Subscribe
Share
Share
Embed
Naturfagsdidaktiske nuancer er din ugentlige podcast om naturfagsdidaktikkens fascinerende verden. Vi udforsker bredden og dybden af naturfaglig undervisning i grundskolen, med et kritisk og nysgerrigt blik. Hver episode tager fat på specifikke emner eller temaer, hvor vi diskuterer pædagogik, didaktik, og naturformidling med lærere, undervisere og forskere. Vi tilbyder praktiske tips, refleksioner og inspiration til at styrke din undervisningspraksis. Målet er at inspirere lærerne til nye didaktiske overvejelser i undervisningen, og bidrage til diskussionen om, hvad god undervisning er. Vær med når vi sammen udforsker, hvad undervisningen kan bidrage til for børn og unge.
Podcasten udgives af Naturcenter Amager Strand og CFU/KP
I denne uges afsnit af Naturfagsdidaktiske Nuancer bliver det hele lidt anderledes. For Anette er slet ikke mest studiet. Jeg er fuldstændig alene. Til gengæld er Anette taget ud I verden. Hun har været på Svartingedal Skole for at tale med Maiken.
Thomas:Maiken er fugleentusiast. Hun er dansklærer og så er hun idekvinden bag at bruge fuglehold som et redskab eller et værktøj ind I sin undervisning I forhold til at kunne arbejde tværfagligt. Så I dag skal Anette ud til Svartingdals sko og tale med Maiken. Det betyder også, at I dag kommer det ikke til at handle om hvad vi ønsker os af de nye fagplaner. Men vi lover, at det taler vi videre om i de kommende episoder.
Anette:Det skal handle om fugle I dag.
Maiken:Og Maiken, må du begynde med at sige, hvem du er?
Anette:Ja, men jeg hedder Maiken, og jeg har I over femogtyve år været lærer her på Bornholm og nu er jeg på Svartindal, der ligger I Hasle på Bornholm. Når jeg ikke er der, er jeg lidt crazy Bør du boomer, som mine nærmeste kalder mig. Det er derfor, vi snakker sammen I dag, tænker jeg. Det er det.
Maiken:Og denne her interesse har du altid haft, eller hvordan er det startet?
Anette:Jeg fik min første fugl, da jeg var ti. Det var en unulat, der fløj ind I min morfar og lavede. Han brød balladen og så fangede vi den. Det var Pippi, min første underlag. Så købte vi Bubo, som var Pippis mand.
Anette:Det var mine barndomdyr, som jeg nød.
Maiken:Men det er vel usædvanligt, at en og dredat kommer flyvende ind udefra. Dem har vi jo ikke vildt I Danmark. Ikke så
Anette:meget, nej. Den stammer nok et andet sted fra men vi var tid uden internet for mange år siden. Og den har nok fløjet et eller andet sted, og vi prøvede at høre I nærmeste omksmrids. Der var ikke rigtig nogen, der savnede den. Så det blev ment.
Anette:Og det startede hele det her, der nu betyder halvtreds underlag I mod mig. Og
Maiken:du siger, at så gik mere. Var det en hanner og en hunde? Hvad var det en hunde?
Anette:Det var ligesom det hele start.
Maiken:Og gamle dage?
Anette:Jeg har ti. Og nu sidder jeg snart treoghalvtreds, og har ikke slået på det.
Maiken:Og du er dansklærer?
Anette:Jeg er dansklærer.
Maiken:Og det har alligevel taget det med I skole?
Anette:Jeg har taget det med I skole. Og det er egentlig kommet af, at jeg har gået I mange år og passet mine egne fugle og derude gør jeg en masse observationer. Og så har jeg tænkt: Hvor er der meget læring I det her og hvor er der meget naturfag I. Men der er også meget dansk I. Der er også meget alle mulige andre fag I.
Maiken:Frihedkunst. Der
Anette:er også noget billedkunst. Men det startede med, at jeg stod ude hos min folie og tænkte: Der er så mange skoleting, jeg gør ved det her men jeg synes jo, det er smadder sjovt. Men der er mange fagligheder I spil, når jeg avler med fuglene, og når jeg passer dem.
Maiken:Og hvad så I dine kollegaer, til at du kom og sagde, at nu skal vi have fugle?
Anette:De synes og aldrig mærker. Jeg allierede mig med sådan en makker, jeg har lavet undervisningsforløb med før. Hun er matematik- naturfagslærer her på skolen. Og hun så ret hurtigt læringspotentiale I det. Og da vi først nævnte det for kolleger og ledelse og sådan noget, så var man sådan en: Jajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajaja.
Anette:Det er faktisk måske Og da vi så skulle passe fugle og sådan noget. Og da vi så gjorde opmærksom på det store læringspotentiale, som der også er plus at jeg er sikker på, at det giver noget at have et forhold til nogle fugle, der er på en skole. Jeg ved godt, at det kunne være andre dyr men jeg tror på, at forholdet barn dyr eller voksen dyr. Det gør noget ved os. Det er jeg helt sikker på.
Maiken:Når vi starter tidligt. Du har prøvet mig noget om fugle. Det har jeg været. Der er forskel for kanariefugle og unulatater?
Anette:Ja, vi plejer at dele fugleberne I fugleholdere og så deler vi I rumlab som er papegøjer, parket og herunder unulatater, som er det, jeg har. Der er også lidt større parket, men det er dem, hvor næbbet er grum. Det behandler en bestemt slags frø på en bestemt måde. Så har vi andre, vi kalder for spidsnæ. De har sjovt nok et spidp.
Anette:Det er kanariier, finger og noget, der hedder striiller. Alle de små fugle, som vi også har eksempler på I den danske natur. Dem jeg har derhjemme, er bare nogle, der er samme andre steder.
Maiken:Og de to slags, hvis vi deler dem op I krumnab og spidsen næb, de skal helst ikke være sammen?
Anette:Nej, det siger man. Jeg har aldrig ikke puttet dem sammen derhjemme, har jeg to Viger, fordi jeg har et til asbest næb og et til krumme næb. Man siger, at unondater synes, det er meget sjovt at bide lidt I kanejerben og sådan noget. Det har de jo ikke rigtig godt af, kan man sige. Og når næbene er forskellige, skal vi også have forskellige foder?
Anette:Ja, og de skal også have forskellige foder I forhold til, hvor de egentlig stammer fra. Hvad er der af naturlige føde, hvor de egentlig stammer fra.
Maiken:Så det prøver man at efterligne I foderet?
Anette:Ja, og jeg går ikke ud og henter frø I den vilde natur her men der er flere steder, hvor man så kan købe frøblandinger som er tilpasset den art, man nu
Maiken:har. Det kan jo egentlig godt klare det danske klima.
Anette:Flere af dem kan. Det vælger man jo efter. Unululator, som er det, vi har fået her på skolen, de skal have læ. De skal have adgang til foder og frisk vand. Ellers kan de godt være ude hele året.
Maiken:Så det her med at have de her fugle ude I den frie danske natur, og som vilde dyr, kan man ikke, fordi de mangler den særlige foder, de har brug for.
Anette:Ja, og hvis man er rigtig gul og sidder herude I naturen så er man ret lidt offer.
Maiken:Okay. Der er simpelthen for mange om boet.
Anette:Man er jo ikke særlig camoufler I vores natur, hvis man har farve. For eksempel udlåulaterne havnet frem I fangenskab. Den australsk udlåulat er jo grøn. Det ville måske være meget godt her, hvis det var steder, hvor der er steget så grønt. Men når vi begynder at lave dem blå og hvide og meget brude, så bliver jeg ikke kampflerret på samme måde.
Anette:Du avler også på dem. Og du giver dem
Maiken:det rigtige foder. Ja, de skal til at være kærlige.
Anette:Ja, og det er helt vildt, så meget foderet gør. Dels kan man købe blandinger men jeg har oplevet at komme til Gilleleje for meget kanari frø I en blanding pasning Ich lige har brugt de sidste frø. Og så blev der simpelthen lagt æg overalt I Oliian. I madskål og nede på jorden. Bare der var en lille smule mørkt så blev det lagt af.
Anette:De bliver heltkoder. Det var selvfølgelig ikke med vilje på det tidspunkt men man giver os forskellige blandinger efter om man vil have dem kørt op til avl. Der er ofte meget protein I. Eller der er også vilde foder og til, at nu skal vi lige have ro på.
Maiken:Men når de ligger æg over det hele? Sekx kommer der vel ikke små unger ud af det hele?
Anette:Nej, det hedder fugleunge eller kyllingunge. De hedder unululatunger. Det hedder unululatunger. Men soldaternelerne vil ikke have, at det bliver inrulær fordi de er territoriale I deres yndlingadfærd. Så man oplever vel og ville kunne opleve, at en hun angriber en anden ride og lungerne ihjel.
Anette:Så det skal ikke blive til noget. Så derhjemme har jeg yngleolier hvor der er et par I vejrolier.
Maiken:Men det har jeg ikke her på skolen?
Anette:Vi har lavet et undervisningsforløb, der handler om avl. Det handler om, at for det første skal man kunne genkende, hvornår er nogle fugle I yngstemning. Det vil sige, at man skal ud og observere både adfærd, men der sker også nogle fysiologiske ændringer ved unulator, når de kommer I yngle, altså får lyst til yngle.
Maiken:Hvordan bliver de mere aggressive?
Anette:Nej, de har simpelthen et helt spil til hinanden med at sidde og fløjte til hinanden. På pilene bliver helt små og fjerne på hovedet. Det rejser sig. Hos hunnerne bliver vokshuden, som vi kalder den farve, der er hen over næbet, varm brun. Så man kan se det fysisk på hunnerne om de yngre stemning.
Anette:Hannerne er Best as yngre stemning, tror jeg.
Maiken:Som alle andre har som inrerer der.
Anette:Er det noget, som eleverne kan opleve, det her med? Det kan de opleve. Det er en del af undervisningsforløbet, at vi går ud og kigger på de der folie og siger: Hvem er det, vi skal udvælge? Så er en del af opgaven, der siger: Vi vil gerne have udvalgt to par. Det ene skal få grønne unger, og det andet skal få blå unger.
Anette:Så vil man vide noget om genetik. De får også at vide, at undulaterne er territale så de skal ikke sætte begge par I samme. Vi har en yngle vulier, som er fire komma fem meter lang. De skal ikke I samme volier. Hvad vil I så gøre?
Anette:Så må de finde ud af, hvordan laver vi skilleum? De skal også vide noget om, hvordan ununderater laver. De kan jo ikke lave det på gulvet. Så er de nødt til at vide om, om vi kan lave nogle kasser der imitere naturen? Hvordan skal de laves?
Anette:Så det bliver stor undersøgelser og det at lave og afprøve noget. Men de får nogle facts om unulerneaterne og skal så tænke: Hvad gør vi så rent I praksis her? Det er det, jeg synes, det giver mening. Hvis de sætter dem sammen, risikerer vi, at de slås. Så de kan se resultatet af noget, der går galt.
Maiken:Der skal mere protein I foderet. Man siger, at der måske skal mere fedt. Det er fortrin protein. Ja. Så finder man også ud af, hvad er protein egentlig?
Maiken:Lige præcis.
Anette:Samtidig bliver de udstyret med et fagsprog, så de får ord for det, der sker. Men jeg tænker, det er en praktisk måde at få teori ind på samtidig med, at det er noget, jeg brænder for.
Maiken:Et af forløbeneene, som I laver jer med børn: Hvornår laver I det her med avldyr, eller de skal avle på dem? Er det I ni. Klasse eller tredje klasse? Eller hører det til noget bestemt tidspunkt?
Anette:Det hører faktisk til to steder. Vi vil gerne have nogen, der har håndværker design, fordi de skal ud og lave nogle kasser. Det gør det på mellemtrin. Genetisk skal de tænke, at der er en grøn-serie og en blå-serie. De skal ikke ind I de enkelte.
Anette:Inden for en Doatsprog kalder vi mutationerne for varietiteter. Altså de enkelte slags fugle. På det øvre mellemtrin skal de så op I syv. Og otte. Der går vi ind I nogle af de enkelte variteter.
Anette:Vi snakker dominans, kordomanant, recyic. Det skal de kunne se på fuglene ved at kende nogle af de mest almindelige variteter. Der ville de også skulle prøve at sætte sammen og forudsige, hvad er det for nogle unger, vi kan se? Så har vi noget aflighedsslærer I praksis.
Maiken:Hvor gammel bliver jeg nogle dotel? Får I ikke for mange?
Anette:Det tænker jeg ikke. En unondat I fangenskab kan blive en otte-ti år.
Maiken:Hvad gør I ved det, hvis I får for mange?
Anette:For det første har vi femten kvadratmeter rulleg, så der skal mange for, at der bliver for mange. Men jeg tænker, at der vil være nogen, som vil synes, det var sjovt at have en rulleg. Ja. Er det det, tænker jeg? Ellers er det alt, hvad så er
Maiken:mig. I er jo undervejs med at lave en række forløb. Det er sådan, at der
Anette:er forløb fra et.
Maiken:Til min klasse, fra nul. Til min klasse.
Anette:Der er fra nul. Til ni. Klasse, og det er alt fra, hvordan fjererne sidder på en fugl. I nul. Har de lavet store uro'er med unondater, som med fjererne lavede som collage.
Anette:Og de har fremlagt eller præsenteret for børnehaven her I byen og til 9, der skal lave nogle forsøg. Om de kan lave noget energi ud af det møg, der er på undbolaterne. Det
Maiken:kan I hvert fald bruges som gødning.
Anette:Det kan I hvert fald bruge en gødning. Men over I madspild. Hvordan kan vi bruge noget af det, som broen ellers ville have smidt ud? Så anden klasse har været nede med en ansøgning om at få lidt grønt fra Brugsen så skal man også snakke om, hvad det er for noget grønt, de kan tåle. De der fugle.
Anette:De er jo så nede med grønt to gange om ugen Så begynder de at komme hen til mig nogle gange. Ej, den der blåhvide og giver dem lidt navne. De får et forhold til flokken og individer af flokken.
Maiken:Du siger, at der er noget I børnehaven I den lokale børnehave og der er også noget I lokalet Brugs. Er det bevidst, I siger? I skal ud af huset med de her
Anette:forløb? Ja. Helt sikkert. For det første bliver det knap så skolsk. Jeg skal ikke lave opgaven for læreren.
Anette:Selvfølgelig skal læreren også se den. Men jeg skal faktisk gøre nogle andre mennesker klogere eller jeg skal få informationer fra andre. Vi har også et forløb, hvor de skal lave redkasser. Så er det meningen, at de skal kontakte den lokale tømrer for, hvilket materiale der kunne være bedst. Nogle rent tekniske ting så vi også får vedkommende med ind.
Anette:Fordi jo mere autentisk bliver det.
Maiken:Det er noget mere identitet, at det ikke bliver en skoleopgave. Så oplever du det her med, at det ikke kun er I undervisningen, men det er faktisk uden for undervisningen? Når de henvender sig til dig og har lavet nogle observationer, som ikke er skoleopgaven. Er det der, hvor du kan mærke, at de får en mere dybfyldt interesse?
Anette:Helt sikkert. Så er det interessant, at man kommer til mig, fordi man ved godt, at de engang boede hjemme hos mig, de her fugle. Men det er også elever fra alle mulige klasselrin, som jeg ikke selv underviser, der har lagt mærke til et eller andet. Og det synes jeg jo er rigtig interessant. Og så er der bare nogle børn, som får det helt særlige forhold til bare at fordybe sig fuldstændig og kigge på.
Anette:Og så gjorde den sådan med den fugl. Det er ikke en alarmalarm, der er sket noget men en beskrivelse af den observation, de har lavet.
Maiken:Han taler lidt om den her naturforbundethed. Det er et nyt ord, der lige pludselig er kommet ind. Der tænker man lidt på, at de skal have gummistøvler på, ud I stå af vandkanten eller I skoven og fylde et eller andet. Men den her naturforbundet, vi taler om her, den er meget
Anette:tæt på dem. Det har været et af formålene også, eller noget jeg gerne ville videreformidle. For mig er det jo rent terapi derhjemme og gå ud I min volier og observere livet. Floik, hvad er det, der sker her? Jeg kan også se, hvis der er en, der hænger lidt mere fjerende.
Anette:Så forbundethed til, og det vil jeg jo gerne videreformidle. Så det er jo en af grundene plus at der er en masse gos læring I også.
Maiken:Nogle gange vil vi jo gerne have, når de skal opaliere noget skal lave dit observationsskemaer. Altså det, de skal opservere. Vi sender alting ind I kasser. Men er det ikke også sådan, at når man bare går ud og kigger på dem og falde måske lidt I staver at man ser nogle ting, som man ikke regnede med at se, fordi man ikke lige kigger efter det?
Anette:Lige præcis. Men det kræver også, at man bliver holdt dyb I det. Du kan ikke stå derude I to minutter og så få det forhold eller lave den observation. Det kræver jo, at man fordyber sig, når man observerer. Og det gør man nogle gange bedst, hvis det ikke er det, du skal kigge efter.
Anette:Det er også en side af sag. Og nogle gange vil de selvfølgelig skulle observere på noget, som er forudbestemt, som de skal bruge til noget.
Maiken:Jeg ved, du har omskolet noget personale, fordi man har på de fleste skolebiblioteker, som mange gange I ni. Klasse. Eleverne, som sætter bøger op, og så får de lidt
Anette:humør. Det er
Maiken:ikke meget, de får. Nej.
Anette:Ja, vi har to fugle tovholdere. Det er levende dyr, vi har at gøre med. Så vi skal også sikre os, at de bliver passet ordentligt. Og det har vi to I øjeblikket piger fra nien, som er meget optaget af Det får de lidt håndøer for. Og ligesom elever fra klasser, der også er inde og fodre men de piger holder øje med, at tingene fungerer.
Anette:Ligesom en voksenmedarbejder sikrer sig, at vi får organiseret det ordentligt. Hvem er der, der foretrækker hvilke dage?
Maiken:Og så er der også nogle, der tager af dem I ferien?
Anette:Der er nogle, der tager sig af dem I ferier og I weekender. Der er simpelthen en frivilligliste, som bliver administreret så man som forælder kan gå ind sammen med sit barn og have fodring en weekend. Det er også med til at gøre det til vores, altså skolens. Og også med til at få bagland med os til at få forældrene med. Det er mit håb, at vi alle sammen skal tænke yes, det var bare tænkt al skole.
Anette:Det er også dem med undulater. Det
Maiken:kan jo også være, at der er nogle københavnerskoler, der tager den til. Som jeg kan forstå, du siger det, så er det jo ikke krævende krævende. Man skal vide om noget om, hvad det er, man gør, ikke?
Anette:Ja. Det er krævende på den måde, at man skal huske, at man har at gøre med levende dyr. Så det er rigtig vigtigt at have organiseret, at de er under gode forhold, og at man ved, hvad man laver, og at der er en fodring. Altså, de skal have deres behov dækket. Men de skal jo ikke ind og klappes eller ind og Altså de har det som en fin, også inden vi kendte, hvor de bare bliver fodret og får vand.
Anette:Tusind tak. Selv tak.
Thomas:Jeg håber, at denne her tur, Anette har været ude hos Vejtindal og tale med Maiken, at den måske har givet dig inspiration til at arbejde f. Eks. Med genetikadfærd eller med ernæring og håndværk, eller billedkunst. Eller ikke måske I det hele taget til at arbejde tværfagligt. Måske har du endda fået lyst til at holde fugle som en del af jeres skole.
Thomas:Der er jeg sikker på, at man kan få gode råd og inspiration fra maj. Hvis man skal sætte I kontakt med hende, må man jo altid de hive fattige mig eller Anette. Tak, fordi I lyttede med. Vi ses I næste uge.