Subscribe
Share
Share
Embed
Lær at sælge med salgseksperterne Jens Løgstrup Poulsen og Leon Birdi. Her får du motivation, struktur og ny viden om salg, så du kan blive en bedre sælger. Podcasten henvender sig til dig, der er B2B sælger og dig der ikke er sælger, men som har til opgave at tiltrække kunder til virksomheden.
Vi hjælper dig der er ny B2B-sælger med at optimere dit salg. Vi hjælper dig der sælger komplekse løsninger og som måske ikke er komfortabel med at sælge. Her lærer du nemlig at gennemføre salg på en seriøs og ordentlig måde, så du ikke bliver opfattet som en smart sælgertype. Vi hjælper dig til at blive en sælgende trusted advisor.
På Salgsakademiet kan du nemlig bla. lære om:
At formulere en let forståelig og værdiskabede value proposition.
At nedbryde dit salgsmål til daglig handling.
At gennemføre effektiv mødebooking - både på telefon og via Linkedin.
At forberede møder, så du bliver opfattet som en professionel rådgiver.
At gennemføre salgsmøder med fokus på at skabe værdi for kunden.
At fokusere på udbytte - i stedet for pris.
At lukke salget uden at spilde tid på tilbud - når det er relevant.
At skrive sælgende tilbud, der ikke bare handler om pris og produkt.
At følge effektivt op og at lukke salget.
At gennemføre mersalg, krydssalg og dybdesalg.
At fastholde tilfredse kunder via effektive gensalgsmetoder.
At forhandle voksent og respektfuldt med de kunder, der udfordrer dig på priser og betingelser.
Få mere inspiration, fx artikler, video og mere om salg på vores hjemmeside http://salgsakademiet.dk
Har du hørt alle episoderne? Der kommer en episode hver måned og du kan hente endnu mere salgsinspiration på Leon Birdi's http://salgspodcast.dk
Speaker 1
Velkommen til endnu en episode af Salgskademiets podcast. Denne gang bliver det rigtig fedt, fordi det ikke blot lærerne og jeg, der er i studiet, vi er heldige at have fået Eskild Eppesen med os i dag. Velkommen Eskild. Tak for det. Man kan tænke, hvad er en roer ind i en salts podcast? Altså, hvad er I gang i? For mig giver det dybt mening. Jeg har kendt Eskild i et par år. Vi har rejst på færøerne sammen, og jeg tror, jeg har hørt dig holdt foredragene fire, fem, seks gange. Og hver gang, så siger jeg sådan bagefter, at vi laver jo næsten det samme. Vi arbejder i hvert fald med det mentale, og vi arbejder med overspringshandling, og vi arbejder med selvmotivation og sådan nogle ting og sager. Jeg synes personligt, at jeg har lært rigtig meget af dig, og taget noget af det, du har lært mig med videre. Så jeg synes, det var en gave, vi kunne give at lade dem, der er salgsinteresserede derude, lytte på, hvordan du arbejder med de her ting, og så kan de prøve at oversætte det til deres egen salgsverden. Så det er jeg glad for, at du vil hjælpe os med.
Speaker 2
Jamen det vil jeg i hvert fald. Og det man kan sige, jeg tror vi begge to arbejder med, det er jo i bund og grund at få de der ting til at ske, som vi synes burde ske, men ikke rigtig sker. Som vi alle sammen godt kender. Altså det her med, at vi sætter nogle mål, vi har nogle ambitioner, men i bund og grund, hvad skal der til for at lykkes med dem?
Speaker 1
Så du arbejder jo med at få ting eksekveret, ting gjort
Speaker 2
Ja, altså når jeg er ude på arbejdspladser eller virksomheder Så handler det om at hjælpe dem til at få omsat eksisterende mål og ambitioner Til helt konkrete dagligdagshandlinger for den enkelte Altså det er jo tanken om at der bliver sat rigtig mange mål Og der bliver lavet rigtig mange strategier og det bliver der brugt meget tid og energi og krudt og penge på, men der bliver måske brugt alt for lidt energi på at tænke i, hvad er det så vi skal gøre i dagligdagen, hvad er det vi skal gøre anderledes, hvad er det vi skal gøre mindre af, hvad er det vi skal træne, hvad er det vi skal optimere, hvis vi skal lykkes med de her mål. Der bliver talt lidt for meget i resultater, og lidt for meget i dagligdagshandlinger.
Speaker 1
Og tanken omkring at optimere og kigge på de dagligdagshandlinger, før man kigger på målet, det kommer jo så formodet fra din ro-karriere. Kan du ikke fortælle lidt om, hvordan bare i korte termer, hvordan arbejder du med det der, og hvorfor er det ligesom det, du har grevet fat i i din videre karriere her?
Speaker 2
Jamen præcis, altså jeg fandt jo ret hurtigt ud af det der med, at man altså ikke bliver hurtigere til at ro af at sætte et mål. Og det er jo også det, jeg siger til danske arbejdspladser og virksomheder i dag. I bliver altså ikke bedre at sætte et mål. I bliver bedre af at være skarpe til, hvad det er, I skal gøre anderledes i jeres hverdag, hvis I vil have et anderledes resultat. Altså så hele træningstanken kan man sige, at hvis man gerne vil blive bedre til at ro, hvis man gerne vil forbedre sine tider i romaskinen eller på løbebanen, så handler det jo ikke om at ændre målet. så handler det jo først og fremmest om at finde ud af, hvordan er det, jeg træner mest hensigtsmæssigt. Hvordan skal jeg træne? Hvor meget skal jeg træne? Skal jeg ændre på min kost? Skal jeg lave noget styrketræning, noget sprinttræning? Hvordan skal jeg regulere intensiteten? Altså det der med at gå ned i detaljer med, hvordan skal jeg agere i dagligdagen, hvis jeg gerne vil have det resultat, jeg ønsker mig.
Speaker 1
Og når du så kobler den tankegang omkring at kigge på træningen og hvad I gør i dagligdagen, før I kigger på at få et resultat, Hvordan har du så oversat det til virksomheder Hvad er det for nogle eksempler på ting Du så går ud og kigger på
Speaker 2
Jeg vil godt lige svare på Hvad det var jeg oplevede Da jeg begyndte at gå ud og tale med virksomheder Og det var jo det her med At de taler utrolig meget om resultater Og hvor de gerne vil hen Og deres ambitioner Men alt for lidt om vejen dertil Og det gav mig jo først og fremmest anledning til at udfordre dem på det, jeg kalder 95-5-reglen. Det var egentlig den første tanke, som jeg ligesom ville prøve at tage med fra den verden, som jeg har levet i og haft succes med, og sige, hvad er egentlig det grundlæggende at tage med? 95-5-tanken relaterer sig til 5% fokus på selve målet og resultatet. Hvor er det, du skal hen? Hvad er det, vi skal opnå? Men 95% fokus på, hvad er det så, vi skal gøre anderledes? Hvad er det så, vi skal forbedre? Hvad er træningsprogrammet, om man så må sige? Hvad er den daglige plan for at lykkes? Og det er nyt for mange virksomheder, og det er ekstremt få, vil jeg sige, som har et 95-5 fokus i praksis. Altså, der er flere, der har det den anden vej rundt. Altså, 95% fokus på målet, og mange ledere har også fokus på målet. Altså de punker Ikke simpelthen Vi sælger for resultatet Nå er vi der, er vi tæt på Du mangler Så og så mange Dit og dat Og det er jo ligesom deres måde at lede på og motivere på I stedet for at gå ind og hjælpe med At finde ud af, hvad er det der er udfordring Hvad er det for nogle ting Du skal gøre anderledes Hvad er det for en approach Altså kort og godt Og det, jeg penge for resultatet, ville jo svare til, at vi havde en træner, der sagde, kom så drenge, vi skal lige roende og hurtigere. Kom hurtigere endnu. Og på et eller andet tidspunkt, så kan vi ikke presse os selv mere. Han skal jo, en dygtig træner, han skal jo udfordre os på, hvad det er, vi skal justere ved vores teknik. Hvor er det, vi skal lige slappe af i skuldrene. Hvad er det, hvordan vi lige skal justere vores håndstilling. Han skal hjælpe os til at kigge efter, om vores kost er optimalt, om vores dagligdag. Han skal hjælpe os til at få mere ud af vores kræfter, tanken. Mere end kun for os til at bruge flere kræfter, fordi dem bruger vi jo allerede for over en.
Speaker 1
Jeg sidder jo tilbage i nogle af de salgsmøder, jeg er jo i salgsmøder hver eneste uge, og tænker, at der er rigtig mange salgsefer. Jeg sidder med, som siger til Sælhan, du er nået så langt, du har de og de sager for over en, hvordan har du tænkt dig at løse det? Så i stedet for at hjælpe med at løse dem, så spørger han selv, hvordan de har tænkt mig at løse dem. Og de træner ikke ret tit. din oplevelse er med sådan noget der alene.
Speaker 3
Jamen, den er jo meget den samme. Jeg får lyst til at stille dig et spørgsmål, Eskild, fordi jeg oplever fuldstændig det samme, som du også siger, jeg sidder hos en gruppe sælger, der måske ikke har til formål at sælge for 100 millioner om året, det er jo trods alt mange penge, og så sidder der den der besalschef og siger, du ligger 10% under, du ligger 20% under, kan du ikke gøre det bedre? Og så, vi oplever det samme, tror jeg. Hvad er så årsagen til, at det ofte lykkes i sportsverden, at få hjulpet dig med din kost og din søvn, og få ro på hjemmefronten, hvis det nu var det, der skulle til på sin sportsmand. Men at man i en salgsverden meget ofte ikke kan finde ud af det. Hvad tænker du, som en, der kigger udefra ind, hvorfor er det sådan? Fordi det er jo ikke mere raketvidenskab at blive en god sælger, end at blive en god sportsmand.
Speaker 2
Nej, rent mentalt er det jo et eller andet sted samme disciplin. Men jeg tror, i sportsverdenen, der bliver du jo mere, der er du tættere på atleten, forstået på den måde, at du ser ham jo. Ham eller hun gidser, og være presset helt ud. Altså tanken om, at du kan ikke bare sige, jamen du skal lige give dig lidt mere. Du skal lige klemme ballerne lidt mere sammen.
Speaker 1
Man kan se, at de kan ikke mere.
Speaker 2
Præcis! Så du skal ud og finde farten, som jeg kalder det, andre steder. Du skal finde resultaterne andre steder, end at bare presse på for mere fart. Så det er noget med at justere på teknik og tilgang, restitution, søvn. Det der med, at lede efter fart i alle mulige steder. Kig helt op i helikopterblikket og tænk, hvad kan vi justere på, som vil give et bedre resultat med de kræfter, du har?
Speaker 3
Men det giver god mening. Jeg tænker bare på, hvad tror du er årsagen til, at en gennemsnitlig salgschef ikke gør det på samme måde? Fordi det er jo det samme. Det er jo noget med at sige det selv, at du skal være bedre til din åbningsteknik, du skal være til spørgeteknik, du skal være mere koncentreret, du skal lægge en anden plan. Lad os kigge på din ugeplan. Hvorfor tror du ikke, de gør det?
Speaker 2
Altså, mit gæt vil være to scenarier. Og det ene, det er, som jeg siger, at de tror ikke på, at sælgeren giver sig. De har ikke set ham syre til.
Speaker 3
Altså, de tænker, at det nemmeste nu, det bare bliver mere tempo, fordi det der du slet ikke endnu, så det er det billige salgscheftrik. Arbejde hurtigt.
Speaker 2
Ja, præcis. Og han har måske, nu siger jeg hele tiden han, men han eller hun, har måske oplevet, at det virker. Det her med, at nu må du lige klemme banderne lidt sammen. Nu må du lige give dig lidt mere. Så vedkommende måske oplevede, at det rent faktisk virker. I en periode. Men det virker jo kun, indtil man ligesom har mødt den der grænse for, hvad man kan presse sig selv til. Og det her med, at presse sig og give sig. Ja, det er vigtigt. men det er jo kun en lille del af det at performe og lave resultater. Så der findes jo så meget fart andre steder, som jeg tror rigtig mange ledere, sælgere selv, måske ikke er opmærksomme på.
Speaker 3
Og det er lige præcis det, jeg tænker, jeg tror du er helt ret. Det har virket at piske dem fredag eftermiddag, så næste morgen, eller mandag morgen, så kommer det lidt mere energi. Men du skal jo tune motoren, samtidig med at du trykker speederen i bunden. Og tune motoren er vel også sværere. Det tror jeg, at mange dem, vi møder i Jens, det, hvad du oplever, så måske, altså nu taler vi om vores kunder også her, men der er mange salgsleder, som synes, det er svært at påpege, hvordan får jeg Eskild og Jens og Læren til at performe bedre? Jeg kan altid blive om at løbe hurtigere. Nogle gange tror jeg også bare, at det er, har man værktøjen som salgschef til at dissekerer salget og skrue på det? Det kan jeg godt være tvivl om i gang med dem.
Speaker 1
Ja, så hører jeg da også en anden ting, og det var måske også det, du var på vej nede i, Eskild, men hvis teamet forstår bedre, hvad er det egentlig, den anden har gang i, hvad man laver, og lidt mere forståelse, så vil det også være nemmere at få øje på, jamen du gør jo faktisk rigtig meget, du har jo egentlig super travlt, og derfor må den næste logiske tanke så blive, jamen hvis vi ikke når vores resultater med det, skal vi så til at justere på noget, fordi jeg kan jo se, at du laver rigtig meget. Men jeg møder jo ind i mange møder, hvor det, hvis det kun er resultaterne, der er på tavlen, ikke kan ses, hvor meget den enkelte egentlig har gjort af indsats for at nå det, og derfor så kan det være en nærlængende tanke, at han har jo ikke lavet indsatser nok. Men hvis han eller hun faktisk har lavet super mange indsatser, så skal vi jo til at kigge på, at det er dem, der skal ændres på.
Speaker 2
Jamen, og det er lige præcis det, det jeg mener, at en leder skal, eller en sparringspartner, det er jo først og fremmest at kigge ind i, jamen de indsatser, der bliver gjort. Er det de rigtige? Hvis vi skal tage det over i sportsanalogien, er det det rigtige, du træner for at få det resultat? Fordi ja, i sportsverdenen, der har vi også oplevet, at den første tanke, det er jo, hvis ikke du får resultatet, så er det, fordi du ikke træner hårdt nok. Det kunne også godt være, at man havde en virkelig dårlig teknik, eller andet modstand, hvis vi skal kalde det, som bare gør, at man faktisk nokler helt vildt meget i dagligdagen, men ikke rigtig får resultaterne. Ja, altså 95-5 er jo 95% fokus på, er det de rigtige indsatser? Og så 5% selvfølgelig, nu skal vi lige kæmpe for resultatet, og vi skal have målet, og kom nu, vi er der næsten. Det er måske en meget god regel, den her 95-5, til hvordan en leder skal agere i sin kommunikation. Og de 95 er jo netop at være nysgerrige på, Hvad er det for nogle indsatser, der bliver gjort? Og for sammen finde ud af, hvad er det, der rent faktisk går rigtig godt? Hvad er det for nogle indsatser, der faktisk giver nogle rigtig gode resultater? Men også at få kigget lidt ind i, hvad er det, I egentlig går og bruger en masse tid og energi på, som ikke rigtig giver nogle resultater? Og det kan faktisk godt være, at man ikke selv kan overskue det, altså har overblik over det. Man går og gør nogle ting, fordi det plejer man at gøre, det har man altid gjort, og det har man vendet sig til. Og man er måske bange for at lade være, fordi man tænker, at det har jeg gjort altid, så det skal jeg helst blive ved med at gøre. Men det der med at få ryddet ud i ting, og teste nogle ting af, og sige, hvis jeg nu lader være med, at jeg ved ikke, hvad folk har af ritualer, inden de skal sælge, men der kunne godt have snedet sig nogle foretvis besværlige ting ind. Hvor en af de ting, vi jo gjorde på Guldfjeren, var ret tidligt, der sagde, at vi har ikke nogen ritualer. Alt, hvad vi gør, det skal kunne forsvares rent fysisk med, at det giver fart. Første gang, jeg var til VM, der skulle man selv gå ned med sin åre. Det er bare sådan en ting. Man skulle selv gå ned med sin åre, man skulle selv ligesom lige gøre den ren. Og det er jo sådan, Nå, vi var jo otte mand på den der otte, og så står man der fem minutter inden man skal på vandet, jeg skal altså på toilet. Det oplagt ville være at sige, kan du ikke lige tage min overmand og lige gøre den ren? Men nu er det jo et ret træls ritual, der hedder, at man skulle tage sin egen overmand. Så bliver man nødt til at vælge, skal man så gøre det ene eller andet, eller komme for sent på vandet osv. Det er jo bare for at illustrere historien med, at nogle gange så gør vi ting, som rent faktisk, man tror er godt for os, men som faktisk koster fart. Så det der med at hjælpe sig, atlet, træner, men sælger, leder, og finde ud af, hvad er det, vi skal justere i vores hverdag, vores daglige tilgangeprocedurer, som måske kan gøre, at man performer bedre.
Speaker 1
Så hvilken mindset kræver det, at den er udførende? Fordi man kunne måske ikke engang med dem godt havne det mindset, der hedder, at mine træner er dårlige. Altså, vi kommer aldrig til at vende med den træner alligevel. Så det kræver vel også et eller andet mindset fra den udøvende omkring at være villig til at blive justeret på, eller at selv at kigge efter nye muligheder og nye procedurer. Hvad tænker du? Jeg tror også, mange føler måske, at de er lidt alene, og de føler måske ikke den nærmeste chef, de har, forstår det, de laver specielt godt. Han sidder måske i Stockholm og kender ikke det danske marked, eller hvad det nu kan være. Hvilket mindset kræver det for den udførende at være i det her optimeringstankegang?
Speaker 2
Ja, altså det kræver jo først og fremmest den der, altså jeg kalder det jo vindermentalitet, og nu skal man lige forstå vindermentalitet fra min definition og vindermentalitet er jo for mig ønsket om at blive bedre altså nysgerrigheden på hvad er det jeg gør godt, hvad er det jeg gør skidt hvad er det jeg skal vide noget om hvad er det jeg skal lære for at jeg kan finde det næste niveau hvad er det jeg skal justere og gøre anderledes det er vindermentalitet for mig det er ikke at tænke jeg er pisgod, jeg har styr på det hele hvad jeg tror der er mange der godt kan gå rundt med det her mindset og hvis man har et mindset der hedder, jamen jeg er pisgod, jeg skal nok nå det der, jeg skal nok nå målene, jeg er pissej, jamen så har du også nærmest programmeret din hjerne til at lukke ned, hver gang der er nogen, der kommer med forslag til forbedringer. Fordi, altså man er der jo, tanken. Så ja, det det først og fremmest kræver af den udøvende, det er jo, at man tror på, at der er en mulighed for at gøre det bedre, der hvor man er allerede. Det er det første. Og så nummer to, hvor man spørger om hjælp.
Speaker 3
Og inden du kom med nummer to, det er meget fint. Jeg fik bare lige sådan en sælger, et billede af en sælger, jeg kender. På nethænden, da du sagde det der med, at jeg er sej, jeg er pisse-sej, det skal nok komme. Og dem er der mange af. Nu har jeg jo lige en her hos en kunde, jeg er hos lige for tiden. Hvordan fanden får vi ham? overbevist, nu er det så en ham i det her selvfælde, for hvordan får vi den der sælger overbevist om, at dit mindset er forkert, du skal ikke tænke, jeg er sej, du skal tænke, jeg kan blive mega sej, men jeg er nødt til at flappe ørene ud. Har du nogen bud på det? Fordi det kunne være interessant. Og nu tænker jeg ikke nødvendigvis på, at du skal lære Jens og mig, det er der salgschef, men hvis du tager dig direkte til sælgeren, hvad fanden gør man?
Speaker 2
Jeg har jo sådan en hel, hvad vil jeg lige vil sige, historie, som jeg bygger op, som inspirerer til det. Men jeg kan da godt afsløre pointen i det, altså, jeg bruger jo os selv. Altså, det der jo sker, det er jo tilbage i 1994, hvor den første guldfire blev sat. Altså, ikke at vi hedder guldfiren fra starten, men skal man lige have nogle resultater for det navn. Men da vi blev sat sammen, og da vi var ude til den første World Cup-løb, der satte vi jo verdens rekord. Et bedste i hele verden, i vores disciplin. Så kan man jo godt få en tanke, der hedder, hold da op. Vi er bare pisse gode. Men det kortere og det lange er jo, at når vi kigger tilbage på historien fem år eller senere, så kan vi også bare se, at det går stærkere og stærkere. Så den fart, vi havde sat verdensrekorden med tilbage i 1994, den havde vi nok ikke engang blevet udtaget til OL med i 2012, på grund af den udvikling, der har været. Og nu kommer vi fra en meget konservativ sportsgren, altså det er ikke noget med, at båden er bare blevet lettere og lettere, faktisk lige når båden er ikke blevet lettere, fordi der er en regel, der hedder, at de skal veje 50 kilo. Der har været nogle små optimeringer, hundredvis af små steder. sådan er det også på alle arbejdspladser, vil jeg nærmest påstå. Alle arbejdspladser, det er min påstand, er afhængige af at levere noget i fremtiden, som er bedre end det, de leverer i dag. 100 procent. Og de skal måske ikke kun levere noget, der er bedre. De skal måske også levere det med en bedre kundeservice, med færre fejl, og måske endda til en lavere pris. Ja, for færre midler. Og det kræver selvfølgelig også, at den enkelte er med på rejsen.
Speaker 3
Men så spørger jeg lige igen, for jeg stiller bare spørgsmålet til, at jeg selv forstår det, så forstår alle det nemlig. Nu har jeg stået på skamlen der med min OL-guldmedalje, overført til sælger. Jeg har været nummer 1 i 10 år. Nu er jeg på 11. år blevet nummer 2, og nu er jeg snart på vej til at blive nummer 3. Og jeg synes stadigvæk, at jeg er skide sej. Men det er jeg jo ikke. Jeg kan bare se på resultaterne, men jeg er faktor fornægter. Hvad skal jeg stå op og tænke hver morgen? Hvilken væg skal jeg banke hovedet ind i? for at jeg på et eller andet tidspunkt, år 13-14, begyndte at tænke, hey, jeg var sej, det er jeg ikke mere, men jeg kan blive det igen, så nu kigger jeg på de 55%, nu begynder jeg at træne. Kan du på 10 sekunder, eller et minut komme, nogle greb, man skal rock ved, for det er jo enormt svært, det er jo mindset og overvisning.
Speaker 2
Ja, jeg har sådan et udtryk, jeg kalder aktiv optimisme, og det handler jo om, at man kigger, grundlæggende kigger efter, hvor skal jeg skabe optimismen i mig selv for at finde nye resultater. Og den handler jo om, at man grundlæggende står op og tænker, ja, hvad er det, jeg er god til? Hvad er det, jeg gør rigtig godt? Men også tænke i, hvad er det, jeg kan gøre for at blive bedre? Hvad er det, jeg kan gøre for at finde det næste niveau? Og der er to elementer i det, først og fremmest. Det er, at man går tilbage, og så kigger på, hvad har jeg erfaret, hvad har jeg lært, hvad er der kommet af ny viden, hvad har jeg i viden i dag, som jeg faktisk med fordel kunne justere lidt i min adfærd osv. Altså er der noget nyt teknologi osv. Er der noget salgsteknik, som jeg er blevet gjort opmærksom på? Er der noget psykologi, som jeg er blevet opmærksom på? Er der noget produktviden, jeg bliver nødt til at blive endnu skarper på? Altså hvad er det jeg skal træne Det er sådan den ene ting Og sådan en anden ting Det er jo at kigge de dygtigste over skulderen Og være nysgerrig på Hvad er det de gør Som jeg kan lade mig inspirere af Og det der sker Hos mange af De personer der tænker Jeg er god Og jeg er pisgod, jeg er en vinder Med den definition man nu har En vinder Det er at når der er nogen der præsterer bedre så begynder der at dukke nogle tanker op omkring jamen, han har også bare været heldig i en periode eller jamen, det er også bare fordi han har fået et område som er lettere
Speaker 3
men de jyske kunder, de er meget nemmere at tale med
Speaker 2
end i Københavnskæftigheden ja, du ved alt sådan noget og hvis det er i Jylland, så er det også nemmere i København altså det der med, at man finder forklaringer på hvorfor at de har vundet som egentlig ikke er fordi de er bedre de har bare lige fået nogle andre andre forhold. Så der er det jo vigtigt, at man ligesom går ind og kigger på, hvad er det, de har gjort? Hvad er deres handlinger? Hvad er det, jeg kan lade mig inspirere af, som vil flytte mig selv fra det niveau, jeg har nu og til det næste? Tak.
Speaker 3
Jeg hørte også selv sige, at hvis ikke man så er åben over for det, så praller det jo bare af, ikke? Så det kræver også noget åbenhed og noget selverkendelse. Yes. Jens, han sælger mere end mig. Det er pisseirriterende, fordi vi har samme distrikt. Ja, det må sgu være... jeg må kunne kopiere et eller andet hos ham. Det er jo en svær selverkendelse, kunne jeg forestille mig hos mange.
Speaker 2
Det er voldsomt svært, ja. Men altså, det er grundlæggende mindsetet, at man reserverer hele tiden lige lidt tankekraft til at evaluere. Hvad går skidt? Hvad var det, jeg ikke helt lykkedes med? Hvad tager jeg lige med mig, som jeg skal justere og gøre en lille smule anderledes? Det er den ene ting. Og så den anden ting er jo også det der med, at Jeg tror som sælger, at man tør teste ting af. Altså tankene om, at man kan risikere at miste lidt på den korte bane, men end op med at vende rigtig meget på den lange bane, fordi man har prøvet, hvad der virker og hvad der ikke virker. Og for nogen tænker, at det kan være rigtig, rigtig svært, fordi man bliver måske hele tiden punket for at lave resultater lige nu og her, som man tør næsten ikke satse på at prøve nogle ting af, fordi man møder hele tiden op med sit A-game, som vi kalder det. Man prøver hele tiden at gøre det bedste, man nu har lært indtil videre, og kommer ikke lige omkring de der nye teknikker eller nye måder at gøre det på. Eller lad være med at gøre de der dumme resultater, som egentlig ikke gør nogen forskel, men som man tror gør en forskel.
Speaker 1
Jeg har lige kommet ud af et møde med en, som vi skal have solgt nogle flere varer, vi er lidt bagud, og vi har en bred diskussion om, hvor vi skal sætte ind, hvad skal vi gøre, og det er hele verden, der er et potentielt verdensmarked, og så får vi kigget på nogle analyser, at det ægyptiske marked er, at alle steder er et ret stort potentiale marked. Og mavereaktionen for den sælger, der har ansvar fra Ægypten, er at sige, vi sælger det, vi sælger i Ægypten, og vi har en rigtig god mellemhandler dernede. Hvis vi begynder at bruge andre, så vil de ikke bruge os, så mister vi vores mennemhandlere, og de giver os nogle rigtig gode priser. Så det vi har nu, det er vi simpelthen nødt til at holde fast i, for at holde priserne og for at sælge noget til dem. Og hvor jeg så siger, kunne vi ikke bare prøve at kigge ind i det der marked, fordi det ser ud som om, vi har under en procent af det. Det kan godt være, vi har under en procent til en høj pris, men der ligger 99 procent. Så skulle vi måske være lidt frække og gå ind der med risiko for at tabe noget. Men det er en meget ubehagelig tanke. Det er en meget ubehagelig tanke. Hvis man tænker, at vi har faktisk ret godt styr på det marked, med den mellemhandler, vi har lige nu, og vi får nogle gode priser. Og det er jo alt sammen sandt. Men der er jo bare 99 procent af markedet, vi slet ikke har fat i endnu. Og vi har travlt med at finde markedsanddele rundt omkring. Så det er interessant.
Speaker 2
Hvis jeg lige må kommentere det, så har vi jo den her psykologiske mekanisme, der hedder loss aversion. Altså det her med, at vi er meget mere motiveret for ikke at tabe, mere end vi er motiveret for at vinde. Altså eksempelvis økonomiske teorier, så handler du meget stærkere på frygten for at tabe, end på gevinsten ved at vinde. Og det er jo lidt det, jeg hører også, der sker lidt i dine situationer. Frygten for at tabe 1% er helt katastrofalt i forhold til gevinsten ved at vinde 99. Eller i hvert fald mere end 1.
Speaker 1
Der er et ord, som har siddet i mig siden vi mødtes første gang, som du har fortalt om nogle gange, og som jeg synes relaterer meget interessant, og det er det, der hedder optimistisk bier. Så jeg tænker, det er lige det sidste, jeg vil snakke om, hvad den enkelte kan risikere at gøre, og dem her, der synes, at de er skide gode. Kan du ikke prøve at forklare, hvad er optimistisk bias for os, der ikke vidste det i forhånden?
Speaker 2
Optimistisk bias, det er tanken om, at... Eller hvad skal man sige? Vi har typisk nogle tanker omkring os selv, som gør, at når vi skal vurdere os selv, så vil vi typisk vurdere os selv som overgennemsnittet på, hvor humoristiske vi er, hvor intelligente vi er, hvor meget vi giver til velgørenhed. Hvor meget vi laver på en arbejdsplads Hvor gode vi er til at køre biler Hvor meget vi laver i hjemmet Overvurderer vi også typisk Så der er sådan en Altså Vi har sådan en bias Imod os selv på en lang række områder Og hvad betyder det i salget Jamen Det kan jo mundt sig ud I sådan noget med At hvis der er nogen der sælger bedre end en Eller performer bedre Så er det jo ikke fordi de er bedre bare fordi netop det her med, at de har været heldige, mere heldige, eller nogle andre forhold. Det kan også munter ud i, at man synes, det man selv gør, er vigtigere. Eksempelvis sådan noget med, at ens tænker jeg som sælger, så kan det være sådan noget med, at mine kunder er jo lidt vigtigere end de andres kunder. Det salg, som jeg har gang i her, er lidt vigtigere. De opgaver, jeg har på mit bord, er vigtigere end de andres. Det, det egentlig handler om, nu taler jeg jo normalt meget om samarbejde. Og det her med at skulle udnytte hinandens optimale kræfter. Og der er det jo enormt vigtigt, at man er opmærksom på optimistisk bias i forhold til at hjælpe hinanden og prioritere opgaver osv. I forhold til salg Jamen Det handler måske I bund og grund om at være lidt ydmyg Også Og Ikke sælge skinnet Før bjørnen er skudt Og så videre At man går meget På den her 95 At man ikke er For optimistisk Før noget er hjemme Altså man skal tro på det Og det er et godt udgangspunkt. Men vi kalder det jo også, hold nu fokus på opgaven, til vi er helt i mål. Og det er vel egentlig det, det handler om. Det er, at når man har et eller andet salgsmål, eller et eller andet, så tror jeg, for at være sælger, så skal du bare have rigtig meget optimistisk bier. Ellers overlever du ikke. Troen på, at det kan lykkes. Det er vigtigt, men det er kun en lille bitte del,
Speaker 1
at det kan lykkes. Og årsagen til, at jeg spørger dig, er jo, jeg oplever, at måske især med unge mænd, der er et salg, at det kommer lidt over, så de siger, prøv at høre, der er styr på det, gå væk, eller ved du hvad, jeg kan sagtens det her, lad være blandt mig, eller tror du ikke, at vi gør det rigtigt, eller hvorfor stiller du alle de spørgsmål? Altså at folk, de går i selvforsvar, og deres vilje til at lytte, og lære, og observere andre, er relativt lavt, fordi de netop har den der, Og jeg kan sagtens forstå det der med, når man skal ud foran en kunde, eller man skal tage og ringe til nogen, så skal man jo ligesom bygge en tro op på, og det kan fandme lade sig gøre det her. Men hvis den bliver så kraftig, den der, sådan som man ikke er i stand til at lytte og lære af andre, så er det, jeg oplever, at det bliver et problem i vores verden.
Speaker 2
Jo, eller man er så overbevist om, at man nok skal nå målet. At man måske ikke engang får at lave de der opkald. Fordi man siger, jamen det skal nok lykkes. de ringer nok til mig på et eller andet spørgsmål. Det er sådan lidt overdrevet karikeret, men man får måske ikke lavet helt de opkald, man skal, og får ikke lavet de indsatser, man skal, fordi man tror så meget på, at det nok skal lykkes. Og det er jo også en stor fare i optimistisk bias, eller troen på sig selv er så stor, at man ikke får kæmpet nok for det i dagligdagen. Så lidt ydmyghed og lidt tvivl på, at man nu kan nå målet, er faktisk i virkeligheden det, der skal til for, at man når målet.
Speaker 3
Man skulle tro, at man skulle tro, at du var kravlet ind i vores begge tos hjerner, fordi vi sidder begge to og laver high-five, så kæft var det godt, mand. Det er jo lige spot on i forhold til sælgere. Spørgsmål. Hvordan skal jeg faktisk formulere det? Du snakker meget om det her med 95. 5. Ikke for meget fokus på målet, fordi det, at have fokus på målet, forklarer jo heller, hvordan du skal komme derhen. Det er vel også en af pointene, der ligger. Okay, du ved, du skal derhen, men hvis du ikke ved, hvilken vej, du skal tage, så er der jo lige meget, hvor du skal hen, før du har kortet. Jeg oplever, at når man sidder med de enkelte sælger, det ved jeg ikke, hvad du oplever, Jens, men det der med, at man sidder med en enkelte sælger, nu siger vi, det er dig, Eskild, nu skal du lære, nu skal du fandme lære at booke nogle møder med nogle kunder, fordi du skal ud og sælge dine foredrag, fordi de sælger måske sig selv noget, men du vil gerne lige have nogle flere. Så det der med at sige til dig, at du skal lave 10 foredrag kunne være sjovt, men det svarer jo ikke på, hvordan du skal komme derhenne. Så oplever jeg meget, når man så får lov at sidde med den enkelte sælger, og det er jeg helt enig med dig i forhold til, hvad du sagde før, det får man ikke altid lov til, fordi som du også sagde, Jens, det er ikke altid, de vil lytte. Altså, unge mandlige sælger vil lytte ikke. Ældre mandlige salgstræner, de lytter meget. Det var løgn. Men jeg oplever, at der er en kæmpe motivation, når man sidder med den enkelte og siger, godt, nu skal jeg høre her, jeg har gennemskudt af kammerat. så kommer du ikke videre. Jeg har luret dig, hvor koden knækker, eller hvor kæden hopper af. Jeg oplever, at når man først har tillid med folk, så tænker de, det var helt forløs, når der kommer en ud fra og har gennemskudt mig, og som ikke hænger mig ud foran de andre, som ikke engang siger det til min chef måske, men så bare hjælper mig til at blive bedre, indtil jeg selv kan. Jeg tænker bare, er der nogle relationer til sportsverdenen, hvor du kan underbygge det der med, ja, når man lige bruger tre uger på at holde rigtigt den der skide per grej, og det så endelig lykkes, så er det sådan en sejr i sig selv, og så er delmålet altså motiverende i sig selv, det der med, at det er næsten selvforklarende, at hvis jeg nu finder syv andre ting, jeg gør, så er det nok mit resultatsmål. Altså, har du nogle eksempler på, at ja, det lykkes faktisk at motivere bare ved at kigge på de små ting og få dem til at ske?
Speaker 2
Ja, altså, jeg har i den grad erfaring med, at det at justere på nogle små ting, og så kan det pludselig flytte et resultat og nu har jeg jo sidenhen dyrket masser af andre sportsgrene mountainbike, triathlon og så videre, og der er både masser af udstyr og teknik og reducerer vindmodstand som pludselig kan give en masse fart med de samme kræfter
Speaker 3
men det er et spørgsmål til, jeg oplever også at det kan give motivation for sportsudøveren hey mand, jeg fandt lige en halv kilometer i time mere her jamen altså
Speaker 2
jeg tror på, at den største motivationsfaktor bare noget, jeg tror på, men det er faktisk også vist videnskabeligt, at den største motivationsfaktor, vi typisk oplever, det er, at det er fremgang. Altså når vi oplever, at en indsats giver fremgang, så bliver vi enormt motiveret. Og det er jeg så glad
Speaker 3
for, du siger, fordi jeg har lige siddet med en sælger, som har været meget demotiveret, og hver gang, at der bare kommer en lille smule fremgang, jeg får lidt længere samtaler, fordi jeg begynder at stille de rigtige spørgsmål. Det giver ikke flere møder, det giver ikke flere ordre, men bare samtalen bliver længere lidt dybere. Så har han lært, og nu så får han hænderne i vejret. Så kæft, man, det er blevet godt, det her. Og jeg er så glad, for du siger det, fordi jeg tænker bare, det er der simpelthen så mange salgsledere derude, som jeg ikke tror har det rette fokus på. Det her med, at det kan godt være, at det ikke giver kroner og ører lige nu, men summen af alting giver jo nok noget i den sidste ende.
Speaker 2
Lige nej til. Det der med, at lige så vel som det kan også godt men det vi kan opleve, at vores tider lige bliver lidt bedre vi lige leverer lidt flere vat vi lige får lidt mere fart at hvis vi bliver ved med at lige finde det ekstra fart så vinder vi altså til sidst eller så får vi altså et salg til sidst så det der med at tænke i forbedringer tror jeg rigtig meget på
Speaker 1
fejrede de der små forbedringer, altså når I kunne se at der var et skete lille fremskidt på en eller anden front
Speaker 2
ja altså det gjorde vi jo med begejstring, kan man sige. Altså det her med, yes, og fedt, og personlig rekord, det var, altså med at dele den der begejstring for fremdriften, eller fremgangen, eller den personlige rekord, det tror jeg rigtig meget på, at man kan få et kig af det, også selvom det er bare til træning.
Speaker 1
Altså det samme salgsmøde, jeg lige har siddet i, hvor jeg sagde om det med Øgypten før, der har vi en meget lang plan af ting, vi gerne vil have lavet sandsmæssigt aktiviteter, og vi er nået bagud på tallene, altså bagefter målet. Og en af de ting, jeg prøver at få indført, det er hver gang, at vi får lavet en orange eller rød aktivitet, som vi ikke har kommet en gang med, grøn, fordi nu er vi faktisk gået noget ved det, og nu er vi nærmere ved at forstå et marked, eller vi er begyndt at få lavet lidt flere tilbud, eller vi har lidt flere møder, eller et eller andet, så skal vi prøve at få noget energi ind i rummet og sige, fedt, så lykkes det. Og det er rigtig, rigtig svært i en gruppe, der er bagud, at få dem til I må jo også en gang imellem have følt, at nu er vi røget ned på verdensranglisten, og nu er der sket noget. Hvordan får man energien ind i rummet igen, eller ud i båden, i det tilfælde, hvis man oplever, at man hænger bagefter det, man gerne vil skulle?
Speaker 2
Jeg var lidt inde på det tidligere. Jeg tror jo, at aktiv optimisme, som jeg kaldte det, Altså det der med, at man går ind og lige sætter sig ned, og så prøver at lede efter fart sammen. Altså når jeg siger lede efter fart, så er det, hvad er det, vi kan justere og gøre anderledes, som vil give os et bedre resultat end det, vi har nu. Og det selv skaber jo en gejstrende optimisme. Det der med, at man allerede begynder at visualisere, vi kan jo godt se, jamen hvis vi begynder at gå ud og stille de spørgsmål, det kan jeg faktisk godt se vil give et resultat. Hvis jeg i stedet for at lige tage høretelefoner på, når jeg skal lave mine opgaver, så kan jeg godt forestille mig, at jeg bliver mere koncentreret og kan lave mine rapporter hurtigere. Man kan sige, at det der med, at man lige får kigget de der forskellige tiltag igennem, som vil gøre en mere effektiv, det vil jo skabe en optimisme i sig selv. apropos det med, så kan jeg jo godt lave resultater. Så jeg tror på, at det gælder om at tænke lidt i de baner. Jeg kan huske, at vi havde lige en helt kort historie, vi havde sådan en situation, hvor vi jo så gik ind og sagde, så må vi lige kigge lidt mere på vores træningsdata og pulsdata, og vi skal altså også lige, altså vi skal være der til tiden. Det der med lige at komme fem minutter for sent, og så videre, det er slut nu. Altså, du vil lige fortælle de der ting igennem. Så er der også en af mine holdkammerater, han siger sådan, vi skal også have lidt rødvin. Så jeg tænker, rødvin, hvad fanden er der i rødvin, der kan få dig til at råd stærkere? Hvor pointen er, at en gang imellem, så handler det også om lige at forsænke skuldrene, og lige, så nu skal vi også lige hygge os lidt, og huske at spørge hinanden lidt om, hvordan det går derhjemme, og lige pleje vores relationer osv. Så der er flere elementer at skrue på.
Speaker 1
Jeg har et muligvis lidt større, det sidste jeg er nysgerrig på, hvad du tænker om, fordi det er nemlig, jeg får en reaktion hver gang jeg taler med en større gruppe af folk, der har et salgsansvar i en eller anden grad, hvor jeg kan få dem til at smile skævt eller lade dem grine af sig selv. Det er, jeg siger, jeg ved ikke hvor mange af jer, der laver overspringshandlinger i forbindelse med, at I skal sælge noget. Og så er det en af de bedste reaktioner, jeg næsten kan få fra salen, fordi alle lærerne sådan, og der er jo nogen, der siger, jeg kan ikke arbejde derhjemme, jeg vasker bare tøj i stedet for, og laver alt muligt andet. Og jeg oplever, en af de ting, der er meget vigtige at kunne med salg, det er, at man skal kunne finde en eller anden form for selvdisciplin. Man skal nok også kunne drikke deres rødmin og sengskuldrene, men man skal kunne finde en eller anden form for selvdisciplin, og man skal undgå alt for mange overspringshandlinger. En enkelt eller to er okay, men hvis ugen er fuld af overspringshandlinger, som den er for nogle af dem, jeg prøver på selvdiscipliner i den retning, det er...
Speaker 2
Jamen, må du selv sidde med min bog, Tænk som en vinder, som jeg også skriver, altså 95% af alle mennesker laver overspringshandlinger, og undersøgelser viser også, at de sidste 5% lyver. Så det er... Så det er... Det er måske der, den er, og jeg synes også, så siger jeg det rigtig godt, altså, det handler ikke om, at vi fuldstændig ikke kan undgå overspringshandlinger, men vi kan reducere det kraftigt. Og det jeg tror mange kommer til at skrue og dreje på, det er det der med selvdisciplinen, viljen. Og den skal vi have, og den skal vi træne. Men jeg tror også rigtig meget på det her med at skabe rammerne. Og de gode rammer for at sælge. Det er måske ikke at sidde derhjemme, hvor opvasken står, og der er også lige noget vasketøj, og ej, jeg skal også have klippet den græsplan, der er på et tidspunkt. Det er måske ikke de optimale rammer. jeg tror på de optimale rammer det er jo selvfølgelig at man ved at man har nogle ting man skal nå i løbet af dagen og at man på en eller anden måde bliver spurgt ind til det af en leder og jeg tænker jo på det gode sælger-leder-forhold er jo også 95-5 tanken og hvis man har en leder som ikke nødvendigvis har det hvad de færreste ledere har jamen så kan man jo sagtens hjælpe en leder til at have det i fokus. At når lederen taler om resultater, så er man også ret dygtig til hurtigt at tale ind i, hvad er det, man skal have hjælp til? Hvad er det, man er udfordret på? Hvad er det, man har svært ved? Og hvis man bare det, at man taler ind i det, og siger, man er udfordret på det, jamen så har du allerede en sparring om, hvad man kan gøre. Og man har også en leder, som vil være lidt nysgerrig og interesseret i at spørge ind til det. Lurer mig, om det ikke øger chancen gevaldigt for, at du rent faktisk får handlet på det, du skal handle på. Så det er egentlig også det, der ligger i 95.5. Det er jo også en relation mellem sælger og leder. Og man kan sagtens give sin leders skylden for, at man ikke performer. Jeg har altid, i min sportsgren, synes det var meget, meget mærkeligt, at andre trænere blev fyret, når atleterne ikke performede. Der har vi jo haft en tilgang i hvert fald til, at det er da ikke trænerens skyld, at vi ikke gror hurtigt. Det er da først og fremmest vores egen skyld.
Speaker 1
Så han er med for at guide osv., men det er jer, der skal gøre arbejde.
Speaker 2
Han guider, og hvis han kommer med nogle træningsprogrammer, som er helt håbløse, så giver vi noget sparring på det. Han er vores hjælp til at performe bedre. Han kan se nogle ting udefra, som vi ikke selv ser. Vi er meget opmærksomme på, at vi har nogle blinde vinkler. Vi gør nogle ting, som vi ikke selv ser. Og der er han jo en kæmpe hjælp til at gå ind og justere os og rette os. Og det tror jeg på, at et godt mindset, os som medarbejdere eller som sælger, at man prøver at se sine ledere som en, der skal hjælpe en til at performe bedre. og hjælpe en til at nå de mål, som man har.
Speaker 1
Jeg oplever nogle af de kvindelige kvinder, der er sat. Der er ikke så mange i BTB-sat, der er kvinder faktisk. Og helt klart en overrepræsentation af mænd. En del af de kvinder, der er, en af deres styrke er helt klart at bede om hjælp. Altså jeg har flere gange hørt kvinder sige, vil du have været chef, jeg er ikke super god til at sidde derhjemme, så du må gerne lige holde mig lidt i ørene, at jeg i hvert fald er på kontoret to dage om ugen. Og i øvrigt, så kan jeg også godt mærke, at man sætter det der med at sidde med nogle måske snakkede med min kollega Mads, om vi ikke skulle gøre nogle ting sammen. Og det er jo meget ofte soloopgaver, der er i Sald. Sald er ikke en firmands samarbejde, det er solo. Så det der med at sige, hvis man har svært ved det der solo, at få noget hjælp til at gøre det på en anden måde, det er...
Speaker 2
Jamen det er lige i øjet, og det er lige sådan jeg sidder for kuldegysning og er det, fordi det er jo det, jeg kalder motivationsmæssig intelligens. Det er det her med, at man ved, hvad man er udfordret på, Man ved, hvad det er, man skal have hjælp til for at lykkes. Hvor det modsatte, det er jo, at man tænker, jeg kan sagtens sidde hjemme og arbejde en hel dag og ikke blive fristet. Og så kommer man hjem, og så får man faktisk ikke rigtig lavet noget. Det er jo dårlig motivationsmæssig intelligens.
Speaker 3
Og det er jo meget interessant, fordi jeg så lige på LinkedIn, en eller anden, jeg kan ikke huske, hvem det var, der også brokede. Det var måske ham der Brok, hvad hedder han, Brokommunikation, dem med Notching Morten, kan du huske, hvad han hedder? Nå, han er skide god. Jeg tror, det var ham, der skriver det her med, jamen hør her, du er ikke motiveret af din leder, men du skal motivere dig selv. Altså, det er jo meget interessant, at vi altid, ikke altid, men ofte skyder skylden opad i organisationen, når vi ikke lykkes, fordi min chef er ikke motiverende, min chef er ikke din uddannende, og jeg er jo glad for det, du siger. Nej, men min chef, min coach, min træner, kan jo ikke tage ansvar for 10 menneskers... Jeg er jo nødt til at møde op på arbejde med et minimum af den rette energi og motivation og søvn. De kan jo ikke hekse. Man kan jo ikke få 10 mennesker gjort motiveret, hvis ikke de selv er i stand til at motivere bare sig selv lidt. Så vil jeg godt, at der er nogen, der er direkte demotiverende, som skulle... De skulle aldrig være ledermænd, men det er nok ikke dem, der er flest af. Så jeg er glad for, at du siger det, fordi jeg oplever det samme, det her med, at der sidder mange og venter på, at chefen kommer og motiverer dem. Hvad fanden venter du på? Kom i gang.
Speaker 2
Man har i at grundlæggende være nysgerrig på, hvad det er, der motiverer en, hvad det er for noget, man skal have hjælp til, hvad er det for nogle rammer, man skal have hjælp til, for at man kan lykkes med sine opgaver. Når jeg siger motivationsmæssig intelligens, så er det jo vigtigt også at sige, at det er noget, der kan trænes, og noget, man kan blive klogere på at lære. Det er ikke sådan en fast størrelse. Og den starter med, at man er nysgerrig på den.
Speaker 3
Og det er Morten Mønster. Nu har jeg lige googlet det. Morten Mønster, jeg tænkte på. Det er meget rart lige at have det navn med, når man nu sidder og slynger det ud her. Jeg tror, det var ham, der skrev det. Jens, du vil sige noget?
Speaker 1
Jeg kunne blive ved et teamvis, fordi jeg elsker at suge på alle Eskils erfaringer. Jeg synes, der er så mange ting. Jeg tror også, jeg bruger jo ofte sportsmetofor, når jeg er ude og arbejde med folk, fordi det er så nærliggende. Salt er jo en kontaktsport, og salt er jo også en performance-sport, hvor vi hele tiden bliver målt på tal. Mange af os ugenligt, og så videre. Så jeg er fra starten af bare blevet dybt inspireret af at høre lidt andre formuleringer, end dem jeg er vant til at høre, når man snakker om de her emner, og der giver mig nogle gange nogle idéer til, hvordan jeg kan komme ud og tale med folk om det. Men jeg håber også virkelig, at nogle af jer, der har siddet og lyttet med, tænker, okay, det var da en anderledes måde at se på det på, eller tænke på det på, fordi det er egentlig derfor, vi laver de her podcast. Så jeg tror, at jeg vil sige 10.000 tak til Eskild for at inspirere, og jeg håber, at nogen af jer vil læse Eskilds bog, eller gå ind og kigge på hans hjemmeside, hvis I er yderligere interesseret i det her med at forbedre jeres performance.
Speaker 3
Jeg vil også lige tak, Eskild, det var super inspirerende, og du skulle have været salgschef, det var også gået godt. Lige et spørgsmål, hvis man nu sidder derude og lytter og tænker ham det, Eskild, kunne jeg da godt tænke mig at vide lidt mere om, Hvor finder jeg dig på de sociale medier?
Speaker 2
Jeg har en hjemmeside. eskeleppesen.dk Så det er meget, meget nemt.
Speaker 3
eskildebbesen.dk Det er jo nemt. Tusind tak for din tid. Selv tak. Hej derude.