Abonner
Del
Del
Integrer
Naturfagsdidaktiske nuancer er din ugentlige podcast om naturfagsdidaktikkens fascinerende verden. Vi udforsker bredden og dybden af naturfaglig undervisning i grundskolen, med et kritisk og nysgerrigt blik. Hver episode tager fat på specifikke emner eller temaer, hvor vi diskuterer pædagogik, didaktik, og naturformidling med lærere, undervisere og forskere. Vi tilbyder praktiske tips, refleksioner og inspiration til at styrke din undervisningspraksis. Målet er at inspirere lærerne til nye didaktiske overvejelser i undervisningen, og bidrage til diskussionen om, hvad god undervisning er. Vær med når vi sammen udforsker, hvad undervisningen kan bidrage til for børn og unge.
Podcasten udgives af Naturcenter Amager Strand og CFU/KP
Denne her episode er optaget på Bigben Konferencen 2026. Og det er Anette, der er vært på denne her session. Ssessionen hedder Humanistiske sprækker I naturfagene. God fornøjelse.
Speaker 2:Til denne her fiskemål, som vi jo har døbt dem. Jeg vil jo hellere kalde det en samtalesalon eller en rundbords samtale eller noget I den retning. Men jeg har fået inviteret 4 fantastiske mennesker, som ved rigtig meget om lige præcis det her tema, som er på programmet her den næste halvanden time. Og det er et setup, hvor I kan få lov til at være med. Jeg har sat 4 stole, hvis I har lyst til at være med, så har I fået udleveret et lille kort og en kuglepen, der skriver I jeres navn på, og så holder I den bare op, så skal jeg nok komme og samle den, og så på et tidspunkt inviterer jer ind til bordet.
Speaker 2:Og til bordet, der kan man både stille spørgsmål eller komme med kommentarer eller på 2º måde blande sig I enten det der bliver sagt eller det der ikke er blevet sagt, fordi I gerne vil have det med. Jeg hedder Anette Vestergaard Nielsen og kommer fra Center for Undervisningsmidler og blev kontaktet af Sally, som synes vi mangler noget, humanistisk række I det her naturfagmiljø. Og jeg er måske en af de der tåber, der tæller regnens dråber og finder ud af, hvad egentlig en regnbue består af. Så jeg er glæder mig til at komme over på den 2º side eller komme ind og se, hvad det er, I har at byde på. Men det allerførste jeg vil spørge jer om, jer der sidder her omkring bordet, det er, I skal lige overveje, hvad er det bedste, som naturfagene kan give de unge mennesker med ud I livet?
Speaker 2:I kommer jo fra alle steder I undervisningsverdenen fra forskellige niveauer, så derfor vil I også have forskellige spare, tænker jeg. Men Anne Louise vil du begynde? Og så skal jeg lige spørge om I har trykket på rekord. De står og snakker. Det er okay.
Speaker 2:Gider du at trykke på optagelse til podcasten, som jo bliver udsendt senere I dag. Det kører. 1000 tak skal I have, Anne Louise. Uad dit
Speaker 3:Så nu er alt klar
Speaker 2:Alt er klar
Speaker 3:og jeg går bare træt igennem Det kan man nemlig ikke høre med den her mikrofon Jeg hedder Anne Louise, jeg kommer fra VIA University College Og jeg kommer også fra designfaget som jo I sin natur er tværfagligt. Vi kan arbejde æstetisk, emotionelt og også funktionelt, teknisk. Så set fra min stol, så er det vigtigste naturfagene kan give de unge, det er nysgerrighed og indsigt. Og måske er det vigtigere for mig at de har det end at de har viden om mange små ting som de også skal vide noget om molekyler og katalysator og sådan noget. For mig er naturfagene vores indgang vores fags indgang til materiale specifikationer, fysisk holdbarhed, farvekemi, fiberviden og jeg kunne blive ved.
Speaker 2:Så nysgerrighed
Speaker 3:indsigt. Og
Speaker 2:indsigt. Okay, der kan vi også komme langt med. Lene?
Speaker 4:Ja, jeg hedder Lene Gade. Jeg er rektor på Viborg Gymnasium. Og I virkeligheden så er jeg I udgangspunktet rundet ud af den kreative tradition og er uddannet dramatur og kunsthistoriker. Og så er jeg bare blevet vildt optaget af naturvidenskab. Og jeg synes den aller allerstørste udfordring vi har, og det I skal gå hjem og gøre noget ved, det er, at I skal til at motivere elever, som I ikke troede, der skulle være naturvidenskabelig til at blive naturvidenskabelige.
Speaker 4:Altså I skal holde op med kun at henvende jer til den samme type elever, så skal I få alle mulige elever til at elske naturvidenskab. Så det vigtigste det er motivation og nysgerrighed. Jeg er fuldstændig enig med dig, Anne Louise.
Speaker 2:Og så giver den videre til Lasse, har sin egen mikrofon. Den var dejligt.
Speaker 5:Ja, og den virker også. Jeg hedder Lasse Rammer og sidder som kollega til Anette, men I den del af CFU, der hedder Future Claus Lab Jeg er også pædagogisk konsulent uddannet lærer med linjefag I biologi og fysikkemi. Men er så nu blevet fuldtids I de sidste 14 år. Jeg tror, noget af det, som jeg er optaget af, det er det der underlige skel med den ene og den 2º side. Som Anette også sagde før, at jeg er på vej over I den 2º side af den 2º bås.
Speaker 5:Fordi noget af det, jeg husker allermest tilbage på, da jeg læste biologi I sin tid, det var egentlig alle fortællinger omkring det. Som jo er det, som bærer de gode historier, som gør, at man kan huske at lære. Så jeg tror, at noget af det, som jeg synes er det allervigtigste, jeg har haft skrevet ned her, det er, at naturfag for mig det hjælper os med at stille nogle rigtig gode spørgsmål, som gør, at vi kan forstå den verden, der er omkring os på godt og ondt.
Speaker 2:Og inden du begynder, Sally, så er det sådan, at alle de 4 deltagere og jeg har også I tilfælde af, at vi mangler en gave. Har taget en gave med til jer alle sammen, som jo undervejs vil præsentere for jer, og som I så kan komme med kommentarer til og Sally når du har præsenteret dig og svarer på spørgsmål, så må du gerne begynde med den 1º gave, som du har taget med.
Thomas:Det gør jeg
Speaker 6:og tak for det Jeg hedder Sally Thorhugge. Jeg er ekstern lektor på Center for Musiologi på Aarhus Ulv. Okay. Jeg hedder Sally Thorhugge. Jeg er ekstern lektor på Center for Musiologi på Aarhus Universitet.
Speaker 6:Jeg er sundhedmuseolog, tidligere gymnasielærer I billedkunst og engelsk. Og det jeg gerne vil sige, er naturfagene. Jeg er absolut ikke nervøs naturfagslærer, absolut humanist og med stort håb. Men for mig er naturfagene ufattelig vigtige. Og det, der er vigtigt ved dem, det er blandt andet at få de unge mennesker til at forstå og forholde sig kritisk og ansvarlig til verden.
Speaker 6:Og til at se sig selv som en del af universet. Forstået at mennesket er ikke over andre organismer her på jorden. Men vi hører til en stor, stor sammenhængende hele. Så ellers er jeg meget enig med de 3 foregående. Ja, men jeg har fået vilje, at skal fortsætte.
Speaker 6:Så det gør jeg.
Speaker 2:Det gør du bare, ja.
Speaker 6:Og jeg har en genstand med. Jeg har faktisk taget tang. En rød hue med. Og den sætter jeg den ene sådan her rundt. Og de her ganske almindelige rød hue strikkede af cirka hundred og 80 meter akryl hundred procent akrylgarn.
Speaker 6:De 2 huer tog cirka 4 aftener foran fjernsynet, der strikkede. Der er hundred og 32 masker I sådan en runde. Og jeg ved ikke lige, hvor mange indtagninger der Men det er ligesom fakta omkring den her hue. Men huen Ja, hvad er det for en mærkelig hue? Hvis I kigger på den 1º side af de der handout, som ligger på jeres stole, så vil I kunne se, der står lidt om de her huer.
Speaker 6:Den her hue, den rummer en kæmpestor fortælling. Og mange fortællinger I virkeligheden. Det er en hue, som er opskriften til den her hue, den findes på nettet. Man kan købe dem for 5 dollars. De 5 dollars, de går til at bekæmpe ice I Menasotia I USA.
Speaker 6:Og det er sådan, at der var en lillegarnforretning I minasotia, ja, ejeren af jødisk afslapning og har jødisk eller hvad hedder det? Forfædre, der er blevet slået ihjel under 2º Verdenskrig I Tyskland. Hun og en medarbejder fik øje på den her røde hue, som var en protesthue under 2º verdenskrig I Norge hvor man strikkede den her hue, og alle folk gik på den her røde hue I gaderne. Så meget så at tyskerne altså nazisterne forbød dem. De måtte ikke gå med den her røde hue længere.
Speaker 6:Så hvad gjorde nordmændene de tog huene af, og de gik med hovedet I vinterkullene. Det var så også en protest. En stille, ikke-voldig protest mod nazisterne. Så er det, at man får øje på den her historie. Man ser I den her hue.
Speaker 6:Den er udstillet på et museum I UChu. Det er ikke lige den her. Og så får man øje på den her, og man tænker hallo, den skal vi bruge her I min airbles. Vi skal have udbredt den her fortælling. Og det skal blive en malt vyrice hue I minesoda.
Speaker 6:Og det bliver den så. Og garnforretninger tjene styrtende med penge på den der opskrift. Lige knap en halv million dollars, som de giver videre I bekæmpelsen mod ejes. Det der så er også interessant, det er, at så hunde kommer tilbage via de sociale medier til Europa. Og nu er der sådan en som mig, der sidder og strikker sådan nogle huer hjemme I ens stue og uddeler til mine børnebørn.
Speaker 6:I skal alle sammen gå med den her hue. Der er ikke sikkert, der er nogen, der ved hvorfor. Men det kan man så fortælle. Men det der så bare er hele pointen med den her hue. Det er, at det er en lille beskeden genstand, som rummer utrolig mange fortællinger.
Speaker 6:Og sådan er det med rigtig mange af de genstande, vi omgiver os med. Og det er bare med at finde dem frem, pakke dem ud og fortælle om dem. Og det leder mig videre. Nu skal jeg lige være sikker på, at jeg får sagt det, jeg vil. Nej, øjeblik.
Speaker 6:Nå jo. Det jeg gerne vil have, jeg lige skulle tænke på, så efter jeg har lige fortalt den her korte historie om huen, det er hvad er det for nogle faglige spørgsmål, man kunne stille dig sådan en hue? Klart nok noget historisk. Men der er andre ting. Også denne her hue, som er strikket af hundred procent akryl.
Speaker 6:Dem I Norge, de var sikkert strikket af uld. Hvad med det for nogle materialer? Hvordan bliver de lavet? Hvordan bliver de skaffede? Hvad sker der med dem bagefter, når man smider huen ud?
Speaker 6:Vi Jeg kan lige sende den her hue herover. Hvis I har lyst til at se på huen. Og så prøv lige bare at overveje det. Vi skal ikke gøre det nu, men på overvej, hvad er det for nogle spørgsmål, man kunne stille det sådan en hue? Og I virkeligheden hvordan rigtig mange discipliner kan komme I spil I forhold til faglige spørgsmål til hulen.
Speaker 6:Men det jeg egentlig vil tale om, og det jeg ligesom er her for I dag, det er STEM. Ikke STEM, men STEM. Og STEM det er, som I sikkert ved, science, teknologi, engineering, odt og matematik. Altså hvor artsfagene er kommet med. Og I arts fag, det der betyder, at artsfagene, det er selvfølgelig de kreative fag, det kunstneriske fag, det æstetiske fag og de humanistiske fag.
Speaker 6:Og det passer rigtig godt til vores overskrift. En humanistisk sprække ind I naturfagene. Hvis I kigger I jeres henouts på den næste side undskyld jeg klikker hver gang jeg går over det her stykke gulv. Det beklager jeg. Det er det samme som er heroppe på plakaten.
Speaker 6:På den ene side af det ene billede på jeres nummer 2 side, og det andet billede er her. Og de her billeder, det er billeder fra Holstebro Kunstmuseum, som deltog som et partnerskab med I partnerskab med Holstebro Gymnasium I et udviklingsprojekt, der hedder Steam på museer. Og det her. Det var 9 partnerskaber I det her projekt, som var 2 år blandt andet Lenes Gymnasium var med var meget proaktivt I det. Men I Holstebro der fandt man ud af I partnerskabet, at de her 2 hundred og 50 elever fra Gymnasinases de skulle over og undersøge John Osens værk undrekammer.
Speaker 6:Det var den også skamligt. Ja Underkammer. Og det er det billede, der er her. Også på jeres Henowt. Et værk fra 2001.
Speaker 6:En kæmpestor installation, der fylder en hel udstillingsal. Er der nogen, der har set den? Ja, jeg vil anbefale det på det kraftigste. Det er et værk, som han har lavet. Han er samlet ind igennem mange, mange år til det her værk, der er lavet til Holstebro Kunstmuseum.
Speaker 6:Det er alle mulige ting, han har fundet ud I naturen, men det er også kulturskabte ting. Det er også menneskeskabte ting. Det er også ting, der knogler og affald og jamen tøjstykker og planter og træ. Alt muligt. Og noget af det han er optaget af, det er hvordan de her ting går til I naturen.
Speaker 6:Hvordan de ja, det går til. Det er den ene ting han er optaget af. Han er også optaget af det smukke. Det æstetiske I, når det blev udstillet I det rum som en installation. Eleverne fra Holstebro Gymnasium, deres arbejde var, deres opgave var, at var at revitalisere hans installation.
Speaker 6:Det ville museet rigtig gerne have, at der var nogle unge mennesker, der havde kigget på det her og lavet deres egen bud på en sådan installation. Og det var det, de gjorde. De var ude og meme hans måde at samle ind på. Dog ikke igennem mange år, men selvfølgelig ud I et lokalområde, hvor det var en skov. Og de samlede ind både ja, så ligesom han gjorde.
Speaker 6:Alle mulige ting de kunne finde derude I den skov, og de fandt også rigtig meget skrald. Og metalstykker og dåser og den slags. Det er praktisk de så tilbage og arbejdede med I kemi og I billedkunst. Og I kemi, der blandt andet brugte de nogle processer som på metallet, hvor de de arbejdede med nogle kemikalier, hvor de bearbejdede metallet og fik nogle faktisk ret smukke farver fremme. Det var den ene del af det.
Speaker 6:Den 2º del af var, at de skulle så til sidst samle alle deres mange mange produkter og lave et gesamt kunstværk som en parafrase af John Olsens værk. Og det, det var så spændende for de her elever. Det er noget af det, som jeg synes er utrolig vigtigt med at arbejde, når man arbejder med at stige. Og det hele taget når vi prøver at tænke på den her måde at gøre naturfagene spændende for rigtig mange elever. Det er, at man laver nogle forløb, hvor de skal de stilles autentiske spørgsmål.
Speaker 6:Og det lægger stigen op til. Det er, at man arbejder med virkelighedsnære problemstillinger. Og man arbejder procesorienteret. Og og her er det, at de har løst et problem eller et brief, et autentisk brief for museet. Museet var super glad for det her.
Speaker 6:Og det holdt en fernisering, og elevernes værk er at se, for almindelige publikum, som en kommentar til John Osens installation. Eleverne bliver indre motiverede, og det ved I alle sammen som undervisere, det er noget af det der kan ske. Når elever er indre motiverede, så lærer de bedst. Det viser alt mulig forskning. Derudover så det, at de bliver stillet et autentisk spørgsmål, som ikke bare er en eller 2º tilfældig opgave, de skal løse for at gøre læreren glad.
Speaker 6:Så det her, det til et autentisk menneske. Lærere er ikke autentiske mennesker. Det er dem, der er udenfor skolen. Sådan denne her museumsinspektør eller de publikum, der kom. Hold da op!
Speaker 6:De der elever, der var 10 meter høje. De var så stolte af sig selv. En 3º ting, jeg vil sige, end jeg slutter, det er den her type hvad hedder det Den her type af forløb er også med til, at eleverne ser hinanden på en 2º måde. Men de arbejder med virkelighedsnære problemer. De arbejder uden for skolen.
Speaker 6:De arbejder I nærområdet. De arbejder på et museum. Det behøver ikke at være et museum. Det her er et museum. Men det behøver ikke at være et museum.
Speaker 6:Og de arbejder med det, de betragter som autentitiske mennesker. De får et andet blik på hinanden I denne her 2º type læringsmiljø. Det har jeg forsket rigtig meget I. Og derudover så får lærerne ikke mindst et andet blik på deres elever. Supervigtigt og rigtig godt for eleverne, at de har en mulighed for at shine på en 2º måde, end det gør hjemme I klasseværelset.
Speaker 6:Ikke nødvendigvis, men det kan. Ja. Og jeg skal lige være sikker på, at jeg har sagt det hele. Ja, måske den sidste ting, det var, at ligesom vores den der lille hue, der er et eller andet sted. Og jeg tænker også de andre genstande, vi skal se I dag.
Speaker 6:Og I hvert fald John Osens genstand og elevernes genstande. De agile genstande. Det er også noget, jeg forsker I. Altså genstande, der kan rigtig mange ting og kan udpkkes af rigtig mange forskellige discipliner. Og det er noget, man kan tænke ind, når man arbejder med stien.
Speaker 6:I øvrigt, når man I det hele taget arbejder med naturfag. Prøve at tænke på, gør det virkelighedsnære, gør det genstandsbaserede og så invitere andre, altså de humanistiske fag, til. Jeg tror, jeg stopper her. Jeg vil bare lige sige, at I er velkommen til de andre. Der er andre billeder her på de 2 plakater, som nettet har lavet til os.
Speaker 6:Så hvis I har nogle spørgsmål til dem, så skal endelig spørge det fra nogle af de andre cases. Og I de her henouts, der er det, der er også en forklaring på, en definition på, hvad stien er af den person, der er krediteret, får det at have fundet på det. Og derudover så er der hvad hedder det? Hvorfor det om hvorfor stima er vigtigt? Bare sådan nogle noter.
Speaker 6:Og til sidst er der et læseliste. Så hvis I har lyst til at læse mere om det, har jeg fundet på artikler og tekster Tak.
Speaker 2:1000 tak, saldo. Hvad siger
Speaker 6:du? Næste
Speaker 2:gang jeg ser en rød hue, så vil jeg tænke på den her historie om hvorfor er hvorfor er den egentlig opfundet og hvorfor den rød og hvad der skal til for at den får den her meget sær med den her lange snor og den måde den er strikket på og så tænke på det her med at man skal faktisk bare bruge det garn man har, Men den skal vel være rød, ikke? Den skal være rød. 1000 tak Sally, og da jeg kiggede på billederne her og så det her molekyle som er et duftmolekyle og så tænker jeg, okay skal der være dufte med for vores museer og det er jo en 2º måde at tænke på men det er vel også noget, tænker jeg, et spørgsmål man kan stille du skal ikke svare på det nu men I kan jo tænke over har I andre spørgsmål fordi jeg kunne godt tænke mig at vide hvordan man så kan slippe tøjlerne fordi vi ved jo ikke hvad det er for nogle genstande de eleverne eller de unge mennesker kommer med. 1000 tak Sally, og jeg vil give ordet videre med din ting, genstand eller genstand, Anne Louise hvad nu du har med?
Speaker 2:Der skal måske også deles noget ud, der skal
Speaker 5:du lige?
Speaker 4:Der skal
Speaker 3:deles noget ud ja tak, tak skal du have Annette. Jeg vil fortsætte I Sallys spor med de autentiske spørgsmål og det virkelighedsorienteret. Jeg deler nogle materialer ud. Det her er et forsøg på at invitere ind til et materiale first perspektiv på materialer. Så I får ikke ret meget materiale per gruppe.
Speaker 3:I må gerne få noget hver især, men I skal rive et stykke af det I får. En brun og en farvet. Hvad siger der? Næh, det skal ikke deles ud det her. Jeg vil så bare vise jer det Jeg prøver at stille mig her, så tror jeg at I alle sammen kan se.
Speaker 3:Jeg har taget nogle meget store stykker med dem må I altså ikke rive I og dem tager I med hjem igen. Men for at vise jer, at når vi arbejder lappbaseret på VIA så laver vi små fjolier som dem I får fordi vi skal lige finde ud af hvordan tingene hænger sammen men vi gør det med henblikblik på at kunne skalere så vi kan lave nogle lidt større stykker materiale. Er der nogen af jer, der kan gætte, hvad det er, I har fået rundt? Nej, det er ikke tang.
Speaker 2:Jeg blev spurgt om det er plastik?
Speaker 3:Ikke sådan plastik I klassisk forstand. Det er ikke lavet af råolie. Nej, det er heller ikke planteplastik. Det er heller ikke cellulose. Jo, noget af det er lidt, men det er ikke Hvad siger du?
Speaker 3:På en måde er det dyrebaseret. Det det brune stykke bioplastik eller bioleder afhængig af hvad man vil kalde det er lavet af kassinet, som er et affaldsprodukt fra mælkeproduktionen. Det vi har været optaget af her, det er at for nogle år siden der lavede man også plastik af kassinet, men hårdt plastik. Man var nødt til at bruge formaldehyd for at kunne lave det. Og vores mål har så været, kan man lave en fleksibel kassinet plast uden brug af formaldehyd med så lidt skadelige kemikalier som overhovedet muligt.
Speaker 3:Det er brun, fordi der er tanniner I. Det gør, at det ikke klæber sammen hvilket er en kæmpestor udfordring ved bioplastik. Det andet stykke I har fået det ved jeg ikke om I kan gætte med mindre I har været heroppe på bordet og kigge I min rodebutik. Det er kassin, der er smurt ud over noget hakket arbejdstøj. Der kan man sige hvorfor hakker vi egentlig arbejdstøj?
Speaker 3:Og det er også skørt, har vi fundet ud af. Men vi arbejder I et forskningsprojekt, hvor vi kigger på den tekstil. Det tekstilaffald, vi samler ind I alle kommunerne. Og vi har en partner, der sorterer det. Og de har nogle problemfraktioner.
Speaker 3:Det er som udgangspunkt rigtig svært at komme af med det her affald. Fordi der er ikke nogen forretningsmodeller, der sådan rigtig er skaleret endnu. Men så er der nogle problemfraktioner blandt andet arbejdstøj, fordi der er reflekser på, der er selvlysende og der er blandingsmaterialer og der er flere lag. Det er alt sammen en problemfraktion. Nu har vi så fundet ud af, at vi har via et testlap, hvor vi kan teste med de metoder industrien bruger.
Speaker 3:Så vi har trukket I det på den ene leder og på den 2º led. Og vi har fundet ud af, at det faktisk er en ret høj kvalitet. Og det har vi lige fundet ud af. Det betyder, at det faktisk er tåbeligt at hakke det, før vi har brugt det til noget andet. Men nu har vi hakket det.
Speaker 3:Vi skal også finde ud af, hvad vi bruger de lidt større stykker til inden de skal hakkes. Men det at vi hakker det, det hedder på nu dansk, at vi fredder det I sådan en kværn, der karder det op det mekanisk genanvendelse. Det vil sige, at vi har meget værdi tilbage I materialet. Men det er rigtig svært at spænde garn af hakket tøj fordi der er så mange enheder I det, ikke kører så godt I sådan en spinnemaskine. Så derfor arbejder vi med, at kunne vi bruge det her sweaterede materiale på en 2º måde.
Speaker 3:Og det er det der lidt stive, lamineret stykke. Jeg har simpelthen på en eller 2º hjernedød måde kun fået 2 stykker med af det før det blev lamineret. Dem kan vi sende rundt. Dem må I altså ikke lige tage noget af. For jeg tror ikke der er nok til alle.
Speaker 3:Men hvorfor er det her så vigtigt for naturfagene? Det er der af mange grunde. Som jeg startede med at sige, så arbejder vi tværfagligt I design. Og det tror jeg også godt I kan nikke genkendende til, at vi gør I mange andre fag. Vi ser ind I en fremtid, hvor vi måske får materialemangel.
Speaker 3:Den skulle ikke gerne holde op med at være der, men vi tror den holder op med at være der I forhold til polyester. Vi har nogle bomuldsmakker, som har nærmest tømt arralsøen for vand på grund af kunstvanding. De 2 materialer står for 90 procent af de materialer, vi bruger til tøj. Vi har brug for nye materialer. Det tager 20 år at udvikle et nyt materiale før det er skaleret til det kommercielle marked.
Speaker 3:Vi har en voksende middelklasse. Vi skal alle sammen have tøj på. Der er alle mulige grunde til at forske I det her. Og vi kan ikke lave det uden at have viden om både det emotionelle og det æstetiske, fordi folk skal kunne købe ind på det, men I høj grad også det tekniske funktionelle, som jeg har forsøgt at forklare. Det er min kollega Ronny, der har lavet det.
Speaker 3:Han har arbejdet I 5 år med en startup hos virksomheden kvadrat med at lave biogeder af hamp. Han arbejder nu som adjunkt hos os. Han er tekstildesigner ligesom mig. Det vil sige, at han har en meget Ja, I den bløde ende af vores tværfaglige spekter. Men han arbejdet tæt sammen med ingeniører og har derfor haft brug for også at kunne tale deres sprog, så han har kunne forklare, hvad er det, der er vigtigt for mig som tekstildesigner, så vi kan få udviklet det her materiale.
Speaker 3:Rony han er stærkt ordblind. Han er alligevel adjunkt på VIA og er I gang med at skrive sin 1º forsknings artikel. Det er mega godt gået, og det har noget at gøre med den nysgerrighed og indsigt han har fået I sådan et materiel-al first perspektiv. Jeg tror det var det. Hvis jeg har glemt noget, så må I spørge.
Speaker 2:Og det kan jo være at du har det, Sofie Jeg tror faktisk jeg vil begynde med at spørge jer der sidder inde ved bordet Har I kommentarer eller et spørgsmål til Anne Sofie
Speaker 4:Jeg tænker bare, at vil fortsætte der, hvor hun slipper
Speaker 2:Ja, det må du gerne. Og jeg tænkte nemlig nu, når det er din tur. I har jo præsenteret det, der er nærværende. Og I vores terminologi, der hedder det sådan udledningen af stoffer eller bæredygtig produktion eller noget af den retning, så der kan vi ligesom puha, det skal nok gå I forhold til de der fællesfaglige fokusområder, som måske nok fortsætter. Og du møder så de her unge mennesker alene, men er ikke så meget nede I den fagfaglige materie, eller hvad du sagde, du gerne vil have nogle nye mennesker på?
Speaker 4:Lige præcis. Altså jeg er jo blevet interesseret I det her område, fordi jeg tænker det nytter simpelthen ikke noget, at vi er så fordomsfulde I det her land, at vi tænker, der er dem, der kan matematik, og Og så dem, der ikke kan matematik, men det er jo heldigt, at de så kan tegne lidt. Så det er de kreative. Og dem, der ligesom kan matematik, de kan så gøre alt det, der sådan er seriøst. Og det har virkelig irriteret mig I mange år.
Speaker 4:Nok især fordi jeg er en af dem, der kan tegne. Men det jeg tænker, det er, nu tager vi ligesom de her ting, som folk de taler om og så binder vi det ned til jeres verden. Fordi det er jo I bund og grund jeres verden, der starter den her nye måde at kigge på tingene på. At vi ikke prøver at tale til nogle elever, som skal naturfag, som er dem, vi forestiller os, skal være I naturfag. Jeg hørte på et tidspunkt et oplæg med en, der sagde jamen vi prøver ligesom at kaste dem ind I naturfagene, der er lidt ligesom os selv.
Speaker 4:Så hvis man har været matfysere engang I firs'erne eller halvfems'erne så tænker man sådan ser den naturvidenskabelige menneske ud. Men vi skal have fat I nogle andre. Vi skal have fat I mange piger, vi skal have fat I mange indvandrere. Vi skal have fat I alle mulige, som skal være naturvidenskabeligt interesseret fordi naturvidenskabeligt interesseret er meget bredere end det vi måske tror. Det er for eksempel også at være designer på VIA.
Speaker 4:Og derfor så skal vi arbejde med det på nogle nye måder og I nogle nye felter. Og jeg går lige over og henter min gave herovre. Og jeg synes måske, at det jeg synes er lidt trist, når vi får eleverne I et. G og det ved jeg godt, det har ikke noget med jer at gøre det er, at de er ikke super nysgerrige. Altså de er virkelig ikke super nysgerrige.
Speaker 4:De har ikke lyst til at være kreative. De har heller ikke lyst til at være naturvidenskabelige. Så de bliver alle sammen samfundsfaglige. Og det synes jeg, det er bare ærgerligt. Så vi skal simpelthen have fundet ud af, hvor er det deres nysgerrighed ligger?
Speaker 4:Hvordan fanger vi dem for det her? Og der må vi bare sige, at noget af det, som de kunstneriske kreative fag kan, det er, at de kan være I værkstedet på en 2º måde end de naturvidenskabelige fag er. Fordi vi har en tradition, som vi godt nok har lagt lidt bag os, som handler om formning, hvor man ligesom udtrykker sig. Så bliver det ikke helt så alvorligt og tungt, som hvis det handler om at indsamle data. Og der kan vi nogle gange måske skulle lidt tilbage til det, der hedder det lidt mere løst eksperimenterende.
Speaker 4:Og det, som jeg har taget her, det er et eksempel på det. Det er et projekt, som vi har kørt mellem billedkunst og kemi og så Skovgaard Museet, der ligger I Viborg, som er
Speaker 6:sådan et
Speaker 4:guldalder kunstmuseum, som eleverne ikke har noget som helst forhold til. Og det, det handler om, det er I virkeligheden at lukke alt det her op for eleverne. Så hvordan får vi naturvidenskabelige elever til at synes, at guldalder er spændende? Hvordan får vi de kreative elever til at have en fornemmelse af kemi? Og hvordan får vi skabt et eller andet engagement ind I det?
Speaker 4:Og det vi så har taget fat på, det er, at Skovgaard Museet de har også en lille støvet keramik samling nede I kælderen. Og så har vi stillet os selv det spørgsmål. Fordi alle er jo vilde med keramik. Har I lagt mærke til, hvordan de alle sammen laver keramik og sådan skal male tallerkner og så får de glasteret. Hvad er glasur egentlig for noget?
Speaker 4:Hvad er glasur? Hvorfor er det fedt med glasur? Og glasur er jo glas med en hel masse forskellige metaller og alt muligt kemi I. Og det kan man jo så undersøge. Så det her projekt, det handler blandt andet om at forstå den proces og så lave nogle antagelser.
Speaker 4:Så hernede I den her kasse, der vil man kunne se, at eleverne de har arbejdet med forskellige former for glasur. Og så har de tænkt, hvis jeg nu dypper den her først I et eller andet grønt glasur og så dypper jeg bagefter I sådan en mat glasur hvad forestiller jeg så mig, at der vil ske? Og så bagefter, når de så har fundet ud af, at Gud det skete slet ikke det blev helt vildt mærkeligt så har de så undersøgt, hvorfor sker det mon og hvorfor er det, at de her farver de reagerer på en 2º måde? Og det vil sige, det er egentlig ikke et projekt, der sådan er meget sådan dybt humanistisk eftertænksomt men I virkeligheden bare en lukket op for, at der er en masse overbinding, som vi kan dykke ned I Nu sender jeg kassen rundt her, så kan I sidde og se, at det er jo ikke stor kunst det, der er her, men det er I virkeligheden en masse refleksion. Skal jeg starte her hos dig?
Speaker 4:Og det er jo I virkeligheden det, jeg synes er det, vi skal interessere os for I det her. Fordi der er et stort overlap mellem humaniora og mellem en naturvidenskab, som handler om kreativitet. Og vi skal begynde at stille os selv et spørgsmål, der hedder Hvad er kreativitet? Det er altså ikke at lave påskeklip I formning, vel? Kreativitet det er der, hvor vi har lyst til at reflektere sammen for at opnå noget ny viden.
Speaker 4:Og det må jeg bare sige, at der er krise I den danske ungdom I forhold til at have lyst til at reflektere for at opnå noget ny viden. Og det er fuldstændig ligegyldigt, hvilket fag det er I. Så mangler vi, at de har den der lyst til at få indsigt I ting. Som jeg mener er kreativitetens drivkraft. Og det håber jeg, at I har lyst til at gøre.
Speaker 4:Og så kan man jo tænke Hvis nu man for eksempel er dig, hvad underviser du I? Du er naturvejleder. Okay, så tænker man, hvordan skal jeg gøre det her? Og der vil jeg bare sige, man skal time op med der er modsat en selv. Så man skal finde en billedkunstlærer eller en musiklærer eller en nu I vores verden hedder en psykologilær eller en samfundsfagslærer og så sige Hvad kan vi gøre sammen?
Speaker 4:Altså man skal time op, og så skal man sige nogle gange så går vi ind I dit værksted, og nogle gange så går vi ind I mit værksted. Og så prøver vi at se, hvad der sker. Hvad er det, der sker, hvis vi sætter en billedkunstlærer og en kemi- og fysik- og naturfagslærer sammen? Der sker nogle rigtig, rigtig sjove ting, og man oplever, at der er masser af fællestræk I ens faglighed. Og forhåbentlig også, at man giver eleverne lov til bare at prøve noget af, som også nogle gange går lidt galt.
Speaker 4:Men så går de jo galt, og så er det ikke værre. Yes. Det er jo sådan set det. Og I må rigtig gerne sige til, hvis I synes, det er for galt, at jeg siger, at de ikke er nysgerrige nok, når de rammer gymnasiet. Jeg ved godt, at vi er heller ikke selv bedre, men vi prøver.
Speaker 2:Og det skal ikke lyde som en trussel, Inge, men jeg stiller dig samme spørgsmål lige om lidt, som du lige har efterlys Men Lasse, du har taget en ting med
Speaker 5:dig Jeg har
Speaker 6:også taget
Speaker 5:en gave med
Speaker 2:Ja, det har du
Speaker 5:Jeg vil lige starte et andet sted, mens jeg henter Fordi I 7. Af der er Sofie, hun er igennem, ikke en måneds tid eller sådan noget siden nytår tror jeg. Hun blev ved med at komme over til mig med sådan nogle AI-genereret dybvandsfyoer. Sådan nogle U-både nede på dybhavet, som filmer ting, der kommer forbi. Og hver gang så tænker jeg Ej, stop old du kan godt se, at det der har jo intet med virkeligheden at gøre.
Speaker 5:Det ved jeg. Og hun siger Lad os prøve at se denne her til gengæld. Kommer hun dagen efter og viser endnu en. Og så tænkte jeg Hvad fanden gør vi? Fordi det blev sådan en dild I klassen, at alle skulle ligesom se denne her kanal og finde ud af og se alle de her helt sindssyge skabninger som lå dernede.
Speaker 5:Så jeg tænkte Vi bliver nødt til lige at kigge lidt på på denne her dybdehavs ting. Så jeg har taget en ting med. Så vi gik I gang med at skabe nogle tanker og nogle ideer. Så jeg sagde, okay vi er på dybt havet. Det er fint.
Speaker 5:Det er måske ikke lige I Marianergraven, men lad os sige sådan 6 kilometer dybde. Prøv lige at lave jeres version af hvordan sådan et dyr nede I dybhavet egentlig kunne se ud. Og så må vi snakke lidt på baggrund af det. Og så gik de sammen I nogle grupper og gjorde ved. Og vi sagde jamen hvordan viser vi, at ting kan bevæge sig?
Speaker 5:Hvordan viser vi alle sådan nogle funktioner, som sådan et dyr dernede skal have. Så smider jeg elektronik ind, fordi det var sådan de har været ret skarpe I naturteknologi, så de kunne godt sådan lige en lille smule med lidt mikrobit og sådan nogle forskellige ting. Så de begyndte at bygge. Og så på baggrund af det vi byggede, snakkede vi om jamen hvordan erhverver de så overhovedet energi dernede på direktaget? Ja, det gør de jo sikkert ved at spise et eller andet Okay spise noget dernede Hvad spiser man I dybt havet?
Speaker 5:Ja, hvordan ser der ud osv. Alle de her spørgsmål undervejs begyndte vi at snakke om Hvordan bevæger man sig sig? Hvor meget energi har man overhovedet? Hvordan kommunikerer man? Lugter man?
Speaker 5:Hvordan smager man? Og så videre og så videre. Og undervejs I snakkende så stod de her grupper jo og byggede og gjorde ved. Og vi havde sådan nogle seance, hvor vi stoppede op og sagde jamen lad os lige prøve at stoppe. Hvad har vi egentlig fundet ud af undervejs?
Speaker 5:Hvad har I gjort? For ligesom at forstå det, der er. Og det der jo sker I den undervisning, som jeg har haft prøvet at vise med min fine prototype der det er, hver gang at eleverne fordi vi har sådan et skrammelotek, som er fyldt af gammelt legetøj kombineret med alt, hvad vi har af gammelt elektronik rundt omkring. Og hver gang man skulle lave et dybt havum, der var sgu ikke nogen fisk eller nogen hvaler eller noget, der ligner. Så de blev tvunget til at tage nogle ting, som der var I bunken.
Speaker 5:Og det, det vil jo gøre ved os. Det er jo, at de materialer, som vi bliver tvunget til at finde frem som ikke lige passer og ikke er et:et. Så tvinger det os til at tænke over jamen så kunne jeg måske eller vi kunne også lege og hvad nu hvis? Og der var også noget med. Fra sidst vi havde noget, at Lasse havde sagt noget omkring det der med energiomsætning og der var et eller andet omkring tryk og lys, der ikke kunne komme ned osv.
Speaker 5:Osv. Så undervejs I deres udvælgelse af forskellige typer af materialer som ikke passer til så tvang materialerne til at tænke anderledes end det, de var vant til. Og det gør helt lavpraktisk det, at man prøver at koble det til andre erfaringer, man har haft til noget lignende. Hvad kender jeg selv til det? Jeg har været ude og snorkeldykke nede I Middelhavet.
Speaker 5:Der var noget med tryk. Når jeg dykket ned bare de der tre-fire meter Okay, så er det et eller andet med det, hvordan overlever sådan et dyr så med så meget tryk, der må være på 6 kilometer? Gad vide hvor meget tryk, der egentlig er på 6 kilometer? Det som det jo gjorde, var, at det lige pludselig blev enormt meningsfuldt for de elever at forstå hvorfor det kunne være, at man faktisk kunne gennemskue denne her Instagram-konto. Fordi man kan ikke bevæge sig så hurtigt nede på dybt havet.
Speaker 5:Sådan fungerer det ikke, for det har man ikke energi til. Der er ikke noget at spise. Så det vil sige, at når der endelig en gang imellem kommer noget så skal jeg være klar. Der er en masse af sådan nogle fagfaglige ting, som kommer til at gå op for dem fordi de bliver tvunget til at tage stilling til det. Så når vi snakker om feedback, så er det enormt vigtigt, at den proces, som eleverne er igennem når jeg stopper op og beder dem om at dele deres viden med hinanden og gøre noget ved det at vi fastholder, hvad er det, vi I fællesskab har fundet ud af rundt omkring I klassen.
Speaker 5:Så for mig at se, er noget af det, vi skal snakke om nu. Det er hvordan bliver tingene meningsfuld? Fordi vi har det med, at det bliver de voksne problemer, som børnene skal løse. Og det kan jeg godt forstå bliver lidt irriterende. Skal vi nu løse jeres klimakrise?
Speaker 5:Det er jer, der har skabt den. Vi har ikke skabt den. Jeg har spist økologisk altid. Jeg har veganer. Jeg kører på cykel.
Speaker 5:Blab bla. Jeg gør alt det rigtigt. Men I har svimet og gjort ved. Så hvordan kan vi sikre os, at de problemer eller de udfordringer bliver børnenes? Som noget de reelt kan relatere til I deres verden?
Speaker 5:Fordi for mig var det et problem, at de ikke engang kunne gennemskue det og være AI. En ting er, at man ikke kender de sindssyge monstre, der findes dernede og hver gang man dykker derned, så finder man nye og blabblab den historie. Men der er nogle grundlæggende ting I den på andre måder, end de egentlig har tænkt til. Og lade eleverne arbejde med noget som umiddelbart ikke er naturvidenskabeligt men I naturvidenskabelige settings det tvinger dem til faktisk at blive endnu skarpere I deres naturfaglige vinkel på det de ellers skal lave.
Speaker 2:Men Lasse, det betyder jo så også, at jeg skal være mere skarp. Fordi at jeg ved jo ikke hvor børnene kommer hen. Nu ved jeg måske, at det skal handle om dybhavet. Men jeg ikke helt sikker på, at så siger du noget med lys og hvordan de får energi og sådan noget. Så kan jeg jo godt stå som lærer og være lidt nervøs og sige Hvad med det jeg har lært og det jeg kan?
Speaker 2:Hvordan kan det komme I spil, eller skal det I spil, eller hvordan skal jeg bruge mig selv?
Speaker 5:Jeg tror, vi skal være meget bedre til at lære sammen med eleverne. Jeg har interesseret mig for Naturfags siden jeg blev født. Og det fylder enormt meget. Men jeg ved det også godt, at er en masse, jeg ikke aner noget om. Jeg kan noget om noget.
Speaker 5:Men det er også et skelet, som gør, at jeg får lyst til at lære noget nyt. Eleverne ved også noget om noget. Men for mig er det jo lige så interessant at lære noget sammen med dem. Og udfylde deres sorte huller med noget af det, jeg ved. Og at de så kan hjælpe mig I noget af det, jeg ikke ved.
Speaker 5:Så jeg tror, vi skal være meget mere nysgerrige til at gå ved siden af eleverne eller nogen gange bagved og lade dem forklare hvordan kunne den der nogensinde overleve på dybt havet. Så kan det godt være, at det hele ikke er rigtigt eller forkert. Men det er vel alle de fejl, vi laver undervejs, og vi lærer en masse ting. Har lige skrevet en bog. Som handler om noget, vi kalder for tængering I skolen.
Speaker 5:Og noget af det, vi synes, der er sindssygt interessant I det, det er et begreb, vi kalder for fejlmulighed. Så hvordan kan jeg skabe et undervisningsrum, hvor det faktisk er muligt at lave fejl? Fordi vi har det med I naturfag, at når vi skal lære børn at titrere for eksempel I kemi. Så gør vi det simpelthen så stilladsereret, at man ikke kan lave en fejl. Så de kommer frem til, at det skifter.
Speaker 5:For det synes vi har en værdi. Men hvor meget lærer jeg egentlig om titrering I det, der sker? 0. Men de kan gøre det, så det skifter farve på det rigtige tidspunkt. Så hvordan kan vi lave meget mere naturfag, hvor vi har fejlmulighed som vores omdrejningspunkt?
Speaker 5:Altså et læringsrum. Nogle øvelser, hvor det faktisk er muligt at lave fejl. Vi lægger faktisk op til, at der kunne være fejl.
Speaker 2:Jeg har en god ven, der kalder det overkorriograferet og ultraforarbejdet undervisningsforløb. Jeg synes det er simpelthen det er sådan et fedt udtryk han får fat I der. Du får lige lov til at tænke over det her spørgsmål, som jeg nu stiller dig, fordi det kræver måske og jeg har nemlig ikke fundet svaret endnu, og jeg har ikke fundet nogen, der har svaret, men du har lige et par minutter til at finde det. Hvis jeg ikke skal kunne alt som lærer I det der står I mine fagbøger, hvad er det så for nogle kompetencer? Og jeg ved, fordi du møder rigtig mange lærere også.
Speaker 2:Hvad er det for nogle kompetencer, som vi enten skal give dem, eller at lærerne skal udvikle sig? Hvad er det for nogle lærere, vi skal have fat I? Er det de samme som dem, vi havde for 20 år siden? Det kan du lige tænke over. Hvad er det for et kursus, de skal have, hvis de skal have et kursus?
Speaker 2:Og når nu vi snakker om faglighed, Anne Sofie, så fordi jeg tænker på, at når nu du tager et nyt tekstil ind, og du får noget ind, som der er en eller 2º forsker, der har arbejdet med. Du aner jo ikke, hvad det er, får. Måske ved du det godt. Hvad betyder det egentlig for din faglighed I forhold til at bringe noget helt nyt og en helt ny proces eller mikrofon nu? Vi skal lige have det godt alene.
Speaker 3:Jeg kører stand-up. Ja altså du sætter faktisk fingeren på på noget vigtigt, fordi hvordan kan man agere, hvis tingene ikke er, som de plejer at være. Det er det samme, du spørger Lasse om. Det er egentlig det samme, vi alle sammen taler om. Vi har for eksempel en fashionuddannelse et af vores specialeretninger inden for tøj og mode.
Speaker 3:Der har vi kæmpe store problemer, fordi giver det overhovedet mening at tale om mode mere hvis man ikke kan lave et line-up og selv bare plukke de materialer man gerne vil have og lave de silhuetter man drømmer om. Det tror vi ikke man bliver ved med. Det betyder at mine kollegaer jeg er tæt på 60 Det er mange af mine kolleger også. Vi skal aflære alt, hvad vi ved om kollektionsopbygning. For nu skal vi arbejde med de materialer, der er til rådighed, og vi skal stadigvæk lave fedttøj.
Speaker 3:Jeg laver ikke tøj, men designer skal de stadigvæk kunne lave fedttøj. Betyder jo, at vi skal undervise på en 2º måde, og det betyder, at vi oftere skal stå. Vi skal ud og stå I det åbne, som nogle fænomenologer ville sige og lære med de unge. Samtidig så oplever vi jo unge, for eksempel de føromtalte fashion designere. De har altså aldrig været interesseret I, hvad det her var lavet af før.
Speaker 3:De klager over, at de får for lidt materialelære. Og vi river os jo I håret, fordi hvordan skal vi nå at kunne gøre det, for vi skal også nå nogle andre ting. Så på den måde er der altså jeg er simpelthen så håbefulde de generationer jeg møder lige nu, fordi de vil gerne gøre en forskel. Men nogle gange har de svært ved at komme til for os andre, fordi vi har jo også vores vi har vores studieordninger og vores fagbeskrivelser, og nu vil de faktisk gerne have noget materialelærere, og vi Og de får faktisk meget, men vi jo selvfølgelig også. Vi synes også, det er vigtigt, det de siger, så hvad pokker gør vi?
Speaker 3:Og vi skal have nogle hardcore fashion design undervisere til at gå fuldstændig ud I et felt de ikke kender. Og jeg tror det er det samme for Gymnastiskskolen og for folkeskolen og for hele linjen. Så det jeg egentlig prøver at sige, det er bare det er ret vigtigt, at vi arbejder sammen. Vi har egentlig ikke interesseret os så meget for andet end vores egne studerende, men jeg turnerer lidt med et spil, som hedder cirkulær tekstiler I Gymnasisskolen, og vi har en national handleplan på vej inden for mode og tekstil, hvor vi også vil arbejde. Vi vil gerne have fat I folkeskolen niveauet eller det niveau af aldersgrupper, jeg ved ikke hvad I selv kalder det, med henblik på at arbejde med dannelse inden for vores fag.
Speaker 3:Og det blev simpelthen et mærkeligt ikke svar. Jeg skulle lige af med det hele på gang.
Speaker 2:Du giver mikrofonleder til Lene. Hun sidder og markerer hun alligevel. Jeg har faktisk også et spørgsmål, Starter du lige.
Speaker 4:Jeg siger det her først. Jeg Jeg synes jo det der er super spændende som lærer, det er jo det der med selv at kunne give slip Altså hvis vi gerne vil have eleverne til at være mere kreative, så skal vi jo selv give slip på kontrollen Det er jo sindssygt grænseoverskridende Men hvis man tør gå ind I et undervisningsrum og så sige jeg regner med, at når den her time er slut og forhåbentlig har man et dobbelt modul eller trible modul hvis man for alvor skal ind I en læreproces så er vi cirka her. Og så skal man jo stole på sin faglighed så meget, at man tænker uanset hvad der sker I det her klasserum så skal jeg nok få dem det rigtige sted hen. Og jeg tror I virkeligheden, at det er der, vi tit stopper os selv. Er fordi, vi har nogle ret faste forestillinger om, hvad den gode undervisning er.
Speaker 4:Og det er altså noget med, at vi har styr på, at så de har fået lavet det her I det her modul. Og det tror jeg, vi alle sammen er bundet af. I hele undervisningssektoren, at vi I bund og grund synes, at den måde, vi selv blev undervist på og de forbilleder vi havde, det er den måde, man skal undervise på. Så der simpelthen noget med, at vi skal nulstille, hvis det her skal lade sig gøre, og vi skal starte med os selv. For vi får ikke den kreativitet opdyrket hos eleverne, hvis ikke vi selv tør sige nu laver vi tænking fra 8 til 12 I dag og kvart I 12 begynder vi at rydde op og så skal jeg lige prøve på en eller 2º måde at samle trådene på, hvad det er, vi har lært.
Speaker 4:Men det er bare meget, meget, meget bedre læring end det som, soy, mine børn har oplevet, hvor de er blevet bedt om at lave et powerpoint om vulkaner. Altså der er simpelthen bare Det er bare en helt 2º måde at gå til det her på. Og selvfølgelig er vi 1000 gange dygtigere end eleverne, så vi vil altid smitte af med vores faglighed uanset hvad der sker.
Speaker 2:Tak Lene. Du er I hvert fald på ingen måder bange for at vores faglighed ikke slår til. Sally, du havde en kommentar?
Speaker 6:Ja, jeg har et kommentar. Det var faktisk I forlængelse af hvad Lene siger, og også en kommentar til det du sagde. Du sagde, at vi skal også blive bedre til at lære sammen med eleverne. Og jeg tror, at vi skal blive bedre til at lære sammen med kollegerne også. Og også dem vi samarbejder med ude I samfundet.
Speaker 6:For de har også rigtig mange kompetencer, som vi kan bringe ind I vores undervisning og udsætte vores elever for. Og den ene ting. Den 2º ting, det er nu er jeg gammel billedkunstlærer og noget af det som vi også har en kommentar til dig. Det et spørgsmål, du stiller til sidst. I billedkunst arbejder man med processen.
Speaker 6:Processen er lige så vigtig, og måske vigtigere end produktet. Og det der med at lave fejl. Det der med skitsere, at lave skitser, hvor man prøver af, og man laver fejl. Og man finder ud af, sådan skal vi ikke gøre, vi skal gøre det her. Hvis man kan få det meget mere ind, sådan at eleverne ikke bliver så bange for at lære fejl.
Speaker 6:Og lave fejl. Og igen der tænker jeg så, at hvis man så har den her Den måde vi arbejder på I æstetiske fag. Det kunne godt inspirere og være en god ting at bringe ind I det naturvidenskabelige fag. Og de der samarbejder tror jeg simpelthen vil være utroligt givtige.
Speaker 5:Jeg har jo bare et svar, Anette.
Speaker 2:Ej, det er så fedt. Jeg glæder mig.
Speaker 5:Jeg tror, vi skal nogle gange spole lidt tilbage til, hvad vores fag egentlig er. Jeg tror nogle gange, vi lader os også forføre I sådan en akademisk verden ikke noget ondt om akademierne, men det bliver vi lidt for tidligt. Jeg tror, vi gør det længere og længere nede I skolen. Og det tror jeg er rigtig usundt. Fordi der er ikke noget bedre end at ligge ved et vandhul med sådan en 2º klasse med gummistøvler på.
Speaker 5:Og så bare sidde og bevæge fødderne en lille smule, fordi man skal fange igler. Og så spørger de Hvorfor skal vi bevæge fødderne? Jamen det er fordi normalt sådan nogle iler de lever egentlig af at suge blod på sådan en hjort, der kommer forbi. Og den bevægelse de gør, det er derfor, at vi sidder sådan med fødderne. Og så sidder man der sådan I et par timer og bare nyder det der vandhul.
Speaker 5:Og måske er der en enkelt eller 2 børnene, som er heldig at se en ile. Men det er ikke det. Vi sanser naturen. Naturfags er noget, man sanser. Og noget, man er I og gør ved.
Speaker 5:Men det bliver alt for ofte. Så bliver det sådan noget med, om du kan lave et eller andet reaktiondiagram ordentligt. Så er det det, vi fokuserer på. Fordi det kan måle sig og rejse, så jeg kan se, om det bliver 4 til sidst eller 3. Og det er en fejl.
Speaker 5:Det skal vi lade være med. Det kan man gøre på universitet, hvis man skal specialisere sig. Og det tror jeg grundlæggende er noget, vi tilbage til. Fordi hvad er naturfag for børn? Det er fortællinger.
Speaker 5:Og jeg må fortælle en historie, fordi da jeg læste på seminariet havde han en fantastisk underviser. Han har været I biologi Jørgen Barfod, hvis der er nogen, der kender ham. Er klart den, der har lært mig mest om pædagogik. Og det han egentlig sagde, som var interessant han sagde: Fortæl nu nogle historier. Og jeg kan for eksempel fortælle jer ret præcist, at der er meget, meget C-vitamin I Strandkål.
Speaker 5:Og det ved jeg, fordi der engang var en eller 2º kaptajn, der sejlede hen over verdenshavene. Og der blev uvejr. De kom for sent. Puh alt gik galt. Og besætningen begyndte at spise hinanden.
Speaker 5:De døde af skørbo allesammen. Kaptajn låste sig inde på sin kahyt. Da de endelig kom I land og han kravlede op af stranden, er det 1º, han greb til, det var de der fine vanddråber ovenpå strandkållen, som lå der. Han tænkte, jeg kunne dræbe det eller drikke det. Han begyndte at spise det der strandkål, det var det, han overlevede af, fordi det indeholder C-vitamin.
Speaker 5:Den historie har jeg fået fortalt engang. Og det gør, at jeg aldrig glemmer, hvad Strandkål er, hvordan den ser ud. De der perlende dråber af vand, og at det er fyldt med C-vitamin. Og at skørbo er noget, man får, hvis man ikke får C-vitamin. Og så videre og så videre og så videre.
Speaker 5:Og alle de erfaringer, jeg gør mig omkring vitaminer og omkring sygdomme og hvad ved jeg opdagelsesrejsende tilbage I tiden Dem kan jeg koble på den historie. Og det er det, vi skal tilbage til. Mere end om jeg kan lave det korrekte molekyleruktur for C-vitamin.
Speaker 2:Der var også ingen gang, der sagde, at vores hjerne er bygget op af små historier. Altså alt hvad vi kan huske er små historier. Hvis vi skal huske meget, skal vi sætte det ind I en historie. Men Zoofie du havde en kommentar?
Speaker 3:Jamen I forlængelse af det jeg er så enig. Jeg har været bivejleder eller er bivejleder for en d.-studerende der samler sten ind og smadrer dem og bruger det mineralske støv hun udvinder til at indfarve tekstiler med. Hun ankom til VIA for at være hos os I 10 måneder. Hun er ph. D.-studerende I Slovenien Med sådan en bunke eller den jeg har her på bordet.
Speaker 3:Og det vil jeg bare bringe ind I vores diskussion fordi det er faktisk et meget godt eksempel på hvad det er naturfag kan gøre for vores mere æstetisk bløde fag. For hun havde en rodebutik og det kan man ikke have, hvis man skal være Ph. D. Man skal simpelthen have orden I sit shit. Så der skal noget systematik til og der skal noget viden om hvad er det man blander sammen for at det kan indfarves.
Speaker 3:Og det fik hun fat på, mens hun var hos os, for vi fattede ikke en meter af, hvad hun lavede, men hun var også klar til det. Og det tror jeg er ligeså vigtigt, at hun har jo skrevet de vildeste essays og historier om at gå rundt ude I alle mulige landskaber og kigge på alle mulige klipper lidt ligesom ilerne. Og så var hun klar til det. Og så synes hun faktisk også, det var lidt spændende, og nu har hun afleder sin afhandling.
Speaker 2:Om sten og farver I sten. Er godt du tager mikrofon, Lene. Jeg kunne godt tænke mig at stille dig et spørgsmål, fordi at vi kan godt langt hen ad vejen blive enige om, at det her med at tage udgangspunkt I der hvor eleverne er, og de oplevelser og erfaringer og sansninger de har, det er rigtig rigtig godt. Og alene nu kommer der nogle unge mennesker til dig, og de skal så vælge matematisk eller humanistisk. Der står nogle undervisere klar til at modtage dem, og så kan man putte dem ind I en kasse, og på et tidspunkt skal vi sætte tal på.
Speaker 2:Skal vi? Vi sætter tal på. Hvordan passer det sammen med den altså de her rammer, den struktur vi har? Fordi vi har den jo ikke kun I gymnasiet. Har den jo også I grundskolen og vi har den også helt ned til hvor vi har 45 minutter styr ned og madpakkeropstillingen inde I klasserummet og sådan
Speaker 4:noget Ja, det passer virkelig dårligt sammen
Speaker 2:Hvad vil nu gøre vi det?
Speaker 4:Altså jeg tænker jo, at der er en bevægelse I gang, som bliver rigtig spændende fra jer op igennem gymnasiet op til universitetsniveau Fordi nu siger vi ligesom universitetsniveauet det er der, hvor man så specialiserer teoretisk. Nu bor vi jo nærmest nabo til det, der hedder I gamle dage forummer. Nu hedder det jo så AUU Viborg, hvor de har dyrlæger og agrro og alt muligt derude. De er jo enormt meget ude I jorden og sådan noget. Og du fortæller jo også om forskere, der står og laver ting.
Speaker 4:Så også der på det niveau, der bliver vores grænser blødt op. Men det vi skal, og det vi skal lægge pres på vores politikere omkring, det er, at vi vil nogle nye prøveformer. Vi skal have nogle nye prøverformer, hvor vi også kan udprøve eleverne I den proces, de har været igennem. Hvorfor var det, at du tog et valg på det her tidspunkt I din proces, som gjorde, at du gik den vej I dit projekt? Det er der rigtig meget faglighed I at forklare Hvordan har du dokumenteret din proces hen imod det her mærkværdige stykke ler, som ligger her Det her er jo ikke specielt spændende som produkt, men måske er det meget spændende som produkt I forhold til, at du har været igennem nogle både billedkunstneriske og kemiske overvejelser for at være nået frem til det.
Speaker 4:Så vi er meget produkt fikseret, og vi er alt for meget fikseret på det der, du leverer inden for en eller 2º given tidsramme. Så vi har virkelig behov for, at der er nogen, der begynder at sige eksamen skal være anderledes. Og nu kommer der jo den uddannelse, som hedder en Epx I 2030, som jeg også prøver ligesom at påvirke lidt for, at det skal være noget, der er noget status I. Jeg tror, at vi virkelig skal tale det her op over for det sådan mere bogligt faglige. Og der er der vil det procesuelle være fuldstændig afgørende, at vi får det ind.
Speaker 4:Så hele fagligheden skal være bygget op om, at du også er god til at være I en proces. At du er god til som elev at være I værkstedet. At du er god til at gå I gang. At du er god til at stille spørgsmål, når læreren nu står der, I har en samtale. At det også er det, du bliver afprøvet på.
Speaker 4:Og så kan det godt være, at det ikke er en klassisk levering af en eksamensform. Men så er det måske noget, hvor du har I løbet af året dokumenteret, hvad du kan.
Speaker 2:Ja. Men hvordan undgår vi, at det ikke bliver sådan en subjektiv vurdering af elevens ageren? Eller hvad kan man sige? Den proces, hvordan skal jeg vurdere en proces, som har løbet over 8 måneder?
Speaker 4:Ja, altså der er flere ting, som jeg lige skal huske at sige nu her. Et Vi skal have en faglighed og en taksumomi omkring proces. Sådan at det ikke bliver lærerens synsninger. Altså så der skal være nogle modeller, man siger sådan her er man dygtig til en proces. Sally må ikke låne din bog.
Speaker 4:For jeg har glemt at tage en bog med min. Her har Sally heldigvis ikke glemt. Yes. Og det er for eksempel noget af det, som Sally og jeg har samarbejdet om, som er det her projekt, der hedder Stempomusager. Nu sidder I alle sammen bag ved mig.
Speaker 4:Nu vender jeg mig om. Alle sammen Så Stemposcere er et kæmpestort projekt, vi lavede I Region Midtjylland. Og I Stemposcere, der var af opgaverne og navigere os selv. Det var at lave en procesmodel, som tager udgangspunkt I nogle designprocesser. Og hvor man simpelthen kan vurdere elevernes arbejde undervejs.
Speaker 4:Hvilken fase er de I, og hvor godt har de klaret den fase? For det er klart, det er en ny faglighed for jer, hvis I skal lede som nogle processer. Så er der simpelthen en design proces faglighed, som man skal have lært. Og så sige jamen jeg er enig I, at Anne hun skal have 7 I sin procesuelle tilgang til det her. Fordi I følge den her teori, der har hun været god til at stille spørgsmål, men hun har været dårlig til at afslutte.
Speaker 4:Eller hvad det nu kan være, ik? Så der er noget faglighed, vi skal have indarbejdet, som ligger ved siden af det fagfaglige. For at vi kan få det her til at spille. Så derfor er det virkelig virkelig vigtigt, at vi får lagt pres på og så sagt, at vi vil have nogle nye prøverformer hvis vi nogensinde skal komme ud over den der sikkerhed, vi alle sammen tilstræber, når vi siger, nu kører jeg det der powerpoint med vulkaner. Fordi så har de fået det, ik også.
Speaker 4:Og det er jo det, der I virkeligheden også stopper os tit. Så det kræver noget mod og også noget politisk vilje. Og den her den ligger for eksempel på Region Midt's hjemmeside, hvor man kan se den, og den ligger også der er også et link I den I det her.
Speaker 2:Lasse, jeg kunne godt tænke mig at spørge dig. Hvis vi har sådan et scenarie, hvor det er processen, vi er med til at vurdere vi skal jo vurdere dem på en eller 2º måde og sætte børnene ind I nogle kasser. Hvilke børn, unge mennesker tror du, der vil profitere af, at vi tager udgangspunkt I der hvor de er, I det der interesserer dem, I det de bliver nysgerrige på, I deres sansninger og I deres erfaringer. Hvad er det for nogle børn, du tænker vil shegne her?
Speaker 5:Det er jeg hundred procent sikker på, at alle børn ville synes er fantastisk. Der er nogle, der er bedre til at undertryk det og gøre det, vi siger I dag. Og lykkes der.
Speaker 2:Altså du mener, at der er nogle børn, der er gode til at gå I skole?
Speaker 5:Ja, de findes jo heldigvis stadigvæk I den danske folkeskole. Grundlæggende har vi jo mange af dem I skolen, som jo klarer sig på trods. Men jeg tror, vi skal tale trivsel op meget mere. Og tage det som værende vores udfordring. Mere end høj faglighed.
Speaker 3:Prøv lige at uddybe det.
Speaker 2:Hvad mener du med det?
Speaker 5:Jeg tror, at det er ikke Naturvidenskaben I sig selv, er skyld I det men man kan jo se, at trivslen I udskolingen er jo dalende. Altså nærmest fra vi får dem ind I skolen er de mega glade for at gå I skole og så kan man bare se, hvordan trivslen daler indtil de en dag er færdig I 9. Klasse. Og sådan har det været I mange år. Det bliver nærmest kun værre, alligevel bliver vi ved med at gøre det samme.
Speaker 5:Og jeg tror at noget af det, vi fejler ved og jeg tror også, at af grundene til for eksempel at den Fælles Faglige Naturfagsprøve er kommet, det er for at gøre det mere relevant for dem. At vi har forskellige prøveformer I både matematik og dansk I skolen, som er meget længerevarende og så videre og så videre. Og det er jo fordi, at det giver mening for børnene. De har faktisk tid til at fortælle lidt om, hvad de har på hjertet andet end bare at lige at tal af. Og så tænker jeg, at en lille interessant AI kunne for eksempel være, tror jeg, måske noget af der, hvor vi bliver tvunget til at gøre noget andet.
Speaker 5:Som kan være den der trrianske hest, som kan skubbe ind I skolen og sige prøv at hør her. De der svar, vi beder om nu, dem kommer jeg af med sådan her. Det vil sige, det vi spørger til bliver nødt til at være noget andet. Og det vil sige, de svar, vi forventer bliver også nødt til at være noget andet. Og noget af det, som man jo har været god til I f.
Speaker 5:Eks. Portfolije prøver over tid og har prøvet af. Det er jo netop at skulle dokumentere og reflektere over, hvad der sker undervejs I den proces, man er en del af. Og så er det sidste produkt, om det ser ud på den ene eller den 2º måde eller som hende her, der står herovre, måske heller ikke så relevant endda. Fordi det er refleksionerne over den viden I de forskellige fagligheder, jeg skal testes I, som er relevant undervejs.
Speaker 5:Og der tror jeg, at AI kan være en hjælp, fordi at det at bruge AI er jo det interessante I, hvordan jeg bruger AI, og ikke hvad AI gør for mig. Og det tror jeg, vi skal blive meget, meget bedre til, og forhåbentlig kan det være med til at skubbe på en proces.
Speaker 2:Og nu har vi snakket meget om processer, men særligt, det du viser os, har gjort underkammeret og på Holstebro partnerskabet. Det har jo været et produkt, det har været et færdigt produkt til en udstilling, så der er vel også en eller 2º glæde, et eller andet fedt ved at have lavet et godt produkt. Hvordan tænker du produktet ind som en vigtig indikator for, om undervisningen er lykkedes? Er det vigtigst, at eleven er glad for produktet, eller er det vigtigst med den feedback, som man får? Hvordan hænger produktet sammen med processen?
Speaker 2:Det var mange spørgsmål I,
Speaker 6:det har jeg godt. Ja, det var det. Men jeg synes det bliver bestemt, hvis man bare tager de her eksempler eller de eksempler der er, der er forskellige cases her. Men ganske vist altså processen Altså produktet er eleverne utrolig glade for Fordi det er et produkt, som bliver vurderet og værdsat Og løser et problem et virkeligt problem for nogen Ikke også?
Speaker 2:Hvem er det et problem for?
Speaker 6:Det var et problem for museet. Museet havde et problem. De ville gerne have, at eleverne skulle løse. Og det blev de enige om sammen med elevernes lærer. Og I mange af casen, I fliseklæsene, der er det en naturfaglig lærer, altså naturvidenskabel lærer og et humanistisk lærer, der er samarbejdet sammen med et museumsinspektør om, jamen hvad er det for et Hvad hedder det et produkt, som museet skal bruge til at løse det her problem.
Speaker 6:Og den der proces, det er så lærerne, der siger jamen vi skal have den her proces, så den alene, der skitseret før, at man rent faktisk udviklede et procesdesign, som alle de her partnere de fulgte. Det skabte mange problemer, fordi lærerne var meget forvirret over det, men det er super godt at have det. Og det skal bare gentages nogle gange, så man får det under huden. Så lærerne har rigtig meget af lærerne her også. Ikke også?
Speaker 6:Men processen for eleverne, det bliver trukket frem som en lige så væsentlig del af hele læringsprocessen som produktet Hvad var det du tror jeg? Jamen jeg
Speaker 2:spørger hvad er det for eleverne? Er det processen eller produktet der er vigtigst?
Speaker 6:Jeg tror det er begge dele Det er begge dele Og det er rigtig vigtigt at vores elever bliver klar over at processen er lige så vigtig som produktet. Og at det er lige så okay, det er okay at lave fejl. Og det er en del af den proces. Så for mig at se, jeg vil ikke kunne sige at den ene er vigtigere end den 2º. Og jeg synes heller ikke, det skal være det.
Speaker 2:Du sagde den her forvirring, som lærerne oplever, er der ikke også nogen elever, der er forvirrede, der ligesom siger, jeg vil have vide, hvad det er for en opgave, jeg skal løse I. Hvad er det, jeg skal? At det bliver for fluffy, at det bliver for kaotisk, at det bliver for forvirrende. Hvordan reagerer de elever?
Speaker 6:Det er der også I den der. Jo godt. Det kan man også læse I det magasin, som ledte lige satte runde. Der er elever, der syntes, at det her var for fluffy, eller at de blev forvirret. Men der var også rigtig mange elever, der sagde, det her var fantastisk spændende, og de syntes, det var fantastisk spændende både at få lov til at arbejde tværfagligt, altså med de 2 paradigmer.
Speaker 6:Og så også at lave noget til en ægte aftagere. Hvis
Speaker 2:man ser på de unge mennesker, som lidt kravler på væggene I øjeblikket eller bliver stresset eller er ude af trivsel. Hvordan agerer de I de her situationer, hvor de rent faktisk kan komme mere på banen eller kan tage udgangspunkt I der, hvor de er? Det er måske et spørgsmål til jer alle sammen, men
Speaker 6:jeg kan I hvert fald svare fordi jeg har jo, jeg har været For mange år siden startede jeg en forening op, det hedder interface. Og interface var en forening af en national forening af gymnasie skoler og museer, der samarbejdede I sådan lokale partnerskaber, når I var med. Det er et undervise til at udvikle, hvad hedder det, museums baseret undervisning for eleverne, hvor man arbejder med genstande og udstillinger og meget ofte tværfagligt. Det er sådan set det, jeg har forsket allerbedst I. Jeg vil sige, at mange gange elever der var havde svært ved at sidde stille I timerne eller måske Hvad var det, du kaldte det?
Speaker 6:Klatret på væggene. Var det, du siger?
Speaker 2:Klatret på væggene. Det er sådan et udtryk vi bruger I 2º plads.
Speaker 6:Ja men jeg vil sige at få lov til at komme på et museum eller det behøver ikke at være et museum men det er det jo det jeg snakker om men komme på et museum hvor der er et helt andet læringsmiljø de skal ikke sidde på det som numse og kigge på en tavle og høre på en lærer der er med sig. Nej, de skal ud og undersøge selv. De prøver stille opgaver som de selv skulle undersøge det her fysiske sted. De skal bruge deres kræfter. De skal bruge deres kroppe.
Speaker 6:Og selvom det er gymnasielærer der er 18 år gammelt, så synes de også det er fedt. Det behøver ikke kun at være folkeskoleelever der kravler på vægge.
Speaker 2:Det gør gymnasieelever også. Vi har lige et lille lytte break. Er der nogen der har nogle hvide kort, de vil dele med os andre? I kan også bare give mere til mig, så vil jeg gerne stille spørgsmålet Men Lene, du har taget en ekstra gave med I kender godt de her, der siger Du må tage en gave med ja, men jeg kommer med 2 Så nu skal vi have en lille lydbil. Bid bid bid bid Og hvis du vil introducere den, så tror jeg at Julie har fundet den?
Speaker 4:Det vil jeg nemlig. Jeg vil lige allerførst bare lige kommentere det, der er blevet talt om, ikke også fordi vi har jo altså virkelig, og det synes jeg også vi skal tale om. Vi har en trivselsskrise, hvor pigerne de klarer sig godt fagligt, men har det helvede til. Og drengene de hakker bagud fagligt, men til gengæld så har de det ok. Altså det er sådan lidt interessant, I hvert fald når de kommer op I gymnasiet.
Speaker 4:Så synes jeg, vi skal respektere som gymnasiefolk, at vi har en 2º elevs segment end I har. I sidder med dem alle sammen. Så derfor så vil kravle på væggene være noget andet for jer end det er for os. Det tror jeg, det vil vi bare lige udtrykke respekt for.
Speaker 2:Jeg elsker den der måde, at du sætter mennesker ind I kasser, ik? Der er piger drenge
Speaker 4:Ja, der er piger drenge ikke også. På min skole, hvor vi har noget, der hedder visuel HF. Der er også utroligt mange, som er hverken eller. Så vil jeg også bare sige, at vi lavede et indslag på vores skole på et tidspunkt, som hed, at det var kun for lærerne, hvor vi lavede et pædagogisk tiltag, der hed pisse dårlig undervisning. Og det handlede kun om, at man som lærer skulle sidde og tale om alt de elendig undervisning, man har lavet.
Speaker 4:Og så lavede vi 10 gode råd til, hvordan man skulle ende med at lave noget, der var virkelig pisse dårligt. Og det viste sig så, det var vi alle sammen enige om. Men det var en rigtig god måde at ligesom komme ud af det felt, hvor vi altid skal lave noget, der er godt. Nu vil jeg så sige, at jeg har taget en lille lydfil med.
Speaker 6:I har den også bag på det
Speaker 4:her kort. Og det er et produkt. Og det er også bare for at sige, materiale kan være mange ting. Det kan også være lyd. Og det her det handler om igen Skovgård Museet nogle et.
Speaker 4:G'ere, der har arbejdet med kemi, dansk og billedkunst på Skovgård Museet. Ja, det tager 2 minutter.
Speaker 2:Jeg tror lige, du skal skrue en anelse op, dog.
Speaker 4:Og det er en præsentation af deres værk.
Speaker 2:Øverst til højre og så skrue godt op. Vi skal lige ud og fundet ham den langhåret. Ja, de kan også bare høre den derhjemme. Lad os nu se ham. Og inden Sally hun gerne vil bryde ind, fordi det vil hun gerne.
Speaker 2:And Sofie, så har jeg faktisk et spørgsmål til dig. Fordi du snakkede om, der var et fag, der hed materialelære. Kan du se forskel på, om det er noget, de selv har valgt, at de gerne vil dykke ned I I forhold til alt den viden, du kommer med? Fordi du ved jo så meget, og man kan sige, at hvis de skal dykke ned I noget, så når de måske kun så lidt. Er der forskel?
Speaker 3:Kæmpe stor forskel
Speaker 2:Fik jeg skruet skruet ned for dig der Prøv lige at komme lidt tættere
Speaker 3:på Er der skruet ned? Du
Speaker 2:skal bare tættere på
Speaker 3:Okay kæmpe stor forskel selvfølgelig Men jeg synes også dit spørgsmål afspejler egentlig også det dilemma vi har som undervisere, som jeg tror må være det samme for jer og andre. Hvornår skal der være noget reel indlæg? Hvornår er det vi skal formidle? Hvad er bomuld? Hvad er polyester?
Speaker 3:Hvad er hør? Og hvilke fibre består det af. Og hvornår skal man lade de, I vores tilfælde, de unge voksne selv få interessen for at finde ud af det. For de skal jo også kunne få interessen for et sted. Og det det dilemma vi står I, det er hvornår gør vi hvad?
Speaker 3:Og lige nu lytter vi rigtig meget til den feedback vi får. Vi vil gerne vide noget mere om de materialer vi sidder med. Det kan godt være, når vi så giver dem det, at de synes det er røvsygt for at tale fransk. Fordi det var ikke lige nu, de havde brug for det. Altså det er jo de unge, som vi har den ungdomskultur, vi skaber sammen.
Speaker 3:Vi ved reelt ikke, om de rigtigt vil have det.
Speaker 2:Hvad mener du med den ungdomskultur?
Speaker 3:Vi oplever unge, der gerne vil have viden I det øjeblik, de har brug for det. Når de vil have det, googler de det. Eller også spørger de også og forventer et klart svar. Og nu er det desværre sådan eller heldigvis at der er faktisk ikke klare svar på enkelte spørgsmål, som I virkeligheden er komplekse. Det tror jeg også er velkendt.
Speaker 3:Så hvad skal vi svare, når de siger, jamen jeg vil gerne arbejde med monomaterialer, fordi det er mere bæredygtigt, fordi det er nemmere at genanvende til sidst. Og mit svar er, har du overvejet hvor mange brug cyklusser det skal igennem inden det skal genanvendes ligesom det her eller brændes af. Og der er det måske ikke det bedste, at det er et monomateriale. Og så bliver de forvirret på et højere plan. Og så vil de egentlig bare hellere have et svar end at have noget materialelære som jeg så lige har givet dem ved at fortælle dem om affaldshierarkiet.
Speaker 3:Så jeg har ikke noget svar, men jeg har et stort ønske om, at vi arbejder på at finde et svar sammen med de unge. Og egentlig som jeg sagde før hele vejen op igennem vores uddannelsessystem. En 2º slags ikke svar kan være det omkring processen. Vores unge er produktorienterede. De vil gerne lave ting.
Speaker 3:De elsker at lave ting uanset om det er kampagner eller stole eller tegnetmønster eller hvad det nu er vi sætter dem til. Og vi er interesseret I processen, fordi vi vil gerne sikre os vores skumle bagtanke er, at de kan gå ud på vores produktorienterede virksomheder og være klar til at se sprækken. Ikke den humanistiske sprække, men den sprække, der er for at handle bæredygtigt for en bedre planet. Og den kommer ikke fra vores. Vi har en kreds af virksomheder, der er købmænd.
Speaker 3:De er pænt lige glade med det. Men det er vores unge ikke. Og de bliver frustrerede, når de møder købmændene. Og de skal producere meget. Men vi siger til dem, at skal se sprækken.
Speaker 3:Fordi lige pludselig en dag, så er der en chance for at gøre en forskel. Og det skal I have proces til, så I kan gøre det. Og det er bare mega svært at forklare. Så vi samler jo også på gode eksempler med tidligere studerende, der har formået at kunne se den deres række og faktisk kunne gøre en forskel ude I virksomhederne. Jeg kan sige meget, men nu har jeg ikke mere tid, kan jeg
Speaker 2:se Jo jo jo Jeg prøver bare at opsummere Fordi nu sagde du også lige, at der var nogle købmænd Så har vi nogle akademikere, som skal lave forskning og så har vi nogle håndværkere eller hvad kan man sige de kreative Og vi smider hele tiden børn ind I drenge og piger og en masse kasser. Vi vil gerne have dem en kasse, og du er I den her kasse, og du øverst I den her kasse, eller du er nederst I den her kasse, så er du sikkert også nederst I kasse. Vi elsker kasser.
Speaker 3:Det gør vi også.
Speaker 2:Og nu prøver vi så at bryde op. Og nu prøver vi også at bryde op mellem naturfagene og de humanistiske fag. Og jeg er så glad for, særligt da du startede, der talte du, at a' I Steam er ikke bare art, men det er også en proces, og det er også de humanistiske fag. Og det er ikke et produkt, der er færdigt, men den her proces. Og du markerer lige før, og så vil jeg sige, at var det også en markering?
Speaker 2:Okay, så vil jeg lige give den til Lene først. Og så bagefter til Sally, fordi så er vi ved at være færdige.
Speaker 4:Jamen så vil jeg også bare sige, at vi lægger op til, at man skal fange interessen og få det frem, og de skal lave tænking og sådan noget. Jeg tror, at det faktisk også bliver svært. Fordi rigtig mange elever er blevet opdraget til, at det bedste mål, det er at selv have svaret. Find svaret hurtigt giv svaret hurtigt. Så er jeg færdig for I dag.
Speaker 4:Så derfor så tror jeg ikke, at vi vil opleve, at de selv vil sige ej, lad mig blive en del af en kreativ proces. Det bliver I høj grad noget, vi skal invitere. Og så finder de forhåbentlig et engagement og en lyst, når de kommer igennem de processer. Det må vi stole på, at det er det, der kommer til at ske. For de vil ikke selv vælge det til.
Speaker 4:De vil tænke hvordan får jeg hurtigst muligt det her vinget af til det 12 tal, jeg skal bruge.
Speaker 2:Og så kan Lasse simpelthen ikke være I sig selv? Du skal have en mikrofon ellers så?
Speaker 5:Jeg tror, at I folkeskolen har vi et formål, som har nogle fantastiske ord blandt andet ordet handlekraft og det, der hedder virkelyst. Og jeg tror, vi er er sindssygt gode til at hive kreativitet og procesforstålet ud af børn I skolen. Vi er rigtig gode til at lære dem at tie stille og sidde og trykke på en computer I en eller 2º rigtig rækkefølge. Det er vi rigtig gode til. Det forstår jeg godt, at er nogle, der kravler på væggene, hvis jeg skal udsættes for det en hel dag.
Speaker 5:Det er sådan en helt 2º snak. Vi skal tænke I beredskab. Når vi I vores bog her prøver at beskrive en proces, at vi uddanne flere, som har hackermindset I maven. Så man har en følelse af, at jeg kan fandme gøre noget ved det her. Og jeg har også de Jeg har den viden og færdigheder, der skal til, før jeg faktisk kan gøre det.
Speaker 5:Og jeg har også en viden om, hvad jeg ikke har viden om. Altså så vi I højere grad skubber og værdisætter det, at de får et beredskab til at kunne være I den verden, der er I morgen. Det har vi ikke lige nu. Der vurderer vi dem på, hvad der er lige nu og her, og hvad de skal bruge I dag. Og det tror jeg, vi skal flytte fokus fra.
Speaker 5:Og vi skal lære dem, at det er vigtigere, at jeg ved, hvordan jeg er værd om at viden, end det er, at jeg har viden. Og det tror jeg er noget andet, end vi gør I dag.
Speaker 2:Og Lasse nu er jeg jo en usædvanlig utålmodig sjæl. Okay.
Speaker 5:Det er jeg aldrig så videre.
Speaker 2:Nej. Så næste gang vi mødes ude I virkeligheden, så vil jeg lige spørge dig om hvor lang tid den proces tager. Vi kan komme derhen, hvor vi gerne vil hen. Men for nu vil jeg gerne bede dig om at give mikrofonen videre til Sally og Sally. Det bliver den sidste afrunde bemærkning.
Speaker 6:Tak. Vi skal jo også nå at høre din fil. Nå, okay. Du talte om, at pigerne er dygtige, og de ikke klarer sig godt I gymnasieskolen, og drengene kan så måske klare sig mindre godt I gymnasieskolen. Ja, men jeg synes kønsperspektivet er faktisk rigtig vigtigt at tage fat på her.
Speaker 6:Ikke mindst I forbindelse med EpX. Men I det hele taget med naturfagene. Der er mange undersøgelser, der peger på, at der er jo drenge, der vælger at nu er kommet lidt højere op, og man kan vælge. Hvor pigerne vælger så meget mere humanistiske. Og det fortsætter på altså ud I erhverv.
Speaker 6:Hvad hedder det ude I livet efter skoleverdenen. Drengene. Der er en overvægt af mænd I erhvervsfaglige branche. Og pigerne de er Det er en skævhed og en skævvudredning, der fortsætter. Og bliver større.
Speaker 6:Og der er det min bekymring, det er, hvorfor laver vi Det bliver vi nødt til at kigge på. Vi skal ikke have en IPX uddannelse, som er fuldstændig til sidesæder. De æstetiske, kreative, humanistiske fag. Hvilket den gør I stor stil. Fordi så hvem er det, der vælger EP?
Speaker 6:Og det er ærgerligt, for EP er faktisk et superspændende uddannelsesinitiativ. Men man fortsætter I den her kæmpestore altså siden Decard I 1600-tallet, man deler verden op I naturvidenskab og humanistisk og kreativ og det der. Og det fortsætter vi med. Og gud bedre med ser det ud til, at STX-reformen, der kommer, det vil gå tilbage til to-graingsgymnasiet, og så har vi Malaniker på den ene side. Vi har de sproglige og humanisterne på den 2º.
Speaker 6:Og vi fortsætter med den her adskillelse. Det er meget bekymrende, og der tror jeg, vi skal kigge på og tænke på de der mange ting, der er blevet sagt I dag. I øvrigt så vil jeg rigtig gerne høre, at der kommer der spørgsmål fra publikum. Hvad siger du? Kommer der spørgsmål fra publikum?
Speaker 2:Jeg har sagt, I skal sidde og vifte med sæderne.
Speaker 6:Vi skal vifte på grund.
Speaker 2:Godt. Vi får lige den her. Ja, der står nu. Ja gør det. Hit med en mikrofon.
Speaker 7:Jeg ved selvfølgelig ikke, om det er sådan her for alle kommuner. Men I vores kommune jeg kommer fra Rebild Kommune oppe I Nordjylland der er projektesamen eller prøven den er ligesom blevet valgfri hvilket gør at vi har nogle forældre, der synes det er meget vigtigere at deres børn er rigtig gode til dansk og matematik. Og er også af mine kolleger blevet set lidt ned på hvorfor skal vi dog bruge tid på det? Vi sælger et eller andet produkt om at lave nogle meget, meget dygtige elever. Men jeg tænker jo lige nøjagtig at projektassistent er det sted, hvor det som jeg fortæller om her det kan komme I spil.
Speaker 7:Er det ikke forfærdeligt, at den er på vej til at forsvinde lige så stille?
Speaker 2:Lene, den får du til sidst.
Speaker 4:Jeg vil bare sige jo. Altså det, vi skal have mere projekteksamen og mindre færdighedseamen.
Speaker 2:Og Lasse hvad siger du til, at projektet skal ud til fordel for mere dansk og matematik?
Speaker 5:Jeg elsker dansk og matematik. Bare ikke I skolen. Nej, jeg er fuldstændig enig, fordi det er der, det giver mening for dem. Er der, det kan kombinere alle deres faglighed. Det der, det kan kombinere alt det, de selv har interesser for og koble det til de fagligheder, vi har I skolen.
Speaker 5:Det er vi alt for dårlige til. Og det den faktisk også har vist, udover at det er der, de lærer at klippe en film, fordi det har de aldrig prøvet før osv. Skal vi Du har fuldstændig ramt. Og vi skal lade være at lave skoler, der er nemme at gøre rent. Der er så mange ting.
Speaker 5:Vi bliver ved med at lave fejl.
Speaker 2:Og man må godt lave fejl I en gang proces. Og vi skal lære af den. Jeg havde glædet mig til den her samtale, og jeg er sikker på, at vi kunne blive ved rigtig længe fordi vi har jo faktisk kun lige kradset vi har kun lige lavet den der sprække og måske skal det ikke være en sprække måske skal det være et indspark med træskostøvlerne på som gør, at vi får åbnet op og lade være med at dele fagene I den ene og den 2º slags. Lad være med at dele børnene ind I de her firkanter, men måske bare tage dem for de børn, de er. 1000 tak fordi I kom og med det.
Speaker 2:Og så kan I jo alle sammen undre eller gå og tænke på resten af, hvad var det for en gave, Anette havde med? Det får I ikke at vide, men til gengæld får I sådan en blyant her fra mig. Og det er noget med, at man kan gøre et eller andet med den bæredygtigt. Jeg tror, det er noget med, at når man har skrevet lang tid med den, så kan man putte den I jorden, og så kommer der en blomster. 1000 tak fordi I kom og tak fordi I kom og god fornøjelse ude I verden.