kerneprodukter, som er regiver og forskellige andre ting, så er det pisse lige meget det andet.
Speaker 1:Og det tror jeg, at der er rigtig mange organisationer, ledelsen og medarbejdere måske går skævt af hinanden, fordi at medarbejdere jagter et eller andet de tror, at din succes I ledelsen, øjen og omvendt. Så det er noget jeg arbejder rigtig meget på.
Speaker 2:Ja, så tydeliggøre.
Speaker 1:Ja, tydeliggøre. Er det rigtige og det forkerte og så videre. For det synes jeg også at man skylder medarbejderen. Jeg
Speaker 2:tror også hvis man spørger en hvilken som helst medarbejder et hvilket som helst sted, vil du gerne vide hvad der skal til for at du er en succes. Præcis. Så vil de gerne have Helt sikkert moms,
Speaker 1:men nogle gange kan det også sagtens være nogle hårde samtaler. Og det er jo det, der typisk gør, at folk de afhopper fra at tage den hårde snak eller har brug for lige at snitte ind I noget fodbold og noget. Indirekte. Ja, så det bliver sådan noget indirekte, når jeg har lovet Jacob og været og sagde, nu er
Speaker 2:det sagt, men har vedkommende ligesom forstået det. Arbejder din, nu nævnte du ledergruppen, og du arbejder jo selv meget med dig selv og dig som leder, Arbejder du også med dem og dem som leder?
Speaker 1:Helt vildt meget, ja. Og jeg er jo gået fra, faktisk også til at besvare et spørgsmål før, men jeg blev først rigtig en succes og begyndt at tjene penge, jeg blev trukket helt ud af den daglige drift. Fordi der blev jeg opslugt af alle menneskers problemer, service og ovnen virker, og alle de der ting der. Det var første jeg kunne komme op I helikopteren, så jeg bruger faktisk alt min energi, selvfølgelig er jeg på restauranten og snakker med, hvis der er nogen der vil have en snak, og kører også service I ny og næ, ikke særlig meget, men bruger alt min energi og bruger rigtig meget energi på de her seks-syv ledere. Og dem har jeg netop også kørt igennem samme mølle med assesment hos en erhvervspsykolog.
Speaker 1:Det er noget man ikke gør normalt I restaurationsbranchen. Nej. Men virkelig behandler dem som en uddannelse. Jeg tror heller ikke, der er af dem, der har nogen uddannelse, for den sags skyld, ligesom mig selv. Så det der med, det er ligesom deres skole, og jeg går stærkt ud for at behandler dem som nogen, jeg kommer til at arbejde sammen med de næste mange, mange, mange år.
Speaker 1:Investerer
Speaker 2:I den.
Speaker 1:Jeg investerer rigtig meget I dem som mennesker, og håber, at det er nogen, der skal være med på, om det er her eller en ny virksomhed, eller hvad det kan være. Men tager det meget, meget seriøst og holder også månedlig oplæg, og vi holder ugentlige møder alle sammen sammen og sådan noget. For virkelig at tage dialogen som kørte vi en eller anden kæmpe virksomhed med 5 hundred medarbejdere og prøver at behandle det sådan.
Speaker 2:Går måske også lidt tilbage til det du nævnte helt I starten, som var din passion for mad er stor, passion for at bygge forretning er større. Ja, helt sikkert. Nu driver du jo mere forretning, end du driver, jeg laver mad.
Speaker 1:Helt sikkert. Helt sikkert.
Speaker 2:Går også til dit fag og dermed til din restaurant på den måde. Det er ret interessant. Du driver jo, hvis jeg må tillade mig at sige det, synes jeg, en af de mest succesfulde restauranter I Danmark. Hvad gør den til det?
Speaker 1:Jeg tror dels at jeg har fundet et hul I markedet et eller andet sted. Vi har en meget høj kuvertpris, men at vi ligger på sådan noget 1000 hundred og 1000 hundred kroner, som er som moms per PENGE, der går ind ad døren. Jeg tror, vi er den restaurant med den højeste kuvertpris, som stadig har timebegrænsede bookinger. Vi er en restaurant, der ikke har andet koncept end, her handler det ikke om, at vi er et eller andet nynordisk eller italiensk eller spansk køkken eller noget. Vi laver det mad, jeg synes er foret, og vi pakker det ikke ind I økologi og blomster alt muligt bøvl og hvide due og lange historier om vinene og sådan noget der.
Speaker 1:Altså det handler om atmosfæren, og det handler om, at den skal have en over nakken, når man er herinde, og man skal få valuta for pengene. Så alle de råvarer, vi arbejder med, Wacu for eksempel og og alt muligt andet, det har normalt kostet 3000 kroner et eller andet andet sted, hvis du skal have en Michelingen menu og frem og tilbage. Vi kan så sælge det til en tredjedel, men så får du heller ikke en sommelier, og du får heller ikke de hvide du og alt mulig andet. Så jeg tror, vi har fundet et hurtigt marked, hvor hvor der er rigtig, rigtig mange mennesker, der ikke synes, det er særlig fedt at sidde og skulle høre 10 minutter lange historier om vine, og man skal sidde og vidst hinanden, fordi at man ikke må snakke for højt, og så kan folk følge. Så jeg tror bare, vi har fundet et hul I markedet I det der med at have parate fuldstændig nede.
Speaker 1:Det der med, vi alle sammen her, vi er ufaglærte, hvor de ses, hvor de jo gæt, vi leverer, vi går op I at levere den bedste oplevelse hele verden til dig. Læn dig tilbage og fucking nyd det. Og det tror ikke, der ligger ikke så meget I det spænd, hvor det stadigvæk er dyrt og fancy uden ligesom at være formelt et eller andet sted.
Speaker 2:Ja det er jo umiddelbart luksus, kan man sige. Fordi det er jo stadig, som du selv siger, hvorfor kunne være prisen også er der efter. Det er jo højt niveau, høje råvarer, høj service og alt muligt andet. Men uden parkeringen af det. Præcis.
Speaker 2:Nu driver jeg jo et IT konsulenthus, seriel Skov Tech. Jeg ved også at I gør ret mange apropos at drive en forretning, en restaurantforretning lidt anderledes end de fleste. Hvad gør du for at benytte dig af teknologi til ligesom at skelsæt jer lidt for konkurrencen?
Speaker 1:Først og fremmest så har vi nogle fantastiske mennesker I vores revision og bogholderiafdeling, som er med til jeg kan jo sagtens sidde og trække en balance og e-conomic og forstå den fuldstændig, fordi jeg siddet med det så mange år. Men de har fået sat det op I farver og grafer og alt muligt andet, så jeg kan videreformidle det til alle mine medarbejdere. Jeg er meget, meget transparent omkring økonomien her på restauranten. Men det er bare alfa og omega. Også meget
Speaker 2:ledelses til og fra, hvad der er værd.
Speaker 1:Helt men det er alfa og omega, at mit køkkenteam forstår, hvorfor jeg lige pludselig er mega lang og oppe I røven på dem, fordi at de kan se, at vores køkkenprocent, den er stigende. Det er vigtigt, de forstår det. Og de forstår det ikke, hvis de bare læser det sort på vildt. Det skal sættes op på nogle nogle nogle nogle måder, så de forstår det og nogle grafer. Og vi sidder I fællesskab og laver nogle targets sammen som ledelsesteam omkring, hvor vores altså hvor vi skal ligge.
Speaker 1:Hvor mange park tror vi der kommer den her uge og en af det andet.
Speaker 2:Så det er faktisk hele vejen ned igennem, altså siger medarbejderstaben, hvor At tech bliver brugt I et eller andet omfang.
Speaker 1:Det gør det helt sikkert. Helt sikkert.
Speaker 2:Et eller andet køkkener.
Speaker 1:Hundred procent. Så har vi også nogle nogle bruger også noget tech I forhold til at prøve og kalkulere, hvor mange parks, altså mange gæster vi får næste uge sammenlignet med den samme uge sidste år, og hvordan tendenserne har været, og hvordan vejret alle mulige andre ting for at prøve ligesom at sammenligne det. Så kunne jeg jo sindssygt godt tænke mig, at I hjalp mig på et tidspunkt med at få lavet et sådan en eller anden form for Vision board, I stedet for at det skal sendes ud på alle mulige forskellige grupper, en chatgrupper, at der bare hang en eller anden gigantisk fladskærm om det nede I omklædningen eller inde på mit kontor, hvor alle går forbi hver dag, hvor den er live opdateret med vores ratings fra sidste uge, vores NPS-core, vores I dag er der stort selskab med alle de der KPI'er, som jeg gerne vil have, at medarbejderne er obs på, og som vi står og snakker om til briefinger og så videre, selvfølgelig. Men det der med, at går noget konkurrence I, for eksempel vores NPS-core, som vi går meget op I I øjeblikket, at der er endnu flere medarbejdere, der kan forstå den og tænke over den hver dag.
Speaker 1:Kunne jeg godt tænke mig at bruge endnu mere tech, eller om det var en app, der plængede hver gang, vi lå over 9.5 I skov, eller hvad fanden det nu kan være.
Speaker 2:Lige præcis. Men det er jo meget sjovt, I hvert
Speaker 1:fald for mig at sidde
Speaker 2:og lytte til, fordi igen er det jo dig der driver en forretning. Ja. Er jo en datadrevet forretning. Hundred procent. Mere end det er, nu kalder det et følelsesladet køkken, hvor at du nødvendigvis står og træffer beslutninger på, jo du laver mad som du synes I froderen forstår, men du kigger jo på dataen, hvordan så det ud I sidste år, omsætningstal, pakketaget kunne være på.
Speaker 2:Der er jo
Speaker 1:rigtig mange kokke, som laver mad med hjertet, Men måske lige så meget med hjernen. Så der er rigtig mange restauranter, som har en eller anden ret på, som de måske ikke tjener penge på. Alle retter på menukortet her er kalkuleret ned til mindste detalje. Og dataen vinder. Så hvis der er en eller ret, jeg synes bare er den fedeste I verden, man finder ud af, at den simpelthen tager for mange lønkroner og lave det.
Speaker 1:Det kan være det billige råvare, men den tager for mange lønkrone, så ryger den bare af. Eller hvis der er en eller anden nye hovedret, jeg tænker bare, det har alle bare lyst til, den ikke bliver solgt. Jamen så ryger den også bare Så der er ikke rigtig noget, der er tilfældigt et eller andet sted.
Speaker 2:Det tror jeg jo I virkeligheden er noget for dem der lytter med, men også kan bruge. I andre industrier, hvor det måske ofte er startet ud for en passion, altså jeg tænker jeg tøjbranchen og andre ting, designere måske laver noget tøj, hvor de tænker, det synes jeg er fedt. Men kigger du egentlig på, jamen er det det der sælger, sidder du og bruger tid på at designe frakker, men det I virkeligheden bukserne der sælger eller hvordan og hvorledes?
Speaker 1:Præcis. Og så vil det godt være, at man kan have en eller anden Der er jo nogle restauranter, specielt I Uk og I London, hvor jeg har været mange gange. Så er der nogle restauranter, der har en normal menu, men så har de en eller anden super dum kåbe med guld og alt muligt til 10000 kroner, som måske koster dem 12000 kroner at lave det, godt være. Men så vælger man, at det er for brandings.
Speaker 2:Ja, marketingsteren.
Speaker 1:Man har lavet frakken, der er sælel er helt sindssyg. Man ved godt, at ikke sælger en skid af det, så er det markedsføring. Det kan man godt, men så er det jo også en katalysator. Ja,
Speaker 2:forstår designbeslutning.
Speaker 1:AI, det står
Speaker 2:jeg dig lige om, for det er jo 20-femogtyve, alle brancher snakker AI. Hvor meget tænker I AI I jeres industri? Altså,
Speaker 1:vi isoleret set ser restaurationsbranchen, så er vi jo ret heldige, at det jo ikke en. Der kan jo godt være for lang tid til, at folk de. Jeg tror aldrig nogensinde, at restaurationsbranchen bliver overgivet fuldstændig til robotter og AI og alt muligt andet, fordi folk gerne vil have et nærværende service og se kongen stå I det åbne køkken, stå der og mad og så videre. Men vi bruger det AI helt sikkert til at forecaste en masse ting. Vi bruger det også til at analysere anmeldelser, smide de sidste hele månedens anmeldelser ind og spørge ChatGPT, hvad for nogle, hvad er gennemgående I de her forskellige anmeldelser.
Speaker 1:Så ved vi, hvad vi skal fokusere på. Så vi bruger AI til nogle ting, men men men mest nok bruger den data vi selv skaber hernede. Så sparer vi en masse tid med at lade I behandle dem. Vi bruger det nok. Betydeligt mere end alle andre I branchen, men betydeligt mindre end så mange andre brancher.
Speaker 1:Ja. Det tror jeg. Vi
Speaker 2:er så småt, når vi vejs ende. Vi har lige 3 ting jeg skal nå at vende af inden. Den første det er at jeg vil høre om du har en hypotese eller en teori eller andet hvor du tænker det her kommer til at ske inden for jeres branche de næste par år. Noget der måske enten kommer til at skelsæt nogen fra hvor de er I dag, fra andre, eller bare noget der kan revolutionere det, eller ja, whatever et med I be?
Speaker 1:Altså jeg tror, at det man har I hvert fald set I restaurationsbranchen, hvis man går ind på TripAdvisor nu, der kan du se, at der ligger I Storkøbenhavn, der ligger over 3000 restauranter. Så I min branche, der er det I hvert fald ikke længere nok at være sindssyg god til at lave mad eller give den bedste service I verden. Nej. Hvis du ikke kan hele pakken, så kan du ikke, hvis du ikke kan drive forretningen, og hvis du ikke kan markedsføre dig, som er nok det bedste tool jeg overhovedet har kunnet bruge, med at bygge et personligt brand op, og det er derfor vi kan sidde I de her store lokaler nu, og der kan trække en masse. Så hvis du ikke kan gøre din restaurant unik og få den til at blå op på sociale medier og sådan nogle ting der, så tror jeg ikke at man kan overleve I min branche.
Speaker 1:Ved at udenbart tro.
Speaker 2:Det bliver spændende at følge, du har ret. Jeg kan rigtig godt lide det jeg kalder actionable insides, det er fordi jeg synes jo selv det har været en super interessant dialog med dig, og når folk de lytter til det her, så gør de det I en hverdag hvor de I forvejen har travlt, og når de så ikke længere lytter til det her, så fortsætter livet som de ellers havde før. Er der sådan en, 2, måske 3 ting hvor du tænker, det vil du virkelig opfordre folk der har lyttet med her til at sige, det her vil jeg enten gøre anderledes I mit liv, eller det her vil jeg gøre hvis jeg selv ønsker at tage vejen til vækst eller den slags. Jeg lægger ind I min kalender,
Speaker 1:en reminder, hver aften inden jeg går I seng, at jeg skal lægge mig en halv time og evaluere på alle de ting jeg har gjort I løbet af en dag. Fordi før I tiden, der blev jeg nogle gange lost, fordi at jeg gik så meget ind I min egen osteklokke, at begyndte at tage dårlige beslutninger, eller ikke tage vel overvejede beslutninger. Så det der med, når jeg ligger hovedet på hovedpuden, og så lige ligger en halv time og så løber igennem, kunne jeg have sagt det på en anden måde for at få den her medarbejder til at performe på en anden måde, var det egentlig det rigtige valg at tage det her nye marketings bureau, var det gjorde jeg det rigtigt? Også qua at jeg har fundet ud af, at jeg ikke analyserer tingene godt nok. Men simpelthen finkæmper min egen indsats hver evig eneste dag.
Speaker 1:Det er både på hjemmefronten om, hvordan jeg har snakket til min kone eller min søn til hvordan jeg har ledt mine medarbejdere til, hvad jeg har svaret på og mails, hvad jeg ikke har, om jeg skal aflyse den der forretningsmidder I morgen, fordi jeg får presset på noget, men hele tiden sidder og evaluerer den dag, jeg lige har haft, og så sidder og planlægger den dag, jeg har I morgen. Har nok været det vigtigste tool for at turde være ekstremt selvkritisk og ikke bare synes at det kan det jeg gør og det godt og det er fedt. Men hvorfor er det det? Så virkelig finkæmpe min egen præstation hver dag. Det tror jeg er noget af det vigtigste, også for hele tiden at have sig selv med og aldrig bare ligesom gå ud det flow, og så lige pludselig står man et eller andet sted, når man måske ikke er helt glad for eller noget, men så man hele tiden husker sig på, at man er herre over alle beslutninger, man tager I livet et eller andet sted.
Speaker 1:Det tror jeg er en af de vigtigste råd jeg har. En super stærk
Speaker 2:refleksion. Til sidst, Jacob, har vi vores famøse Lightning round. Jeg kommer til at stille dig nogle spørgsmål nu, som du ikke har hørt før, I herfra, og du skal bare svare så hurtigt og så umiddelbart som muligt.
Speaker 1:Spændende. Er klar på den?
Speaker 2:Fedt. Så retter jeg mig også lige op, hvad er det bedste råd du nogensinde er blevet givet?
Speaker 1:At jeg ikke er den bedste til alting. En retter at der altid findes nogen der er dygtigere end jeg er til andre.
Speaker 2:Godt råd. Skriver du smileyes og siger tak til aen eller gør du ikke?
Speaker 1:Nej, det gider jeg
Speaker 2:ikke. Hvad er din mest brugte af det?
Speaker 1:Det er nok
Speaker 2:Det er lightning-round, Jacob? Plandage?
Speaker 1:Plandage. Okay. Fordi der kan jeg sidde og følge med I daglig omsætning, lønforbrug og vareprocent.
Speaker 2:Yes, tilbage til forretningen. Hvad er den bedste ting du har købt til under 2000 kroner?
Speaker 1:Det tror jeg er min nye Apple Watch. Ja. Ved at blive lidt tyk.
Speaker 2:Sådan. Hvad er din bedste vane?
Speaker 1:Det er at evaluere mig selv hver aften.
Speaker 2:Sådan. Og hvad er dit bedste råd til nogen der ønsker at gå ned ad den her vej til vækst, som du selv har været på og fortsat er på?
Speaker 1:At du altid selv er I førersædet og du aldrig kan skyde en anden af dig selv.
Speaker 2:Undership. Jakob, 1000 tak fordi du deltog I vejen til vækst af CHAdeim. Var en kæmpe stor fornøjelse. Og til alle der lytter med, tak for jeres tid, følg linket I beskrivelsen for at finde vores øvrige episoder, og læse om os, og egentlig bare forstå hvorfor den laver den her podcast. Fordreelsen.
Speaker 2:Fedt.
Speaker 1:Tak for det.
Speaker 2:Tak med det.