Fyret? Det må vi tale højt om

Det kan føles dybt personligt at blive fyret, også selv om det skyldes omstruktureringer og ikke handler om dine evner. Alligevel er det noget, mange går alene med.

I dette afsnit af podcasten 'Voksenjob' fortæller erhvervspsykolog Maike Glue om selv at blive fyret to gange, og om chokket, skammen og de tanker, der kan ramme bagefter: 

"Er det mig, der er noget galt med?"

Du får et ærligt indblik i, hvorfor en fyring så let sætter sig i selvværdet, hvorfor det hjælper at sige det højt, og hvordan man langsomt kan finde fodfæste igen. For en fyring siger ikke, at du ikke er dygtig — og du er langt fra den eneste, det sker for.

Skabere og gæster

Vært

Nikolaj Aarestrup Hviid

Journalist, Magistrenes A-kasse

Hvad er Voksenjob – fra studieliv til arbejdsliv?

Voksenjob er din ven, når du skal ud i livet som nyuddannet. En hel ny tilværelse venter efter mange års studie, hvor meget ændrer sig. Podcasten fra Magistrenes A-kasse guider dig gennem emner som livsglæde, økonomi, jobsøgning, flytning og venskaber.

Værter: Karriererådgiver Berit Andersen og journalist Nikolaj Aarestrup Hviid

Nikolaj Aarestrup Hviid, journalist Magistrenes A-kasse
[00:00] Inden vi sådan rigtig starter, hvad kalder du det egentlig? Fyret? Opsagt? Afskedet?

Maike Glue, erhvervspsykolog
[00:05] Vi kalder det fyret, så tager vi den da helt ud.

Nikolaj Aarestrup Hviid, journalist Magistrenes A-kasse
[00:08] Det gør vi. I snit kommer hver anden af os til at opleve at blive fyret i løbet af vores arbejdsliv. Nogle endda. Mere end en gang. Alligevel er det noget, som vi ikke rigtig taler åben om. Hvordan føles det? Hvilke tanker opstår der?
[00:22] Det kan vi så hver især gå rundt og baks med. Men det vil vi selvfølgelig gerne ændre på her i Voksen Job-podcasten fra Magisternes A-kasse. Så læn dig tilbage og vær klar på at få et helt nyt indblik i,
[00:35] hvordan det er at blive fyret. Mike Glue, du er erhvervspsykolog og, tør jeg godt sige, en ret succesfuld forretningskvinde meget firma, men du har altså også oplevet at blive fyret endda to gange.
[01:03] Det er nogle år siden. Kan du stadig huske det?

Maike Glue, erhvervspsykolog
[01:05] Ja, det kan jeg. Det sidder der så i kroppen.

Nikolaj Aarestrup Hviid, journalist Magistrenes A-kasse
[01:07] Det gør det. Hvis vi lige prøver at tage os tilbage til en af de gange, hvis du prøver lige at lukke øjnene og finde ind i dig selv, hvor var det, og hvordan foregik det?

Maike Glue, erhvervspsykolog
[01:21] Jamen, det var i starten af min karriere, og det var begge gange på en måde, hvor det kom som en overraskelse for mig, for det er jo ikke noget, man går og forestiller sig, at man skal prøve.
[01:36] Og derfor var det jo også, at oplevelsen var en følelse af chok og mange følelser. Altså keder, det hed, vrede, frustration og den der uforståenhed, som fyldt.
[01:58] Og ja, altså sådan følelsesmæssigt virvar, tror jeg godt, man kan sige, det var.

Nikolaj Aarestrup Hviid, journalist Magistrenes A-kasse
[02:06] Hvis vi så er sådan helt tilbage, altså du stopper morgenen og går på arbejde, og det lyder ikke som om, du sådan har set, hvad der kommer.

Maike Glue, erhvervspsykolog
[02:12] Nej, altså det har jeg ikke. Og det foregår, altså sådan selve fyringen, altså det er måske ikke det, der fylder så meget for mig. Altså det var, som det var,
[02:22] men det var jo mere sådan de der oplevelser, bagefter af skam. Altså sådan, er det mig? Altså sådan, er det mig, der har gjort, skulle jeg have gjort noget andet,
[02:36] og det er skamfuldt i at blive fyret. Fordi det er jo ikke noget, vi taler med hinanden om, og nu taler vi to jo sammen, fordi du har læst et interview om selv samme i Berlingske.
[02:48] Og der kan jeg huske, både da jeg talte med journalisten der, og nu når jeg taler med dig, så kan jeg jo lynhurtigt genkalde mig de samme følelser af skam. Altså sådan, hvordan de kommer snigende ind på min krop,
[03:00] og hvordan jeg kan mærke sådan, at overhovedet skulle sige det højt. Og i forbindelse med artiklen i Berlingske, der blev jeg jo kontaktet af rigtig mange i mit netværk,
[03:11] og også mange af mine tætte veninder eller bekendtskaber, som sagde, at det tror jeg da egentlig ikke, at jeg vidste, at du var blevet. Og det kunneer jo sådan, og det kunne jeg så ikke engang lige huske. Nej, havde jeg egentlig fortalt det? Havde jeg ikke fortalt det? Og det havde jeg jo nok ikke. Jeg havde ikke fortalt det. Altså fordi, det
[03:30] gik jeg jo og puttede med selv. Og jeg tror egentlig mere, det er sådan, at den del, der så har fyldt for mig, som har fyldt efterfølgende, altså det der med, hvordan man lynhurtigt
[03:40] kan komme til at tage det ind, og gøre det til noget skamfuldt, og gøre det til noget, som det skal jeg ikke tale højt om. Fordi det er jo noget, der er sket for mig.
[03:54] Det sker jo ikke for de andre. Det sker jo ikke for de dygtige. Det sker jo ikke for de seje. Det sker jo ikke for de rigtig ambitiøse. Og ergo, er der jo noget galt med mig, eller jeg må være forkert.
[04:05] Hey, altså det er vi sgu da nødt til at begynde at tale om på en anden måde. Det er jo fuldstændig almindeligt i løbet af et levet liv, for eksempel at blive valgt fra i forbindelse med et parforhold.
[04:19] Og det kan vi jo sagtens tale om. Det er der jo ikke noget skamfuldt i, at der ikke er et match der. Men det at blive valgt fra af en arbejdsgiver, det har vi altså noget sværere ved at tale om, og det er der virkelig noget skamfuldt forbundet med. Og der synes jeg jo også, kvag min faglighed nu som erhvervspsykolog,
[04:40] at hvis vi skal demaskere den skam og komme den skam til livs, så er vi nødt til at tale højt om det.

Nikolaj Aarestrup Hviid, journalist Magistrenes A-kasse
[04:48] Men det var jo i forbindelse med nogle omstruktureringer. Hvorfor tog du det, du sagde alligevel personligt?

Maike Glue, erhvervspsykolog
[04:54] Fordi det er det jo. Fordi man kan jo godt med sin rationelle hjerne fortælle sig selv, at hvis det er i forbindelse med en omstrukturering, jamen så er det ikke personligt. Men det ændrer jo ikke på,
[05:07] at det føles jo personligt. Fordi det var jo mig, og ikke min kollega. Og det føles personligt, og det sætter bare gang i noget hos os mennesker. Så det der med at sige, at det er jo ikke personligt,
[05:18] eller nu skal vi jo angribe det rationelt, eller du kan jo nok forstå, eller sådan. Det kan man bare ikke, når man står midt i det. Fordi så er det jo følelserne, der fylder, så er det jo det, der
[05:28] er ud at gå. Og så tager den rationelle hjerne jo altså lige en tur på ferie, imens man er i alt det der følelsesmæssige kaos. Og det der med, at det jo er personligt, det bliver det jo så også i den forstand,
[05:44] at det sætter sig jo, hvis vi ikke får gjort noget med det. Fordi så er det jo, at vi kommer til at tage det ind. Det var mig, der var noget galt med det.
[05:54] Det var mig, der blev fyret. Og ergo er det personligt, fordi det var mig, der var noget galt med. Det var mig, der blev fyret. Og ergo er det personligt, fordi det var mig, der skete for. Og det var mig, der måske kunne have gjort noget andet. Måske kunne have leveret lidt bedre. Måske kunne have sagt ja til
[06:05] den eller den opgave, eller hvad det nu måtte være. Og sådan kan man jo efterfølgende efterrationalisere. Så derfor er det jo vigtigt at kunne have lov til at være med alle de følelser, som
[06:15] opstår, og give slip på at skulle rationalisere sig ud af det, og så give plads til det.

Nikolaj Aarestrup Hviid, journalist Magistrenes A-kasse
[06:22] Hvis du engang talte med dine veninder, og du havde det sådan skamfuldt, hvordan kom du så videre fra det der punkt, hvor du vendte dagen af, og tænkte, det var dig, der var noget galt med?

Maike Glue, erhvervspsykolog
[06:32] Jamen det var jo så også det spændende, fordi det tror jeg jo så i virkeligheden først, jeg gjorde. Altså det er jo 15 år siden, skulle jeg til at sige. Men det tror jeg jo i virkeligheden først rigtigt, jeg gjorde, da jeg så begyndte at tale om det,
[06:43] for et års tid siden. Første gang jeg talte om det, der kom skammen jo igen. Nu når vi to taler om det nu, så kommer den ikke på samme måde. Så man kommer ligesom videre ved at tale sig igennem
[06:56] det og sige det højt og opdage. Fordi da jeg så delte det på LinkedIn, så var der jo nogen i mit netværk, der så vendte tilbage på selve opslaget og sagde, at jeg har også blevet
[07:06] fyret. Jeg er blevet fyret fire gange. Mennesker var jeg så tænkt, ej, det troede jeg godt nok ikke, det havde jeg da godt nok ikke for, og det er jo bare pointen. Pointen er jo bare, hvis vi kan begynde at tale højt med hinanden om det,
[07:18] begynde at gøre det meget mindre skamfuldt, begynde at gøre det til en helt almindelig del af arbejdslivet. Det kommer til at ske for hver anden, for nogen kommer det til at ske
[07:28] flere gange. Det er en helt naturlig del af det at gå på arbejde. Og en ting er jo det der med at blive fyret, men det går jo begge veje, fordi man kan jo også sige
[07:39] op, man kan jo fyre sin arbejdsgiver, men det synes arbejdsgiveren jo ikke er skamfuldt. Altså det der med, at vi egentlig kan skabe en meget større ligeværdighed på arbejdsmarkedet,
[07:49] at tingene går begge veje.

Nikolaj Aarestrup Hviid, journalist Magistrenes A-kasse
[07:55] Det lød som om, du var lidt i en chokfase til at starte med. Hvor længe var det?

Maike Glue, erhvervspsykolog
[08:01] Det tror jeg egentlig, man jo i virkeligheden godt kan sammenligne lidt, som jeg lige har gjort med kærestesov, eller en eller anden form for sovproces. Altså når man siger farvel til noget, og skal ligesom igennem sådan en proces.
[08:16] Så sådan en intens chokfase, tror jeg, jeg oplevede som sådan nogle uger, eller sådan noget i den stil. Og så fortager det sig jo.
[08:26] Og det der, jeg mener med at give plads til det, det handler jo også om, at vi skal jo give plads til, at for mange mennesker er det jo ikke bare et arbejde, man mister. Det er jo ikke bare at sige farvel til et arbejde.
[08:37] Man siger jo også farvel til nogle vaner, man siger farvel til nogle kollegaer, og man siger farvel til den der, i hvert fald lige for nu, den faglige identitet, som det jo kan sætte sig på.
[08:48] Altså man føler sig simpelthen mindre dygtig, fordi det var mig, der gik ud over. Og det skal vi jo, ved at vi kan tale om det, altså så handler det jo også om, at vi kan tale om, at det er jo ikke det, det handler om.
[08:58] Altså det går jo ikke ud på, at man er mindre dygtig, at man bliver fyret. Det går ud på, at det er et arbejdsvilkår, ved det at være i det moderne arbejdsliv. Og vi skal være i et forlænget arbejdsliv, så derfor kan man jo også have en antagelse om,
[09:09] at flere kommer til at opleve det flere gange. Så det handler jo ikke om, at man er mindre dygtig. Og derfor skal man jo kunne tale det op. Altså den faglige identitet, at det jo ikke er et farvel til den.
[09:23] Men faktisk så er det jo også en mulighed. Og det er jo det, jeg så også har talt om, det der med, at når chokket så har lagt sig, når der har været plads til følelserne, når vi har kunne tale højt med hinanden om det, jamen så kan det også nogle gange være veje til,
[09:37] at man faktisk kan opdage noget nyt, om noget man skal. Eller noget, der kan åbne sig for en, hvor man troede, at det var en vej, der var den rigtige, fordi det var det, man var i.
[09:48] Men pludselig kan man opdage, at der kan vokse muligheder frem, af de her brud, der sker i ens liv. Og det kan man jo ikke se, når man er midt i det.
[10:01] Det er klart.

Nikolaj Aarestrup Hviid, journalist Magistrenes A-kasse
[10:02] Nej, fordi du siger det der med, at du mistede lidt din identitetsfølelse. Hvordan gjorde du egentlig? Hvordan kommer du videre? For jeg forestiller mig, at det er et ret svært udgangspunkt at begynde at søge job, begynde at søge nye muligheder.

Maike Glue, erhvervspsykolog
[10:12] Jeg ved ikke, om jeg mistede min identitetsfølelse. Jeg vil sige, at det var tidligt i min karriere, så jeg ved ikke engang, om jeg havde skabt den. Men ikke desto mindre, så gik det på
[10:22] min selvtillid og mit selvværd. Altså min følelse af at være dygtig. Hvis jeg bliver fyret, så er det lige med, at jeg ikke er dygtig. Og det er det, jeg gerne vil gøre op med. Altså sådan, det er ikke lige med det.
[10:35] Dygtige mennesker bliver fyret. Ambitiøse mennesker bliver fyret. Det handler ikke om dygtighed.

Nikolaj Aarestrup Hviid, journalist Magistrenes A-kasse
[10:40] Sådan i bagklogsgenens lys, hvad vil du gerne have gjort anderledes? Hvis du gerne kunne tage tilbage og fortælle dig selv en par ting eller to, hvad skulle det så være?

Maike Glue, erhvervspsykolog
[10:49] Jamen, så vil jeg jo gerne have gjort det, jeg gør nu. Jeg vil jo gerne have ejet det. Hvorfor skulle det være mig, der var forkert? Det kunne jo lige så godt være, at forkertheden kunne jo være mange steder, eller hvorfor skal vi overhovedet tale om,
[11:02] at nogen er forkerte? Jeg vil jo gerne have ejet det, sagt det højt, delt det med mine veninder, fortalt om, hvor frustrerende det var, og hvor stor en rutsjebanetur det sendte mig ud på,
[11:14] i stedet for at have puttet med det. Og det er jo derfor, jeg tænker, det skal vi have gjort noget ved nu. Det skal kunne blive meget nemmere at sige det til hinanden. Det skal kunne blive lige så nemt at sige det til et middagsselskab, som at jeg har fået et nyt job.
[11:29] Altså, det skal vi kunne tale om. Vi skal normalisere det.

Nikolaj Aarestrup Hviid, journalist Magistrenes A-kasse
[11:32] Hvad sagde du egentlig dengang? Fordi det er jo meget normalt, at folk spørger netop, hvordan går du på jobbet? Eller hvis man ikke kender hinanden, hvad laver du? A.k.a. hvad er din arbejdstitel?

Maike Glue, erhvervspsykolog
[11:40] Det fandme er et godt spørgsmål. Undskyld. Undskyld mit sprog. For det kan jeg faktisk ikke huske. Det ved jeg faktisk ikke.

Nikolaj Aarestrup Hviid, journalist Magistrenes A-kasse
[11:51] Hvad vil du så anbefale, at man siger, hvis man står i den situation, hvor man er blevet fyret?

Maike Glue, erhvervspsykolog
[11:55] Ja, så vil jeg anbefale, at man siger det. Og så vil jeg selvfølgelig anbefale, at man styrer sin egen fortælling. Fordi det er jo heller ikke sikkert, at det er hjælpsomt for den enkelte, at man går rundt og siger det til Gud og hver mand. Det har man jo ret til og lov til, at dele det de steder, hvor man er
[12:13] komfortabel med at dele det. Og de steder, hvor man så ikke er komfortabel med at dele det, der skal man jo, der er det jo helt legitimt, at komme med det svar, som man nu finder bedst.
[12:26] Så det er jo heller ikke, fordi man skal føle sig forpligtet til at gå ud og sige det, og det så skal være et nyt pres, vi skal lægge på mennesker, så vi skal få skabt en eller anden ny normativ forståelse af det.
[12:37] Det duer jo ikke, det er jo ikke det, vi skal. Men vi skal kunne komme til at tale om det her på nogle måder, hvor vi simpelthen nemmere som mennesker, altså på mere menneskelige måder
[12:49] i virkeligheden. Men det kræver jo også lidt,

Nikolaj Aarestrup Hviid, journalist Magistrenes A-kasse
[12:51] at dem, der så sidder på den anden side, også ved, hvordan de skal reagere. Jeg har ikke selv prøvet det med at kunne forestille mig, at man bliver mødt lidt af en mur med tavshed eller sådan en berøringsangst. Hvad kan man så gøre i den situation?

Maike Glue, erhvervspsykolog
[13:02] Mød mennesket. Altså fordi ja, der kan jo lige præcis være en berøringsangst, eller man kan blive puttet ned i sådan en kasse. Åh, det er jo synd for dig. Eller sådan noget. Det er slet ikke sikkert, det er med ledenhed, man har brug for.
[13:13] Men hvis vi øver os i at møde hinanden, altså som mennesker, så vi lytter til den fortælling, der nu kommer, hvis det er, at jeg er blevet fyret, og det er sindssygt frustrerende,
[13:24] jamen så kan man jo bare sige, hold kæft, det lyder træls. Altså man kan bare møde mennesker der, hvor de er. Altså menneske til menneske, oj, det lyder træls. Det har jeg også prøvet en gang, for det har man jo nok,
[13:37] hvis vi kan begynde at tale om det åbent, ikke også? Og så har vi pludselig forbundet os til hinanden, i stedet for distanceret os fra hinanden, som vi jo lynhurtigt kan komme til. Men det kræver jo lidt sådan en menneskelig åbenhed over for hinanden, som vi jo lynhurtigt kan komme til. Men det kræver jo lidt sådan en menneskelig
[13:49] åbenhed over for hinanden, at vi er villige til at dele det. Og det kan man jo sige, det er jo den rejse, du og jeg er på lige nu. Og så er der jo en samfundsmæssig
[14:00] interesse i det lige nu, hver de mange fyringer, der har været. Så der er jo faktisk en interesse i, at der er noget, vi får flyttet lidt på med de her lidt fastlåste normer i forhold til, hvordan vi har forstået

Nikolaj Aarestrup Hviid, journalist Magistrenes A-kasse
[14:12] fyringer. Er det også det råd, du giver til nogle af dine klienter, når du har dem ind til snak?

Maike Glue, erhvervspsykolog
[14:18] Ja, det er jo altså at sige det højt, fordi så bliver det mindre skamfuldt, når vi siger tingene højt. Og så er det det der med at give plads til de følelser, der måtte være, og også vide, at følelser går over.
[14:30] Altså følelser kan jo sammenlignes med sådan en bølge, der har en top og en dal, og de svære, intensive følelser, dem kan du ikke være i mere end en halv times tid,
[14:43] eller plus minus, ikke også? Altså det der med, at de går over, og have også tiltro til, at chokfasen går over, og man kommer videre ind i en ny fase, hvor man kan se tingene på nogle nye måder.
[14:55] Men der går selvfølgelig lidt tid, inden man kan det.

Nikolaj Aarestrup Hviid, journalist Magistrenes A-kasse
[14:57] Det var nogle gode råd, og tusind tak for, at du ville være med her, Michael, og åbne op for det her, som du netop siger, vi også oplever hos Magisternes Agkast, et svært emne. Vi dykker ned i det også i næste
[15:08] afsnit, hvor det er min kollega, karriererådgiver Bert Andersen, der også fortæller lidt mere om, hvordan man sådan rent konkret griber jobansynet i, når man nu i føler, at man er på et low, som du også siger. Og
[15:18] så husk, at der allerede ligger mange afsnit af voksenjob fra Magisternes Agkast, der hvor du plejer at høre podcasts. Så
[15:24] vi høres ved.