"Ikke den voksneste, du kan finde" med Alexander Holm fra Den Dyriske Time

Alexander Holm er biolog og den ene af de to stemmer, du kan høre i hvert afsnit af naturformidlingspodcasten Den Dyriske Time, der har eksisteret i tre år og været på 10er i to. Alexander, der inden da også arbejdede med naturformidling i forskellige sammenhænge, satte sig i første afsnit af podcasten ved mikrofonen uden helt at vide, hvilken retning, det hele ville gå i - men sammen med sin medvært, Kalle Bondo Kim, har han over de seneste tre år fundet jargonen og formatet - og i dag er Den Dyriske Time en slags formidlingsimperium og ikke mindst vagthund for naturen, der sørger for at holde magten i ørerne.

10er er en platform til løbende crowdfunding af kreative projekter. Læs mere på 10er.com.

Har du et kreativt projekt? Opret dig på 10er.com i dag, og få direkte støtte fra dine fans. Det er gratis at komme i gang, du betaler kun, hvis du selv bliver betalt.

Creators and Guests

Host

Rikke Collin

Community, 10er

Guest

Alexander Holm

Selelvstævstændig biolog med speciale i naturbeskyttelse & formidling /// Den Dyriske Time.

What is 10er Podcast?

Historierne bag projekterne på 10er.

Hvordan tjener man penge på sin drøm? Hvordan starter man op? 10er hjælper kreative kræfter med at få støtte fra deres trofaste fans.

Hør hvordan nogle af landets mest populære projekter startede op, holder den kørende og sørger for, at tusinder af fans kan nyde godt af deres hårde arbejde.

(Transribering automatisk. Der kan forekomme fejl.)

Så er der nogle blæksprutter, hvor hunnen er størst, og han skal jo bare lige ind og aflevere, deponere noget sæd, og så er hans funktion udtjent.

Men hvis han kommer tæt på hunnen, så er der chance for, at hun lige tager ham og knipper ham, og så spiser ham.

Velkommen til 10er Podcast.

Podcasten, hvor du kommer med i maskinrummet hos nogen af de kreative projekter, der er på 10er.

Vi er en betalingsplatform, hvor trofaste fans kan støtte de kreatører, de elsker allermest.

Det kan være alt lige fra podcasts til nyhedsbrev til aktivister.

I hver episode taler jeg med skaberne bag ét af projekterne på 10er.

Hvordan de kommer i gang, hvorfor de laver det, de gør, og så deler de erfaringer, og giver gode råd til dig, der enten selv drømmer om at lave dit eget kreative projekt, eller bare er nysgerrig på at få et indblik i processen.

I dag skal du møde Alexander Holm, der står bag naturformidlingspodcasten "Den dyriske time".

Podcasten har været på 10er siden maj 2022.

Mit navn er Rikke Collin.

Velkommen indenfor.

Velkommen til 10er Podcast.

Mit navn er Rikke Collin.

I dagens afsnit skal vi møde "Den dyriske time", og bag den står Alexander Holm, som sidder over for mig lige nu.

Alex, vil du ikke starte med at præsentere dig selv for 10er Podcasts lyttere?

Rikke, den er altid tricky.

Den er altid tricky.

Jeg ved aldrig, hvor jeg skal starte.

Det er også fordi, jeg laver så mange forskellige ting.

Ikke på en struktureret, blæred måde, men jeg er bare lidt forvirret til, at der er rigtig mange, både i hvert fald.

Jeg er biolog, har egentlig speciel naturbeskyttelseformidling, og så laver jeg alt muligt forskelligt.

Jeg laver som sagt podcasten "Dyriske time", laver foredrag, konsulentarbejde og moderatorjobs.

Så når der er nogen, der skal pege, og det skal gå lidt langsomt, og endnu klart, når klimaen gør det, og det er inde på det grønne område, så kan man bruge en A-ho.

Jeg vil lige lave en disclaimer.

Jeg har en kattekilding i lokalet, så hvis man kan høre noget, der siger lidt en gang, men jeg tænkte, det var meget passende, når nu det var "Den dyriske time", at han godt måtte være med, fordi han kan ikke holde ud at være inde ved siden af, så vil han bare høre sådan en javn.

Ja, ja, det er fedt.

Vi skal jo snakke om "Den dyriske time" i dag, podcasten, og dens historie, men jeg vil faktisk starte med at spørge, hvis der nu sidder nogen og lytter med dig ud og ikke aner, hvad der er op og ned, hvad er "Den dyriske time" overhovedet?

For det startede jo ikke som en podcast.

Det var jo et koncept, så jeg næsten lystede til at sige, eller sådan, det dækkede over nogle forskellige ting, du lavede.

Så hvis du lige tager tilbage, hvad er "Den dyriske time", hvor startede det, og hvordan leder det hen til en podcast?

Også et godt spørgsmål.

"Den dyriske time", det startede som en Facebook-gruppe, som jeg lavede en gang, da jeg skrev bachelor.

Og så skrev jeg om noget, der hedder "Phylogenetisk, Distinctive og Troede, Pattedyr og Padder".

Og hvis man sidder og tænker, hvad fuck snakker man nu om, så tænker man rigtigt, for det er nichefelt.

Det er basically bare nogle spøjseorganismer.

Så sad jeg der, og jeg skrev bachelor, så jeg kedede mig selvfølgelig, og så alle overspringshandlinger, de er jo fede, altså lige pludselig, så kan det være, det kan næsten være helt sexet og støvsuget.

Og så tænkte jeg, nu laver jeg sgu en Facebook-gruppe, hvor jeg skriver om nogle af de her dyr.

Og så gjorde jeg det, inviterede en håndfuld venner, en 300-400 venner, og så fik det en eller anden form for succes, folk synes, det var grineren.

Og så lige pludselig, så var der nogen, der begyndte at dele det, og så voksede det, og så kunne jeg se sådan, hold nu kæft, jeg troede, jeg bare var en helt almindelig biolog, og så lige pludselig, så føler jeg mig så stor på Facebook, fordi jeg har fået 20 nye følgere i min Facebook-gruppe på én dag.

Så de skal alle sammen bare sætte jer ned.

Og så blev jeg spurgt, om jeg ville holde et foredrag først ud på Den Blå Planet, og så kom der, så var jeg inde i nogle forskellige radioprogrammer, og så kom der det ene og det andet, og så lige pludselig var der nogen, der spurgte, om jeg ville lave podcast.

Så tænkte jeg, jeg vil ikke lave andet i hele mit liv, end at sidde og lukke lort ud, så kan jeg vel lige skåre at gøre det, og se om jeg kan tjene nogle penge på det.

Så gjorde jeg det, og så kom der også en masse debat indover, og jeg fandt ud af, at der faktisk var nogen, der var uenige med min mening, og så skulle jeg jo snakke om det.

Og så har man en debat, og så er det lige pludselig vokset op og er blevet til alt det her.

Men helt ærligt, hvad det er nu, det er svært at svare på, fordi der er så mange forskellige ting.

Så kan jeg godt lide at bruge nogle flyske begreber mere, der lyder sådan lidt storhedsvanvittigt sagt.

Lad os kalde det et formidlingsimperium.

Jamen, jeg synes, det er fuldstændig passende, det her formidlingsimperium, som jo drejer sig sådan groft sagt om, hvis vi skal lave sådan en stor tematik om naturen, og hvordan det står til med den verden over.

Og podcasten, som du nævner, den begyndte du jo at lave, og det gjorde du i maj, startet i maj 2021.

Og nu er der jo, altså snart er det tre år siden, ikke?

Ja.

Og i optagende stund har jeg noteret mig, at der er udgivet 199 episoder.

Det er rimelig mange, og du har været meget dygtig til at holde fast, eller også har nogen omkring dig været det, til at udkomme sådan regelmæssigt.

Idéen til podcasten, var det din eller en andens, og hvordan blev idéen konkret ført ud i livet?

Idéen var egentlig, det tog lidt afsidigt, det jeg havde lavet med Den Dyriske Time, altså med Facebook-gruppen, og så det her produktionsselskab Frank APS med Anna, som er en af mine gode veninder, som ligesom blev kendt til Den Dyriske Time og øjnede sådan en mulighed for, at det måske kunne formidles ud i et podcastformat.

Og så var det jo lagt på mine skuldre, kan man sige.

Også fordi jeg sagde ja til det blev lagt på dem.

Så lige pludselig sad jeg der en dag, inden hvor den mikrofon ligesom er, og så sidder jeg med, der er nogle folk på, og der er en tekniker, som er Mathias Bondukim, og der er, ja Anna er der som producer, og der er en sådan, i gåsøjn, assistent, og så lige pludselig sad jeg der og ved sådan, nej jamen nu skal jeg jo så bare, når der bliver trykket "record", skal jeg jo så indtale det her, der skal være den her podcast, som jeg skal basere mit liv på.

Det er jo fint, det har jeg jo aldrig prøvet før, det kommer nok til at gå udmærket.

Ja.

Og så startede vi det, og så sidder jeg der og indberetter nogle nyheder fra dyrernes verden, og så henvender jeg mig på et tidspunkt i podcasten til Mathias, som jo sidder derinde, og som også er en af mine kammerater.

Og så har vi en lille back and forth, altså en lille snak, og så bliver det et integreret element i podcasten, som det ugentlige afsnit, vi laver, som jo kommer med metronomisk poligelighed, som man kan se på handtallet, der er det mig, som ligesom er eksperten, biologen, nørden, og så er det ham, der så er lægmand, repræsenterer alle andre og sidder og kan ligesom være et, hvad kan man sige, han kan næsten være sådan en kanon, der skyder med folkets nysgerrighed.

Og hvis jeg kører for langt ud og snakker for meget latin, og begynder at være sådan, er det hemiptera, er det kulooptera, er det dipsera, er det de tovingede her, hvad for en slags gedde, han snakker med, så kan han være sådan en luk-røven-tak, en slags menneskesprog-tak, og så kan vi ligesom køre det ud på den måde, og så ved du, hvordan det er, så får man opbygget en ping-pong, og der er en masse interne jokes, som du for eksempel sikkert også har det i, hvad er det nu, din slik-podcast hedder?

Fredagslik.

I fredagslik, for eksempel, hvor der er Emile, ja, så er der en masse ting, i kunne lave et helt afsnit nu, hvor temaet var det, vi plejer, og så kan man jo gøre det, det er lidt det samme, vi så har, ikke?

Og så er der så specials, eller lad os bare, hvor der kommer gæster ind, og så sidder jeg og interviewer folk.

Det vil sige, fra starten af, så var det egentlig bare lidt noget, du kastede dig ud i, og tænkte, den tager vi hen ad vejen, for det lød som om, at formatet er kommet jo mere, sådan I har fundet jer til rette i jeres roller, især dig selvfølgelig, som verden på podcasten, eller hvordan?

Ja, det er noget, man falder ind i, og så man lige skal vende sig til, og alt det der, ikke?

Med hvordan og hvorledes, at man skal være i det, men du ved jo, at det er næsten som om, så sætter man sig foran en mikrofon, og så er det som om, ens hjerne bare sådan, klik, så tænder man.

Hvis man har en god dag, det er fint, det kan man ikke høre så meget, hvis man har en dårlig dag, det er fint, det kan du ikke høre så meget.

Det er som om, du bare er på arbejde, ikke?

Ligesom, hvis du står i en pølsebåd og sætter hotdogs, det er ikke fordi, det er sådan, "ej, jeg har sovet så dårligt", og så laver du kun forkerte hotdogs, det er sådan, at folk ikke er sådan, "wow, du må have en dårlig dag, det kan jeg se på dine hotdogs".

Det er det samme, okay, det er en fucked up sammenligning, men det produkt, man laver, det bliver mere og mere professionelt, og det falder vi mere og mere ind i, både mig og Bondo efterhånden.

Der har ikke været så meget planlægning bagved, jeg kan godt lide bare at gøre ting.

Hvordan finder du dine nyheder?

Fordi jeg tænker jo, der skal jo komme noget indhold til podcasten, hvordan foregår sådan det der med, "okay, vi skal jo lave et program i dag, hvad skal jeg tage med?"

Er det bare sådan lige hurtigt ind og læse på, hvad der svarer til naturens.dk, eller hvor går man hen?

Ja, jeg shoffler bare lige.

Jeg går bare ind, så tager jeg min Begilder device, og så går jeg ind på Google, og så har jeg nogle hjemmesider, som jeg ligesom ved, sådan, "okay, her er gode nyheder, der kommer der noget af det politiske kilder", så går jeg ind og læser lidt videnskabelige artikler, og så læser jeg det.

Det er også det, når vi er færdige her i dag, så sidder jeg og bruger en to-tre timer på at sidde og læse, og så har jeg sådan et løst program, hvor jeg lige plotter nogle ting ind, sender det til Bondo, så han ved også cirka, hvor vi er, og så kører vi bare.

Men sådan nogle gange finder vi også på ting på dagen, segmenter til podcasten eller et eller andet, eller sådan noget, der kommer, mens vi sidder og laver den, så kommer der en eller anden intern joke, og så bliver det til et segment, eller sådan, og der er ikke en voksen.

Det er mig, der er en voksen, kan man sige, og det er fader mig ikke, det er ikke den vokseneste, du kan finde.

Så dermed, så finder vi på noget, og så fungerer det, og så kører vi det sådan frit formælt, ikke?

Og så har det jo udviklet sig på den måde, at det ligesom er startet med dig, og Bondo kom til som en stemme i podcasten, kan man sige.

Men de her specials, som du taler om, er jo også en del af podcasten, hvor du interviewer rigtig mange fagfolk inden for alle mulige områder, og politikere har der også været, også op til folketingsvalg og så videre.

De her specials, hvordan blev de så integreret i podcasten, og hvordan adskiller de sig fra et normalt afsnit?

For du skal jo også på en eller anden måde være en, kunne jeg forestille mig især overfor politikere, måske en kritisk journalist, udover at være biolog.

De adskiller sig først og fremmest ved sådan, at det jo er mig og en eller anden ekspert, politiker, meningsstander, whoever, formateret nogenlunde i den samme længde.

Der er nogle af de her specials, hvor det stokkede af, så det blev to timer, ikke?

Jeg vil mere kalde det et semi-nørdet og sådan lidt afslappet interview.

Jeg tror også sådan, den der tone, format og sådan, jeg kan bedre lide det langsomt, stille og roligt, og så det kritiske, det er sådan, specielt hvis det er politikere, så er det ikke noget, det er ikke noget, jeg vil kaste mig så op hovedkuls ud i, for jeg ved også sådan retorisk, der kan de tørre røv med mig.

Så hvis jeg kommer med mit faglighed og sådan, hvorfor gjorde du det der med den grønbrudede tusse, hva'?

Hvorfor ændrer du på de nitralbalancer, der var i Hundested Kommune i 1998?

Havde du tussen?

Så kan de være sådan, spottere nørdt, og så løber de.

Og sådan, det vil jeg jo ikke.

Det vil være et selvmål.

Men der er jo også klart det der, jeg er jo ikke uddannet journalist.

Jeg aner ikke, hvordan man laver et interview.

Jeg har aldrig læst noget om det, aldrig vidst noget om det.

Så for mig er det jo bare sådan en snak, ikke?

Og så hvis jeg ved, hvad de ved, det kan jeg jo ikke altid vide, fordi hvis det ikke bærer dig, så ved de jo røv meget, ikke?

Men jo mere jeg ved om, hvad de ved, jo mere kan jeg spørge ind til det, og så kan jeg have en føler på, hvordan får vi det her formidlet ud, så det er noget, som alle forstår.

I stedet for at det bliver noget, hvor det bliver for meget latin, eller for meget et eller andet biologiske fagtermer, ikke?

Hvis det giver mening.

Det giver mening, fordi ja, som du siger, minimand og kvinde er måske ikke altid lige ops på den latinske betegnelse for en eller anden frø, som vi nu laver i år, den 2040.

Hvordan var modtagelsen af podcasten, da du startede?

Altså gav det blod på tanden?

Det måtte det jo næsten have gjort, når nu i er udkommet så regelmæssigt i snart tre år.

Ja, vi fik en rigtig god start.

Vi var også meget heldige med, at der var en masse folk, der var søde at dele det, og give os en masse, og nævne det, og omtale det.

Det gør duvel blandt andet også.

Så er der sådan noget som "Her går det godt", og Peter Falthoff, og Esben Pjerre, og alle de forskellige, hvor sådan et kæmpe boost, altså det var virkelig fedt lige at få sådan en god start der, hvor uden det, der tror jeg, der havde været, altså det ved jeg, så havde det været markant sværere.

Det var ligesom lidt at spille med snydekoder, ikke?

Men man kan sige, uden at skulle tage for meget af æren fra os selv, så kan man sige, at følgerne var jo droppet fra, hvis det havde været lort.

Så det synes de åbenbart ikke, det er.

Og der er jo anerkendelse i det.

Det er jo fedt.

Ja, så hvordan er det gået fra, altså den her gode modtagelse, hvor I så kan man sige har fået lidt hjælp fra jeres netværk, eller nogen I kender, har fået den her endorsement, jeg kan ikke, hvad kalder vi det på dansk?

Endorsement.

Og så til nu, hvor du siger, at folk er jo ikke faldet fra, jeg vil tværtimod gætte på, at der nok er kommet flere til siden starten.

Hvad er det, der er lykkedes?

Jeg tror kvaliteten er, eller jeg ved, at kvaliteten er blevet bedre.

Det var også fordi det første afsnit var så dårligt, at det kunne ikke lige være.

Det er jo fedt at starte fra nul.

Det er et godt pejlemærke.

Ja, lidt apropos, det ved jeg ikke, hvorfor jeg lige kom til at tænke på, men lidt apropos regeringspolitik på det grønne område, hvor jeg tænker, det går så dårligt, at de kun kan forbedre det.

Det må være meget afslappende og rart at stå i den position og vide næsten lige meget, hvad vi gør, så er det bedre end det her.

Det er jo fedt.

Det er jo federe, end hvis du gør det super godt, og du kun kan gøre det værre.

Men jeg tror, at det har været en kombination.

Kvaliteten er klart blevet bedre.

Så også det med, at nogle af de gæster, der så kommer ind, de trækker også et publikum, hvis det er interessante gæster.

Og der prøver jeg lidt at blande det op, så det ikke bare bliver rigtig mange, hvor jeg kender det folk, eller folk, hvor jeg ved, at de vil gerne høre.

Men også nogle, der ikke nødvendigvis er kendte, men som er dygtige, eller interessante, eller kloge, eller har et eller andet om det.

Der prøver jeg lidt at blande det op, så der kommer lidt af hvert.

Fordi det andet der, det bliver næsten fornemt, det med bare at tage dem, hvor man ved, at de her trækker lyd.

Også fordi så får du ikke givet mikrofonen til nogle af dem, der måske har noget at sige, der er lige så godt, men som ikke nødvendigvis trækker lige så stort publikum.

Og så kan man jo løfte dem lidt op.

Det tænker jeg også, det prøver jeg også at gøre.

Som nørd og biolog, så må du også selv have haft et netværk af eksperter, du har kendt i forvejen, som ligesom også har kunne få din platform til at sige noget på.

Og med det, så tænker jeg også, altså 199 afsnit er jo virkelig, virkelig mange.

Og ja, der er helt sikkert nogle af dem, der er gået i glemselen, eller i glemmebogen.

Det gør det, når man taler så meget, så mange gange.

Men dit bedste minde fra podcasten, har du sådan et interview eller en dag, eller en samtal eller en nyhed, der står sådan helt skarpt i hukommelsen?

Hvad kan du bedst huske fra alt det podcast, du har lavet indtil videre?

Meget.

Jeg kan huske meget.

Jeg tror måske faktisk allerførste afsnit, der sidder der og sådan, det er en meget usikker affære at sidde og aldrig have lavet sådan noget før, og så skulle lave dit eget og være tilrettelækker, være vært, være alt.

Og så sidder der i 20 minutter og tænker sådan, uuh, det er en god mulighed, jeg må da ikke fucke op.

Og kører den afsted, og så på et tidspunkt kan jeg huske at tænke sådan, nu bliver jeg nødt til at køre på en detour, for jeg kan mærke, at jeg sidder og spænder for meget på mine skuldre.

Og så improviserer jeg en samtal mellem, jeg husker ikke, hvad det er, om det er en DJ og en elefant, og noget med The Root med Sandstorm, selvfølgelig er det de bedste numre, som jeg har lavet.

Og så kører jeg ud af den, hvor jeg sådan, der følte jeg, at jeg fik løst en stemning lidt op, og det her var jeg faktisk glad for.

Den står klart ud.

Og så er der også nogle af interviewsne, der også bare har været, mange af dem har været super fede, også fordi folk tit er vilde.

Også hvis det er sådan et format, hvor det er mere bare en snak, end det er et interview, og så nogle gange, der kan næsten komme stilhed eller noget, hvor det føles fedt.

Eller jeg sad på et tidspunkt med Maja Villadsen, og så sidder hun og snakker, og så kigger hun på min arm.

Så er det sådan, så er du kigget på det her?

Ja, hvad er det?

Kan du ikke se det?

Nej.

Er det en lineal?

Ja, så er jeg altid 46 centimeter på mig.

Og jeg siger det, og jeg ved udmærket godt, hvis man siger det, at det lyder så beskidt.

Men samtidig, så er det jo okay, fordi jeg snakker om min lineal, ikke?

Og til folk, der ikke er med, så er det en tatovering.

Ja, det er en tatovering.

Jeg har altid en lineal spændt fast på min arm.

Sådan noget som dette, kan jeg også godt lide.

Det var også noget, hvor jeg tænkte, det var det sjoveste i intervjuet.

Det var det fedeste, fordi det var sådan lidt fuldstændig ude af part, ikke?

Som sagt, der er fandme meget, altså.

Jamen, når man får så stort et bagkatalog, så kommer der jo også sådan meget, man har oplevet.

Og med det, så sidder jeg og tænker på, at du jo hver eneste uge skal lave den her podcast.

Du skal arbejde med det, du formodentlig bedst kan lide.

Det forestiller jeg mig.

Det der med at kunne formidle inden for det, du interesserer dig allermest for, nemlig biologi og naturen.

Hvad betyder det, at kunne arbejde med det, der interesserer dig allermest, det der jo rigtig, rigtig mange, der ikke gør?

Og nu laver du ovenikøbet podcast om det formidler, om det tjener også en lille smule på det.

Hvad betyder det for både dit professionelle virke, men egentlig også for dig personligt?

Er det et rart sted at være?

Ja, på den ene side, men jeg er jo også selvstændig og er værvestrivende.

Det kan også et usikkert sted at være.

Ja, vi tjener penge på podcasten, men min primære indtægt kommer jo fra ting udenom.

Og der er det jo sådan noget, jeg er jo ikke ansat et sted, jeg er jo min egen chef, så der er det sådan, alle de forskellige jobs, jeg ligesom bliver højet ind til.

Det er jo det, min indtægt afhænger af.

Og det er et usikkert sted at stå, men det er også et spændende sted at stå.

Det er da en der jo sådan, man kan ikke vinde.

Jeg vil langt, langt, langt hellere lave.

Det er jo det, jeg allerhelst vil lave.

Det er mere eller mindre det, jeg laver.

Det er jo sådan et græsset og grønart, som man altid kan, hvor jeg sådan, det er ikke fordi, der er overdrevet meget tryghed i det, men der er som sagt en masse spænding.

Jeg vil have, hvis jeg skulle sidde sådan, ikke at der er noget galt med vandløbsanalyser eller køge, men jeg vil have at sidde og lave vandløbsanalyser i køge, bag denne skrivebord og have en chef.

Podcasten er jo kommet til efter, hvad skal man sige, konceptet eller formidlingsimperiet med det.

Ja tak.

Det er jo, det er jo det, det blev til.

Har podcasten åbnet nogle dør?

Altså har den givet nye muligheder?

Og så ligesom, man kan sige, gjort, at det hele kan blive lidt mere sikkert økonomisk?

Ja, det kan man godt sige.

Der er klart nogen, der sådan har hørt noget i podcasten eller rækket ud på baggrund af det.

Så ja, jo det vil jeg sige.

Det er jo også det, hvis man har en populær podcast, så går man langt ud, og så ved folk jo ligesom, hvem man er, hvad man kan og alt det der.

Det er jo fedt.

Også det med at sidde og lave interviews med en masse forskellige, det er sådan, det spænder virkelig bredt, hvem jeg har interviewed.

Så er folk sådan, "Var du ikke ud at lave et interview på en anden scene?"

"Det kan jeg godt, jo."

Så jo, klart.

Nu nævnte jeg jo lidt det her med, også fordi, det hedder jo 10'er podcast, sådan det økonomiske aspekt.

Altså, det er jo faktisk sådan, at du blev tilmeldt på 10'er tilbage, det er jo også snart to år siden, 10. maj, tror jeg faktisk, jeg har været inde og kigge.

Nej, maj, det er omkring 2022.

Det var jo et valg, som du kunne heller være med at tage.

Hvorfor kom du på 10'er?

Tjente du nogen penge på podcasten på det her tidspunkt, eller hvordan var det økonomiske aspekt til at starte med?

Til at starte med, der fik vi...

Vi var faktisk ret tæt på, at vi gik i luften, så fik vi Sætland på som sponsor, og så havde vi en kontrakt med dem i visst nok tre måneder.

Men så efter det, der var der sådan, "Så skal man jo finde en ny sponsor."

Og det havde jeg aldrig prøvet før.

Og så fik vi fandt anholdt vedledes med det, og så kan man se sådan, at bonduhandlet heller ikke, altså min medværter havde heller ikke prøvet det.

Så der kunne vi godt se, så var vi sådan, "Okay, så tjente vi ikke lige nogen penge på det."

Og så kan man sige, at 10'er er jo en meget fed mulighed, både fordi, at det beløb folk giver, de bestemmer jo selv, hvor meget de vil give, og også det med, at det er på en eller anden måde meget fedt, det er godt en fucked up ting, man der siger, så får folk muligheden for at give noget igen.

Og det tror jeg faktisk, at der er nogen, der gerne vil.

Det er i hvert fald sådan, har det virket på, hvad de har sagt.

Der er jo meget, nej, så er der muligheden der, og de bestemmer selv, hvor meget.

Det er også noget af det, jeg synes, der er fascinerende på en eller anden måde, det er jo, at det er så mange, hvad kan man sige, uafhængige podcasts eller niche-podcasts, de har kunnet blive her, uden at skulle ind på de store betalingsplatformer bag en betalingsmure.

Giver det en anden dynamik i podcasten, eller giver det sådan liv eller energi, at vide, at på en eller anden måde, så er den dyriske team jo også finansieret af dem, der lytter til dem?

De lytter, der sådan vælger at give penge til dem.

Der kan man sige, det gør de jo, fordi de synes, den er fed, og det giver os jo incitament for ikke at ændre os.

Hvor man kan sige, hvis vi kom ind et eller andet sted, eller hvis vi kom ind under en eller anden større koncern, for eksempel, så tror jeg, der ville blive lagt nogle bånd på, fordi der er regler alle steder, og vi kan være rigtig provokerende.

Altså, vældig, vældig, vældig provokerende.

Det må man jo ikke nødvendigvis, hvis man sidder indenunder, hvad vi er.

En eller anden større koncern.

Så der er det jo fedt, det der med, at vi får belønning for at være dem, vi er.

Og det er det, folk ligesom, det er sgu da meget fedt.

Altså, der er jo producer på, men sådan en mellemleder eller redaktør, der ligesom har skulle diktere noget indhold på noget tidspunkt, og ligesom som du siger, at de skulle ændre jer for at passe ind et eller andet sted, det har vel også betydet meget for sådan, ja, for autentiteten på en eller anden måde i programmet og i det, der er sin indhold.

Det må man fandme sige.

Der er fri tøjler.

Altså, du skal se Bondo, som også angør kæmpe credit, tænker at komme ind som medvært og faktisk blive onboarded, mere eller mindre, mens et program bliver optaget, og så bare ejer den.

Det er fandme cool.

Man laver quiz, så hver en gang, så er der en quiz, og quizsen ændrer sig nærmest fra afsnit til afsnit.

Så skal jeg gætte et dyr, og så tager han lyde med, og alt muligt forskelligt.

Han er en kreativ mand.

Det er jo også, ja, det er jo fedt, men det er også der, hvor som sagt, den er ret fri i sit format, fordi sådan den producer, der er på, eller det produktionsselskab, der er på, har ikke noget som helst at gøre med indholdet.

Nærmest overhovedet.

Altså, vi bestemmer 100 procent selv.

Men hvad har det betydet til at have det med fra starten?

Fordi det er jo noget, jeg har spurgt andre om, det er det der med, når man kunne finde ud af, hvad et RSS-feed var, og hvordan oprettede du podcasten, sådan alt det praktiske, der tænker jeg trods alt, der har du ligesom kunne læne dig tilbage, og så er der nogle andre, der har gjort det arbejde, sådan det rent tekniske.

Det her ville også betyde noget for, at sådan, man kunne lave det måske lidt mere, det ved jeg ikke, ja, i hvert fald fokusere mere på indholdet, og på det, der skal siges frem for, alt det der kedelige tekniske, som nogle jo synes er spændende.

Ja, for helvede, det er jeg fandme glad for, jeg kan sgu.

Vi plejer at tale, vi tager den altid ud i en.

Altså, vi klipper næsten aldrig noget ud.

Vi starter bare, og så smider vi en, så bliver der sådan en jingle på i starten, og i slutningen, og så kører programmet bare ud i en.

Og nogle gange, så klipper vi engang, hvis det er sådan noget, hvis den ene skal tisse eller et eller andet, eller så fumler, eller der kommer nogen ind i studiet, og vi er noget, vi klipper det ikke ud, fordi sådan, nogle gange gør vi, men for det meste, så er det bare sådan lidt sjovt, lidt hyggeligt.

Meget autentisk, ikke sandt?

Jeg elsker det ord.

Jeg sad lige og tænkte på før, hvordan du laver den her dyr-quiz hver gang, som biolog, der kender du jo utrolig mange dyr, og du har alle de her nyheder med, som kan være alt fra, hvordan står det til i regnskoven, til den her australiske punkeråtte, knep og sådan, altså det er meget bredt.

Har du en nyhed, eller sådan et fun fact om et dyr, som faktisk er din go-to-anekdote, eller sådan din go-to, du ved, hvis du skal fortælle nogen et eller andet til en fest, eller sådan noget, hvad tager du med der?

Ja, generelt, jeg prøver ikke, jeg prøver meget ikke over at blive puttet i boks, så hvis jeg er ude til en fest, og der er nogen, der vil have, at jeg skal fortælle om et dyr, fordi de finder ud af, at jeg er biolog, uuh, så skal du se, så kommer jeg til at snakke endnu mere udenom, end en socialdemokrat.

Men der er jo nogle fede ting, der er fx nogle pliksbrudder, hvor sådan, det er ikke unormalt i dyrverdenen, at hunnen er størst, det giver bedst mening, altså handen er jo bare en klunk, så hunder, de skal ligesom lave unger, lave æg, lave alt det der, det kræver energi, og der er det godt at være, i hvert fald større end handen.

Og så er der jo nogle arter, hvor altså kanibalisme er også helt almindeligt, det er fuldstændig, det er meget sådan udbredt i dyrverdenen.

Så er der nogle pliksbrudder, hvor hunnen er størst, og handen, han skal jo bare lige ind og aflevere, deponere noget sæd, og så er han ligesom, så hans funktion er udtjent, men hvis han kommer tæt på hunnen, så er der chance for, at hun lige tager ham, og så knipper ham, og så spiser ham.

Så der er nogen arter af pliksbrud, hvor at handen, han har sådan jo, en pliksbrudder har jo, otte eller ti arme alt efter, hvilken art vi snakker om.

Så er der nogle af dem, hvor de har en penisarm.

En arm, der simpelthen tjener funktion som penis, det er jo også en simpel funktion at tjene, den skal jo bare, så skal der bare komme noget sperm ud af den, det kan ikke have en tube ketchup.

Så er der nogle af dem, der tager deres penisarm, og så kan pliksbruden simpelthen, lige tage armen af, fyldt med sperm, og så kaster de arme over til hunnen, som griber den, og så bruger den nærmest som en dildo.

Skønt.

Ja, win-win.

Alle overlever, hunnen bliver gravid, det er et intimt samleje, men altså.

Så de har udviklet den arm, for at sikre sig, at de ikke bliver slået ihjel, eller hvordan?

Ja, de har udviklet, armen vil være der, men de har udviklet evnen til, at gribe armen af og kaste den.

Det kan jo godt lyde lidt uhyggeligt, at kaste pik, men altså, hvis man overlever, så...

Jeg kan godt føle det der med, at man måske ikke gider tale så meget, om sit arbejde, eller det, man taler om hele tiden, når man sådan er ude at have det sjovt.

Men jeg må dog sige, at altså, det er for en fact.

Hvis det var mig, jeg ville sprede det hele tiden.

Vel du det?

Det vil jeg gøre fra nu af, det vil jeg tage med til fester.

Som sagt, så har Den Dyriske Time jo, uden at være podcast, eksisteret i et godt stykke tid, i mange år.

Men podcasten har i tre år.

Hvis du sammenligner den med, det allerførste afsnit, hvor du satte dig ind, og var sådan, "Nå, nu skal jeg sige noget om nogle dyr, og nogle nyheder, og nu improviserer jeg lidt."

Hvad er den så i dag?

Hvad er Den Dyriske Time i dag, sammenlignet med 2021?

Den er nok blevet lidt mere, en slags vagthund på natur- og klima- dyrevelfærdsvejene, hvor i starten, der var det ikke så meget at lange ud, eller at sige fra, hvis der var nogen, der gjorde et eller andet, der er fucked, som det er nu.

Hvor der foregår mange ting, der er helt fucked, og der er nogle aktører, der virkelig gør nogle grimme ting, hvis man kigger på den miljøskade, eller naturskade, det forårsager.

Der vil jeg sige, at den er vokset på den måde, at vi ligesom også er sådan en stemme, der tager naturen og så videre i forsvar, fordi den tager ikke sig selv i forsvar.

Du kan jo altid bare pisse på naturen, der sker jo ikke noget, eller man kan sige, verden går i stykker, men sådan...

Udover det?

Ja, ja, men den står da ikke tilbage.

Klart det.

Og så er vi også bare blevet mere sikre i det.

Formatet er blevet mere velkendt.

Vi har så mange interne jokes, vi har så mange...

Vi har jo snakket om dækket nyheder fra snart alle verdens lande, så der er så meget, vi kan tabe ned i.

Altså vi havde jo sagt, at vi skulle lave et afsnit, hvor der ikke var forberedelse, hvor det bare var sådan en, "Hvad sker der nu?"

Og lige hvad man har hørt, eller hvad jeg tænker om et eller andet, det her, det her, og den er vokset på den måde.

Hvis man nu...

Det er jo også kendetegnet, vil jeg lige sige, ved rigtig mange af projekterne her på TIR, det er jo, at det sådan er niche-emner.

Jeg vil jo sige, naturen burde jo ikke være et niche-emne, men det er det altså oftest i podcastformidling.

Hvis man nu sidder derude med en lille bit drøm i maven måske, om at starte sin egen podcast, eller sit eget formidlingsimperium inden for...

Jamen det kan jo være hvad som helst.

Har du så et godt råd?

Altså for det første, hvis man tænker, at man vil leve af det, så skal man lige spænde sikkerhedsselen og vide, at man nok skal spise havregryn i fem år.

Ikke at der er noget galt med havregryn.

Enig.

Det er dejligt.

Men ellers vil jeg da sige, hvis man skulle lave noget, og du skulle bevæge dig ind på markedet, uden at skulle...

Der er jo allerede naturpodcasts.

Og hvis man gerne vil det, der er jo også allerede udefylte niches, for at blive de økologiske fagtermer.

Man kan jo altid lave en, hvor du bare siger, det er, at man interviewer dyrepasser.

Dog dem, der er skarpest på dyreadfærd i hele Danmark.

Og du kan bare tage dem fra...

Du kan tage dem fra zoologiske haver, du kan tage dem fra akvarier, du kan tage dem fra dyrevandshjem, du kan tage dem fra alt muligt.

Der er jo røvmange af dem.

Mange af dem er fede, de er passionerede, de ved, hvad de snakker om, de har hænderne på dyrene hver eneste dag.

Der er jo mange D'er i en sætning.

Lav den, man.

Så bare kald den, vi passer dyre eller dyrepasserne, eller passningsforældring eller et eller andet.

Og ellers så er det jo bare sådan, som sagt, trial and error.

Nu lyder det som sådan et selvhjelpsbog på Silicon Valley, men bare, fuck, kast jer ud i det, og så brænd nallerne, og så kan I jo altid lave vandløbsanalyser i Køge Kommune, hvis det fejler.

Jamen, den er det.

Vi vil altid have Køge Kommune og vandløbsanalyser.

Men det er jo faktisk et færdiglavet koncept, du serverer her, så kan man...

Den tager I bare.

Jeg får ikke til at lave det.

I kører bare.

Jamen, altså her til sidst, inden vi takker af for nu, Alex, så nu har vi jo nævnt den dyrske time mange gange, men er der nogen ting, du ellers vil plukke?

Hvor kan man altså høre og se, lytte, læse, kigge på mere af dit arbejde henne?

Jamen, tak for muligheden for at plukke, og også tak for investitionen, Rikke, selvfølgelig.

Altid en fornøjelse.

Og der vil jeg bare sige umiddelbart, både Instagram, faktisk også i et stigende grad LinkedIn, en meget voksen pluk, ikke?

Facebook, jo, Facebook er også fint.

Facebook er lidt et døende medie.

Måske en lille smule på X også.

Jo, man kan finde en dyrsk time over det hele.

YouTube selvfølgelig.

Vi begynder at lave noget mere videokontent også.

Så kan man jo gå ind og tjekke det ud.

Så er der billede på os to langhårede gutter, der render rundt og fjoller.

Og så synes jeg også, du bør nævne, at til mig, der har du jo slog.

Og det er jo sådan, er det ikke sådan lidt den dyrske time, der også har, podcasten, der har pustet dig derhen?

Eller hvordan?

Jo, måske den har nok spillet ind.

Men jeg tror også mere, det er sådan mange af de foredrag, og sådan noget, jeg har lavet, det er jo også bare som sådan Alexander Holm som biolog, hvor sådan det er ikke så meget den dyrske time, registrarver, det er jo lidt i samarbejde med andre, hvor et foredrag og sådan noget, det er mere bare sådan mig.

Og så tror jeg også, der er nogen, der hører lidt om sådan, jeg udgiver så mange debatindlæg, jeg udgav 30 debatindlæg sidste år.

Så er der nogen, der kommer til at høre om det, og jeg er sådan, men fuck er det den her idiot, der bliver med at skille ud på det, hvorfor kan jeg, hvorfor er han sur på landmænd, og vil han ikke, at det er verdens bedste, mest klimaeffektive landmænd, luk røven.

Så tror jeg, der er nogen, der tænker, jeg ved ikke om han kan hyres til foredrag, og så kommer det, og så er der nogen, der siger foredrag, og så er det sådan, hvor du laver show, og så er jeg sådan, ja, så skal jeg syne mig, jeg er på Hotel Cicil.

Det bliver spændende.

Det kan man vel også købe billetter til?

Det kan man.

Jamen altså, og så kan man selvfølgelig også lytte til den dyriske time, det opfordrer vi jo selvfølgelig til, begge to, på at kunne forestille mig.

Og med det, så vil jeg egentlig bare sige tusind tak, fordi du var med, Alexander Holm, biolog, debattør, foredragsholder, unævnet formidlingskejser, i virkeligheden.

Baby, den tager jeg.

Tak for invitationen.

Det var så fedt.

Hvis du selv vil have et projekt på 10er, eller vil støtte den dyriske time, eller et af de mange andre projekter, vi har på 10er, så kan du finde det hele på 10er.com.

Mit navn er Rikke Collin.

Tak fordi du lyttede med.