Subscribe
Share
Share
Embed
Hvornår er det en dårlig idé at ringe til arbejdspladsen, inden du søger et job hos dem? Betyder lave karakterer, at du ikke kan få et arbejde? Og må man godt spørge til lønnen?
Det er bare nogle af de spørgsmål, som vores gæst Rikke svarer på i denne episode af 'Voksenjob – fra studieliv til arbejdsliv'.
Gennem sin karriere har hun deltaget i rigtig mange ansættelsesforløb, som den der ansætter. Hun er gået med til at svare ærligt på spørgsmål fra lyttere af podcasten.
Så her får du et unikt indblik i, hvad den der sidder og skal ansætte dig tænker ... og vi kan godt love dig, at nogle af svarene overrasker.
Det er bare nogle af de spørgsmål, som vores gæst Rikke svarer på i denne episode af 'Voksenjob – fra studieliv til arbejdsliv'.
Gennem sin karriere har hun deltaget i rigtig mange ansættelsesforløb, som den der ansætter. Hun er gået med til at svare ærligt på spørgsmål fra lyttere af podcasten.
Så her får du et unikt indblik i, hvad den der sidder og skal ansætte dig tænker ... og vi kan godt love dig, at nogle af svarene overrasker.
Creators & Guests
What is Voksenjob – fra studieliv til arbejdsliv?
Voksenjob er din ven, når du skal ud i livet som nyuddannet. En hel ny tilværelse venter efter mange års studie, hvor meget ændrer sig. Podcasten fra Magistrenes A-kasse guider dig gennem emner som livsglæde, økonomi, jobsøgning, flytning og venskaber.
Værter: Karriererådgiver Berit Andersen og journalist Nikolaj Aarestrup Hviid
Nu får du et sjældent indblik I, hvad den, der sidder på den anden side af bordet til samtalen tænker. På den måde undgår du faldgruber til din næste jobsamtale. Du lytter til voksenjob, podcasten fra Magistrenes A-kasse om at gå fra studieliv til arbejdsliv. Mit navn er Nikolaj. Det er I høj grad dig, der lytter med, som har været med til at bestemme indholdet af den her udgave af voksenlivet.
Speaker 1:Der er nemlig mange, der har skrevet ind med rigtig gode spørgsmål til dig, Rikke Ørsted Thomsen. Velkommen til. Tak. Du er ansvarlig, og så har du I den grad været med til at ansætte rigtig mange. Og så er min gode kollega Bert Andersen, der er karriererådgiver her med Gistrenes A-kasse også med.
Speaker 1:Jeg kommer altså ikke til at introducere dig så meget, Bert, fordi vi har travlt. Der er kommet alle de gode spørgsmål, og for ikke at spilde tiden, så lad os komme I gang med nummer et. Hvad er de tre største og typiske fejl I gåseøjne, som mange laver til ansættelsessamtalen? Hvad tænker du der
Speaker 2:ikke? Noget af det jeg synes er vigtigst, er: Hvad er folks motivation for det her job? Hvorfor kunne de tænke sig det? Så Hvorfor kunne de tænke sig at arbejde I den her virksomhed? Hvad er det lige præcis I det her job?
Speaker 2:Hav forberedt: hvad min motivation er for det her job. Det vil være rigtig vigtigt. Så er det også noget med at være konkret. Nogle gange kan man sidde I en samtale, og vi snakker om en time men der bliver ingenting sagt forstået på den måde, at der ikke er noget indhold I det, der bliver sagt. Så forbered nogle eksempler på hvordan du vil løse en given opgave eller andre situationer, Så du kommer med nogle konkrete eksempler og bliver meget konkret I forhold til det pågældende job.
Speaker 2:Og så ved jeg godt, at mange siger: Det er mit første job. Men mange har haft et fritidsjob. Mange har måske været frivillige I et eller andet. Har haft andre erfaringer, som de kan spille ind. Så det er helt fint.
Speaker 2:Når de er nyuddannet, forventer vi ikke, at de har konkret erfaring I forhold til selve det job. Men man kan godt have mange ting, som er relaterede.
Speaker 3:Jeg bliver så glad, når jeg hører, at du ikke har nogle forventninger om, at man som nyuddannet ikke skal kunne det hele og slet ikke ind I det konkrete job. For det er jo simpelthen sådan, at det er, og det kan man heller ikke. Min kæphest er, at man måske, fordi man er lidt nervøs og usikker, så kommer man til at fremstå ret reaktiv. Man kommer ikke rigtig frem på banen og får vist, hvem man er. Man er måske mere for at sige noget dumt end overhovedet, og det kan godt misforstås som værende manglende gennemslagskraft.
Speaker 1:Men Rikke, der er også noget der hedder jandelov. Kan man ikke også blive for meget?
Speaker 2:Du tænker på, at man kan komme for meget ud over stepperne? Jo, det kan man også. Men jeg vil gerne slå play op på Bease, for det ligger fint I tråd med den tredje ting, jeg synes, man skal være opmærksom på. Det er sådan, at man godt kan komme ind og føle sig sådan: Nu skal jeg have det her job. Jeg sidder jo også og tænker: Uha, nu skal jeg have den her medarbejder.
Speaker 2:Så det her med at være dig selv. Tænk på gennemslagskraft men hvis det bare ikke er dig, er der forberedt med nogle gode og vigtige ord. I stedet for: Det er ikke noget problem, så jeg vil gerne. Bare for at tænke sådan nogle små ting ind. Og så er der ikke et rigtigt svar I en jobsamtale.
Speaker 2:Vi ansætter rigtig meget mennesker. Vi kan altid lære folk, hvordan man løser en given opgave men vi kan ikke lære dem at være den rigtige person. Der skal de komme og vise os, hvem de er. Det skal man ikke være så bange for. Der er ikke et rigtigt eller forkert svar.
Speaker 2:Tit vil jeg gerne have de refleksioner, man gør sig I forhold til det her job.
Speaker 1:Og når du kigger efter personen og personligheden, hvorfor det?
Speaker 2:Det skal være vores kolleger. Og det er meget sværere at ændre på mennesker, end det er at ændre på kompetencer. Så, det er ganske enkelt derfor.
Speaker 1:Vi skal have spørgsmål nummer to, og det er Sabrina, der stiller det, og det lyder sådan her:
Speaker 2:Hej.
Speaker 4:Jeg er færdiguddannet her til sommer. Jeg vil derfor gerne vide, om karakteren fra min kandidatuddannelse har nogen indflydelse på mine muligheder for at få job.
Speaker 2:Det helt korte svar: Nej. Og så alligevel. Jeg har oplevet, at der er mange meget få, der er interesseret I at se karaktererne. Hvis de lægger mærke til opslagene I dag, beder de om at sende eksamenspisere med. De folk, jeg har oplevet, som gerne vil se det, er tungere, tekniske ledere som gerne vil se, hvad de her mennesker har gjort.
Speaker 2:Men bottom line, så ved vi alle sammen godt at eksamen kan være lidt en lodtrækning nogle gange. Så du skal ikke være så bekymret for din karakter. Det vigtige er, at du har nydt et studie og har gået igennem studiet og har fuldført, men også at du har taget den læring og forberedt dig til dine timer. Det synes jeg er mere vigtigt. Det har givet dig mere sikkert en given karakter.
Speaker 1:Så man skal være helt ligeglad med, hvad man får I karakter?
Speaker 2:Man skal I hvert fald ikke gå så meget op I det. Det vil jeg sige.
Speaker 1:Amalie spørger sådan her:
Speaker 5:Hvis man bliver indkaldt til en jobsamtale, skal man så vente med at spørge ind til lønnen, til man eventuelt bliver indkaldt til en anden samtale? Eller kan man spørge ind til den allerede ved den første samtale?
Speaker 1:Og det vil have været et eller andet sted, at man skal vide, om man kan leve for det her job?
Speaker 2:Det er helt klart, men lad være med at spørge til løn. Overhovedet I første eller anden samtale. Vi som virksomhed skal nok komme ind på det. Vi er bestemt interesserede. Så mit råd vil I stedet være: Forbered dig!
Speaker 2:Forbered dig på at komme med et tal eller en range for, hvad du kunne tænke dig. Og så ved jeg godt, at der er mange statistikker rundt omkring. Dem er vi også lidt flabet sagt ligeglade med. Vi har en lørdagramme, selvfølgelig men jeg vil ti gange hellere have en, der siger: Jeg forventer at skulle have et løn på tredive og femogtredive tusind og det er fordi, jeg har den her uddannelse og relevant erfaring og derfor synes jeg, det er en fair løn. Og så stop
Speaker 1:der. Kan man ikke også komme til at lyde for hvis du nu spørger mig, det har jeg selv oplevet, hvad havde du tænkt dig I løn? På den ene side vil jeg ikke sælge mig selv for lavt, men jeg vil jo heller ikke lyde med en, der er helt urealistisk. Urealistisk. Hvordan gør jeg der?
Speaker 2:Skyder man dig helt vildt højt, vil jeg sige til vedkommende: Det er ikke lige der, vi er. Det skal vi have en snak om. Skyder folk for lavt, vil jeg stadig ikke tilbyde folk et job, hvor de er fuldstændig underbudt. Så vi har jo en ramme, hvor vi tænker: Hvor hen skal den her stilling, og hvor ligger den? Og så ved jeg godt, at du tænker: Hvorfor kan I ikke bare sige det?
Speaker 2:Det kan også godt ske, at man på et tidspunkt med den nye lov om løngennemsigtig sådan, det bliver. Men som det er lige nu: Forbered dig. Lad være med at spørge, vi skal nok spørge.
Speaker 1:Berith, hvordan plejer du at rådgive folk I, at de skal forberede sig?
Speaker 3:Det ligger også lidt I tråd med reagerer. Jeg plejer at sige, at det er lidt ligesom, når man At man vil helst have en anden til at sige noget først. Det kan ikke være så nemt, og det kan du også lidt bekræfte her, Rikke.
Speaker 1:Det kan hurtigt blive den der, hvor man sidder og kigger lidt akavet på hinanden og siger: Årh, hvad siger du?
Speaker 3:Ja, og så er det rigtigt nok. Så kan det være, at man har nogle I vennekredsen eller studiekammerater, som har fået jobbet. Ellers er selvfølgelig også Dansk Magisterforening, som er have en smertegrænse og have det inde I dig selv og vent på udspillet.
Speaker 1:Vi skal til et af de spørgsmål, som jeg er ret spændt på. Nemlig det her: Skal man oplyse arbejdsgiverne om, at man har ADHD? Og eventuelt hvornår I ansættelsessprocessen? Der har også været nogle, der har spurgt: Hvad nu hvis man er gravid? Rikke, hvad tænker du der?
Speaker 2:Hvis vi skal starte bagfra og tage den gravid, så vil jeg sige: Jeg synes, man skal vente og se, om man kommer til en anden samtale. Og gør man det, så synes jeg, man skal sige det der. Der er man allerede lidt mere lun på den her kandidat. Og der kan det godt ske, at nogle virksomheder tænker: Det betyder ikke noget. Og jeg har været med til at ansætte folk, der var gravide.
Speaker 2:Så det er ikke sådan, at man skal tænke: Puh, nu får jeg aldrig et job. Men jeg synes måske, at man kommer I en kæmpestor mave og ikke kan skjule det så vent med at sige det til en anden samtale. Jeg ved jo godt, man ikke må lægge vægt på det, men det kunne alligevel være nogen, som tænker: Nu må jeg være tre måneder lige lært op.
Speaker 1:Men man kan jo også vente, til man er blevet ansat.
Speaker 2:Jeg tror, man vil gå med en træls tanke hele tiden. Og jeg tror, man vil komme til at pudse noget op og komme til, at det vil fylde for meget. Og så tror jeg måske, at arbejdsgiver følte sig lidt taget ved næsen. Ikke fordi det er noget problem. Men hvorfor havde de ikke bare tillid til at fortælle os det til samtalen?
Speaker 2:Men vent og se, om du går videre, for så ligger du lidt lunere I svinget. Hvis vi skal tage ADHD'en, kan sige, der er mange former for ADHD'en, og det udspiller sig. Er man nu ret velmedicinineret og velfungerende, så synes jeg som princippet ikke, at det er noget, man behøver at fortælle. Jeg fortæller ikke, at jeg er dårlige knæ til en samtale. Man kan beskrive nogle af de persondata, som er karakteristisk for en som måske tilgår ADHD ADHD.
Speaker 2:Det kunne f. Eks. Være, hvordan man foretrækker at arbejde. Jeg har det måske bedst ved at sidde med nogle høretelefoner på og have lidt ro. Det er sådan, jeg fungerer bedst.
Speaker 2:Der kunne også være nogle jobs, hvor det, at man havde en ADHD, er en fordel. Igen afhængig af, hvordan ens ADHD viste sig ud. Men det kunne være noget meget rutinearbejde noget meget detalje tungt eller noget meget detaljejob job så vil det give god mening, at man har den. Men man behøver ikke sige det, hvis man ellers er velfungerende.
Speaker 1:Så det er også lidt hørt dig sige. Du kan jo sige det på mange måder. Du kan godt forklare, om de ting, der gør ved dig, og de ting du foretrækker uden at sige, det er fordi, jeg har den her diagnose.
Speaker 2:Når man har fortalt, hvordan man bedste arbejde, kan man ellers slutte af med os og sige: Det er egentlig fordi, jeg har en ADHD, men det har jeg fungeret fint med gennem studiet. Jeg får noget medicin, og det kører fint. Men jeg har den her diagnose. Jeg vil ikke forvente, at folk siger det. Beskriv I stedet, hvordan du arbejder bedst, hvordan du fungerer bedst.
Speaker 1:Godt. Stine har et spørgsmål, som hun har indtalt sådan her.
Speaker 5:Hvad synes arbejdsgiver om, hvis man har taget relevant, men udlandet arbejde I udlandet? Er det fx et svæels tegn, at man ikke har, I citationstegn har håndhævet sit eget værd?
Speaker 2:Bestemt ikke. Tværtimod, vil jeg sige. Det viser dig noget med for et menneske, du er. Du vil bruge noget tid et andet sted og ikke engang få løn for det. Generelt synes jeg, at de fritidsjob man har, også være fritidsinteresser, så sørg for at få det med.
Speaker 2:Der er måske ikke så meget erfaring endnu. Det er det, I skal have I forhold til den uddannelse, I har taget. Derfor kan der godt være rigtig mange ting, I har lavet tidligere. Om det så har været flaskedreng eller det har været at lægge tøj sammen I en butik eller det har været håndboldstræner eller fodbolddommer. Det er med til at danne jer og give jer nogle andre kompetencer.
Speaker 2:Et kort eksempel havde en, jeg skulle ansætte. Jeg var godt nok en, der skulle have ledelseserfaring. Jeg var I tvivl om hans gennemslagskraft. Han fortalte om karriere som fodbolddommer. Jeg har siddet mange fodboldkampe til, at det er ikke en sjov post.
Speaker 2:Lige pludselig kom vi til at samle gennemslagskraft I forhold til det. Han fik jobbet.
Speaker 1:Hvis der ikke står kontaktoplysninger I stillingsopslaget? Den har jeg også tit tænkt over. Så der er jeg spændt på at høre, hvad du siger, ræven.
Speaker 2:Og det hører jeg også rigtig mange siger: skal ringe, du skal ringe, du skal ringe ud og gøre dig opmærksom på dig selv. Det vil jeg sige: Ja, det skal du, men du skal ikke ringe og gøre opmærksom på det selv. Du skal ringe, hvis du har et eller andet som gør, at du kan målrette din ansøgning og dit CV noget mere. Jeg skal være den første, jeg indrøm om, at nogle gange kunne det oplæg, der kommer fra virksomheden I form af jobannoncer godt være bedre. Jeg har nok oplevet ni hundred og ti kommer længere end tættere på jobbet fordi de har fået at vide, at jeg skal ringe og gøre opmærksom på mig selv.
Speaker 2:Hvad er lønnen? Hvad er mødetiderne? Nogle gange er det sådan noget med, hvad er arbejdstiderne? Nogle gange tænker man: Det er ikke lige det. Men det er helt fair ringe, hvis man har to-tre konkrete spørgsmål som kan målrette sit ansøgningsmateriale.
Speaker 2:Man er I tvivl, at man tænker på den her seddel eller der er måske listet ti opgaver op, og jeg kan de fem af dem. Er jeg overhovedet inden for skiven eller ikke inden for skiven? Ligesom jeg sagde med nogle af de ting, man skal være opmærksom på, så forbered dig på det. Gør det ikke bare, fordi du har fået at vide, du skal, men sæt dig ned og tænke: Hvordan gør selvfølgelig positivt opmærksom på mig selv, men hvorfor er det egentlig, jeg ringer?
Speaker 1:Forberedelse. Det er dit stikord, det er jo det, du hjælper med.
Speaker 3:Ja. Altså først og fremmest er der mange af vores medlemmer, som generelt ikke bryder sig om at ringe ud og jeg tror, det er fordi, de er faktisk bange for lidt, som de måske også skal risikere At komme til at spørge dumt eller gøre et indtryk, der ikke vil bringe dem videre. Jeg vil sige, at jeg ikke altid anbefaler at ringe. Det hænger nok sammen med, at jeg har siddet på den anden side af skrivebordet og rekrutteret, så jeg kender godt det, du nævner, Rikke. Men når de nu skal ringe, hvis det er det, de skal, så tænker jeg også, at det skal være nogle relevante spørgsmål.
Speaker 3:Et af de spørgsmål, som jeg har taget med mig, det er ikke mit eget, men jeg har hørt det fra en kandidat på et tidspunkt det er blandt andet det her med: Hvor ser du de største udfordringer? På den korte bane, måske også på den lidt længere bane I forhold til det her job og I de opgaver. Hvad ligger I egentlig mest vægt på? Kan du sige lidt mere om det? Eksempelvis?
Speaker 3:Ja. Så det ved jeg ikke, hvordan du vil tage imod det?
Speaker 2:Jo, men helt sikkert. Det er også det her med, at man forbereder sig lidt mere på, hvad det er for et job, og det giver god mening.
Speaker 1:Det bliver det sidste ord. For den her gang er der desværre gået. Der er ellers mange andre gode spørgsmål, os derude. Og tusind tak til alle jer, der har skrevet ind med de her spørgsmål. Og tusind tak til jer, Rikke og Behid.
Speaker 1:Og så vil jeg bare lige sige: Husk at følge podcasten her, der hvor du plejer at høre podcast eller på vores hjemmeside m. A. Kasse. Voksenjob så får du også med hver gang, der er et nyt afsnit. Tak fordi du lyttede med.