Voksenjob – fra studieliv til arbejdsliv

Hvornår er det en dårlig idé at ringe til arbejdspladsen, inden du søger et job hos dem? Betyder lave karakterer, at du ikke kan få et arbejde? Og må man godt spørge til lønnen?

Det er bare nogle af de spørgsmål, som vores gæst Rikke svarer på i denne episode af 'Voksenjob – fra studieliv til arbejdsliv'. 

Gennem sin karriere har hun deltaget i rigtig mange ansættelsesforløb, som den der ansætter. Hun er gået med til at svare ærligt på spørgsmål fra lyttere af podcasten. 

Så her får du et unikt indblik i, hvad den der sidder og skal ansætte dig tænker ... og vi kan godt love dig, at nogle af svarene overrasker.

Creators & Guests

Host
Berit Andersen
Karriererådgiver, Magistrenes A-kasse
Host
Nikolaj Aarestrup Hviid
Journalist, Magistrenes A-kasse

What is Voksenjob – fra studieliv til arbejdsliv?

Voksenjob er din ven, når du skal ud i livet som nyuddannet. En hel ny tilværelse venter efter mange års studie, hvor meget ændrer sig. Podcasten fra Magistrenes A-kasse guider dig gennem emner som livsglæde, økonomi, jobsøgning, flytning og venskaber.

Værter: Karriererådgiver Berit Andersen og journalist Nikolaj Aarestrup Hviid

Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[00:00 - 00:12] Nu får du et sjældent indblik i, hvad den, der sidder på den anden side af bordet til jobsamtalen, altså den, der ansætter, tænker. Og på den måde kan det være, at du undgår nogle faldgrupper til din næste jobsamtale.
[00:12 - 00:20] Du lytter til Voksenjob, podcasten fra Magisternes A-kasse om at gå fra studieliv til arbejdsliv. Mit navn er Nikolaj.
[00:36 - 00:48] Det er i høj grad dig, der lytter med, som har været med til at bestemme indholdet af den her udgave af Voksenjob. Der er nemlig mange, som har skrevet ind med rigtig gode spørgsmål til dig, Rikke Ørsted Thomsen. Velkommen til. Tak.
[00:48 - 01:01] Du er højansvarlig, og så har du i den grad været med til at ansætte rigtig mange. Og så er min gode kollega, Bert Andersen, der er karriererudgiver her i Magisternes A-kasse, også med. Jeg kommer altså ikke til at introducere dig så meget, Bert, fordi jeg har ikke så meget at sige. Vi har travlt.
[01:02 - 01:02] Helt i orden.
[01:10 - 01:18] Det lyder. Hvad er de tre største og typiske fejl i gåseøjne, som mange laver til ansættelsessamtalen? Hvad tænker du, Rikke?

Rikke
[01:19 - 01:29] Jamen, noget af det, som jeg synes er vigtigt, det er jo egentlig, hvad er folks motivation for det her job? Hvorfor kunne de tænke sig det? Så det er ikke sådan, hvorfor kunne de tænke sig at arbejde i den her virksomhed nødvendigvis, men hvad er det lige præcis i det her job?
[01:30 - 01:38] Så i hvert fald have forberedt, hvad er min motivation for det her job? Det vil i hvert fald være rigtig vigtigt. Så er der også noget med at være konkret.
[01:40 - 01:49] Og nogle gange, så kan man faktisk sidde i en samtale, og vi snakker, og det kan være en time, men der bliver ingenting sagt. Forstået på den måde, at der ikke rigtig er noget indhold i det, der bliver sagt.
[01:49 - 01:59] Så der kan man sige, jamen forbered nogle eksempler på, hvordan du for eksempel vil løse en given opgave, eller andre situationer, hvor du har løst den her opgave.
[02:00 - 02:10] Så du kommer med nogle konkrete eksempler, og bliver meget konkret i forhold til det pågældende job. Og så ved jeg godt, at der er mange, der siger, jamen det er jo mit første job. Men mange har haft et fritidsjob.
[02:10 - 02:18] Mange har måske været frivillige i et eller andet. Har haft andre erfaringer, som de kan spille ind. Så er det helt fint.
[02:19 - 02:28] Når de er nyuddannet, så forventer vi jo ikke, at de har konkret erfaring i forhold til selve det job, eller den opgave. Men man kan godt have mange ting, som er relateret.

Berit, karriererådgiver Magistrenes A-kasse
[02:28 - 02:38] Jeg bliver så glad, Rikke, når jeg hører, at du siger, at du ikke har nogen forventninger om, at man som nyuddannet ikke skal kunne det hele, og slet ikke ind i det konkrete job.
[02:39 - 02:51] Fordi det er jo simpelthen sådan, at det er. Det kan man heller ikke. Min kære pæs, det er jo det der, at man måske, fordi man er lidt nervøs og usikker, så kommer man til at fremstå sådan ret reaktiv.
[02:51 - 03:03] Altså, man kommer ikke rigtig frem på banen og får vist, hvem man er. Og er måske mere bange for at sige noget dumt, end at sige noget overhovedet. Og det kan godt misforstås som værende manende gennemslagskraft.

Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[03:04 - 03:07] Men Rikke, der er jo også noget, der hedder jantelov. Altså, kan man ikke også blive for meget?

Rikke
[03:08 - 03:20] Du tænker på, at man kan komme for meget ud over stræberne. Jo, det kan man også. Det kan man også. Men jeg vil faktisk gerne, hvis jeg måske skulle plade op på BH, fordi det ligger faktisk rigtig fint i trådet med den tredje ting, jeg egentlig synes, man skal være opmærksom på.
[03:20 - 03:28] Og det er sådan den her med, at man kan godt komme ind og føle sig sådan lidt, uh, nu skal jeg have det her job. Jeg sidder jo også og tænker, uh, nu skal jeg have den her medarbejder.
[03:29 - 03:38] Så det her med at være dig selv. Lad være med at tænke på noget gennemslagskraft. Men hvis det bare slet ikke er dig, så er du forberedt med nogle gode og nogle vigtige ord.
[03:39 - 03:51] I stedet for, jamen det er ikke noget problem, så jeg vil rigtig gerne. Altså bare for at tænke sådan nogle små ting ind. Og så, øhm, så hvad hedder det? Så er der heller ikke et rigtigt svar tit i en jobsamtale.
[03:51 - 04:03] Vi ansætter rigtig meget mennesker. Og det vil sige, vi kan altid lære folk, hvordan man løser en given opgave. Men vi kan ikke lære dem at være den rigtige person.
[04:03 - 04:15] Der skal de komme og vise os lidt om, hvem de er. Så det skal man ikke være så bange for. Øhm, så der er ikke et rigtigt eller forkert svar tit i en jobsamtale. Vi vil også gerne bare have de refleksioner, man gør sig i forhold til det her job.

Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[04:15 - 04:19] Og når du kigger efter personen og personligheden, hvorfor er det?

Rikke
[04:19 - 04:28] Fordi de skal være vores kolleger. Og det er meget sværere at ændre på mennesker, end det er at ændre på kompetencer. Så ganske enkelt derfor.

Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[04:32 - 04:36] Vi skal have spørgsmål nummer to. Og det er Sabrina, der stiller det, og det lyder sådan her.

Speaker E
[04:36 - 04:45] Hej, jeg er færdiguddannet her til sommer, og jeg vil derfor gerne vide, om karakteren fra min kandidatuddannelse har nogen indflydelse på min mulighed for at få job?

Rikke
[04:45 - 04:56] Det er et helt kort svar. Nej. Og så alligevel. Jeg har oplevet, at der er mange, meget få, der egentlig er interesserede i at se karaktererne.
[04:56 - 05:06] Hvis de lægger mærke til opslagene i dag, så er det også hende, de beder om at sende eksamensbeviser med. De folk, jeg har oplevet, som gerne vil se det, det er måske lidt tungere tekniske ledere.
[05:06 - 05:18] Som måske gerne lidt vil se, hvad er det, de her mennesker har gjort. Men bottom line, så vil jeg sige, så bare det, man har gået igennem i dit studie. Så ved vi alle sammen også godt, at eksamen kan være lidt en lodtrækning nogle gange.
[05:18 - 05:30] Så jeg vil sige, du skal ikke være så bekymret for dine karakterer. Det, der egentlig er vigtigere, det er, at du har nyttet studiet, og du har gået igennem studiet og har fuldført. Men også, at du har taget den læring og forberedt dig til dine timer.
[05:30 - 05:35] Det synes jeg faktisk er mere vigtigt. Det har givet dig mere sikkerhed, end nødvendigvis en given karakter.

Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[05:35 - 05:36] Så man skal være helt ligeglad med det?

Rikke
[05:40 - 05:41] Det vil jeg sige.

Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[05:46 - 05:47] Amalie, hun spørger sådan her.

Speaker E
[05:47 - 05:58] Hvis man bliver indkaldt til en jobsamtale, skal man så vente med at spørge ind til lønnen, til man eventuelt bliver indkaldt til en anden samtale, eller kan man godt spørge ind til den allerede ved den første samtale?

Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[05:58 - 06:02] Og det har hun vel et eller andet sted ret i. Man skal jo vide, om man kan leve fra det her job.

Rikke
[06:02 - 06:11] Jamen, det er helt klart. Man lader være med at spørge til løn overhovedet, hverken i første eller anden samtale. Vi som virksomhed skal nok komme ind på det. Vi er bestemt interesserede.
[06:11 - 06:22] Så mit råd vil i stedet for være, forbered dig. Forbered dig på at komme med et eller andet tal eller en range for, hvad du kunne tænke dig. Og så ved jeg godt, at der findes rigtig mange statistikker rundt omkring.
[06:23 - 06:34] Men dem er vi også sådan lidt flabet sagt lidt ligeglade med. Vi har jo en løndramme selvfølgelig. Men jeg vil ti gange hellere have en, der kommer og siger, jamen jeg forventer, at jeg skal have gennem det og det et løn,
[06:34 - 06:44] lad os sige mellem 30.000 og 35.000. Og det er fordi, jeg har den her uddannelse, jeg har den her relevante erfaring. Og derfor synes jeg, det er en færre løn. Og så stop der.

Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[06:45 - 06:58] Kan man ikke også komme til at lyde for, altså hvis du nu spørger mig, det har jeg i hvert fald tit selv oplevet, hvad havde du tænkt dig i løn? På den ene side vil jeg jo ikke sælge mig selv for lavt, men jeg vil jo heller ikke lyde som en, der er helt urealistisk. Hvordan gør jeg der så?

Rikke
[06:59 - 07:11] Jeg vil sige, skyder man sig helt vildt højt, så vil jeg jo bare sige til vedkommende, det er ikke lige der, vi er. Det kommer i hvert fald til, at jeg skal have en snak om. Skyder folk for lavt,
[07:11 - 07:22] så vil jeg jo stadigvæk ikke underbyde, altså jeg vil jo ikke tilbyde folk et job, hvor de er fuldstændig underbudt. Så vi har jo en ramme, hvor vi også tænker, hvorhen skal den her person, eller den her stilling, hvor ligger den?
[07:22 - 07:30] Og så ved jeg godt, så tænker folk, hvorfor kan I ikke bare sige det? Ja, det kan også godt ske, at man på et tidspunkt med den her nye lov omkring løn gennemsigtighed,
[07:30 - 07:35] at det bliver sådan, det bliver. Men som det er lige nu, forbered dig. Lad være med at spørge. Vi skal nok spørge.

Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[07:36 - 07:38] Berit, hvordan plejer du at rådgive folk i, at de skal forberede sig?

Berit, karriererådgiver Magistrenes A-kasse
[07:40 - 07:51] Jamen, det ligger også på det her. Det, de tror med Rikke, jeg plejer egentlig at sige, det er lidt ligesom, når man forhandler, at vi helst vil have den anden til at sige noget først. Det kan ikke være så nemt, og det kan du også lidt bekræfte her, Rikke.

Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[07:52 - 07:56] Det kan hurtigt blive den der, hvor man sidder og kigger lidt akavet på hinanden og siger, Nå, Rom, hvad siger du?

Berit, karriererådgiver Magistrenes A-kasse
[07:56 - 08:09] Ja, og så er det rigtigt nok. Så kan det være, at man har nogle i vennekredsen eller studiekammerater, som har fået jobbet ellers. Selvfølgelig også Dansk Magisterforening, som jo er eksperter i det.
[08:10 - 08:17] Ellers så tænker jeg også, jamen, at have en smertegrænse og have det inde i dig selv og vente på udspillet.

Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[08:23 - 08:34] Vi skal til et af de spørgsmål, som jeg er ret spændt på, nemlig det her. Skal man oplyse arbejdsgiverne om, at man har ADHD og eventuelt hvornår i ansættelsesprocessen?
[08:34 - 08:37] Og der har også været nogle, der har spurgt til, hvad nu hvis man er gravid? Rikke, hvad tænker du der?

Rikke
[08:37 - 08:47] Jamen, hvis vi skal starte bagfra og så tage den gravide, så vil jeg sige, jamen, jeg synes, man skal vente og se, om man kommer til en anden samtale. Og gør man det, så synes jeg, man skal sige det der.
[08:47 - 08:53] Der er man allerede lidt mere lun på den her kandidat. Og der kan det godt ske, men der er nogle virksomheder, som måske tænker,
[08:53 - 09:02] jamen, det betyder ikke noget. Og jeg har været med til at ansætte folk, der var gravide. Så det er ikke sådan, fordi man skal tænke,
[09:02 - 09:10] puha, nu får jeg aldrig et job. Men jeg synes måske, medmindre man kommer med en kæmpestor mave og man ikke kan skjule det, jamen, så vent med at sige det til en anden samtale.
[09:11 - 09:20] Fordi så er det ikke, jeg ved jo godt, at man ikke må ligge væk på det, men det kunne alligevel være nogen, som sådan tænker, arh, hun overvejer tre måneder lige at lade det op, og så skal hun være væk.

Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[09:20 - 09:22] Men man kan jo også vente, til man er blevet ansat.

Rikke
[09:22 - 09:34] Men ved du hvad, jeg tror, man ville gå med sådan en træls sådan tanke hele tiden. Og jeg tror egentlig, man ville komme til at puste noget op og komme til, at det fylde for meget. Og så tror jeg egentlig måske, at en arbejdsgiver føler sig lidt taget ved næsen måske,
[09:34 - 09:44] ikke fordi det er noget problem, men tænker, hvorfor havde de ikke bare tillid til at fortælle os det til samtalen? Men vent og se, om du går videre, for så ligger du allerede lidt lunere i svinget.
[09:45 - 09:52] Og hvis vi så skal tage ADHD'en, jamen man kan sige, at der er jo mange former for ADHD, og man kan sige, at det udspiller sig.
[09:52 - 10:01] Er man nu ret vel medicineret og velfungerende, jamen så synes jeg jo som princippet ikke, at det er noget, man behøver fortælle.
[10:01 - 10:14] Altså jeg fortæller ikke, at jeg har dårlige knæ nødvendigvis heller til en samtale. Det, jeg synes, man kan gøre, det er, at man kan prøve at beskrive nogle af de persontræner, som er karakteristiske for en, som måske er noget af det, som tillægger ADHD'en.
[10:16 - 10:24] Det kunne f.eks. være, hvordan man foretrækker arbejdet. At jeg har det måske bedst ved ligesom at sidde med nogle høretelefoner på og have lidt ro. Det er sådan, jeg fungerer bedst.
[10:24 - 10:36] Der kunne også simpelthen være nogle job, hvor det, at man havde en ADHD, faktisk er en fordel. Igen afhængig af, hvordan ens ADHD viser sig ud, men det kunne være noget med noget meget rutinearbejde. Det kunne være noget med noget meget detaljetungt.
[10:38 - 10:48] Eller noget meget detaljeret. Et detaljejob. Jamen, så vil det faktisk give god mening, at man har den. Men man behøver ikke at sige det, hvis man ellers er vildt fungerende.

Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[10:49 - 10:58] Så det, jeg også lidt hørte dig sige, det er også, du kan jo sige det på mange måder. Du kan godt forklare, om det er ting, der gør ved dig, og de ting, du foretrækker, uden præcis at sige, det er fordi, jeg har den her diagnose.

Rikke
[10:59 - 11:11] Ja. Og man kan også, når man har fortalt, hvordan man bedst arbejder, så kan man jo også slutte af med at sige, og det er egentlig, fordi jeg har en ADHD, men det har jeg fungeret fint med gennem studiet. Jeg har fundet medicin, og det kører bare fint.
[11:11 - 11:19] Men jeg har den her diagnose. Men jeg vil ikke forvente, at folk siger det. Men beskriv i stedet, hvordan du arbejder bedst, hvordan du fungerer bedst.

Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[11:24 - 11:27] Godt. Stine, hun har et spørgsmål, som hun har indtalt sådan her.

Speaker E
[11:28 - 11:39] Hvad synes arbejdsgiver om, hvis man har taget relevant, men ulønnet arbejde i udlandet? Er det for eksempel et svaghedstegn, at man ikke har, i citationstegn, håndhævet sit eget vær?

Rikke
[11:41 - 11:48] Bestemt ikke. Tværtimod vil jeg sige, at det viser dig noget om, hvad for et menneske du er. At du vil bruge noget tid et andet sted, og ikke engang få løn for det.
[11:50 - 11:57] Og generelt, så synes jeg, at det her med de fritidsjob, man har, det kan også være fritidsinteresser, jamen sørg for at få det med også.
[11:58 - 12:09] Der er måske ikke så meget erfaring endnu. Det er jo det, I skal ud og have i forhold til den uddannelse, I har taget. Men derfor kan der godt være rigtig mange ting, som I har lavet tidligere, om det så har været flaskedreng,
[12:09 - 12:20] eller det har været at lægge tøj sammen i en butik, eller det har været at være håndboldtræner eller fodbolddommer. Jamen, det er jo med til at danne jer og give jer nogle andre kompetencer.
[12:20 - 12:31] Et helt kort eksempel, så havde jeg engang en, jeg skulle ansætte. Det var godt nok en, der skulle have lidt ledelseserfaring. Han, jeg var lidt i tvivl om hans gennemslagskraft, så fortalte han om hans karriere som fodbolddommer.
[12:32 - 12:40] Og jeg har set tilpas mange fodboldkampe til, at det ved jeg godt, det er ikke en sjov post. Så lige pludselig, så kom vi til at snakke om gennemslagskraft i forhold til det. Og han fik jobbet.

Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[12:44 - 12:55] Det sidste spørgsmål, vi når i den her runde, det er, skal, må jeg ringe og høre om jobbet, hvis der ikke står kontaktoplysninger i stillingsopslaget? Den har jeg også tit selv tænkt over, så der er jeg spændt på at høre, hvad du siger, Reine.

Rikke
[12:55 - 13:05] Og det hører jeg også rigtig mange, der siger, du skal ringe, du skal ringe, du skal ringe ud og gøre dig opmærksom på dig selv. Og det vil jeg sige, ja, det skal du, men du skal ikke ringe og gøre opmærksom på dig selv.
[13:05 - 13:15] Du skal ringe, hvis du har et eller andet, som gør, at du skal ringe. At du, man kan sige, at du kan målrette din ansøgning og dit CV noget mere.
[13:17 - 13:24] Man kan sige, jeg skal jo være den første til at indrømme, at nogle gange, så kunne det oplæg, der kommer fra virksomheden i form af jobannoncer, det kunne godt være bedre.
[13:26 - 13:39] Men jeg har oplevet nok, jeg vil sige, 9 ud af 10, de kommer længere fra jobbet end tættere på jobbet. Fordi de bare har fået at vide, at jeg skal ringe og gøre opmærksom på mig selv. Og så er det det med, hvad er lønnen, eller hvad er mødetiderne? Eller...
[13:40 - 13:50] Nogle ting, det kan også nogle gange være... Ja, du kan godt høre, jeg sukker lidt. Nogle gange, så er det sådan noget med, hvad er arbejdstiderne? Og altså, det er sådan... Nogle gange, så tænker man, årh, det er ikke lige det.
[13:51 - 13:59] Men det er helt fair at ringe, hvis man har nogle 2-3 konkrete spørgsmål, som kan gøre, at man målretter sit ansøgningsmateriale.
[14:00 - 14:10] Det kan også være, at man er i tvivl og tænker, okay, på den her seddel, eller der er måske listet 10 opgaver op, og jeg kan de 5 af dem. Jamen, er jeg overhovedet inden for skiven, eller ikke inden for skiven? Ja, du kan også inden for skiven, ikke også?
[14:11 - 14:22] Men jeg vil sige, ligesom jeg lidt sagde med nogle af de her ting, man skal være opmærksom på, så forbered dig på det. Altså, gør det ikke bare, fordi du har fået at vide, at du skal, men sæt dig ned og tænk, hvordan...
[14:23 - 14:26] Gør selvfølgelig positivt opmærksom på mig selv, men hvorfor er det egentlig, at jeg ringer?

Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[14:27 - 14:30] Forberedelse. Det er dit stikordbillede. Det er jo det, du hjælper med.

Berit, karriererådgiver Magistrenes A-kasse
[14:30 - 14:38] Ja. Altså, først og fremmest, så er der mange af vores medlemmer, som generelt ikke bryder sig om at ringe ud. Og jeg tror, det er fordi, de er faktisk bange for lidt, som...
[14:38 - 14:46] De måske også kan risikere at komme til at spørge dumt eller gøre et indtryk, der ikke sådan lige vil bringe dem videre.
[14:46 - 14:54] Men jeg plejer jo... Jeg vil sige sådan lige til mit eget forsvar måske her, at jeg anbefaler dem ikke altid bare at ringe.
[14:55 - 15:01] Det hænger nok sammen med, at jeg har siddet på den anden side af skrivebordet og rekrutteret, så jeg kender godt det, du nævner, Rikke.
[15:02 - 15:08] Men når de nu skal ringe, hvis det er det, de skal, så tænker jeg også, at det skal være nogle relevante...
[15:09 - 15:16] spørgsmål. Og et af de spørgsmål, som jeg har taget med mig, det er ikke mit eget, men jeg har hørt det fra en kandidat på et tidspunkt.
[15:17 - 15:25] Det er bl.a. det her med, hvor oplever du de største... Hvor ser du de største udfordringer? På den korte bane, måske også på den lidt længere bane,
[15:25 - 15:35] altså i forhold til det her job og i de opgaver. Hvad ligger I egentlig mest væk på? Kan du sige lidt mere om det eksempelvis, hvis der... Ja. Så det ved jeg ikke, Rikke, hvad du... Hvordan du vil tage imod det?

Rikke
[15:35 - 15:43] Jo, men helt sikkert. Fordi det er jo også igen det her med... at man forbereder sig lidt mere på, hvad er det her for et job? Og det giver jo god mening.

Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[15:44 - 15:55] Det bliver det sidste ord for denne gang. Tiden er desværre gået. Der er ellers mange andre gode spørgsmål også derude. Og tusind tak til alle jer, der har skrevet ind med de her spørgsmål. Og tusind tak til jer, Rikke og Berit.
[15:56 - 16:08] Og så vil jeg bare lige sige, husk at følg podcasten her, der hvor du plejer at høre podcast, eller på vores hjemmeside, ma-kasse-voksenjob, så får du også med, hver gang der er et nyt afsnit. Tak fordi du lyttede med.

Other speaker
[16:08 - 16:12] Danske tekster af Jesper Buhl Scandinavian Text Service 2018