Historierne bag projekterne på 10er.
Hvordan tjener man penge på sin drøm? Hvordan starter man op? 10er hjælper kreative kræfter med at få støtte fra deres trofaste fans.
Hør hvordan nogle af landets mest populære projekter startede op, holder den kørende og sørger for, at tusinder af fans kan nyde godt af deres hårde arbejde.
(Transkriberingen er automatisk, der kan forekomme fejl)
Jeg synes meget, at historikernes befinder sig inde i sådan nogle akademiske elfenbenstårn, hvor jeg tager det modsatte.
Nej, jeg synes, det er historikernes opgave at komme ud, og det er jo de røde fjers lyttere, der sørger for, at jeg kommer ud.
Der er jo flere og mange af mine lyttere og støttere på 10er, som jeg har jo et meget personligt forhold til.
Velkommen til 10er Podcast.
Podcasten, hvor du kommer med i maskinrummet hos nogen af de kreative projekter, der er på 10er.
Vi er en betalingsplatform, hvor trofaste fans kan støtte de kreatører, de elsker allermest.
Det kan være alt lige fra podcasts til nyhedsbrev til aktivister.
I hver episode taler jeg med skaberne bag ét af projekterne på 10er.
Hvordan de kom i gang, hvorfor de laver det, de gør, og så deler de erfaringer og giver gode råd til dig, der enten selv drømmer om at lave dit eget kreative projekt, eller bare er nysgerrig på at få et indblik i processen.
I dag skal du møde Kalle Kühlmann, der står bag historiepodcasten "De Røde Fjer".
Kalle ser sig selv som den frække dreng i klassen, og podcasten har været på 10er siden februar 2020.
Mit navn er Rikke Collin.
Velkommen indenfor.
Velkommen til 10er Podcast.
I dag skal vi tale med manden bag "De Røde Fjer", nemlig Kalle Kühlmann.
Kalle, vil du ikke præsentere dig selv?
Jo, jeg hedder Kalle.
Jeg er historiker af uddannelse, men jeg er nok mere professionel historiker eller af profession.
Jeg har forskellige scener.
Jeg er optrædet på den ene af de mest bakante, og det er også grunden til, at jeg sidder her i dag, "De Røde Fjer", min podcast.
Men så laver jeg også en masse byvandring og foredrag.
Jeg har også kastet mig ud i noget deredøbt historisk stand-up.
Så jeg har virkelig mange paletter med at komme ud med det, der er Danmarks historie.
Og du nævner det jo selv, at vi skal tale om "De Røde Fjer" i dag.
Det er en historiepodcast, kort sagt, men der kan jo være nogen, der sidder derude og tænker, "Okay, men hvad betyder det egentlig?"
Så fortæl lidt mere om "De Røde Fjer".
Det er jo klassikeren.
Det er jo altså den, jeg får, "Hvorfor 'De Røde Fjer'?"
Det kommer så af, at da jeg skulle lave "De Røde Fjer", der overvejede sådan en helt klassisk, hvad skal man kalde en historiepodcast i Danmark?
Og nu er det sådan her, at jeg anser mig selv for at være de danske historikers store rebel.
Så jeg er i rimelig meget opposition til alt muligt andet, så jeg overvejede at kalde det en anti-Danmarks historie.
Men det, synes jeg, var for langt, og der var for mange andre podcaster, der hedder noget med Danmarks historie.
Og så kom jeg så og tænkte på, at en af grundene til, at det gik helt af helvede til for Danmark under Napoleonskrigene i 1814, det var på grund af en kligge af officerer omkring kongen, der hed "De Røde Fjer".
Så det kan man sige, "De Røde Fjer" er en reference til, det er en gruppe korrupte personer i magteliten, der kører landet og os alle sammen ud over kanten.
Og det kan man så sige, det er jo så meget specifikt for Napoleonskrigene, men "De Røde Fjer" kan findes i alle tidsperioder.
Spejler du dig i dem?
Ja, i hvert fald i forhold til at lave en masse ballade, eller så meget ballade som overhovedet muligt.
Og det gik mig så op, fordi jeg tænkte, okay, det er bedre med et catchy navn, som folk kan huske, og så kan de altid finde ud af, hvad den historiske reference er, i stedet for det er måske lidt langt eller opskurt, eller det lyder kedeligt, for det var ikke meningen, at det skulle være det.
Podcasten har eksisteret siden maj 2019, og i optagningsstunden er der udgivet 170 afsnit, og det er jo fordelt på mange forskellige serier.
Men hvis du lige tager os tilbage til, at jeg faktisk inden første afsnit udkommer, hvordan får du idéen til podcasten, og hvordan fører du så den idé ud i livet?
Jamen, det kommer så af, at jeg skulle sige, at jeg lagt historie kort.
Jeg har jo læst historie på RUK, og det kan jeg afsløre, at det bliver man arbejdsløs af, når man er humanist.
Og derfor stod jeg der og var færdig i sommeren 2018, og jeg havde skrevet rigtig godt speciale, men jeg var virkelig på herrens mark.
Jeg vidste overhovedet ikke, hvad jeg skulle, og jeg gik ud og gjorde som så mange andre, altså både var en tur i arbejdsløshedskøen, men også ud og arbejde gratis, altså at lave alt mulig erhvervspraktik for museum, arkiver og det slindende.
Men jeg kom ingen som helst vejende med det.
Og i den proces tænkte jeg, at jeg ville nødt til at lave noget.
Jeg havde også alle de her historier, der brændte indeni, som jeg havde brug for at fortælle og komme ud med.
Og så var der en, der foreslog, hvad med det der podcast der.
Og det skal siges, at på davinsidspunkt, der lyttede jeg ikke engang selv til podcast.
Det var ikke engang på min radar, så jeg var faktisk lidt sent til gamet, altså også bare som forbruger kom jeg sent i gang.
Og der lyttede jeg lidt rundt, og her tænker jeg specifikt på de historiepodcast, der fandtes på davinsidspunkt, og tænkte simpelthen, at jeg syntes, det var simpelthen for dårligt.
Jeg syntes, det var totalt ringende.
Og derfor tænkte jeg også, okay, så må man jo også put your money where your mouth is, og selv kaste sig ud i det.
Og så lavede jeg så de Røde Fjer, og det lavede jeg faktisk med en oprindelig mændsstudiekammerat, som også stod i den situation, han var arbejdsløs.
Men nu er jeg jo på min marker nummer tre, så de bliver grindet ned omkring efter to års forbrug.
Men jeg udgav det her, og det her kan man sige, ja, den røde tråd, det er ligesom at fortælle om de mørke sider af Danmarks historie, at skeletterne skal ud og skabet.
Og så kan jeg godt lide det her med en konfliktfyldt Danmarks historie.
Og så udgav jeg de første afsnit, og jeg var jo ulykkelig for, at der var 50 lytter til at starte med.
Men så kom jeg til, kan man sige, et vendepunkt i starten af 2020, hvor i 2019, som du siger der med oprindelsen, der havde det været et ren hobbyprojekt.
Altså, der var sådan lidt en idé om, "Nå, det kunne være, man kunne skrive det på sit tv, eller man kunne bruge det til at komme videre."
Men det var klart, at for mig, okay, det virkede som om, at der var mange, der hoppede ind og lyttede til det.
Altså, allerede flere hundreder, jeg kunne se, der var fremgang hver gang jeg tjekkede.
Og det tydeligvis, at jeg synes selv i hvert fald, at jeg var faldet ned i et stort sort hul, hvor der ikke var...
Der var virkelig plads til min fortolkning af Danmarks historien.
Og derfor tænker jeg, at jeg ikke kan stoppe her.
Jeg blev nødt til at blive ved.
Fakt, men jeg var enorm.
Jeg stod faktisk i en stor, kan man sige, nærmest eksistenskrise, fordi det var det, enten at kaste sig ud i de røde Fjer på fuld tid, eller faktisk gå tilbage til teknisk skole og læse det VVS.
Det var der, hvor jeg stod i vædestedet.
Min første marker der, han steg af.
Kampen var for hård, og hvordan skal man tjene penge på podcast?
Det nærmest jo fysisk umuligt.
Men jeg tænkte, at jeg blev nødt til at prøve det af.
Altså gøre det 100%, fordi...
Og selv hvis det fejlede, så ville jeg aldrig komme tilbage og fortryde det.
Så havde man ligesom prøvet det af, og se, hvad der var i det.
Men så kastede man ud i det, og tog beslutningen om at gå fuld tid, og så kom corona, og lagde alting ned.
Men i de måneder der, hvor vi var alle sammen i lockdown, og det kan du og jeg ikke huske, og alle lytterne kan huske det, der lavede jeg Valdermattedagsserien.
Altså den første længere serie på de røde Fjer.
Og den på mange måder er moderserien, og det er også den serie, jeg har måske det varmeste forhold til, og Valdermattedag som en virkelig, ja, både helt noget skurken i den serie.
Og derfra kan man ligesom, okay, der fik jeg ligesom min model.
Og det er, at jeg fortæller jo Danmarks historie, som er konfliktfredet, og som er en ukendt kapitel for de fleste.
Men jeg gør det også henover lange serier.
Så det er på sin vis, kan man så sige, så nærmer vi os ligesom lydbogsformatet, i forhold til, at det er jo, ja, det er meningen, at folk skal komme ind og lytte hver uge, og følge med i, hvad sker der nu i vores historie.
Så du fik ligesom tid under corona også til at måske konceptudvikle lidt mere, for jeg tænker fra starten, der har det jo også, hvis du ikke sådan rigtig har lyttet til podcast før, eller jeg ligesom har tænkt på, jeg tænker, de fleste historikere, nok ikke alle, men på en eller anden måde, måske også kunne være gode historiefortæller, og så det havde du måske i forvejen.
Ved du hvad, Rikke, det er faktisk ikke givet.
Nej.
Og det er jo også derfor, nu har jeg allerede nævnt det der med opposition og sted.
Jeg ser jo dansk historie som i en kæmpe krise.
Der er enkelte gode folk derude, også på podcastfronten og deslignende, men generelt set, så synes jeg, det bliver gjort alt for dårligt.
Altså generelt er historikerne rigtig, rigtig dårlige til at formidle det, og det var også det, jeg opdagede, da jeg var på universitetet, og da jeg senere kom i erhvervsprotekt, fordi det er sådan her, at dem, der har de gode prestigefyldte jobs, de formidler ikke til folk.
De skriver netop forskningsartikler og POD'ere og deslignende, og det er jo også fint nok, problemet er bare, at der er måske 20 mennesker, der læser det.
Jeg skal nok være en af de idioter, der gør det, men for det brede publikum, og det er jo så her, hvor problemet er.
Historikere er jo betalt af skattepengene.
Altså det er jo, I er alle sammen med til at betale for, at man kan læse historie på universitetet, men hvis der ikke er noget output, hvis der ikke er noget formidling tilbage, så er faget jo meningsløst på mange måder.
Og derfor har jeg også tit tænkt over nu i forhold til, ja nu har de Røde Fjere omkring 40.000 downloads om måneden, nu går vi ind i mit femte år med de Røde Fjere.
Jeg har jo allerede formidlet dansk historie til flere nu, end de fleste af mine undervisere har, igennem 20-30 års universitetskarriere.
Så der er jo et problem her, som jeg ser det.
Og det er jo så også det der med formidling.
Ja, jeg har en, hvad hedder det, jeg blander Vestegnen med København, med moderne sprogbrug og det slimmende.
Det er den måde, jeg formidler på, og jeg kan godt lide at formidle ved at tale, ved at fortælle.
Så det er tilbage til sådan en old school skaldetradition, altså de ældste historier i vores kultur.
Det er jo mundtligt, og jeg har ikke skrevet så meget skriftligt, men indtil videre har jeg været tilfreds med det, fordi jeg kan se, at det når jo mange tusind mennesker.
Og det er også derfor, at de Røde Fjere er den frejkede dreng i klassen, eller den selvstændige dreng i klassen, men det er meget utraditionelt, også at jeg kan leve af det i dag.
Det er ret uhørt, at man kan eksistere som historiker uden for de større læringsinstitutioner og uden for museumsverdenen.
Hvorfor blev du så lige præcis podcastmæssigt du kastede dig over, fordi jeg tænker, du har nok ikke haft så meget styr på RSS-feed og alle de der praktiske ting og udstyr.
Nej, nej, nej.
Længe leve folk fra Indien, som lægger op på YouTube, hvordan man kan redigere i Audacity.
De er de sande heldige i den her historie, fordi ellers så var jeg aldrig nogensinde kommet i gang.
Altså, det kom sig af, at der var masser af andre, der lyttede til podcast.
Og på mange måder kan man også sige, at de Røde Fjere er jo også sådan, de er født på et værtshus, ikke?
Altså, det er født senere om natten over alt for mange øl, og hvor jeg har haft alle de her historier, men især den her historie om Valter Marietta-dag.
Altså sådan på tværs inden i mig igennem mange år.
Og så hver gang man fik lidt for meget at drikke, jamen så kom den her historie flyden ud.
Og så gentagende gange har folk af alle, der gad at lytte til mig, primært mine venner, som var tvangsinlagt, men også fremmede mennesker i byen, som sagde, du burde lave en podcast.
Og derfor til sidst, okay, det var ligesom, fordi alle de andre døre var lukket.
Altså, jeg stod med at skulle forlade historie som fag, og så bare måske dyrke det som hobby, som jeg ved mange mennesker gør.
Det var nærmest kun podcast, der var tilbage.
Altså, hvilken vej skulle jeg ellers have gået?
Og så var det jo bare, altså, ind på YouTube og google løs, og se, hvordan lavede man det, og hvad skulle man have fat i.
Og det skal også siges, altså, de Røde Fjere startede med en elendig lydkvalitet, og en rigtig, rigtig dårlig klipning, som jeg må tage ansvaret for.
Det ligger på mine skuldre.
Og jeg kan da også godt høre i dag, selv den dag i dag, der er mange andre podcasts derude, som er produceret meget mere professionelt, end hvad jeg er af stand til, enemand.
Men jeg har jo også lært en hel masse.
Ja, og nu synes jeg godt, at, altså, og det vil jeg også sige, at De Røde Fjere ligger jo sådan rimelig solidt i top 10 over danske historiepodcast.
Og hvem er mine konkurrenter?
Jamen, det er jo Berlingske, og det er politikken, og det er DR.
Altså, det er op at slås mod de store drenge med kæmpe redaktioner, med 20 mennesker ansat.
Men altså, jeg kan, I can hope, I own, eller De Røde Fjere kan i hvert fald.
Og det kan man godt høre, at den tekniske side halter lidt.
Men det er ikke det, der er det afgørende af mit indtryk for lytterne, faktisk.
Det jo, det handler om, hvad man har at sige.
Hvad er budskabet, ikke?
Eller hvad er det for en historie, man gerne vil fortælle?
Hvad er det, man gerne vil snakke om?
Og hvis det er godt, jamen, så er de fleste folk villige til at tilgive en smule, hvad hedder det, knas på lyden her og der.
Og modtagelsen er jeg jo så meget interesseret i, for du nævner, du kan huske, dengang podcasten havde 50 lytter, og så kunne se en om det sted ret hurtigt til nogle hundrede, og nu nævner du 40.000 downloads om måneden.
Modtagelsen, lad os lige starte med den.
Hvad var den første feedback, du fik?
Hvad kunne du mærke, det var, at podcasten satte i gang hos folk?
For det første var de sådan, "Gud, hvor er det vildt, den historie har jeg aldrig hørt før."
Det var sådan det, der kom igen og igen.
Og der var også mange, der har sagt til mig, at der var virkelig et behov for at høre de her historier, og de kom op til overfladen igen.
Mange sagde, folk bliver bidt af en brændende formidling, som jeg kunne levere.
Men jeg vil også sige, at jeg udvikler mig meget, og forhåbentlig også er blevet en smule bedre med årene.
Det var jeg høj på i lang tid i starten.
Hvor det der med, at jeg kunne leve af det, og pengene og alt det der bagefter, det var noget, der kom efter.
Det var mere den her brændende lyst til at fortælle historier.
Og det var, at podcastet er den platform, som den tid, vi lever i nu, er det primære.
Det er det, podcasten kan lige nu.
Men om 50 år er det måske et andet medie.
Hvad ved jeg, podcastgiver det muligt at komme ud til folk på den måde?
Du nævner her den gamle skjaldetradition.
Det her med at få podcasten til at vokse, og få den ud, så folk kunne lære den at kende, hvordan det foregik, har det også været mundt til mundt?
Har det været anbefalinger?
Hvordan er det lykkedes dig at komme dertil, hvor du er i dag?
Jeg er borgeret 100 procent af lytterne.
Jeg har aldrig brugt en krone på reklame, eller det slidende, til at pumpe et eller andet op på Facebook, eller hvad det kan være, og andre sociale medier.
Det er kun fra mundt til mundt, igennem det ganske danske land.
Det er derfor, jeg synes, det er så imponerende, og det er også derfor, at projektet kun er blevet mere og mere vokset gennem årene.
Det er jo klart, at hvis en bliver bidt af de røde Fjere, eller min version af Danmarks historie, så kan de jo ofte ikke holde deres mund, så skal de jo fortælle Gud at være mand.
Jeg får mange henvendelser, både i det nu, i de levende live, men også på e-mail og det slidende, hvor det er sådan helt verden, der åbner sig op for dem.
Også fordi der er så mange episoder, og så mange serier af Danmarks historie, at jeg stadig får henvendelser om gamle serier, som "Valgte mig af dig da", den originale, men også "Grevens fejde" og andre, det vil jeg kalde mine klassikere.
Og man kan se, at folk bliver lige så begejstret, som jeg var, da jeg i sin tid optog det, selvom for mig er nogle af de her serier, jeg kan knap nok huske dem mere.
Eller sådan fordi, det var jo dengang, men der levede jeg også.
Der var jeg i 1800-tallet.
I slutningen af 1800-tallet, i 1884.
Der stod jeg, jeg følte jo selv, at jeg stod der selv, og jeg var på fornavn med alle dem, jeg fortalte om.
Det er jeg selvfølgelig ikke, men det er ligesom, det måde, jeg formidler på, fortæller på, det er jo også, at jeg meget sådan, ja, føler lidt, at jeg connector med de her folk, selvom de er stenhamrende døde.
Historien og fortællingen er jo ikke objektivt, som jeg vil mene, at man har gjort historie fad.
Man har gjort det kedeligt, og man har gjort det objektivt, og man har gjort det videnskabeligt.
Og det har aldrig været det.
Historie kan aldrig være videnskabeligt, fordi det er altid et fortolkningsspørgsmål.
Alle kommer ind med deres politiske bias.
Alle kommer ind med deres sympatier, antipatier, Jeg er ikke bedre end andre.
Jeg spiller bare med ærlige kort.
Jeg spiller med åbne kort.
Jeg fortæller bare, hvor jeg kommer fra, og så fortæller jeg den version af historien, jeg tror på i hvert fald lige nu, indtil det modsatte er bevist.
Men det er jo så også det med historie.
Det er jo en ongoing debat, ikke?
Ja, så man kan måske lave en serie, man allerede har lavet, men i et helt andet lys, hvis der kommer noget nyt frem senere.
Fuldstændig.
Og det er jo det, at Danmarks historie er uendelig, og folk spørger mig også, hvornår løber du tør for himlen?
Ikke lige i forløbet, lad mig sige det sådan.
Og så siger du jo det her med, at du i dag lever af De Røde Fjer.
Jeg vil gerne snakke om alt det udenom, men nu er det her jo også TIR-podcast, så jeg starter lige med TIR.
Fordi podcasten er jo fra starten af 2019, og Du har været på TIR, eller De Røde Fjer har været på TIR, siden faktisk januar 2020.
Så det er alligevel fire år efterhånden.
Fire år og nogle måneder.
Hvordan kom det dertil?
Fordi du sagde jo, at det startede ikke med, at det skulle handle om at tjene penge, men senere hen skulle der vel også på en eller anden måde...
Ja, altså jeg havde taget beslutningen der jo, i lige slutningen af 2019 og 2020, der om, at nu skulle jeg gøre det fuldtid.
Og jeg vidste jo godt det der med, hvordan skal det hænge sammen økonomisk?
Det var fuldstændig uafskueligt, hvordan de to ting kunne overhovedet kombineres, og jeg kunne komme et sted hen, hvor jeg blev ledt til det.
Og jeg valgte jo så jo, da jeg ikke var hjemsendt, ligesom alle andre under corona, jamen så har jeg jo vasket op i mange år.
Jeg stod i køkkenet over hele København, og vaskede op for Gud og hvermand, for at tjene penge, og så lave, ja, det det egentlig handlede om, netop Danmarks Historie, jeg formidlede det først på podcasten der.
Men der var en, der...
Jeg lyttede selv til en af de...
Jeg ved, en af de der har lukket flagskibene her på TIR, det er jo den der hedder Born Unplugged, som er jo i noget større liga, end undertegnet, ik'?
Men de blev jo ved med at opreklamere for det her TIR.
Og der havde jeg ligesom...
Det var først der, jeg stiftede bekendtskab med det, og senere hen var der flere af mine venner, der sagde, "Hvorfor hopper du ikke bare på det?"
Altså, de sagde, "Ja, men i starten, du kan jo nok holdt så sygt kun lige tjene til en fadel, ik'?
Men det giver dig også lidt, ik'?
Og så giver folk en mulighed for ligesom at...
Jeg engagerer sig i det og støtter det, og så siger jeg, "Ved du hvad, der sker jo ingen skade ved at ske, ved at hoppe på det, altså jeg har jo intet at tabe, om så jeg bare får 150 kroner om måneden eller det slidende."
Så jeg hoppede på, men ret hurtigt jo, så kom der jo 53 stykker, ik'?
Ja, og siden da har det jo vokset støt, og i dag kan man sige, at det er...
Det er stadigvæk en relativt stor del af min indtjening hver måned.
Men det jo interessante er jo det der med, at i en periode, der ledede jeg nærmest kun af de der, ja, tigerpenge, ik'?
Men i dag er det jo omvendt.
Nu er det alt det eksterne arbejde, hvor er det selvfølgelig...
Ja, det er jo ikke ligegyldigt, hvad folk giver overhovedet, men det er jo det der mange begge små, og de Røde Fjere har jo jo åbnet rigtig, rigtig mange porte for mig, og mange døre, Så nu er det faktisk sådan noget som, ja, foredrag og eksterne samarbejde, og byvandring og det slidende, sku' jeg til at sige, ja, stand-up for den sags skyld, som er der, hvor jeg hiver pengene hjem.
Du siger, at du faktisk ret hurtigt fik sådan 53 stykker.
Vil du fortælle, hvor mange støtter du har i dag?
I skrivene stund, som jeg optager nu, så er det 320, ik'?
Og ja, og der...
Ja, der er den ligget et stykke tid, men det er jeg også rigtig glad for.
Ja, lige pludselig er det jo også noget, der batter, når folk...
Ja, jeg ved, for en person, de giver jo de der 10 eller 5 kroner en dag, eller 20 kroner, men...
Men det betyder jo ret meget for mig, og mit klare indtryk er jo, at folk virkelig, de giver det med glæde, ik'?
Hvad er det for en feedback, der så var, da du kom på 10?
Vi har jo oplevet det der med, altså, Grund til 10 at eksistere, det tror jeg også, jeg har nævnt i et tidligere afsnit, det er jo, at folk, der lyttede til podcasten, forbi farvandet, blev ved med at spørge, "Hvordan kan vi støtte jer?
Vi vil gerne kaste nogle penge efter jer."
Havde du også sådan samme feedback fra folk, eller samme sådan ønske?
Det vil jeg måske ikke sige, jeg havde, men det er klart, at når folk giver penge til mig, så for det første vil de gerne have, de vil gerne have, at det fortsætter.
Det er klart, det er mit klare indtryk.
De vil gerne have mere af det, jeg laver.
Og det andet er jo så også, at det er jo på mange måder jo ligesom at give en donation til en god sag, man gerne vil støtte, for eksempel.
Det er jo, at man støtter jo også om min kamp på "The Establishment", min fortolkning af Danmarks historie.
Og den, ja, det er en masse slags mål, jeg egentlig gerne vil have, men som stadigvæk udebliver ved at sige, det er det, folk går ind og støtter.
Og det er også tit, at høre folk, de siger, "Det er så vigtigt, det du laver."
Og det er derfor, de støtter jo projektet, at det kan fortsætte.
Og det er jo også fedt at vide, at man ikke sidder der på pinden ene mand.
Og det skal jo så siges jo, når man slår sig op som historiker eller podcaster.
Man har jo, det er jo ikke fordi, man indgår i en arbejdsplads, hvor man møder kollegaer hver dag.
Man sidder jo meget hjemme hos sig selv og optager blivet løs.
Og så er det jo godt at vide, okay, men der er jo trods alt, der er de her plus 300 mennesker, som virkelig støtter op.
De lytter ikke blot.
De er engageret på et andet niveau.
Og det skal jo også siges jo, at mine 10 støttere, altså jeg har endda modtaget større donationer.
De mikrofoner, jeg bruger i dag, er en gave for lyttere, fordi de var for to meget trofaste lyttere, som var trætte af at høre på en ringen kvalitet.
Så de gav mig simpelthen nye mikrofoner.
Og det skal jo også siges, at jeg modtager jo også gaver i en uendelig strøm for lyttere.
Altså alt for mærkelige, hvad hedder det, tegninger og bidlere af afdøde konger fx, men også bøger.
Når folk bliver gerne af med historisk litteratur, jamen så sender de jo ofte min vej.
Så det er sådan lidt sjovt, at man bliver ligesom, ja, en form for holdepunkt for mange folk.
Det er jo det der med, når man befinder sig inde i kraniet for folk på sådan en ugelig basis, som jeg gør.
Mange folk føler jo virkelig, at de kender mig, at vi har en eller anden form for venskab.
Og det vil jeg jo sige, det har vi jo faktisk også.
Men jeg ved jo så ikke rigtig, hvem alle er.
Nej.
Men jeg kan godt mærke, når folk kommer og møder mig i virkeligheden til et byvandring eller andet, så er der den her genkendelighed.
Altså den her med, at de har i hvert fald en grimlig god idé om, hvem jeg er.
Og det synes jeg, det er på mange måder fantastisk.
Ja, kan du uddybe sådan din relation til dine lyttere og måske også dine tierstøttere?
Fordi jeg tænker nemlig også, at du siger, det er jo sådan et sjovt parasocialt forhold, men alligevel også lidt ulige, fordi de føler, at de kender dig, men du kender jo ikke dem personligt.
Jamen det er jo derfor, jeg laver det, jeg gør.
Lad mig sige det sådan.
Altså fordi jeg er jo bare én person, der så godt nok er rimelig krigerisk, at klæde krig mod alle andre i min branche.
Men det er klart nok, jeg var jo ikke kommet nogen vegne, hvis det ikke var fordi, at jeg vidste, at der var folk, der lyttede til det, der engagerede sig i det.
Og det vil jeg jo også sige i forhold til det, jeg lever af i dag, som netop er jo foredragende, og byvarning og alt det andet, der ligesom er udenom podcasten.
Men hvem er det, der booker mig?
Hvem er det, der åbner de døre?
Jamen det er lyttende, der gør det.
Altså det er...
Og nu er det jo ikke blot her i København, nu er det over det hele det ganske land.
Det er jo dermed, at folk får det her indtryk af mig, og det er jo også dermed, jeg spiller jo med fuldstændig åbne kort, så de ved også godt, at jeg...
Jo, jeg anser mig jo selv for at være en flink fyr, men jeg får også utrolig meget ud af fjendskab, eller lad mig sige det sådan.
Men stadigvæk er folk sådan, "Det er fedt, det du laver, kan vi ikke skabe en forbindelse her?"
Og nu kommer jeg jo hele land og rig rundt med det her, i alle mulige afstøbninger, og jeg prøver jo også, på sin vis, at lave et damagshistorie, der retter sig mod det, folk søger efter derude, og alt efter, hvor de er henne.
Fordi alle folk, alle de lytter, de er, de har jo en eller anden noget, de indgår i, om det så er en arbejdsplads, eller en organisation, eller frivilligt arbejde, eller hvad det kan være.
Så prøver jeg jo, og jeg ser det som historiegørens opgave, at komme ud til folket, for at bruge en metafor her, hvor før er det sådan her, jeg synes jo meget, at historikerne befinder sig inde i sådan nogle akademiske elfenbenstårn, hvor jeg tager det modsatte.
Nej, jeg synes, det er historiegørens opgave at komme ud, og det er jo de Røde Fjærds lyttere, der sørger for, at jeg kommer ud.
Der er jo flere og mange af mine lyttere og støtterepartier, som jeg har jo et meget personligt forhold til, altså som er i min bekendtskabskreds nu, men det er fordi, de bliver jo ved med at dukke op til arrangementer, og andre ting, jeg laver, hvor jeg ligesom også, på mange måder, når jeg laver en byvandring op på Facebook, eller afholder et show, eller hvad det kan være, hvem er det, der kommer?
Jamen det er jo tirstøtterne, det er jo lytterne, og derfor bliver det meget sådan, hvad hedder det, it's all in the family, som jeg, nu har jeg jo lige gået i gang med det der historisk stand-up.
Min idé var, at jeg jo skulle møde nye mennesker, jeg ikke kendte, men indtil videre har det kun været folk, jeg kendte.
Men ikke desto mindre, jo dem bliver der jo også kun flere af, som tiden er gået.
De røde Fjere er sådan, ægte græsrod, nede for bunden.
Du har jo selv nævnt det her med, de mange døre, det så har åbnet, og at du også har sådan en bred palette af forskellige, hvad kan man sige, former for medier, du udkommer på, men specifikt podcast-mediet.
Hvorfor er det et godt medium til at formidle historie på?
De fleste forbinder jo historie med bøger, og det er klart nok, jeg læser over det som en fuldstændig vanvittig.
Men det sjove er, at en ældre historietradition, det er jo faktisk den mundtlige tradition.
Som jeg sagde, der er skjaltetradition, men vi kan også gå endnu ældre end det.
Altså hvis folk nogensinde har hørt om Iliade, når Odysseen og sådan noget humør, altså fra antikkensk Ringeland.
Mundtlige historier er en del af menneskets DNA, har jeg lyst til at sige.
Sådan har det egentlig altid været.
Men i løbet af, det er jo langt, kan man sige, historie, men siden i hvert fald 1800-tallet, så er det jo det der med, at dem, der kunne historierne, har ligesom fjernet sig mere og mere for den generelle befolkning.
Og de er jo blevet sådan nogle, ja, de er blevet højt profilerede akademikere, som sidder i nogle højt profilerede institutioner, og dermed egentlig vil jeg også sige, mistede jordforbindelsen til faktisk dem, vi skal fortælle historier til.
Fordi nu er mit emne jo Danmarks historie, så man skulle jo tro, at jeg fortæller jo så alle danskere, eller i hvert fald alle dem, der bor i Danmark i hvert fald, alle dem, der i hvert fald er interesserede i at lytte til det her i Danmark.
Det er jo dem, historien er til, det er dem, man burde formidle til.
Men det gør man jo ikke ofte, fordi nogle af de, nogle bøger er jo populært skrevet og kan komme bredt ud, men der er også en masse, man ikke rammer.
Altså noget af det bedste, jeg ved, det er, når jeg ligesom får kontakt med en ny lytter, som ikke er en 30-årig mand, der arbejder i en styrelse i København.
Fordi det er min kærlighed.
Din kærlighed.
Det er min kærlighed, og jeg kan fodre svin med dem.
Jeg er undskyld, drenge, I ved, hvem I er.
Men det er jo det med, når det er nogle andre.
Altså fx her fik jeg en byvandring for ikke så længe siden, hvor det var nogle par, der var ude, men de sagde jo, at en af dem fortalte, at deres to døtre på henholdsvis 16 og 19 år lyttede til De Røde Fjere.
Der blev jeg rigtig glad, fordi en ung kvinde, der lytter til historie, dem er der sgu ikke mange af på de andre historiepodcaster, har jeg lyst til at sige.
Og jeg har også prøvet, at folk, som kom langt ud fra provinsen, eller folk, det vi nu vil kalde social klasse 5, altså helt nede i bunden, også var engageret i De Røde Fjere, og stadigvæk lytter aktivt til det.
Og det er jo det med, når man lige pludselig begynder at overskride geografiske og klassemæssige grænser, og alle de andre ting der, fordi normalt historie, vil jeg sige, på mange vis er jo meget nishepræget.
Det er meget sådan, ja, mænd som mig selv, som er interesseret i det her emne.
Og det er da med, når man faktisk kan overbevise nogle andre for dem om det her, det er Danmarks historie.
Det er mega fedt, og det er mega dramatisk.
Men det er jo det her probleme, og det er jo klart, mit indtryk er, alle jeg taler med, jeg skriver med, alle folk siger jo det samme, det er, at de har haft en dårlig oplevelse med historieformidling.
Netop i folkeskolen eller gymnasiet, eller dem der også på universitetet, det er det med, at det bliver tørt og kedeligt.
Og det er jo også det, jeg modstander af.
Og jeg synes ikke, jeg fordummer mit felt på nogen slags måde.
Tværtimod synes jeg, at der er mange hårde emner, komplekse emner op, men det handler sandeligere om historiefortælleren, om måden, man fortæller det på.
Og der synes jeg jo bare, at det der, ja, det mundtlige medie, podcast-mediet, som er jo mundtlig formidling her, det er det, der er simpelthen the gateway.
Og det er sjovt, som sådan en hel cirkel, fordi det er jo egentlig til back to basic.
Jeg sidder lige og tænker på det.
Altså fordi det er tilbage til den oprindelige historiefortælling, som den er blevet fortalt omkring i langhusene, i både jernalderen og det slidende, og som har været indeværet en ting, der har været den røde tråd i historieformidlingen, faktisk langt det meste af menneskeheden, og Danmarkshistorien, at det er sådan, man har formidlet, og det er kun inden for de seneste 200 år, at det lige pludselig blev skriftligt, og det blev kedeligt.
Det var under historierne at formidle til normale mennesker.
Vi kan jo opfordre derude, hvis der sidder nogle folkeskole- eller gymnasielærer, at lytte med, at man måske skulle have nogle podcast, historiepodcast på pensum, ikke?
Jo, jo, jo, jo, jo, bestemt.
Og jeg ved da også, at mange af mine serier bliver brugt aktivt i undervisningen, rundt omkring, at folk i hvert fald, at ja, der er undervisere, som lytter til det, og bruger det i deres egen undervisning.
Og det er jo på mange måder den største kadeau, jeg kan få.
Det er jo det der med, at når det ligesom kommer videre, og folk kan bruge det til deres egne projekter, fordi at, ja, det er jo min fortolkning af Danmarkshistorien, men det er jo vores allesammens historie.
I hvert fald alle dem, der i hvert fald er i stand til at forstå mit, min version af dansk i hvert fald.
De har sådan set også en aktie i det, ikke?
Du er jo på dit femte år nu.
Der er jo sket meget siden.
Det er som du siger, nu lever du af De Røde Fjere i dag.
Du har lavet mange serier.
Du har haft flere forskellige makker osv.
Men hvis du sådan skal kigge på De Røde Fjere i dag, her i 2024, sammenlignet med starten tilbage i 2019, hvad er podcasten så i dag, eller hvad er De Røde Fjere så i dag, versus da du startede?
Ja, forskellen er jo, at det er mit liv, jo ikke?
Altså, jeg er jo De Røde Fjere i dag.
Dengang i 2019, der var det jo en drøm.
Altså, og det var jo et hobbyprojekt.
Og nu er det mit liv, det er mit værk.
Jeg har jo en eller anden form for, jeg ved ikke, hvor lang tid det kommer til at tage, men jeg har jo en plan om, at jeg laver De Røde Fjere, indtil jeg føler, at der ikke er mere at sige om dansk historie, hvis det et tidspunkt nogensinde kommer.
Tror du, det gør det?
Altså, jeg lyttede jo til den anden episode, du lavede der med forjuleslier, hvor jeg synes, det var meget sine, at han sagde, "Hvilke privilegier at skulle arbejde med det her emne i 50 år?"
Og så, gud, jeg har aldrig tænkt det så langt, fordi det var jo ligesom om, den ene ting tog den anden.
Altså, jeg har bare sat mig op i et tog, og så blevet ved med at udgive.
Og så er der bare sket det ene efter det andet.
Og det var en virkelig fantastisk rejse, og jeg har også mange stunder, hvor jeg lige sådan har lyst til at knipe mig selv i armen.
Det er jo et enormt privilegeret liv, jeg har.
Det kan godt være, det skal jo siges, det er jo ikke fordi, jeg er blevet millionær på det, men det der med faktisk at kunne leve af sin store passion, altså om min mission.
Det, jeg gerne vil, og jeg føler faktisk nu, her efter fem på femte år, er jeg også begyndt at rykke ved nogle ting indenfor.
Ligeså i det sted, nu skal vi vel ikke gøre det større end det er.
Eller jeg skal i hvert fald ikke gøre det større end det er.
Men jeg synes selv, at nu er jeg begyndt, ligesom om at de røde Fjere, er ved at slå nogle rødder derude.
Og det er der også med, igen, hele ideen var jo også, at det der med, jeg vil gerne kalde til kamp.
Alle, der vil være med til at storme hovedkvarteret, de skal komme med på vognen, så vi kan ændre.
Jeg holder godt med min kat.
Kulturen forændrer, branchen forændrer, måden vi tænker Danmarks historie på.
Og historiernes rolle i vores samfund.
Jeg har aldrig tænkt, at jeg skulle gøre det alene.
Men jeg synes, at jeg er kommet vanvittigt langt.
Og i det der skridt, var jeg jo også sgu kunnet gøre det fuldtid.
Mit liv og mit sjæl.
Og det er jo det, kan man sige, ja, det er podcasten, der har muligt gjort.
Og det var jo også, kan man sige, ja, det er jo det, 10er var med til, at det kunne lykkes.
Fordi en af konsekvenserne var, da jeg begyndte at tjene flere af penge på 10er, der kunne jeg gå mindre, altså arbejde mindre simpelthen.
Simpelthen gå på deltid.
Og så til sidst helt stop, fordi lige pludselig var der penge nok.
Hvis man nu selv går derude med en drøm i maven om, hvad ved jeg, at formidle Danmarks historie på en fed måde, udfordre dig måske?
Ja, ja.
Jamen altså, man er jo kun kongen, så der kommer nogle andre edder af en op.
Altså podcastbranchen er jo også på mange siger også det vilde vesten.
Det var man absolut ikke.
Altså der kommer hver dag nogle nye, der kommer og byder dig hælende.
Men jeg synes kun, det er fedt.
Ja.
Altså fordi jeg kan godt lide konkurrencen.
Jeg kan godt lide at slås om de der pladser.
Især hver efter, at jeg begynder at slås med de store drenge, synes jeg det er blevet rigtig sjovt.
Men altså, hvis folk har derude en brændende fortælling, de gerne vil ud med, der er altså altid rum til flere.
Og hvad er så dit allerbedste råd?
Det behøver jo heller ikke være en historiepodcast.
Nej, nej, nej.
Hvis man ligesom har lyst til at kaste sig ud i noget, eller som du måske startede med at fortælle, det her med, at det var jo dit felt, det var jo dit fag, historie.
Og pludselig så var du sådan, okay, nu står jeg ved en skillevej.
Enten skal jeg være historiker, eller så skal jeg lave noget helt andet.
Det kan være noget helt andet, folk har en eller anden niche omkring.
Men dit allerbedste råd til at kaste sig ud i det her kreative projekt, hvad end det så måtte handle om, har du så net?
Ja, altså jeg vil jo sige, bliv ved.
Ikke give op.
Også fordi, succesen kommer jo ikke efter 10 episode.
Man skal blive ved med at klø på, men der må man jo også gøre op med sig selv.
Hvor meget har man at fortælle?
Altså, og det vil jeg også sige, hvis vi skulle komme med en kritik, der er jo også utrolig meget, hvor det bliver sådan noget slik-snak, hyggesnak podcast, der er hele platformen, der er deres betalingsmodel for det.
Jeg synes jo, det handler om, hvis man har virkelig noget at fortælle, og man tænker, okay, det er noget, man virkelig brænder for, og man tænker, jeg kan blive ved i uendeligheder om at snakke om det her.
Så sig, by all means, gå i gang, og så lad værd med at give op.
Jeg startede i 2019, jeg begyndte at få lidt penge for det i 2020, og jeg blev endelig selvstændigt i august 2021.
Der har du jo en form for tidsplan her, altså tidshorisont, så man skal tænke jo i de her to-tre år, og det er jo sådan helt klassikerne, det kan man jo også læse om, hvis man vil være selvstændig med alt muligt andet.
Altså selv hvis man gerne vil bare have en butik, eller hvad man siger, de siger jo altid det her, de første år, der tjener du ingen penge på det, og så lige pludselig, så kan det være, det vender.
Så det skal man tænke.
Man skal ikke bare tænke, du producerer nogle episoder, og så giver op efter tre måneder.
Nej, nej, du skal jo tænke, i hvert fald to år, i hvert fald endda tre år.
Så kan du ligesom tage tilbage, og kigge på det efter tre år, og se, okay, hvor er vi hen nu?
Er det det værd?
Og...
Men der er jo også folk, der bliver ved med at lave podcast, som en hyggelig fritidsbeskæftigelse, og alt fred være med det.
Jeg har det jo sådan her lidt, at jo flere, jo bedre.
Jeg har jo også meget sådan i forhold til podcast-mediet, at det er jo mere demokratisk.
Jeg havde vel aldrig nogensinde fået adgang til sådan en kanal her, hvis vi var bare som det var i starten af nullerne, da jeg gik i gymnasiet f.eks.
Hvor, fordi hvis jeg skulle ind på DR, eller på det ene af de større mediehuse, så skulle jeg jo skulle til at rettelægge mig efter deres politiske holdninger.
Og det dominerer også deres historieformidling.
Så det er klart nok, at der uden mig, de røde Fjere uden podcast, og uden også den her økonomiske model, jeg ville ikke kunne se, det kunne lade sig gøre.
Altså, så det er jo, jeg kan jo sige, jeg er jo heldig, at jeg startede på det rigtige tidspunkt, og der var de rigtige platform til stede, både i form af lyden, og økonomien og det slidende.
Så det hele gik op i en højere enhed.
Og det kan jeg jo kun være glad og taknemmelig for.
Du har jo delt rigtig meget ud af din fortælling i dag, og også givet gode råd her til sidst.
Men hvis der nu sidder nogen derude, og som ikke er faste, de røde Fjere lytter, hvor kan man så finde de røde Fjere hen, og alt det, der ligger udenom, hvis man ligesom kan sige det?
For det er jo ikke kun en podcast.
Altså, man kan finde de røde Fjere på alle pladsformer, man vil jo tage podcast til.
Det er sådan her, at Langtifids jobs, det får folk ved at skrive til min e-mail.
Sådan det foregår.
Men de røde Fjere er også på de sociale medier i form af Facebook og Instagram.
Jeg laver også de her byvandringer, primært i København.
Jeg er også begyndt dog også at komme ude fra Københavns grænser.
Og det er jo sådan her, når jeg laver en serie for eksempel, så føder det ofte en byvandring.
Jeg har for eksempel lige lavet en episode om Grundtvig, som var sådan lidt en vanvittig kultleder, som brugte sit tid på at kysse på alt for unge damer.
Det kom der også en byvandring ud af, for eksempel.
Så på den måde kan man sige, det ene projekt føder det andet projekt.
Og det andet er jo også i min tid, som jeg graver jo og læser jo helt vildt meget historisk litteratur, der dukker også alle mulige mærkelige skøger historier op en gang imellem.
Det er så blevet til det, jeg kalder historisk stand-up, hvor jeg optræder her på Nørrebro, hvor vi optager nu, ud på en lille comedyklub, der hedder "Det Lille".
Og det er jo stadigvæk, det er jo tidligt, early days.
Altså det er noget, jeg lige er gået i gang med.
Men det er jo det med de Røde Fjer, og det her projekt her, det bliver ved med at åbne den ene dør efter den anden.
Og hvis folk er interesserede i at få et foredrag, jamen så skal man jo bare skrive til mig.
Og jeg kan afsløre, at den kommende fredag, der skal jeg til Kolding, og snakke om damer, der godt kan lide gigantiske kanoner i 1800-tallet.
Så jeg som sagt kommer af land og riger rundt.
Og så kan man selvfølgelig også finde de Røde Fjer på 10er, hvor man kan gå ind og støtte med det beløb, man har lyst til.
Og med det, Kalle, tusind tak, fordi du var med, og havde lyst til at fortælle om de Røde Fjer.
Det er meget til tak.
♪ Hvis du selv vil have et projekt på 10er, eller vil støtte de Røde Fjer, eller et af de mange andre projekter, vi har på 10er, så kan du finde det hele på 10er.com.
Mit navn er Rikke Collin.
Tak, fordi du lyttede med.