På job med en diagnose

Skal jeg sige til min chef, at jeg har ADHD? Eller skal jeg lade som ingenting? Og vil kollegaerne selv mistænke det?

Det er blot nogle af de spørgsmål, som vi kommer rundt om i det her afsnit af 'Voksenjob'. 

Gæst Anders Holm, der er rådgiver og specialpædagogisk støtte på videregående uddannelser, guider dig i, hvordan du bedst kan indrette dit arbejdsliv, så det passer til dine behov, og du kan levere dit bedste.

Skabere og gæster

Vært

Berit Andersen

Karriererådgiver, Magistrenes A-kasse

Vært

Nikolaj Aarestrup Hviid

Journalist, Magistrenes A-kasse

Hvad er Voksenjob – fra studieliv til arbejdsliv?

Voksenjob er din ven, når du skal ud i livet som nyuddannet. En hel ny tilværelse venter efter mange års studie, hvor meget ændrer sig. Podcasten fra Magistrenes A-kasse guider dig gennem emner som livsglæde, økonomi, jobsøgning, flytning og venskaber.

Værter: Karriererådgiver Berit Andersen og journalist Nikolaj Aarestrup Hviid

Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[00:00] Hvordan får man egentlig et godt arbejdsliv? Det er der sikkert mange, der spørger sig selv om. Det gør jeg i hvert fald. Og hvad hvis man oveni også har ADHD, autisme eller en tredje form for diagnose?
[00:11] Det spørgsmål forsøger vi at svare på i det her afsnit af Voksenjob. Der er en podcast fra Magisternes A-kasse om at komme ud i livet efter studiet. Mit navn er Nikolaj. Velkommen til. Lad os lige begynde med at slå én ting fast.
[00:39] Stadig flere får stillet en psykiatrisk diagnose end tidligere, ifølge Psykiatrifonden. Så det betyder selvfølgelig også, at der kommer flere på arbejdsmarkedet med papir på en diagnose. Og oveni er der så dem, som endnu ikke er blevet udredt.
[00:53] Anders Holm, velkommen til.

Anders
[00:54] Tak for det.

Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[00:55] Du møder nogle af de her personer i dit arbejde som rådgiver og speciel pædagogisk støtte på videregående uddannelser. Og jeg er godt klar over, at vi generaliserer meget, når vi taler om psykiatrisk diagnose over en bred kamp.
[01:08] Men når du taler med dem, der snart er færdige med uddannelse og skal ud på arbejdsmarkedet, hvad er så deres syn på det?

Anders
[01:13] Enten har de ikke en forestilling om, hvad de kommer til at skal ud og møde, eller også er de bekymrede for, at der lige pludselig ikke er nogen til at hjælpe dem, når de er færdige. Fordi i mit tilfælde har jeg jo hjulpet de studerende med de ting, som de har funktionsnedsættet sig på og kompenseret for det.
[01:28] Og der bekymrer det dem, om den hjælp overhovedet er til stede, når de er færdige.

Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[01:32] Hvad betyder det for deres selvsyn i forhold til at skulle ud på arbejdsmarkedet?

Anders
[01:36] Generelt for mange af de her, de lider af minoritetsstress, fordi de tilhører i forvejen en minoritet, og de føler ikke, at de kan imødekomme de krav, som arbejdsmarkedet stiller til dem, og dermed også jobsystemet.

Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[01:46] Men det betyder vel ikke, at de ikke kan komme ud på arbejdsmarkedet?

Anders
[01:49] Det kan de snilt. Hvis min opgave var, at jeg skulle ansætte som chef nogen, så ville jeg vælge stort set alle mine studerende, for de er simpelthen specialiseret inden for lige præcis nogle områder, hvor de er knaldhammerende dygtige.
[02:00] Men der er også bare nogle ting, hvor de ikke er ret gode, og det er jo lige præcis det, de skal kompenseres for.

Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[02:04] Og hvordan man så tager højde for det, det vender vi lige tilbage til. For I skal også lige sige velkommen til min kollega Berit Andersen, karriererådgiver i Magisternes Agkasse. Du er også med?

Berit Andersen, karriererådgiver Magistrenes A-kasse
[02:14] Ja, ja.

Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[02:14] Og du møder så også medlemmer, når de er færdige med uddannelsen, som typisk skal ud og søge job. Oplever du det samme som Anders?

Berit Andersen, karriererådgiver Magistrenes A-kasse
[02:20] Jamen, jeg kan jo sagtens genkende til det, Anders han siger, fordi det er jo det, vi møder, når medlemmerne kommer herop. Så det er jo der, at vi skal møde
[02:33] det enkelte medlem med en åbenhed, og skal, man kan sige, hurtigt møde dem der, hvor de er, og betrygge dem i, at det her, det kan de godt få hjælp til,
[02:48] og også vise dem vejen til, hvordan de strukturerer den her jobsøgning og bryde det op.

Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[02:55] Ja, for hvad er det for nogle spørgsmål, de typisk kommer med i forbindelse med karriererådgivningen?

Berit Andersen, karriererådgiver Magistrenes A-kasse
[02:59] Det, de kommer med overordnet, det er den her grundbekymring for, hvordan de kan passe ind. Om de overhovedet kan passe et arbejde, og så tror jeg også, det er trigger for de langt de fleste.
[03:12] Det er min oplevelse, her må Anders korrigere. Og så tror jeg også, det er trigger for langt de fleste. Det er min oplevelse, her må Anders korrigere. Nogle kan godt bekymre sig forud. Det ligger lidt i den baggrund. Og andre har jo også det her ønske om at være perfektionistisk og har svært ved at håndtere omstilling.
[03:25] Det er sådan nogle af de ting, vi har erfaret her. Så det er jo, at vi så hurtigt som muligt får en snak med dem omkring det her, hvordan vi imødekommer lige præcis de her punkter.

Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[03:37] Hvordan i forhold til, hvis man nu skal til jobsamtale, og du bliver spurgt, skal jeg sige det til jobsamtalen? Hvad er dit råd der?

Berit Andersen, karriererådgiver Magistrenes A-kasse
[03:59] Mit råd er altid inden for det her, om det drejer sig om en diagnose, eller om det drejer sig om en graviditet uden sammenligning i øvrigt. At man skal gøre det, man har det bedst med, men vi skal tale omkring det, hvad der er for og imod først. Og dermed så tænker jeg, at når vi har haft den dialog, så kan det godt
[04:11] være, at de ser anderledes på det. Min umiddelbare holdning er faktisk altid, at de skal for så vidt muligt vælge en til først, før man åbner lidt op for, hvordan man trives
[04:24] bedst, eller de udfordringer, man måtte have, så diagnosen ikke løber

Anders
[04:29] i forvejen. Jeg er jo enig med Berit, det kommer jo lidt an på, hvad er det for et job, man har søgt, og det er måske en god idé at lære dem at kende først, fordi man er jo ikke sin diagnose. Hvis du har mødt en
[04:39] med autisme, så har du mødt en med autisme. Og hvis nødotypiske mennesker typisk er de kære møbler med en samlevejledning og en brugsvejledning, så er en person med autisme jo et møbel uden samlevejledning og brugsvejledning. Det er først der,
[04:52] hvor man selv skal finde ud af, hvordan man fungerer. Det er afhængigt af, hvad det er for en kontekst, man

Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[04:57] bliver sat i. Så hvis man nu har lyst til at være lidt åben om det, hvordan gør man så det?

Berit Andersen, karriererådgiver Magistrenes A-kasse
[05:01] Altså noget af det, som er rigtig vigtigt, som dem, der ansætter, kigger på, som arbejdsgiver kigger på, det er det her med at have en selvindsigt. Altså hvis man scorer højt på selvindsigt, det er også nogen, der er oversat til, at man blandt andet bruger personprofiler.
[05:16] Det er noget af det, man måler på. Mange af vores medlemmer, som har en diagnose, eller flere, de har virkelig en mega høj selvindsigt på mange områder.
[05:27] Og der i sig selv er det et plus. Det betyder også, at de kan italesætte, hvordan de trives bedst. Hvilke betingelser er det, der skal til, for at de ved, at de performer bedst, hvis jeg må bruge sådan et udtryk, og trives bedst i øvrigt.
[05:42] Og det kan jo være sådan noget med at sige, at for at jeg kan yde mit bedste her, og i øvrigt har det trives, så befinder jeg mig bedst, hvis jeg kan trække mig. Hvis der er et sted, hvor jeg kan sidde i ro og mad,
[05:53] og måske endda have mine headphones på, så arbejder jeg bedst. Og det er jo en gave at kunne allerede under samtalen, eller lige efter man er blevet ansat, kan i talsæt det, fordi det optimerer både betingelserne for at kunne arbejde og trives.
[06:09] Så på den måde tænker jeg virkelig, at der er nogle fordele. Det kan vi allerede i starten af samtalen, når medlemmerne kommer herind, begynde at tale om. Og det er et godt afsæt at tage, synes jeg, fordi så er vi også inde på, hvad er det for nogle præmisser, der skal være til stede,
[06:23] og hvad er det for nogle opgaver, de trives bedst i.

Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[06:32] Nu har vi også talt meget om, hvad kan man sige, det man har brug for hjælp til, men der er vel også noget positivt i at komme nogle gange, og ikke lige passe ned i den der boks, der hedder normal, hvad det så egentlig er.
[06:44] Okay.

Anders
[06:45] Man kunne måske også stille det spørgsmål, kunne man forestille sig, for eksempel nu har der jo lige været VM i håndbold, og det tænker jeg, det ved alle noget om. Kunne man forestille sig, at på det danske herrelandshold, der er jo mange specialister, og så er der nogle forsvarsspecialister, der lige præcis skal passe den her opgave,
[06:57] og så er der nogen, der er rigtig gode til angrebet, og så er der jo Mathias Gissel, ham ønsker man, at han skal være på banen hele tiden, så man tilpasser spillet, så det passer til ham, fordi han er god til kontra. Men han er jo ikke en særlig god forsvarsspiller. Han er meget middelmodig.
[07:10] Og det samme er det også på fodboldhold og alle mulige andre hold. Hvis man ikke har de her specialister, en målscore i fodbold og sådan noget, men alle kan bare lidt af det hele, så bliver det aldrig rigtig godt. Så det, man har behov for, det er jo de her specialister. Og i det her tilfælde,
[07:22] er det vores kolde hjerner, der lige præcis kan give den her x-faktor på nogle områder, som neurotypisk ikke kan. Der blev lige nævnt for

Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[07:30] B.A. også det her med, at det oftest er personer, som har en ret høj grad af selvindsigt. Hvordan kan man bruge det også positivt, når man nu skal ud og vise sit vær i en virksomhed?

Berit Andersen, karriererådgiver Magistrenes A-kasse
[07:42] Man kan jo bruge det positivt ved, at man ved, hvad det er for nogle opgaver, man typisk har nærmest ved at løse og er mest interesseret i, og hvordan måden man løser det på. Vi taler jo meget om det her med miljø, altså hvad det er for nogle ting, der skal være til stede.
[07:58] Men det kan jo også være vigtigt, når man skal have noget information. Nu sagde jeg, at jeg fik nævnt noget med perfektionisme. Og det her med at tydeliggøre en opgave. Og det tror jeg, at nu taler vi jo i dag om medlemmer, som kan have diagnoser.
[08:11] Men det kan ellers gælde for mange andre, vil jeg sige, når man starter som dimittent. Altså det der med at sige, at det kunne være rigtig rart, hvis vi kunne have sådan nogle check-in, hvor jeg ligesom får opgaven stillet, men også undervejs lige checker ind,
[08:24] vise, lige tjekker ind og får bekræftet sig selv i, at det er den måde, jeg løser det på, er rigtigt. Nu kigger jeg jo over på Anders, det kan I selvfølgelig ikke se.

Anders
[08:32] En definition of done, på en eller anden grund.

Berit Andersen, karriererådgiver Magistrenes A-kasse
[08:34] Ja, lige præcis. Jeg kunne godt tænke mig, at vi kunne aftale, at vi sådan, jeg lige tjekker ind, fordi det trives jeg egentlig godt med, at jeg får at vide, at jeg er på rette spor, og at vi deler opgaverne lidt op
[08:47] i bidder, eksempelvis, at der kommer noget struktur på, og det er der jo rigtig mange, der generelt også rigtig godt kan lide, så man ikke sidder der med en stor elefant af en opgave.

Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[08:58] Birthe, du snakker om, at man skal indrette sig måske på arbejdspladsen, hvis man kan, i forhold til ens behov. Hvad er din erfaring der, Anders, i forhold til, hvad skal man være til at højde for, både når man måske er ude på udkig på job, men også hvis man nu allerede er ansat, hvordan kan man så optimere vilkårene for sig selv?

Anders
[09:19] Uha, der er jo mange knapper, man kan dreje på. Jeg tænker, at hvis man er lydsensitiv, så skal man måske ikke finde en arbejdsplads med et åbent kontormiljø. Det er jo en direkte vej til en sygemelding i særdeleshed, hvis man har en funktionsindsættelse, men jeg tror også generelt for almindelige mennesker. Men et eller andet med, at man skal have
[09:36] en mulighed for at skærme sig lidt, og det kan være både fysisk i forhold til de indtryk, man får, Og derudover så kan man måske skærme sig med at have høretelefoner på, eller earplugs i ørene og reducere
[09:48] sansindtrykkene på den måde, og så dermed sørge for, at man har energi til hele dagen. For typisk er det jo, at de her sansindtryk er med til at dræne en for energi. Så er det måske også noget med, at man har mulighed for at opdele sin arbejdstid.
[10:00] Det kunne også være noget, at man måske arbejder fra 8 til 1, kører hjem, slapper af en time, tager to timer mere, og på den måde får opdelt sin arbejdstid, og der er en større grad af fleksibilitet.
[10:14] Det er jo selvfølgelig ikke alle typer jobs, man kan gøre det med, men det vil i hvert fald være en god måde at indrette det på.

Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[10:18] Det kan jo godt være lidt svært at snakke med sin chef om det. Kunne det være en idé fx at have en buddy eller nogen andre, man sådan kan spare med?

Anders
[10:26] Jeg har arbejdet for nylig med noget, der hedder body dopping, som handler om simpelthen, at man sidder sammen med en, som simpelthen gør, at de funktionsnedsættelser, man har, de forsvinder en lille smule eller nedtones.
[10:38] Og det kunne være rigtig smart, hvis man har en funktionsnedsættelse at sidde sammen med en.

Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[10:41] Hvordan virker det?

Anders
[10:43] Ja, men jeg havde noget i forbindelse med en studerende, der skulle skrive en større opgave, og vi har lavet så mange planer, og det endte jo ofte med, at han aldrig fulgte dem her, fordi lige snart han var alene, så kunne han ikke.
[10:55] Og så det, vi prøvede, det var bodydropping. Det handlede om, at jeg bare skulle sidde, det her var online-møde, sammen med ham, og så kunne jeg sidde og lave det, jeg skulle. Jeg kunne sidde og lave noget administration og lignende, og så kunne han sidde og skrive opgaven. Og mirakuløst vis, så virkede det bare, så længe jeg var der.
[11:10] Det er et eksempel på det, hvordan man kan gøre det.

Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[11:13] Når man nu sidder og kigger på et jobopslag, så kan det jo være svært at se nogle gange, hvordan man passer ind i forhold til fx det her, hvis man har brug for strukturer eller sådan. Hvad kan man gøre der, Anders?

Anders
[11:21] Fx min studerende har arbejdet med det her arbejdskrav, så kapacitsanalyser, som handler omkring, hvad er det for et arbejdskrav, som studiet stiller til dem i forhold til fx nogle funktioner som planlægning, fleksibilitet, organisering, strukturering.
[11:35] Så kigger vi på, hvor gode deres kapacitet er, og på samme måde så sammenligner vi de her to, hvad kan gøre det i form af tal, eller hvordan man nu kan gøre det. Og på samme måde, når man nu skal søge et job, så har man den her kapacitet,
[11:47] så kan man se, okay, kan jeg passe ind til det her type job? Kan jeg være fleksibel? Ja, nu har jeg lavet det. Okay, det kan jeg godt. Kan jeg planlægge? Ikke så meget. Og så på den måde, så kan man se, om man passer til det her given job.
[11:58] På samme måde kan arbejdsgiveren også opstille de her arbejdskrav. Hvad er det for nogle forventninger, der er til den her kandidat, de skal kunne? Og på den måde kan man bedre se, om kandidaten er kompatibel med i forhold til de her job,
[12:10] og de jobforventninger, der er til den her stilling.

Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[12:13] Så der er altså plads ude på arbejdsmarkedet, også hvis man ikke lige fitter ind i den der mærkelige kasse, som folk kalder normal.

Berit Andersen, karriererådgiver Magistrenes A-kasse
[12:21] Altså der er jo både plads og brug for, synes jeg også, vi skal sige brug for.

Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[12:25] Ja, og så gælder det om, når man skal være lidt åben om det, åbne lidt op, så gælder det om at fokusere på det, man er god til i første omgang.

Berit Andersen, karriererådgiver Magistrenes A-kasse
[12:41] gerne opfordre de af deres studerende, som tænker, at den her podcast kan være helt relevant for mig. Måske endda inden, at I afstuderer studier, inden I de menterer, så kontakt os. Kom op
[12:54] og besøg os. Lav en aftale med os. Det er min erfaring, at det kan være sådan afvæbende, så vi tager det i små bidder. Det er vi ret opmærksomme på. Jeg vil også godt lægge hovedblokken. Vi arbejder hele tiden på at blive bedre.
[13:07] Men det er min erfaring, at så kan man afmystificere det lidt. Så tag det i små bidder. Kom op og se, hvor vi er

Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[13:14] og hvem vi er. Og det sidste råd, det er, at man skal tænke på, hvad er det, man har brug for hjælp? Og det kan fx være til, hvis man har brug for planlægning for en, der kan hjælpe med det. Hvis man er lydfølsom, så måske en gang
[13:26] imellem lave en aftale om, at man kan komme væk fra storrumskontoret, og i den dur, så fungerer det bedre for alle parter. Er det ikke

Berit Andersen, karriererådgiver Magistrenes A-kasse
[13:33] rigtigt forstået? Jo, det er der i hvert fald nogle grundting.

Anders
[13:36] Det er der i hvert fald et sted at starte.

Nikolaj, journalist Magistrenes A-kasse
[13:39] Tusind tak for at være med, Anders, og også tak til dig, B.S., for at være med i den her udgave af podcasten fra Magisternes A-kasse. Jeg håber, at den har kunnet skabe lidt inspiration derude. Og husk, at du kan høre meget mere voksenjob,
[13:51] der hvor du plejer at høre podcast. Og så skal du også lige subscribe, så får du nemlig et heads-up, når der er en ny afsnit. Så vi lyttes ved.