Radio Cykelnerven

Radio Cykelnerven er tilbage – og cirkusset starter igen.
I prologen til Cykelnerven 2027 ser Jonas, Andreas og guldrytter Kenneth Nygaard både tilbage på et rekordstort 2026 og frem mod den nye sæson.

  • Hvad er Cykelnerven egentlig? 
  • Hvordan melder man sig til? 
  • Og hvad venter der fra tilmelding til fire dage i de franske bjerge?
Vi taler blandt andet om rekordindsamlingen på 18,1 mio. kr., de tre centrale elementer cykling, fællesskab og indsamling, guldrytterne, kaptajnerne, coaches og staff – og om hele årshjulet frem mod Frankrig.

Kenneth fortæller om livet som guldrytter, oplevelserne fra 2026 og det nye initiativ Cykelnerven Team Unge med Sclerose. Og Jonas afslører, hvorfor han er virkelig tilbage i 2027 – blandt andet med planerne om TEAM-NRGi.

Hvordan melder man sig til Cykelnerven 2027?
Vil du være en del af Cykelnerven 2027, er ansøgningsfristen 16. august.

Er du ny og vil høre mere om, hvad Cykelnerven er, og hvad det kræver at være med, kan du tilmelde dig introduktionsmødet her:
https://forms.cloud.microsoft/Pages/ResponsePage.aspx?id=iGiVStD0d0Wf4f15-ibySmJ7aXlRMUJBsv8lM-7pWwZUMzhRVVFOU0kyUk5XU05WMkRYQUhOTURRSS4u


Tak til Radio Cykelnervens hovedsponsor NRGi, som støtter Radio Cykelnerven gennem alle etaperne på rejsen frem mod Frankrig.

Skru op for cirkusmusikken – og velkommen til Radio Cykelnerven 2027.

Medvirkende: 
Vært: Jonas Juul Jeppesen fra NRGi
Medvært: Andreas Juul Ingvartsen fra Cykelnerven/Scleroseforeningen 
Gæst: Kenneth Nygaard, guldrytter og initiativtager til Cykelnervens Team Unge med Sclerose

Radio Cykelnerven – for en verden uden sclerose.

Creators and Guests

Host
Andreas Juul Ingvartsen
Host
Jonas Juul Jeppesen
Producer
Kenneth Sperling

What is Radio Cykelnerven?

En podcastserie til alle i den store Cykelnerven-familie: ryttere, hjælpere, ambassadører, medarbejdere, sponsorer og andre, der er en del af et cykelliv uden sclerose.

Radioens faste programpunkter:

- De vigtigste dessiner fra Head Coach
- En "Sticky-bottle" fra en dygtig fundraiser
- Team-talk med en udvalgt ambassadør
- Møde med en guldrytter, der deler sin historie om et cykelliv med sclerose.

Vores værter er Jonas Juul Jeppesen fra NRGi og Andreas Juul Ingvartsen fra Scleroseforeningen.

Podcasten er sponsoreret af NRGi (kontakt: jojpe@nrgi.dk).

Radio Cykelnerven – Prolog 2027 Transskribering JONAS: Kære ryttere, kære alle hjælpere, medarbejdere, ambassadører, donorer, sponsorer – kære hele Radio Cykelnerven-familien. Så er vi saftsuseme tilbage igen. Andreas, vi er tilbage. ANDREAS: Ja. KENNETH: Det er ikke til at forstå. Jeg synes nærmest lige, jeg er kommet hjem fra Frankrig. JONAS: Og Kenneth, du er også med. KENNETH: Ja, og det er altid mærkeligt at komme hjem og lande efter sådan en oplevelse, gang på gang. Nu har jeg været med fire gange, og jeg synes jo, at det, man kommer hjem og har haft, er en fantastisk oplevelse. Som jeg plejer at sige: Det er fire dage for evigt. Altså, det er jo så stort. JONAS: Jamen, det er jo virkelig, virkelig fantastisk. Måske skulle vi lige – for der er jo også nye ryttere, der lytter med her – starte med: Hvem er vi egentlig? Så Andreas, måske vi lige skal starte med en lille introduktionsrunde. Hvem er du egentlig? ANDREAS: Jamen, jeg hedder Andreas, og jeg arbejder inde i Scleroseforeningen. Og mit arbejde går simpelthen ud på at lave verdens bedste udgave af Cykelnerven år efter år. Så det prøver jeg jo at lægge al min energi og min flid i. JONAS: Og nu er vi jo i prologen – det kalder vi jo den her udgave og etape af Radio Cykelnerven 2027. Hvilken årgang er det egentlig, du er med? ANDREAS: Jamen, jeg fik jo min debut helt tilbage i 2016, da jeg var såkaldt coach, altså frivillig på Cykelnerven. Og så har jeg jo fulgt projektet tæt. Men i den rolle, jeg sidder i nu, der er det min fjerde sæson, vi kigger ind i. JONAS: Og så har vi dejligt nok Kenneth med. Du er jo guldrytter. Kenneth Nygaard. KENNETH: Ja. Og jeg ved ikke hvorfor, men jeg startede med at cykle for fire år siden – et halvt år før jeg skulle afsted første gang. Fordi jeg havde meldt mig til, så måtte jeg jo købe en cykel og så afsted. Og nu har jeg været afsted fire gange, plus jeg har været med til [uklart] to, og jeg må jo sige, at man bliver lidt afhængig af det. Det er et fantastisk fællesskab, som er så stort. Det er vanvittigt. Det skal alle folk prøve. Og især folk med sclerose. Har de fysikken til det? Man behøver ikke have så meget fysik, for man kan godt træne sig op. Så skal man prøve det her. JONAS: Og vi skal lige have helt styr på det, fordi I er de vigtigste ryttere: I er guldrytterne. En guldrytter – hvordan gør man sig fortjent, så at sige, til at blive guldrytter, Kenneth? KENNETH: Jamen, nu er jeg jo så heldig, at jeg har fået sclerose. Så er jeg jo ligesom… så har jeg fortjent det. Og det ved jeg godt. Jeg siger jo, at jeg er glad for at have fået sclerose, for ellers havde jeg ikke været en del af det her fællesskab. Så tror jeg aldrig, jeg var landet i det. Men guldrytterne, det er dem, der har sclerose. Det er Scleroseforeningens egne ryttere, som kæmper sig op sammen med en masse gode folk. Og jeg må jo sige: Det er jo nok det cykelhold i verden, der har det største hold af hjælperyttere. Det er så stort og fantastisk at være en del af. JONAS: Ja, at være en del af. Og det er jo lige præcis det, vi skal snakke om i det her afsnit, fordi vi vil gerne mindes tilbage på den Frankrigstur, I faktisk lige har været med på. Jeg var ikke selv med. Det kan vi lige vende tilbage til, hvad den gode undskyldning var for. Og så skal vi jo kigge fremad. Vi skal have tilmeldingerne ind i forhold til årgang 2027. Så vi har en masse ting, vi skal have på programmet. Og så har vi faktisk også lovet os selv, at vi skal prøve at holde det inden for en eller anden tidsramme, så man kan nå at høre det til og fra arbejde, eller hvordan det nu lige er. Er det ikke det? Skal vi ikke kaste os ud i det? ANDREAS: Men vi mangler jo lige at få introduceret dig selv. JONAS: Nå ja. Jamen, jeg hedder Jonas, og jeg er også storebror til dig. ANDREAS: Det er rigtigt. JONAS: Så vi er jo brødre. Og du har jo fået mig lukket med ind i det her fællesskab, og det er jeg jo simpelthen så glad for. Jeg var med for to år siden, da vi var nede i Pyrenæerne, og så måtte jeg jo lige springe over i 2026, fordi min ældste blev både 20 og student. Så nu er jeg tilbage igen. ANDREAS: Og lige om lidt fortæller vi lidt om, at du ikke bare er tilbage – du er virkelig tilbage. Det vender vi lige tilbage til. Lille cliffhanger. JONAS: Lille cliffhanger. Lad os sige det. Godt. Jamen altså, allerførst jer to: Hvad sidder I tilbage og kan huske fra 2026? Altså, jeg kan jo i hvert fald huske nogle billeder, der kom dernedefra med noget med 18, Andreas. ANDREAS: Ja, det fylder selvfølgelig rigtig meget for os. Cykelnerven er selvfølgelig et fællesskab, hvor vi går op i fællesskabet og i cyklingen, men årsagen til, at Cykelnerven blev oprettet i sin tid, var jo, at vi skulle samle vigtige midler ind til forskning i sclerose. Og det lykkedes vi rigtig godt med – eller alle rytterne gjorde – i 2026-udgaven. Vi slog vores rekord fra året før, som vi ikke troede, vi kunne slå, men den blev slået med tre millioner. Så indsamlingsresultatet landede på, synes jeg, imponerende 18,1 millioner kroner. Og det er vi bare sindssygt stolte af. Så det fylder selvfølgelig rigtig meget i fortællingen om Cykelnerven 2026. Men jeg har også lige lyst til at fremhæve, i stedet for at det kun skal handle om Frankrigsturen – vi havde en fantastisk tur både i den ene og den anden uge – så ser jeg tilbage på Cykelnerven 2026 med, at vi, synes jeg, fik formået at skabe et endnu bedre sammenhold, en endnu bedre indsamling og et endnu bedre cykelresultat ved at komme godt fra start allerede i efteråret. Få trænet ude på de lokale hold. Få lavet en masse fælles arrangementer. Og alt det gjorde, at vi til sidst i juni måned, tror jeg, endte med et så godt resultat, som vi gjorde. JONAS: Og så synes jeg faktisk lige, at vi skal igennem årshjulet, som du har forberedt, og I har forberedt. Så lad os lige prøve at komme tilbage til det. Der er mange cliffhangere her. Godt. Kenneth, hvad sidder du tilbage med fra 2026? KENNETH: Jamen, jeg sidder nok med noget af det samme. Jeg synes jo, at det vokser sig bedre og tættere år for år. Det fællesskab, det er simpelthen… det er så stort, så det er svært at beskrive. Man skal være med i det. Men jeg synes virkelig, det er imponerende, at så mange mennesker kan have sådan et stort fællesskab og bare være sammen i fire dage. Det er ikke godt og ondt. Det er kun godt. Men det er jo hårdt. Men det er jo en del af præmissen, som er vanvittig, men også sindssygt god. JONAS: Og så er I jo godt vejrmæssigt? ANDREAS: Ja, ligesom vi havde det, da du var med i Pyrenæerne, så var det solskin. Det var varmt. Det var også især, når vi var på solskinsbjerget Alpe d’Huez, hvor solen skinner, jeg tror, op mod 300 dage om året. Det gjorde den også, da vi var dernede. Og fordi den ligger sydvendt, så var der også skruet op for varmen. JONAS: Så var den også hård. Altså, jeg sad jo og kiggede ruterne igennem og var jo misundelig også på, at man lige skulle op over, hvad var det, Télégraphe og så Galibier. Er det rigtigt? Sidder den stadigvæk lidt i stængerne, Kenneth? Den omgang der? KENNETH: Ja, den var ekstrem. Og jo tættere du kom på toppen, jo koldere blev det også. Og nedkørslen var også sindssygt kold. JONAS: Det var noget med den ene uge, hvor det var frygtelig koldt? KENNETH: Og det var nemlig den uge, jeg var med. Der havde vi omkring frysepunktet. Altså, bare de sidste 10 kilometer op begyndte man at fryse virkelig. Og der var en anden, der havde lånt mine ærmer og min vindvest. Så det var en kold fornøjelse at køre ned. Men det kan også et eller andet. Og det der med – det lyder jo fuldstændig sindssygt – at man ligger og kører 34 kilometer ned ad bjerget, eller hvor meget det er, og kører og skraldgriner hele tiden, fordi man synes: Det her er for sindssygt, og det er for dejligt. Det er meget befriende. Der er sikkert nogen, der tænker, at jeg er skrupskør. JONAS: Tak for 2026. Gode minder for alle, der var med. Fantastisk indsamling. Du har talt lidt om rekordernes år. Det er måske både indsamlingsmæssigt, fællesskabsmæssigt og på en masse parametre, Andreas. ANDREAS: Ja, præcis. Vi synes, der foregik simpelthen så meget derude. Der har aldrig været så mange lokale indsamlingsevents. Der har aldrig været så mange sponsorater. Vi havde over 800 virksomheder, der støttede op omkring Cykelnerven i 2026. Og så udmøntede det sig jo i et rekordstort antal ansøgere og tilmeldinger og også et rekordstort resultat. Så det er jo svært at komme efter det. Men det skal vi jo. JONAS: Det skal vi. KENNETH: Ja, og man kan se, netop som Andreas siger, at sidste efterår startede det jo tidligt. Det første år, jeg var med, der startede man ikke med at cykle, før det var omkring 1. marts. Og der havde jeg jo kun cyklet siden 1. januar. Det er jo lidt… JONAS: Der er lidt ansats, man skal op på der. KENNETH: Ja, det er jo lidt. Men nu cykler man sådan allerede… før man kommer hjem, så har man stadigvæk nogle fællestræninger med dem, man har været afsted med. Og jeg skal til afslutning næste uge. Det glæder jeg mig rigtig meget til, for mange af dem har jeg ikke set, siden vi kom hjem. Men der kan man se, at der kommer flere og flere af de der arrangementer i løbet af efteråret. Og det er jo klart, at det giver et endnu større fællesskab. I stedet for at man kommer hjem, og så går der et halvt år, før man sådan rigtig ser folk igen, hvis man skal med igen. Der sker en masse, synes jeg. JONAS: Og I taler lidt ind over alle mulige forskellige ting, man skal kende til, hvis man er ny rytter. Det er det med fællesskab. Hvad er det for et fællesskab? Hvem er det, du skal møde? Det er noget med nogle lokale hold. Der er nogle kaptajner. Der er nogle coaches. Altså, der er mange ting, vi lige skal have styr på. Så jeg synes lige, vi skal have forklaret: Hvad er Cykelnerven, Andreas? Kan du ikke lige forklare til nye ryttere: Hvad er Cykelnerven? Sådan helt ind i sin kerne og sin essens. ANDREAS: Jo, og nu tager jeg turbo-udgaven, fordi vi har jo lige aftalt, at det ikke skulle blive en for lang udsendelse. Og så vil jeg henvise til, at vi onsdag den 12. august klokken 16.30 holder et opstartsmøde for potentielt nye ryttere. Så på onsdag laver vi et Teams-møde for alle dem, der gerne vil høre noget mere om det. Vi optager det og kan sende det ud på bagkant. Så man behøver ikke være hjemme eller være med på onsdag, men det anbefaler vi selvfølgelig, at man er. Men hvis man ikke kan det, så kan man høre den lidt længere udgave af: Hvad er Cykelnerven? For vi ved jo også, at der er en masse ryttere, der har været med tidligere, som godt ved de ting, vi snakker om nu. Men altså, Cykelnerven, det er jo det her cykelfællesskab, hvor vi er i den gode situation, at vi kan vælge 600 ryttere i hele Danmark, som har sendt en ansøgning, og de bliver udvalgt til at repræsentere Scleroseforeningen det kommende år. Og så skal vi træne, vi skal lave noget fællesskab, og vi skal samle penge ind frem mod juni året efter. Og kulminationen på det hele er jo, at vi skal fire dage til Frankrig og køre de afgørende etaper eller bjerge fra den kommende Tour de France-rute. Så det er lidt skørt det her med, at man køber ind på en cykelrejse, man ikke rigtig ved, hvor går hen endnu. Og det ved vi heller ikke. Det kommer helt an på, hvad der bliver præsenteret fra ASO, dem der står bag Tour de France, til oktober. Og så begynder vores planlægning af turen derefter. Men vi kan love, at der venter en fantastisk spændende tur med nogle rigtig fede bjerge. For det ved vi, der altid er i Tour de France. JONAS: Så er hele Cykelnerven jo også født med afsæt tilbage i 2014, som vi husker det, i et samarbejde med TV 2. Fordi det er jo også TV 2, der sidder ret tungt på Tour de France. Og derfor har Dennis Ritter jo været sød at være med, også som ambassadør. Er han stadigvæk med? ANDREAS: Han er stadigvæk med, og det er der også andre gode folk, blandt andet inden for TV 2, der er med. Og ambassadørkorpset udgøres også af nogle andre rigtig spændende mennesker rundt omkring. Ambassadørernes rolle er jo, som ordet siger, at skabe opmærksomhed omkring Cykelnerven. Og de er selvfølgelig også ambassadører for Scleroseforeningen, så de skaber noget opmærksomhed omkring sygdommen og omkring foreningen og det arbejde, vi går og laver. JONAS: Og Kenneth, der er jo alle rytterne, men der er også nogle andre roller i det her. Man er jo på et lokalt hold, og der er nogle kaptajner. Kan du ikke lige præsentere: Hvad er rollen for en kaptajn? KENNETH: Jamen, på et lokalt hold er det jo dem, der står for træningen. Alt, hvad man har brug for at vide, og sørger for, at folk er klar til at tage afsted. At man får deltaget i træningerne, og at de ligesom kan vurdere, at folk har en chance for at komme sig gennem bjergene. For det er specielt. Nu har jeg jo aldrig cyklet andet end de sidste fire år, og jeg må sige, at det er en ting, jeg elsker ved det. Det der med at stå op om morgenen og vide, at du skal køre 84 kilometer over to bjerge, og du aner ikke, hvad det er. Altså, det synes jeg jo er det sjove ved det. Det synes jeg stadigvæk. Man aner ikke, hvad der kommer op i næste sving. Men det skal man også forberede folk på: Det går opad. JONAS: Det går opad. Og det vil sige, at kaptajnerne, de har jo sådan flere ben på deres apparat, de er opmærksomme på, ikke Andreas? ANDREAS: Jo, altså kaptajnerne er jo vores forlængede arm ude lokalt. Når vi har med så mange mennesker at gøre, så er det klart, at vi har brug for nogle lokale ildsjæle. Og der er vores kaptajner – de er nerven i Cykelnerven. Altså, de er vores forlængede arm og er dem, der, som Kenneth siger, står for de lokale træninger, men også står for de lokale initiativer og arrangementer, som gør, at der bliver skabt noget sammenhold, men også bliver skabt noget indsamling, og der bliver lavet gode initiativer. JONAS: Godt. Hvilke andre roller skal vi lige fremhæve her? Altså, vi plejer jo her i Radio Cykelnerven at være ude og køre med vores sportsdirektør. Men her i prologen sidder vi lige her på kontoret i Valby og får samlet kræfterne til, at vi skal afsted. Og sportsdirektøren, han er jo over alle bjerge igen. Hvor er den gode Bo henne? ANDREAS: Bo, han er ude at træne selvfølgelig. Han er i gang. Bo er faktisk lige på La Santa lige nu, og det er vigtigt selvfølgelig lige at ramme ind i Cykelnerven-sæsonen i topform. Så det gør Bo selvfølgelig. Og jeg snakkede med ham i går. Noget af det, der gjorde mig rigtig glad – ud over at jeg altid er glad, når jeg snakker med Bo – det var at høre, at han har mødt en masse Cykelnerven-ryttere dernede. Han har sågar været ude og træne sammen med dem, uden de vidste, at hinanden skulle derned. Men det er jo også noget af det, vi gerne vil have, at Cykelnerven kan. Det er jo det her med, at når vi ifører os vores trikot, så repræsenterer vi et hold. Og det gør vi selvfølgelig, når vi træner sammen, men det gør vi jo også på alle andre tidspunkter, når vi er ude at cykle. Og det er det, der er sket nede på La Santa. Så kan man lige genkende hinanden, og så opstår der nogle fællesskaber i fællesskabet. Og det synes jeg jo bare er fantastisk dejligt. Det gælder for alle ryttere. Det gælder for kaptajner. Det gælder for guldryttere. Det gælder for vores ambassadører. Og så gælder det sågar også for vores fantastiske sportsdirektør, som også er ude og skabe en masse fællesskab derude. JONAS: Ja, og næste gang vi sender næste etape her i Radio Cykelnerven, så har vi selvfølgelig Bo med. Fordi det er jo ham, der kører bilen, vi kører i, når vi kører rundt og besøger ryttere og andre gode folk på vores tur. ANDREAS: Præcis. Så glæder vi os til at have Bo med igen, og han er som altid i skarp form. JONAS: Så er der jo også andre. Altså, når man er dernede, så er der jo et fantastisk frivilligkorps, som drøner rundt og hjælper. Det er jo helt fantastisk. De kører rundt i de her orange… er det ikke rigtigt? ANDREAS: Orange t-shirts, ja. JONAS: Så er der coaches. Der er et kæmpestort coach-team også, som er med i bjergene, som hjælper rytterne med at komme op og ned. ANDREAS: Og lige præcis som I siger: De orange coaches, altså, de har orange cykeltøj på, og staff har orange tøj på. Dem kan man altid genkende på lang afstand på bjerget. JONAS: Der er to måder faktisk: Farven og lyden. ANDREAS: Der er god stemning på bjerget. JONAS: Det må man sige. ANDREAS: Det er fantastisk. Men ja, vi er jo begunstiget af, at rigtig mange har lyst til at bidrage frivilligt. Og nogle af vores superfrivillige, det er jo vores staff, som bruger ferie og fridage osv. på at tage med til Frankrig. Nogle af dem bruger sågar endnu flere dage, fordi de også kører varevogne til og fra Frankrig og er dernede i 14 dage. Og deres primære opgave er at sørge for, at alle får så god en tur som overhovedet muligt. Og så er det jo dejligt, fordi folk går igen. Så er der jo altså også skabt et godt fællesskab i det orange team. Så det er bare en fantastisk gruppe mennesker at være i Frankrig sammen med. Og så har vi nemlig vores coaches, der står for cykeldelen, når vi er i Frankrig. Og tanken bag det er, at kaptajnerne – de lokale kaptajner – gør en kæmpe indsats hele året rundt. Så når de skal med til Frankrig, så kan de ligesom læne sig tilbage, nyde det gode resultat, de har lavet lokalt med deres hold, og være en del af holdet uden at skulle have den der kaptajnrolle på sig i Frankrig. Så det er der nogle andre, der ligesom påtager sig, nemlig vores coaches. Så det er rigtigt: Der er mange lag i Cykelnerven. Det kan vi ikke forklare gennem en podcast. Det skal man selvfølgelig opleve. Men der er en årsag – eller flere årsager. Det er fællesskabet, og det er selvfølgelig også, at vi skal samle nogle vigtige midler ind. JONAS: Godt. Jamen altså, det er et stort cirkus. Det kan man jo godt sige. Så jeg skruer lige op for vores cirkusmusik. Godt. Fordi det giver også mening lige at begynde at kigge på, at nu skal vi have tilmeldt os. Er det ikke den 16. august, der er tilmeldingsfrist? ANDREAS: Jo. JONAS: Du siger den 12. august klokken 16.30, der er et fælles Teams-møde, hvor man kan høre meget mere. Og det kan man også gense efterfølgende, fordi I optager det. Når man tilmelder sig, så skal man være opmærksom – som jeg lytter mig frem til, og som jeg også godt ved – man vil selvfølgelig gerne cykle. Men man vil virkelig også gerne indsamle. Man skal jo samle i hvert fald 15.000 kroner ind, og gerne meget mere. Jeg kan jo godt regne ud, at når der er omkring 600 ryttere med, og der bliver samlet 18 millioner, så giver det mere end 15.000 i snit. ANDREAS: Ja, men 15.000, det er ligesom det, vi har aftalt, at det er det, man forpligter sig til. Og i forpligtelsen ligger, at man gør den indsats, der kræves, og man gør alt, hvad man overhovedet kan. Der er nogen, der ikke når helt i mål med de 15.000 kroner, men man kan også bidrage med mange andre ting undervejs. Og for os er det vigtigste, at man har gjort alt, hvad man overhovedet kan. JONAS: Så I kigger også meget på indsatsen? ANDREAS: Det gør vi. Vi arbejder lidt med tre parametre, som du siger. Det er, at der er sådan noget basis cykelmæssigt, der skal være på plads. Altså, man skal være på et formniveau og med en cykelerfaring, der gør, at man kan se sig selv gennemføre fire hårde etaper den næstkommende juni måned. Og så skal der selvfølgelig lægges en masse træning i det. Så der er noget basiscykling, der skal være på plads. Hvis man aldrig har cyklet før, så er det lidt unikt, det Kenneth gjorde, det her med nærmest at starte fra scratch. Det er egentlig ikke vores anbefaling, at man uden cykelerfaring tilmelder sig Cykelnerven. Der er en masse andre superfantastiske initiativer for dem, der aldrig har prøvet at cykle på en racercykel før. Der henvender vi os til dem, der har lidt mere erfaring og gerne vil prøve den her hårde udfordring. Så det cykelmæssige skal være på plads. Og så skal man, som du siger, gerne ville og kunne samle penge ind. Det er jo det, vi lever for. Det er indsamlingsdelen. Og det får man selvfølgelig en hel masse støtte, hjælp og nogle redskaber til at kunne. Men man skal ligesom have energien til også at gøre det. Og sådan en tredje ting er, at man skal gå ind i fællesskabet. Man kan altså ikke kun cykle og samle penge ind. Man skal også bidrage til fællestræningerne. Man skal møde op, når der bliver lavet nogle lokale initiativer rundt omkring. Og man skal ville det at være medlem af – vi kan næsten kalde det Klub Cykelnerven, altså en cykelklub. Så det her med at tilmelde sig og så først møde op i lufthavnen til juni måned næste år, det giver ikke en god oplevelse. Hverken for den enkelte, men heller ikke for hele fællesskabet. Så der er ligesom de tre parametre: cykling, fællesskab og indsamling. Og man skal gerne kunne tjekke af på dem alle tre. JONAS: Naturligvis. Jeg kunne egentlig godt lige tænke mig – og jeg har lyttet lidt til Andreas – at du har fortalt, at Kenneth har gang i et initiativ. Kenneth, det der initiativ, du har sat gang i, hvad går det egentlig ud på? KENNETH: Jamen, det var, at jeg mødte nogle unge mennesker med sclerose. Jeg var på sådan en træningsweekend, og de var meget interesserede i… vi var to guldryttere der tilfældigt. Vi vidste ikke engang, at vi var der. De siger: Hvorfor laver I ikke et hold for os, de unge mennesker – unge med sclerose, der er op til 40 år? Så siger vi: I kan jo bare melde jer til Cykelnerven ligesom os andre. Det syntes de måske var lige en stor mundfuld. Hvorfor laver I ikke bare et cykelhold herhjemme? Og så sidder jeg og snakker lidt med Ole om det, og så tænker jeg: Det gør vi da også. Og så går jeg sådan lidt, da jeg kommer hjem, og tænker: Det skal vi da. Og så ringer jeg til Andreas og siger: Andreas, nu skal du høre her. Sådan og sådan. Jeg har en idé – eller vi har en idé – og jeg er blevet opfordret. Og det syntes Andreas jo selvfølgelig også var… Så har vi fået det startet op her i maj måned. Der var jeg ude og køre med de første, mens Cykelnerven kørte fællestræning, inden de skulle afsted til Frankrig. Der var jeg så ude at cykle med de første fra det hold og mødte resten af dem, der kom fra fællestræningen, nede på Haslev Sclerosehospital. Hold da op. Og det var en stor oplevelse. Og nu har jeg været ude at cykle med dem mange gange. Blandt andet vores fantastiske ambassadør Claus Bruun, som har været med ude at cykle også. Og det, der er fantastisk ved det – vi er ikke så mange endnu, men det kommer helt sikkert – det er, at jeg kan høre de unge mennesker, som er ret unge og har en ret ny diagnose med sclerose, den måde de bruger hinanden og snakker. Hvad betyder det? For det er så nyt for dem. Det kan jeg høre giver dem sindssygt meget. Fordi det må være svært at være ung og så stå lige pludselig og have en sygdom, som man ikke aner, hvor man ender henne. Så kan du jo se sådan en gammel en som mig. Jeg klarer det jo egentlig meget godt, men det har man jo ikke nogen garanti for. Og så har jeg oplevet nogle ting på kort tid, som jeg kan fortælle lidt om. Men det er det, at de bruger hinanden. Og så har vi Frederik Skotte med, som er fysioterapeut, som også cykler med os en gang imellem. Og han kan jo selvfølgelig også hjælpe dem lidt. Og jeg er sikker på, at jeg har tilbagemeldinger fra flere af vores ambassadører, der også godt vil være med på de der fællestræninger. Så det tror jeg bliver kæmpestort. JONAS: Hvad er det, I kalder jer? KENNETH: Cykelnerven Team Unge med Sclerose. ANDREAS: Ja, og jeg synes jo, at jeg har været meget begejstret for det her initiativ. Fordi det er rigtigt nok, at det her med at være ung med sclerose, der kan Cykelnerven være en meget stor udfordring. Og det har jo været svært for os i Cykelnerven at kunne finde plads til det. Så at have sådan nogen som Kenneth, der får startet sådan noget heroppe, det er jo bare helt forrygende. Og vi ser jo os selv som det her cykelfællesskab, cykelhold, et eller andet. Og tænk så, at vi lige pludselig har lidt sådan et udviklingshold. Det synes jeg faktisk er løftet. Så det er mega spændende, og der skal trænes. Det er nok, mens den her udsendelse kommer ud på søndag også, hvor der skal ud og trænes igen. Og det er jo bare fedt at høre om de gode oplevelser, der er derude. Og det her med, at man kan dele erfaringer. JONAS: Altså, det er noget af det, som jeg synes er rørende, og som rammer mig også i det her. Man kan jo være sådan et egohoved, der bare sigter sit eget ræs og kigger på sine egne segmenter og sine egne tider og sine egne tal og alle de forskellige ting. Men altså, når man er afsted, og man oplever jer, som kører med sygdommen – guldrytterne – og du også fortæller, Kenneth, at I har et udviklingshold… Altså, jeg tænker jo lidt: Når man bliver ramt af det her, man får diagnosen, så går man vel også i en eller anden form for afviklingsmode. Altså, jeg er ung, og lige pludselig får jeg den her sygdom, og så kan man godt blive ramt af nærmest en lille depressiv sky, der rammer ind over. Var det det? Var det min tilværelse? Og så kommer I med sådan et udviklingsinitiativ i stedet for. Det tjener vel flere formål. KENNETH: Præcis. Det er jo den melding, jeg får fra de der søde unge mennesker. En af dem hedder Jonas, og han siger: Det er jo lige det, jeg manglede og havde savnet, uden at han vidste det. Men at lige pludselig bliver der skrevet ud, at nu er der et cykelhold for os, som er ramt af det her, men egentlig har lidt erfaring med at cykle. De er sgu skarpe, altså, det må jeg sige. Og det er jo ikke farten, der kommer til at definere det her hold. Men for mig er det jo det bedste, der er sket, at de netop lige pludselig har hinanden. Det er simpelthen så givende at køre og lytte til deres snakke. Og de spørger også mig lige så meget, fordi nu har jeg jo haft sygdommen i 14 år. Så det er kæmpestort, og forhåbentlig bliver det endnu større. Men det har vi jo aftalt. Nu har vi haft Frankrig at se frem til og ikke haft så meget tid alligevel til at få lavet så meget. Men fremadrettet er jeg sikker på, at det bliver rigtig godt og rigtig stort. JONAS: Det er altså stort, Kenneth. Det synes jeg virkelig. Andreas, vi talte tidligere om årshjulet. Så jeg vil lige hurtigt tage os en tur igennem årshjulet. ANDREAS: Jo, fordi det er jo noget af det, vi virkelig prøver, at Cykelnerven skal være. Ikke bare den her cykelrejse, men et cykelfællesskab og en cykeloplevelse, der varer fra vi starter, til vi skal til Frankrig. Så lige om lidt er der jo ansøgningsfrist på Cykelnerven 2027. Og så går vi i gang – og det er jo den fase, vi er i lige nu – med at kigge alle ansøgningerne igennem. Og det gør vi sammen med vores lokale kaptajner. Og så her i slutningen af august udtager vi holdet for den kommende sæson. Og så allerede i starten af september holder vi vores opstartsmøde. Til at starte med holder vi et opstartsmøde virtuelt, hvor alle kan være med hjemme fra computeren, hvor vi siger nogle ting på et generelt niveau. Og så i løbet af september vil der være opstartsmøder for alle de lokale hold derude, hvor man vil blive præsenteret for den plan, der ligger lokalt. Og så vil man selvfølgelig møde sin kaptajn, og man vil møde sine medryttere. Så er vi ligesom i gang. JONAS: Så er vi ligesom i gang. ANDREAS: Og målet er, at vi allerede her i sensommeren eller i det tidlige efterår skal ud og cykle sammen og træne sammen og have oplevelser sammen på de danske landeveje. Og det går sensommeren og efteråret sådan set med på cykeldelen. Så er der et afgørende tidspunkt – det var det, jeg nævnte før. Tour de France-ruten bliver… JONAS: Må jeg lige skyde noget ind i årshjulet? Det er også meget afgørende, at man kommer i gang med sin indsamling. Det kan jeg godt huske fra mit første år, for der hang jeg lidt i bremsen. Jeg var ikke oven på pedalerne, som man siger. Så jeg kom faktisk først i gang fra januar. Og der var jeg så lige heldig hen over januar, at jeg fik lukket et tøjsponsorat. Men hvis det ikke var lukket, så havde jeg været lidt i knæ. Så man skal altså også i gang med det samme. Når man er tilmeldt, og man har fået lov til at være med, så skal man i gang med indsamlingen. KENNETH: Jo, lige præcis. Og der skal man vide – især når man har været med nogle gange – at hvis det for eksempel er et tøjsponsorat, så er der nogle firmaer, der helst vil have det i det indeværende år, og nogen vil først have fakturaen i det næstkommende år. Men det kan man også arrangere med Cykelnerven, hvornår fakturaen kommer. JONAS: Og alt det med tøjsponsorat og sådan noget, det kommer vi selvfølgelig tilbage til. Men i gang med indsamlingen, ikke? ANDREAS: Jo. Og det fylder jo rigtig meget på de opstartsmøder, vi holder her. Så selvfølgelig: Indsamling og cykling og fællesskab. Det er det, vi allerede er i gang med i efteråret. Og så i slutningen af oktober bliver Tour de France-ruten offentliggjort. Og så kan vi jo kigge på den offentliggørelse og se på: Okay, hvor er det, de rigtig spændende ting ligger? Det kan være i Pyrenæerne. Det kan være i Alperne. Men altså, vi ser også en tendens til, at Tour de France bliver mere og mere interessant i nogle af de andre bjergkæder. Det er da i hvert fald noget af det, vi har kigget på hen over sommeren. Det kan sagtens være, at turen går til Alperne. Det kan sagtens være, at den går til Pyrenæerne. Og det har den jo traditionelt set altid gjort. Men altså, der sker jo altid nogle spændende ting på Tour de France-ruten. Og det kigger vi selvfølgelig ind i, når vi skal begynde at planlægge årets tur. Og så er det jo sådan, at efteråret kommer, vinteren kommer. Og så er der nogle, der godt kan lide at køre gravel udenfor, og det er også et initiativ, vi kan se begynder at komme mere og mere af derude lokalt. Vi fra centralt hold laver nogle indendørs Zwift-træninger og nogle forskellige indendørsevents på den måde. Der er også nogen, der holder formen i gang ved at lave spinningtimer osv. Men jeg kan ikke rigtig sige noget generelt om det, fordi det kommer meget an på, hvad der sker derude lokalt, og også hvad der opstår på holdene. Vi oplever nogle gange, at der er en eller anden spinninginstruktør med på et lokalt Cykelnervenhold, og så får man startet noget lokalt op. Og det er jo bare fantastisk, når de ting sker. JONAS: Tror du, der kommer den der særlige bakketræning eller udfordring i januar? ANDREAS: Den kommer jeg til, fordi inden da får vi lige præsenteret ruten først. Det gør vi nemlig typisk i december. Så vores juleaften, det er, når vi præsenterer årets rute. Altså den rute, vi skal køre et halvt år efter. JONAS: Der plejer vi også lige at have Dennis Ritter med i Radio Cykelnerven. ANDREAS: Yes, og han plejer også at være med til at præsentere det, når vi indkalder til et nyt Teams-møde der. Så er vi i hvert fald topmotiverede. Så ved vi, hvad der venter. Og så er det rigtigt, hvad du siger. I januar måned har vi en udfordring, der hedder Campione 100-udfordringen, som jo er, at man skal ud og køre en lokal bakke 100 gange. Og så skal man også samle nogle penge ind samtidig. JONAS: Har I ryddet nogle bakker ude i Brøndby, hvor du kommer fra? KENNETH: Jeg kommer fra Slagelse. JONAS: Du kommer fra Slagelse? Du gennemførte sidste år, Kenneth. KENNETH: Ja, tre gange har jeg kørt Campione. Første gang P2-bakken nede ved [uklart]. Det var den tætteste på mig fra Slagelse. Så fik jeg året efter godkendt en bakke i Slagelse ved Jettehøj. Og sidste år fik jeg godkendt Vorby Bakke, som jeg kørte op ad 100 gange. Så jeg har gjort det tre gange og samlet penge ind. Og det kan være koldt, men det er… JONAS: Jeg skal jo nok op ad den legendariske Ormslev. ANDREAS: Ja, men der er kommet flere bakker til i Aarhus, kan jeg sige. Og der kommer flere til nu. Men det er rigtigt: Dem, der gennemfører Campione 100, de kommer altså ud af januar både mentalt og fysisk totalt forberedt til det, der venter. Det må man bare sige. JONAS: Nej, det er altså en god event. ANDREAS: Og så prøver vi – altså, der sker nogle, synes jeg, rigtig fede både lokale ting og nogle ting, som vi er med til at arrangere herindefra i januar-februar. På tredje år skal vi lave vores Cykelnerven Le Mans i Ballerup Super Arena, hvor vi var 100 sidste år, der var ude og køre banecykling en hel dag. Og så er der nogle andre helt vilde lokale events. Jeg har lige lyst til at fremhæve det, der hedder Sport2Life, som du også var med til, Kenneth. Som er [navn uklart], vores superindsamler, som samler mere end 500 mennesker i løbet af en lørdag i Roskilde og har jo samlet mere end 2,5 millioner kroner ind, siden han startede det her initiativ for efterhånden nogle år siden. Men hvert år kommer han altså til at samle mere end 300.000 ind, og der er bare rigtig mange mennesker, der deltager. Det er vildt. Og så er vi allerede i marts måned. Foråret begynder at komme. Vi får noget nyt Cykelnerven-tøj, og det skal vi selvfølgelig have taget i brug. Så der begynder vi for alvor at skrue op for de lokale træninger på jævnlig basis. JONAS: Og man kan jo lige sige, Andreas, at årsagen til, at tøjet først kommer deroppe – hvorfor får man det ikke bare i forbindelse med sin tilmelding? Men det er jo, fordi der skal sælges en masse tøjsponsorater. Det skal jo trykkes. Det er jo igen et kæmpe cirkus. Og så kommer det der i marts. ANDREAS: Ja, helt præcis. I slutningen af april, starten af maj, der har vi vores store fællestræningsweekend, hvor vi med udgangspunkt i vores to sclerosehospitaler i Ry og i Haslev sørger for at samle både Vest- og Østdanmark til nogle store samlinger. Der er også noget mere information omkring den tur, der venter umiddelbart efter i Frankrig, som vi fortæller om der. Men det er ligesom generalprøven – både for rytterne og for os – det her med at samle flere hundrede mennesker til en skøn weekend i det fantastiske danske landskab. Og så er det jo bare de sidste forberedelser. Det er der, der bliver trænet rigtig meget. Man ser sine holdkammerater rigtig meget, og der er alle mulige fede initiativer i gang på træningsdelen. Og så skal vi afsted i juni måned. Først den ene uge, som i 2027-udgaven bliver, hvor vi sender Jylland afsted først. Og i ugen efter skal Sjælland og Fyn afsted. Og det er i hvert fald sådan, det ser ud nu ud fra de ansøgninger, vi har fået, men det kan godt nå at ændre sig en lille smule. JONAS: Og sådan lige helt lavpraktisk: Man flyver jo vel om tirsdagen og flyver hjem igen om søndagen. Og så har man hele onsdag, hele torsdag, hele fredag og hele lørdag, med afsluttende fest til sidst om lørdagen. ANDREAS: Præcis. Og når du siger hele, så er det hele. Det er jo fire hårde etaper, der venter. Og det kommer vi til at snakke meget mere om. Men det er sådan set årshjulet. Og så det, der ligesom slutter årshjulet af – og det er det, der er mange, der har kunnet mærke her i sommer – det er: Så skal vi se Tour de France. Og det der med at kigge på Tour-rytterne køre de bjerge, vi lige har kørt… altså, det synes jeg stadigvæk kan noget. Hold da op. Det er bare fantastisk. Det er fantastisk at se de der etaper og genkende nogle ting. Der er ikke helt lige så mange mennesker på tilskuerpladserne, når vi er dernede, men bjergene er jo stadigvæk de samme, og stigningerne er de samme. Og de kører marginalt hurtigere, end vi gør. JONAS: Altså, der er lige en enkelt gang… Det kan godt være, der ikke er så mange på bjerget, men altså, ja, I sørger for staff. I sørger virkelig for… Og der var på et tidspunkt – jeg ved ikke, hvem der gjorde det – men jeg var helt i knæ på Hautacam, og vi tog opad, og så kommer der sådan en følgebil forbi mig med Malaga ud af vinduet på fuld drøn. Så kunne jeg lige det sidste. ANDREAS: Ja, så kunne man lige lidt igennem. Altså, det er ligesom konceptet, når vi skal afsted i juni. Vi sørger for, at alt omkring gør det muligt at gennemføre de her fire etaper. Man skal bare have de gode ben med. KENNETH: Som jeg plejer at sige til folk, som er med for første gang: Det er så tjekket og så gennemført, at det eneste, vi stort set skal tænke på, det er at tage vores sko på. Så kører det hele bare automatisk. Og det er så fantastisk, og det er så godt tænkt og arrangeret. Alle de fantastiske mennesker. JONAS: Og så er det også bare megahyggeligt. Det er simpelthen så hyggeligt at være afsted. Godt. Jamen altså, er vi ikke ved at være der? ANDREAS: Jo. Det skal I vide derude: Vi er så glade for alle de ansøgere, der er kommet. Og der er lige lidt tid endnu. Hvis man ikke har sendt sin ansøgning endnu, så skal vi have den senest den 16. Og det skal vi simpelthen, fordi vi rigtig gerne vil starte fælles op for alle dem, der skal være med. Og det gør vi i starten af september. Så det der med, at der er en deadline – det betyder faktisk: Det er deadline. Så send jeres ansøgning til og med den 16. august, hvis I gerne vil med på Cykelnerven 2027. Og vi kan garantere herfra, at vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at det bliver en god oplevelse. Og nogen, der er med til at facilitere den gode oplevelse på indsamlingsdelen, det er jo en virksomhed, som du arbejder for, Jonas. JONAS: Ja. Og du spurgte jo også lidt til, at nu kom jeg virkelig tilbage. Og det synes jeg faktisk godt, jeg vil sige højt og forpligte mig på. Det er jo lidt forpligtende at sige det højt her i Radio Cykelnerven. Men altså, for det første har jeg nogle gutter, som jeg træner sammen med og cykler med og har gjort i mange år. Og de gutter, de er i gang med at tilmelde sig. Men så er det rigtigt, at min virksomhed – eller ikke min virksomhed, men der hvor jeg arbejder – der hedder NRGi. Vi sælger jo strøm, og vi sætter vindmøller op og er meget inde for den vedvarende energi. Vi skal med med et NRGi-hold. Og vi er sådan set fordelt over hele landet. Jeg håber, jeg kan samle 12-15 ryttere, måske 20, hvis vi nu er rigtig gode. Så vi kommer med et stort hold. Og vi kommer også med muligheden for, at vi igen kan sælge de her elaftaler. Vi solgte i 2025, tror jeg det var, elaftaler sidste år. Det var ikke så mange. Men jeg har faktisk fået skruet lidt op for, hvor meget det giver. Jeg kan ikke lige røbe det nu. Det skal jeg nok sige, når vi kommer tættere på. Men vi kommer til at skrue op for, hvor meget man får for en elaftale. Så hvis man er klar på at få solgt nogle elaftaler, så er vi klar fra NRGi til at skyde dem afsted til en rigtig god pris. Både om man er privatperson eller virksomhed. Så der ligger noget godt der. Så det glæder jeg mig meget til. NRGi bliver repræsenteret af mit hold. ANDREAS: Og jeg kan bare lige sige: Jeg var jo en af dem, der var med til at sælge de aftaler sidste år. Jeg kan jo godt lide det her med, at man går ud og sælger noget – et godt produkt – til sit netværk, i stedet for at man bare, i gåseøjne, beder om penge fra dem. Så det er også bare lige en opfordring allerede herfra. Det er altså en god måde at række ud til sit netværk på. JONAS: Ja, og vi er jo naturligvis 100 procent konkurrencedygtige, og så er vi jo en af de virksomheder, som sætter mest vedvarende energi op. Så hvis man også er til den grønne agenda, så er det i hvert fald også et godt sted at sætte ind. KENNETH: Ja, der har jeg lidt hængeparti, kan jeg høre, men der kan jeg jo hoppe på i år. JONAS: Ja, men vent lige lidt, fordi vi får skruet gevaldigt op for, hvor meget det giver, så det ryger ind på din indsamling. Og alle ryttere kan jo samle ind. Så det er jo ikke min indsamling, der bliver boostet. Det er jo alle ryttere, der kan samle ind. Og jeg har faktisk fået landet en landingpage, så det er nemt at dele ud i sit netværk. Så mon ikke det også nok skal gå. Jeg glæder mig meget til at repræsentere vores NRGi-hold. ANDREAS: Jeg synes, at du er min kære bror, så jeg kender dig jo gennem hele mit liv. Du er jo min storebror. Jeg var lidt ked af det forrige år. Det skal jo lige siges, at der er 14 år imellem os, men der var nogle af dine lokale holdkammerater på Midtøstjylland, der troede, at jeg var din storebror. JONAS: Jamen, da vi tog til Pyrenæerne, der stod jeg også skarpt. Jeg havde virkelig fået smidt nogle kilo. Jeg ved ikke, hvad med dig, men der har jeg lidt et hængeparti. Det skal ske igen. ANDREAS: Som lillebror til dig, så har jeg jo kendt dig hele mit liv. Og du er jo all in, når du er noget. Man kan også sige, at du er all in på Cykelnerven nu. Det er alle kammeraterne, der er med. Det er arbejdspladsen, der er med. Og nu skal der bare skrues op. Og Radio Cykelnerven er også med. JONAS: Og vi skruer op for cirkusmusikken. Så tak, fordi I lyttede med. Kom til fællesmødet online den 12. august klokken 16.30, hvis I skal høre noget mere. Og så få tilmeldt jer senest den 16. august. Kenneth, vi ses jo igen. Tusind tak, fordi du lige tog dig tid til at være med i Radio Cykelnerven-prologen her. KENNETH: Selvfølgelig. JONAS: Dejligt. Og Andreas, vi snakkes jo ved mange gange. Og så skal vi have fat i Bo. Vi skal ud med sportsdirektøren. ANDREAS: Der er ikke andet for. Tak for i dag. JONAS: På genhør.