Subscribe
Share
Share
Embed
Emma Libner har siden 2017 gjort det til sin mission og levevej at formidle alle tematikker der omhandler underlivet. Kh Underlivet er blevet kaldt et mediehus af en journalist - selvom der kun står én kvinde bag. Gennem både en blog, en Instagramprofil, en bog, flere podcasts og mange andre måder at formidle på, har hun beskæftiget sig med underlivet. I denne episode fortæller hun om sit virke og sin aktivisme - og hvordan hun godt kunne tænke sig, at vi ændrede synet på aktivister her i Danmark. For det er hårdt arbejde, men bliver ofte taget for givet.
10er er en platform til løbende crowdfunding af kreative projekter. Læs mere på 10er.com.
Har du et kreativt projekt? Opret dig på 10er.com i dag, og få direkte støtte fra dine fans. Det er gratis at komme i gang, du betaler kun, hvis du selv bliver betalt.
10er er en platform til løbende crowdfunding af kreative projekter. Læs mere på 10er.com.
Har du et kreativt projekt? Opret dig på 10er.com i dag, og få direkte støtte fra dine fans. Det er gratis at komme i gang, du betaler kun, hvis du selv bliver betalt.
Creators and Guests
What is 10er Podcast?
Historierne bag projekterne på 10er.
Hvordan tjener man penge på sin drøm? Hvordan starter man op? 10er hjælper kreative kræfter med at få støtte fra deres trofaste fans.
Hør hvordan nogle af landets mest populære projekter startede op, holder den kørende og sørger for, at tusinder af fans kan nyde godt af deres hårde arbejde.
Det sødeste var, at da jeg oprettede min profil på 10er, gik der lige en måned eller sådan noget før, at jeg annoncerede det.
Og i den periode, der var der alligevel en følger, der fandt den side af sig selv og tilmeldte sig.
Og det var bare så cute.
Velkommen til 10er Podcast.
Podcasten, hvor du kommer med i maskinrummet hos nogle af de kreative projekter, der er på 10er.
Vi er en betalingsplatform, hvor trofaste fans kan støtte de kreatører, de elsker allermest.
Det kan være alt lige fra podcasts til nyhedsbrev til aktivister.
I hver episode taler jeg med skaberne bag ét af projekterne på 10er.
Hvordan de kom i gang, hvorfor de laver det, de gør, og så deler de erfaringer - - og giver gode råd til dig, der enten selv drømmer om at lave dit eget kreative projekt - - eller bare er nysgerrig på at få et indblik i processen.
I dag skal du møde Emma Libner, der står bag KH Underlivet.
Hun kalder sit 10er-projekt for et aktivismeabonnement - - og har været på 10er siden september 2023.
Mit navn er Rikke Collin.
Velkommen indenfor.
Velkommen til 10er Podcast.
I denne podcast giver vi dig et indblik ind i nogle af de projekter, vi har på 10er.
I dag skal det handle om et projekt, der kalder sig et aktivismeabonnement.
Det kan vi komme lidt ind på, hvad det egentlig betyder.
Det er KH Underlivet, og bag KH Underlivet sidder og står - - og er Emma Libner.
Velkommen til.
Tak skal du have.
Vil du ikke starte med, Emma, at præsentere dig selv?
Jeg står bag KH Underlivet, som er blevet kaldt et mediehus.
Hvilket lyder meget fancy, men det er jo faktisk bare mig, ene kvinde, der står bag.
KH Underlivet startede som en blog i 2017, før første bølger #metoo - - så det vil sige "Goldt Ingemannsland" og snak om underlivssundhed i.
Siden er det så blevet til to podcasts, faktisk.
En selvbetitlet podcast om underlivet, og senest en podcast, der hedder "Sexpanelet" - - hvor vi breder lidt mere ud og inviterer alle køn ind til en snak om - - hvad sker der i mødet mellem mennesker, når man finder dem attraktive og lidt søde.
Og så er det jo selvfølgelig den her Instagram, @khunderlivet, hvor jeg - - deler meget rundhåndet ud af min egen erfaring med alt, hvad der relaterer sig til underlivet.
Jeg har lige haft noget vaginal ubalance, AQA-svamp, som jeg bare har delt ud af - - fordi hvor fanden skal man ellers få den information?
Det har der været virkelig stor interaktion omkring.
Så det er nok i virkeligheden et forsøg på at afmystificere noget - - som er evigt relevant for halvdelen af jordens befolkning.
Og du siger, det hele startede som en blog, så vidt jeg husker tilbage i 2017.
Hvordan fik du det universdablet på benene?
Altså havde du en idé fra start, eller var det fordi, du følte, der manglede en formidling om - - ja, underlivet og alt, hvad der hører dertil?
Jamen, hele den periode af mit liv var så lightbulb moment-agtigt.
Altså, jeg var lige blevet færdiguddannet journalist fra SDU - - og havde en meget klar idé om, hvad jeg skulle med det - - og det var at rapportere live fra alle verdens hjørner.
Så meget objektivt sted at stå.
Så lige pludselig, lidt fra den ene dag til den anden - - får jeg adgang til nogle mennesker, som snakker meget aktivt om menstruation.
Jeg kan huske, jeg mødte nogle af dem i Berlin, helt altså fældigt - - i en biergarden.
Folk fra alle mulige steder i verden, der mødtes til en snak om menstruation - - og så var jeg på en eller anden måde lidt iblandt dem.
Hvor det var første gang, at jeg tog aktivt stilling til - - hvorfor har jeg ondt, når jeg har menstruation?
Hvorfor har jeg haft en tendens til ikke at kunne interagere i seksuelle relationer - - når jeg har haft menstruation?
Altså, både i forhold til min egen uvilje, men også min partners uvilje.
Det var ligesom et tema.
Så var der noget om p-piller.
Og der var så mange ting, som berørte mig direkte - - men som først fik ord på sig i det møde der.
Det startede ligesom bare en vivlvind af tanker og frustrationer - - som jeg ikke havde noget sted at gå hen med.
Altså, der var nætdoktor og hestenettet, og det var det.
Og så tænkte jeg, okay, så bruger jeg min evne til at researche de her ting - - og sætte mig ned og prøve at komme til bunds i nogle af de her meget presserende spørgsmål.
Og så samlede jeg det i en blog.
Min mor havde altså sagt, at når du får en idé af mig, så skulle det helst være sket i går.
Og det var meget sådan, det var.
Så den blog blev ligesom til over en sommer.
Jamen, det er jo bare ikke rigtig stoppet siden.
Det har bare taget nye former.
Ja, det har nemlig taget nye former siden.
Så det startede som den her blog, og nu er det jo det her mediehus.
Selvbestaltet, eller i hvert fald, det er en journalist, der har kaldt det på et tidspunkt mediehus.
Fra at blogge om det, til så at både lave podcasts, foredrage, have en Instagram, hvor du taler om det.
Altså, hvordan gik det ligesom for dig?
For jeg tænker, bare det at starte den her blog og researche og sådan noget, tager jo lang tid.
Så hvordan så det ud i forhold til sådan at komme i gang med alt det andet?
Eller også var det bare et naturligt proces?
Man kan sige, at bloggen var allerede på det tidspunkt lidt et forældret medie.
Så det var bare en start.
De fleste skal ligesom have en "show me presence", så det var ligesom afgjort på forhånd, at det skulle jeg selvfølgelig også.
Det er ligesom, der jeg finder folk eller folkretter finder mig.
Og så begyndte podcasting ligesom at tage fat.
Altså, ja, i Danmark er vi jo meget bagud, hvad sådan nogle ting angår.
Så det kom jeg også ligesom i gang med i 2019.
Også bare totalt hjemmegjort, altså købte bare udstyr og sad hjemme i mit soveværelse.
Og nu har jeg så et actual mediehus, der udgiver.
Så det er også meget sødt at se den progression.
Det ene har bare taget det andet.
Sidste år i maj måned, der krystalliserede hele den rejse sig så i en bog, som også hedder "KH Underlivet".
Hvor jeg ligesom på en eller anden måde gik tilbage til begyndelsen og samlede alle de guldkorn og alle de indsigter, - - som er landet i alt den tid, for at give det et ensartet udtryk, - - som er meget tilgængeligt for folk, der ikke har fulgt med i alle de år.
Jeg har tit haft en følelse af, at jeg skal hele tiden tilbage til begyndelsen for at fortælle den samme historie, - - for at få folk til at forstå, hvorfor jeg er her.
Det manifesterer sig ret naturligt i, at der selvfølgelig også skulle komme en bog.
Og det efterlader mig jo lidt et sjovt sted nu, - - for jeg føler lidt, at nu har mediehuset været rundt i alle hjørner, og jeg mangler bare en tv-serie.
Ja, så det åbner jo også nogle nye muligheder for, hvad er behovet overhovedet?
Verden ser meget anderledes ud nu end den gjorde i 2017.
Jeg er et helt andet sted i mit liv.
Man bliver virkelig et andet menneske, og jeg pilser selv i navnen på den måde, som jeg har gjort, - - eller retter i fissen.
Så det er en ret spændende tid også at bare lade ting vokse organisk.
Nu er du jo uddannet journalist og har, som jeg ved, en kant med i kulturformidling.
Jeg tænker også, at det kommer til dig ret naturligt at udtrykke dig på forskellige måder.
Er det også manifesteret sig i, at det er blevet så mange forskellige ting om medier og produkter, - - som du har kunnet formidle noget af det, du brænder for i?
Det, at jeg havde en journalistisk uddannelse, gjorde, at jeg hang meget fast i ideen om at skulle rapportere objektivt.
Og det er jo lidt svært, når hele fundamentet for at ville tale om de her ting, - - bunder i så personlige oplevelser, som det har gjort for mit vedkommende.
Så jeg tog faktisk, det er helt rigtigt, at jeg har en kandidat i kulturformidling, - - som jeg tog i den erkendelse af, at jeg er nødt til at finde ud af, hvordan jeg kan akademisere det her videnligt.
Jeg fandt ud af, at der var et emerging field inden for akademia, som hedder Critical Menstruation Studies.
Og det er så nyt, at det ikke eksisterede for ti år siden.
Og da jeg opdagede det, så tænkte jeg, at måske kan jeg prøve at komme ind på emnet på en måde, som er velkendt for mig, - - dvs. gennem universitetsstudier.
Og det kunne jeg godt.
Altså, så kom jeg ind på den her kandidat, og alt, hvad jeg havde lavet i de to år, handlede bare om menstruation og underlivssundhed.
Jeg intervjuede en masse transmænd om deres forhold til deres krop, - - i forhold til, at nogen jo stadig har menstruation lang tid efter, de starter i hormonbehandling.
Så jeg kiggede på det her emne fra alle mulige vinkler på en måde, hvor det ikke kun handlede om mig.
Og det tror jeg har været ret godt for projektet, at jeg har kombineret det personlige afsæt med noget reelt viden - - og på den måde også bidraget på universitetet til den viden.
Det var jo ligesom et fakt, at jeg kom fra et akademisk sted, et objektivt, eller du ved, et sygt objektivt sted - - og langsomt tillod mig selv at tage del i det, hvis det giver mening.
Det giver supergod mening.
Og det gør man jo også, udvikler sig meget.
Nu er det jo snart været syv år siden, at det hele startede.
Det er næsten ikke til at forstå, når man siger det højt nogle gange.
Men modtagelsen dengang, jeg tænker, som du netop siger, det er jo præ-MeToo - - og alle de emner, vi har beskæftiget os med siden der, hvor vi virkelig har - - ikke kun i niche-kredse eller i mindre kredse, eller i feministiske kredse, snakket om kroppen f.eks.
Men dengang i 2017, hvordan var modtagelsen der?
På mange måder var den vild og totalt indledsigende.
Fordi jeg startede med at skrive nogle artikler om menstruation.
Og det var der også nogle få andre, der gjorde.
Der var ligesom, der skete et eller andet omkring 2016 - - hvor bogen "Gemmeblød", en debatbog om menstruation, udkom på People's Press.
Og det var første gang i forholdsvis lang tid, at vi havde en offentlig debat om menstruation - - og retorikken omkring menstruation i en dansk kontekst.
Og det skabte ligesom et paradigmeskifte i vores forståelse af, hvad der er til at debattere i medierne.
Så den bølge kom jeg ligesom ind på fra siden, hvis man kan sige det sådan.
Og det betød ligesom, at der var ret meget opmærksomhed på det, men også meget chok.
Altså folk var virkelig chokeret over, at det overhovedet var noget, der blev sagt højt.
Altså ordet "menstruation" blev sagt højt i den offentlige debat.
Og det betød jo både, at det var vildt at stå der i orkanens øje - - og være en del af det skifte, samtidig med, at folks chok jo også kom ud af - - at det her er ikke relevant at snakke om.
Det var i hvert fald det, der blev sagt højt.
"Hvorfor er det her et problem?
I har ikke andet at lave."
Det antal gange, jeg blev stukket i skoen, at jeg har haft en kvartlivskrise - - og bare har haft et behov for opmærksomhed, altså det var meget - - "Ørgh, lad os snakke om noget andet."
Det var ligesom sådan en two-way modtagelse.
Hvor det jo så samtidig startede noget, som stadig er i gang.
Nu har vi nogle debatter, som ikke kun handler om, hvor vi kan snakke om - - underliv og menstruation, men som mere handler om, hvad vi skal gøre - - for at imødekomme de problemer, der kan opstå, når man har et underliv.
Når man har menstruation.
Det er ret stort, at det er sket på den tid.
Altså, det går stadig sygt langsomt.
Det er stadig en vild proces at have været vidne til.
Og den proces, hvis du skal sætte lidt ord på, hvad den har været igennem - - de seneste syv år, fra den modtagelse dengang til det publikum, du har nu - - og også måske til, hvis du støder på nogen, eller nærmere støder på dig - - hvordan deres reaktion er i dag kontra for syv år siden.
For syv år siden var det jo meget sådan, det var virkelig den der frestødelse.
Vi havde jo Pia Kærsgaard, som på det tidspunkt var formand for Folketinget - - som alligevel fandt tid til at sætte sig ned og skrive en kronik i politikken - - hvor hun beklagede sig over, at der havde været et billede af - - et brugt menstruationsprodukt på forsiden af avisen.
Altså det var der, vi var.
Hvor nu, der har vi jo haft debatter i Folketinget.
Vi har fucking endometriose på finansloven.
Det er godt nok kun 100.000 kr., men det er et virkelig stort og vigtigt skridt.
Det har jeg så ikke været direkte bidragende til.
Men jeg tror, at der, hvor jeg er lige nu med kohunderlivet - - der opløber jeg, at folk omfavner det mere.
En gang var det de der hardcore feminister, der fulgte mig.
Folk, som ligesom havde set lyset på en eller anden måde - - eller som var meget bevidste om magtsstrukturer - - og bevidste om, at det er for dårligt.
Nu har jeg alle mulige, der følger mig og som får noget ud af det.
Og det er mænd, kvinder, nonbinære, det er unge som gamle - - det er forældre til børn, som allerede nu er i tvivl om - - hvordan de skal forholde sig til en potentiel første menstruation.
Så det er meget mere lavpraktisk.
Hvordan gør jeg det her?
Hvordan skal jeg forholde mig til det her?
Og ikke kun et politisk projekt.
KOH Underlivet for mig er gået fra at være et lidt ensomt soloprojekt.
Jeg startede det oprindeligt med en anden - - men vi gik fra hinanden efter noget tid.
Så det har været mig i største delen af tiden.
Og det har jo været meget ensomt til tider - - at bare sidde bag en skærm og rapportere live fra underlivet.
Hvor nu tænker jeg meget mere på det som et community af folk.
Altså meget af mit indhold udspringer af - - at folk skriver et spørgsmål til mig i indbakken - - eller sender deres historie.
På Instagram har jeg lige linket i min bio - - der ligger der ligesom en webformular - - hvor folk helt frit og anonymt kan sende en fortælling ind.
Det er en brevkasse, der altid er åben - - og der er ikke nogen forpligtelse til, om man skal deltage.
Der er heller ikke nogen forpligtelse til, om jeg skal poste det - - men den er ligesom bare åben, hvis man har noget, man vil sige.
Tidligere skriver folk også - - "jeg ved ikke rigtig, hvem jeg skal sige det her til" - - "så nu siger jeg det bare, du behøver ikke svare."
Så det er et sted, hvor folk kan få lov til at være - - og hvor der ikke er noget rigtigt og forkert.
Man kan bare ligesom sænke skuldrene lidt.
Og det gælder ikke kun mig, det gælder alle.
Nu startede jeg jo med, da jeg lavede den her helt korte præsentation - - at sige, at du kalder det jo - - og med det, nu har vi jo slet ikke nævnt aktivisme endnu - - eller ordet aktivist - - men det gætter jeg på, at du også ser dig som - - eller at nogen på et tidspunkt har set dig som - - og så givet dig det prædikat.
Hvad består aktivismen af, og hvordan er det prædikat kommet på dig?
Jamen altså, det er faktisk et prædikat - - som jeg tror, jeg selv tog lidt på mig helt tilbage i starten - - netop fordi, at bare det at sige ordet menstruation højt - - i den offentlige debat, blev betragtet som en aktivistisk handling.
Det har nok været lidt en blanding af - - at jeg har følt, at det har været aktivistisk - - samtidig med, at det er blevet taget imod som aktivisme.
Så det har været lidt sådan en dobbeltting.
Jeg er også blevet præsenteret som menstruationsaktivist - - flere gange i årene i sløben - - og har deltaget i, eller optrådt i medierne.
Men nu er jeg meget bevidst om - - at jeg ikke er menstruationsaktivist.
Altså, fordi så kan vi blive ved - - så er det en aktivistisk handling - - bare at være født med en vulva og trække hvad.
Så den er ligesom gået væk fra - - men hele projektet er jo stadigvæk - - bundet politisk et eller andet sted.
Det handler jo stadigvæk om nogle magtstrukturer - - som desværre stadig i ret stort omfang - - går ud over os, der har en vulva og en livmor - - og alt, hvad der følger med af det, på godt og ondt.
Det er jo ikke bare et spørgsmål om - - at vi skal have lov til at bløde i fred.
Det er jo også et spørgsmål om - - hvordan bliver vi taget imod i sundhedssystemet?
Hvordan ser vores seksuelle relationer ud?
Hvilke muligheder har vi?
Kan vi tage del på arbejdspladsen - - når vi har en cyklus?
Altså, der er så mange ting - - som følger med, som jo er politiske.
På den måde er det jo ligesom en...
Altså, det her...
Jeg sad her nok ikke - - hvis ikke vi havde haft en rødstrømpebevægelse - - der havde startet med at tage de her ting op.
Så det er aktivisme - - men jeg vil gerne selv have lov til at definere - - hvordan det er aktivisme, hvis det giver mening.
Det giver supergod mening.
Også det her med, at vi jo i Danmark ikke...
Altså, når jeg tænker aktivisme - - så tænker jeg, at det også er i familie med noget - - vi betragter som et frivilligt arbejde - - eller noget, man gør ud over det, man beskæftiger sig med.
Men når nu det her har været det, du har beskæftiget dig med - - i så mange år, og du jo også har fået løn for det - - i forskellige sammenhænger - - så pludselig får aktivisme - - eller i hvert fald det økonomiske aspekt af det - - måske et andet perspektiv, fordi...
Du kalder det jo et aktivismeabonnement her på 10er.
Og vi kan vende tilbage til det, at KH Underlivet er kommet på 10er - - men du har vel også tidligere fået penge for din aktivisme - - ser jeg i godsejren, når nu du har været ude og holde foredrag - - fx om menstruation eller underlivet - - eller hvad det nu har været.
Altså, så hvordan har det økonomiske aspekt set ud for dig - - både som aktivist, men også som formidler - - hvis man kan sige det sådan.
Altså, man kan sige, fordi aktivismen jo har været - - så tydelig i hele mit udtryk - - så har det været en evig balancegang - - lige fra day one - - at finde ud af, hvordan det hele skal hænge sammen økonomisk.
Altså, der gik jo ikke lang tid før, at Libresk kontaktede mig - - og spurgte, om vi skulle lave et samarbejde.
Og så sagde jeg, "Det kan vi godt - - men jeg vil stadig gerne forbeholde mig retten til - - at kritisere jeres 100-årige historie - - med at udskamme personer, der bløder."
Det var de jo selvfølgelig ikke interesseret i.
Så der har været flere muligheder for økonomisk indtjening - - som jeg helt bevidst har takket nej til.
Der er jeg meget idealistisk anlagt.
Jeg vil heller ikke kunne betale mine regninger - - med min aktivisme - - og så vide, at den er ren på en eller anden måde.
At den udspringer af de rigtige intentioner.
Så det har været en sirlig balancegang lige fra dag et.
Og det har ikke altid hængt sammen.
Jeg har det sådan, du ved - - hvis jeg kan mærke i min mave - - at det pludselig begynder at gå på kompromis med nogle ting - - så bliver jeg det, jeg kritiserer.
Så det tror jeg lidt er et løjet.
Og jeg tror, at det at lave et aktivismeabonnement - - har været et direkte resultat af den balancegang - - som ikke altid har lykkes.
Vi har ikke en kultur i Danmark for at betale aktivister - - for deres kæmpestore arbejde.
Altså at lave aktivisme er på alle måder et benhårdt arbejde.
Fordi tit udspringer det af en form for undertrykkelse.
Det udspringer jo af, at man peger på noget - - der er uretfærdigt i samfundet, som man gerne vil ændre på.
Og man stiller sig samtidig med røven i klaskehøjde.
Så der er et kæmpestort, usynligt arbejde - - som det virkelig kræver af sin person at stilles op og gøre.
Så spørgsmålet er, om vi i Danmark overhovedet er klar på - - at de to ting skal mødes.
Ja, det er et godt spørgsmål.
Det er et mega godt spørgsmål.
Og det er jo heller ikke, fordi jeg har oprettet en profil på 10er - - for bare sådan, du ved, nu har jeg hacket systemet - - og så er det det, vi gør.
Det kræver jo ligesom også, at folk forstår meningen med det.
Og det forventer jeg ikke.
Nu har jeg gjort et forsøg på ligesom at vise alle de - - jeg skriver også inde på min profil - - alle de ting, som folk måske ikke tænker over - - som sker bag skærmen.
Jeg tror, mange folk har en idé om - - hvordan folk med en Instagram-profil eller en podcast er.
Det er meget det her bo-hjemme-liv - - hvor man sidder og drikker kaffe latte - - og hænger ud med nogle vigtige mennesker.
For mit vedkommende er det jo bare overhovedet ikke sådan.
Det er bare virkelig hårdt arbejde - - og rigtig meget af det.
Det er rigtig meget af det.
Jeg kan også genkende rigtig meget af det, du beskriver her - - i forhold til så at komme på 10er - - som du gjorde i september 2023.
Det er jo ikke så forfærdeligt længe, du har været på platformen - - med KH Underlivet.
Og det var jo også en påopfordring af mig - - som jo arbejder for 10er.
Tak for det.
Det var så lidt.
Og det er jo netop, fordi jeg synes - - der er et mega interessant poten10erle i det her med - - også at vise frem, og nogle af de ting, du fremhæver her - - hvad det egentlig kræver at formidle det som aktivister.
Også det her med - - vi prøver jo også på sådan større samfundsplan - - at knække koden til, hvordan folk der formidler på platforme - - som jo i princippet er gratis, siger jeg i godes øjne.
F.eks.
Instagram, men som jo så er finansieret - - gennem reklamer og algoritmer og alle de her ting.
Men der kan folk jo stadig tilgå det gratis - - og lære en hel masse og få udvidet deres højsånd - - uden at de skal betale en krone for det.
Og det kan man sige, det har vi jo været vant til.
Det er også det samme, vi har været igennem med podcast - - som jeg jo har beskæftiget mig rigtig meget med - - de sidste, ja, også syv år.
Det der med at få folk til at forstå - - jamen, bare fordi det er gratis for dig at høre - - så er det altså ikke gratis for os at lave - - og det tager tid, og det koster penge - - og det er en kæmpe stor udgift.
Så hvordan får vi ligesom ændret den her mentalitet - - er et godt spørgsmål.
Og det er jo her, jeg tænker sådan noget som - - KH Underlivet eller det her med at kalde det - - aktivismeabonnement, har stort poten10erle - - men hvordan kom du frem til det navn?
For jeg tænker også samtidig, det kunne skræmme folk lidt væk.
Altså jeg kan slet ikke tage credit for det ord.
Det er en skøn Instagram-kollega, der hedder Regina Fjenbo - - som er tygaktivist, og som har haft et aktivismeabonnement - - på sin hjemmeside, som man kunne signe op til.
Så det er et begreb, jeg har tyvestjålet.
Jeg tænker, det er okay.
Jeg tror, Regina går ind for, at vi tager den løn - - som vi fortjener for vores arbejde.
Men det er ligesom for at sige, at der er nogle strømninger - - i det aktivistiske miljø, fornemmer jeg.
Hvor vi ligesom godt kan se, at vi snakker også bare - - generelt rigtig meget i de her år om det usynlige - - omsorgsarbejde, som særligt kvinder ligesom står med.
Og der er mange aktivister derude, som gør præcis det samme.
Hvor vi jo faktisk kollektivt flytter på en masse ting - - som er så sindssygt vigtigt for hele kollektivet.
Og som jeg ikke tror, vi alle sammen er helt bevidste om.
Nu nævnte jeg her før, at endometriose er kommet på finansloven.
Det er der flere, som vi kan takke det for.
Men en af dem, Louise Dreisi, er jo en enemandsher - - der bare selv er en endometriose-patient - - og som virkelig har kæmpet en indendørskamp i årevis - - for at sætte fokus.
Også med en blog, Instagram og en bog.
Det er bare så stort et arbejde - - som nogle gange faktisk er lige ved at knække os, der laver det.
Så jeg tror, at det der selv erkendelsen - - ved at give sig selv lov til at se det som et arbejde - - og ikke hele tiden skal være den her form for savior-type - - der bare kommer og... - Som brænder for det. - Som brænder for det.
"Det var ikke mig, der valgte kåhunderlidet, det var kåhunderlidet, der valgte mig."
Altså meget den der...
Det er jo fint nok, men vi lever også bare i en verden - - hvor ting skal hænge sammen.
Og hvor vi desværre lidt ofte - - kommer til at brænde mors lys i begge ender.
Så jeg tror, at hele det her aktivismeabonnement som koncept - - udspringer lidt af den erkendelse.
Om det virker i praksis, det har vi nok til gode at se.
Men jeg tror, at ord også bare er med til at forme vores forståelse af ting.
Og det at sætte de to ord sammen - - håber jeg lidt kan få folk til at forstå - - at aktivisme selvfølgelig også er et arbejde ligesom alt muligt andet.
Ja, fordi nu har du været her i fem-seks måneder - - og jeg tænker også, at der er forskel fra at have noget - - hvor folk betaler en gang i månedligt, altså et abonnement - - og så til at have en podcast, som udkommer hver uge - - hvor man kan sige "Husk at støtte os på 10."
Hvordan har du formidlet det?
Hvordan er det gået?
Det er jo så en anden ting, som mange aktivister - - og mange kvinder også selvstændig - - der er poten10erl for growth.
Det der med, at jeg kender da virkelig meget fra mig selv - - at jeg kan være bange for at i virkeligheden - - rette opmærksomheden hen på, at jeg skal have løn.
Det har jeg sgu ikke været så god til, for at være helt ærlig.
Jeg har skrevet det en lille smule på min Instagram i nogle opslag - - men det er stadigvæk slet ikke nok.
Og det værste er, at nogle gange kan det føles som om, at det er for meget.
Altså, jeg sidder ikke her og siger - - "Ej, men folk skal også bare lære at forstå, at aktivisme er arbejde."
Det er jo også noget, jeg selv skal lære at forstå - - og virkelig lære at formidle.
Så det er ligesom meget en læringskurve for mig at finde ud af - - at formidle det på en måde, der giver mening.
Det er en vane, man skal bygge op.
Jeg kender det så godt også bare fra, at jeg har haft podcast selv - - og så skulle sige det og være helt ydmyg omkring, hvis det er.
Men det sjove er jo, at Grunde Teater findes - - det er jo fordi, at hele Grunde Teater blev grundlagt - - var, at lyttere af podcasten forbi farværernes specifik spurgte - - "Hvordan kan vi støtte jeres podcast?"
"Vi vil gerne støtte det her.
I har givet os så meget."
"Kan vi give noget igen?"
Er det noget, du også har oplevet som formidler?
Ja, det har jeg faktisk flere gange.
Det er den occasional superfan, der skriver.
Men det er sjovt, fordi jeg har nok haft en lidt pessimistisk tilgang til - - hvor meget folk egentlig gerne vil hjælpe, hvis de får muligheden.
Det skal ikke være sådan, at jeg name dropper hele tiden - - men Regina der sagde på et tidspunkt til mig - - fordi jeg skulle bruge penge til et projekt - - og så sagde hun til mig, at hvis du bare skriver til folk og spørger - - "Hey, kan I hjælpe med det her specifikt?"
Så vil folk altså gerne hjælpe, men hvis de ikke ved, at de kan hjælpe - - så gør de det heller ikke.
Og det var bare sådan - - of course.
Det var så simpelt.
Ja, så det øver jeg mig rigtig meget på stadigvæk.
Det sødeste var, da jeg oprettede min profil på 10 - - og gik der lige en måned eller sådan noget, før jeg annoncerede det.
Og i den periode, der var der alligevel en følger, der fandt den side - - af sig selv og tilmeldte sig.
Og det var bare så cute.
Alle følger er gode følger, men den følger - - seriøst tak.
Det var så dejligt at se, at folk også selv kan finde frem - - til at give hjælp.
Ja, nogen, der gerne aktivt vil give igen, ikke?
Ja, det var bare så vildt.
Altså, hvordan har den følger fundet den side på 10?
Støt Emma Libnok, for så er det kommet ind.
Jeg kunne også godt tænke mig, fordi du har jo været - - og er utrolig mange steder henne.
Altså, din praksis eller dit øvre består jo af mange forskellige græner.
Hvis man nu selv går derude med en drøm om at - - ikke nødvendigvis kapitalisere på sin formidling - - eller på det, man er god til, eller sit talent, eller hvad det nu kan være.
Men hvis man går med den der drøm om at kaste sig ud i - - f.eks. at være selvstændig og lave podcast, hvad det nu kunne være?
Du har jo skrevet bøger, blog osv.
Hvad så?
Og nu er du jo også uddannet journalist.
Ja, jeg kan meget.
Og man kan sige, at i forhold til kreative kulturformidling - - der har du jo også et rigtigt, forstå mig retten, når jeg siger - - at det ikke er i samfundsdebatten, men et nischeemne i den forstand - - at det er underlivet, der er dit primære omdrejningspunkt.
Hvis man nu sidder med sådan en drøm om det - - har du så et godt råd eller et eller andet, hvor du tænker - - det hjalp virkelig for mig, eller det ville jeg gerne have vidst, inden jeg startede?
Der er sikkert rigtig mange råd, men det første, jeg lige kommer i tanker om - - det er det her med, at du er sikkert rigtig god til et eller andet - - du ved det bare ikke selv.
Og det kan jo f.eks. være, at du har en eller anden særinteresse i et emne - - eller er god til sociale medier, eller at lave nyhedsbrev - - eller whatever, nu taler jeg meget ud fra sådan et content creator mindset - - fordi det er, hvad jeg er blevet.
Men det der med egentlig sådan at sætte sig ned og kigge på det - - man allerede kan og allerede ved, og ligesom se det som en ressource.
Tidligere tror jeg lidt, at folk har sådan en tendens til - - "så skal jeg også tale muligt kurser, og jeg skal ligesom dygtiggøre mig" - - men vi har allerede mange af os et ret solidt fundament - - for at give noget til andre, som vi nok i virkeligheden tager for givet - - men som andre stadig kan få super meget gavn af - - igen, hvis vi gør det tilgængeligt.
Altså det er klart, at hvis du skal være læge, så skal du nok lige tage en lægeuddannelse - - men hvis du sidder med noget viden, så gå ud med den viden.
Du behøver ikke at tage en uddannelse bare for at få papir på det.
Altså nu tænker jeg sådan, der inde på mit felt, der er fandme mange - - der har sat sig ned og lavet en eller anden uddannelse, siger jeg i gåseøjne - - for at folk ligesom kan få et papir på, at de kan det her, så kan de ligesom gå ud - - hvor jeg har ikke noget papir på noget, altså jeg har en journalistuddannelse - - og jeg har min kandidat, men alt hvad jeg ved om underlivet - - alt hvad jeg ved om sociale medier, alt hvad jeg ved om aktivisme - - og feminisme og sådan politikdeling, det er vidderligt bare noget, jeg har lært mig selv.
Så gå på Biblo, Google.
Jeg er støttelig i bibliotekerne, det vil jeg gerne sige.
Nej, men giv det mening, altså det her med, jeg tror bare sådan, vi er fandme - - vi har nogle ting hver især, som faktisk ikke er alle for ondt.
Del ud af det, find en måde at få det ud på.
Det er jeg helt sikker på, at hvis vi tænker lidt mere aktivt på den måde - - så tror jeg faktisk, at man er hurtigere i gang, end man selv tror.
Jeg kan mærke, at jeg bliver meget inspireret, fordi jeg tror, at du har ret i - - der er rigtig tit noget, der holder os tilbage, fx det der med - - det ved jeg slet ikke nok om, fordi det har jeg ikke en uddannelse indenfor - - så det må jeg ikke sige noget om.
Det kan jeg bare genkende for mig selv, og det er sjovt, jeg blev helt inspireret - - mens du snakkede og tænkte bare på nogle meget specifikke idéer - - til ting, jeg gerne vil lave, som jeg faktisk ikke har haft gang i - - i min kreativ hjerne i lang tid, fordi jeg har reddet mine kildescener over - - så jeg har ligget meget ned, og så skulle man tro, man blev meget - - hvad kan man sige, inspireret, det har været det modsatte.
Så det er dejligt at høre det råd nu, og også det der med, at som du netop siger - - vi har alle sammen noget, vi er gode til eller interesserer os for.
Og hvis man sidder og brænder inde med det, du ved - - så er jeg sikker på, at der er nogen i verden, der også gerne vil høre det. - Det synes jeg faktisk er virkelig interessant. - Ja, præcis.
Her til sidst også, nu laver du jo så mange ting - - så måske det her bliver det længste segment nærmest i podcasten, men - - hvis man gerne vil se mere til dig og det, du laver, KH Underlivet - - hvor skal man så gå hen, og hvad kan man opleve?
Jamen altså, hvis man vil have sådan lidt adgang til mig - - så er det jo helt klart på Instagram, at det sker - - og det er på kh_underlivet.
Der deler jeg ud, når det lige passer.
Og der kan man ligesom holde sig up to speed.
Men hvis man er interesseret i at sætte sig ned og lære en masse om underlivet - - så skal man gå på Biblo og låne KH Underlivet.
Det er virkelig en opsamling på de sidste 6-7 år af mit liv - - og alt, hvad jeg har lært i den tid, og jeg er så stolt af den bog.
Den kan være dit lightbulb moment.
Så jeg er også selvfølgelig på 10er, hvis man kan lide, hvad man læser.
Det er en klar opfordring, også herfra meget overraskende.
Det kan man også finde på 10er.com/khunderlivet.
Det er meget nemt.
Og med det, Emma Lebner, tusind tak, fordi du var med - - og havde lyst til at dele ud af dine tanker og erfaringer - - og ikke mindst have til sidst et godt råd.
Tak.
Selv tak.
Hvis du selv vil have et projekt på 10er, eller vil støtte KH Underlivet - - eller et af de mange andre projekter, vi har på 10er - - så kan du finde det hele på 10er.com.
Mit navn er Rikke Collin.
Tak, fordi du lyttede med.
Hvis du har et projekt, som du vil have tilbage til, så kan du sende det til mig.
Det er en stor opfordring.